Atuagagdliutit - 24.09.1964, Blaðsíða 21

erKuneKartut 1963-ime:
Kal-nunånut
Savalingmiunut
mill. kr. +•» O a 3 £ W) c u C ^.5 mill. kr. 4J O a kr. inungmut
inGssutigssat, neKe, aulisagkat pu-
neK, imuk, månit, Kajussat, paornat,
nautitat, sukut il. il. nakorsautitdlo 25 51 694 24 62 667
inuvdluarniutit, kaffe, kakao, suku-
låtit, té, akutigssat, 2,5 3,0
imigagssat 8,0 1,5
tupa 3,5 1,5
inuvdluarniutit katitdlugit 14,0 29 389 6,0 15 167
niorKutigssat avdlat Kulåne taine-
Kartunut atångitsut, sordlo evKiar-
nermut atortut påpiarat åssigissait-
dlo 10 20 278 9 23 250
katitdlugit 49 100 1361 39 100 1084
åssigingissutaunerussoK inuvdluar-
niutine sujumugagssauvoK, tåssame
tamåkuninga Kalåtdlit-nunånut erKu-
neKartut 14 mili. kr-nik naleKarmata
Savalingmiunile 6 mili. kr-nik. kisitsi-
sitdle takuinardlugit påsineK ajorna-
KaoK imigagssåinarmut KanoK angne-
rutigissut atorneKarsimanersut tama-
tumungame åma sodavandit åssigi-
ssaitdlo ilånguneKarsimangmata.
inuvdluarniutinile åma ilångune-
Karsimåput niorKutigssat amerika-
miut såkutoKarfinut autdlartineKar-
tut. taimailiortoKarsimavoK niorKutig-
ssat tåuko Kalåtdlit-nunånut erKUSsa-
tut issigissariaKarmata, eKungassu-
migdle påsissaKartoKartugssauvoK
tåukutaoK Kalåtdlit-nunåta inuvinut
tugtineKåsagpata.
pissutsinik kisitsisingordlugit naut-
sorssuissarfingmit påsissutigssat kisit-
sisitdlo handelimingånérsut misigssua-
tårdlugit påsineKarsinauvoK amerika-
miut såkutoKarfinut niorKutigineKar-
tut KanoK angnertutigisimassut taima-
tutdlo åma imiårKat, vinit, imigagssat
kimigtut tupatdlo KanoK angnertuti-
gissut kalåtdlinut Kavdlunånutdlo
Kalåtdlit-nunånitunut atugagssångor-
dlugit erKuneKarsimassut.
tamatumane påsissutigssat imåiput:
h C S-.
3 3
<aj '2 n ■“ _
r-} C O > 3 O
« e O
X cS to SS
imiårKat, vinit imigag-
ssatdlo kimigtut akitsu-
teKartitat ................. 4.652 1.350
tupat ........................ 3.319 1.533
katitdlugit ................ 7.971 2.883
(h bo
^ C
«C8 *2 ^ CO ** •
■3 Ch >
5 3 c rt cV
W c Sin 8 6
maskinat teknikimutdlo
tungassut avdlat 42 23
angatdlåssinermut atortut 12 16
igdluliagssat 18 14
niorKutigssiornerme ator-
tugssat 13 15
peKutit åssigissait atissag-
ssatdlo 14 14
katitdlugit 107 87
kisitsisit tåuko avguatårneKåsåput
inungnut 14 Kangerdlugit ukiuling-
nut. 14 Kangerdlugit ukiugdlit Kalat-
dlit-nunåne 18.000-uput Savalingmiu-
nile 22.000-uvdlutik. tamatumunåkut
takuneKarsinaulerpoK 1963-ime Ka-
låtdlit-nunåne inungmut 14 Kanger-
dlugit ukiulingmut atautsimut naut-
sorssutdlugo imigagssat tupatdlo 443
kr-nik naligdlit erKuneKarsimassut
Savalingmiunile inungmut atautsi-
mut 131 kr-nik naligdlit.
maskinat igdluliagssatdlo
niorKutigssat ingmikortoK 3-me tai-
neKartut, téssa sivisumik atorneKar-
tartut sanigdliussineK soKutiginaute-
KarpatdlångikaluartoK taimåitoK ilå-
nguneKåsaoK minitaKarusungineK pi-
nardlugo.
kungikunut niorKuteuartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS
MIDDAGSRETTER
- bedre kødkonserves
er aldrig lavet
STEFF-MAD er nem mad
Guldmedalje 1929 og 1959
UVDLO’K’ERK’ASIUTIT
PITSAUNERPÅT
aitsåt tåssa auerdlortigkat
pitsaoKateKångitsut
STEFF-NERISSAGSSAUTAI
sanajuminartuput
guldmedaljesisimavoK
1929-ime 1959-imilo
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
kisitsisit nåpertordlugit pasineK a-
jornångilaK Kalåtdlit-nunåt månåkut
teknikikut angnertOKissumik piorsaiv-
figineKartoK. maskinanut åssigissåi-
nutdlo tungassut erKarsautigalugit er-
KuneKartut Kalåtdlit-nunåne Sava-
lingmiuningarnit mardloriåumik ang-
nertussuseuarput, igdluliagssanutdlo
Kalåtdlit-nunåne atomeuartut Sava-
lingmiunit angnertuneruvdlutitaoK.
nuånårutigssauvortaoK Kalåtdlit-nu-
nåne peuutinut åssigissainutdlo ator-
neKartut angnertoKingmata. peKuti-
nut atorneKartut 1963-ime 8 miil. kr-
uput sulilo amerdliartordlutik. 1962-
ime Kalåtdlit-nunåne peKutinut ator-
noKarsimåput 7 mili. kr. 1961-imilo
4,5 miil. kr.
pissutsit kisitsisingordlugit nautsor-
ssorneKartarfiånit Kalåtdlit-nunånut
Savalingmiunutdlo tungassut niorKU-
tigssanik erKussuinermik avalagtita-
nigdlo påsissutigssat ima soKutiginau-
teicartigaut amerdlanerussunigtaoK
tusarneKartariaKardlutik, tamåkuni-
nga suliaKartuinåungitsunit.
C. Gerlach-Nielsen.
Ny trykkerileder
Faktor Anda Holm, Sydgrønlands
Bogtrykkeri, Godthåb, er ved kgl. re-
solution af 19. august 1964 blevet ud-
nævnt til bogtrykkerileder i 16. løn-
ningsklasse i Grønland fra den 1. april
1964 at regne. Anda Holm har været
konstitueret i stillingen siden 1962.
naKiterivingme pissortartåic
Anda Holm, sinerissap kujatdliup
naKiterivia, Nuk, måna kungip aula-
jangineratigut augustip 19-iåne 1964
atorfinigtineKarpoK naKiteriviup pi-
ssortåtut 16. lønningklassime aningau-
ssaKåsavdlune, aprilip 1-iånit 1964 a-
tulersumik. Anda Holm naKiteriviup
pissortåtut sivnissusimavoK 1962-ip
kingornagut.
Anordning af 10. juni 1964 om ikraft-
træden i Nord- og Østgrønland af lov
om rettens pleje i Grønland.
(Anordning nr. 205).
X henhold til kapitel 7, § 15 i lov nr. 2711)
af 14. juni 1951 om rettens pleje i Grønland
med senere ændringer fastsættes herved
følgende:
§ 1.
Loven træder i kraft i Nord- og Øst-
grønland den 1. juli 1904 med følgende
ændringer:
1. I kapitel 1, § 13 indsættes som Stic. 2:
„For så vidt angår de områder i Nord-
og Østgrønland, der ikke er omfattet af
kommunalinddelingen, henlægges de i stk.
1 nævnte sager til landsretten som 1. in-
stans. Domsmænd medvirker ikke ved sa-
gernes behandling".
2. I kapitel 3, § 1 indsættes som stk. 2:
„Sager med værneting i de områder af
Nord- og Østgrønland, som ikke er omfat-
tet af kommunalinddelingen, kan efter
landsdommerens bestemmelse henvises til
behandling ved en kredsret eller ved en
dansk domstol, såfremt parterne ønsker
det, eller hensynet til sagens behandling
taler derfor".
3. I kapitel 4 indsættes:
„A. Regler for Nord- og Østgrønland om
skifte.
§ 1. Når nogen afgår ved døden, skal af-
dødes nærmeste meddele dødsfaldet til
kommunefogeden for den plads, hvor af-
døde hørte hjemme. Ved første lejlighed
anmelder kommunefogeden dødsfaldet til
kredsdommeren med oplysning om afdødes
fulde navn og alder. Såfremt afdøde efter-
lader sig noget af værdi, skal anmeldelsen
ledsages af en fortegnelse over efterladen-
skaberne og disses værdi samt en angivelse
af, hvem afdødes arvinger må antages at
være, og om afdøde måtte have truffet
bestemmelser med hensyn til sine efter-
lcidønsRcitDør*
Sagernø bøhandløs øftør hidtil gældønde
skik.
§ 2. Sager angående skifte af dødsboer
henhører under grønlandsk domstol, så-
fremt afdøde ved sin død havde bopæl i
Grønland.
Landsdommeren kan, når en af arvinger-
ne begærer det, og omstændighederne i
øvrigt taler derfor, bestemme, at bo-
behandling skal foregå ved en skifteret i
Danmark. I så fald skal der dog før over-
sendelsen ske registrering af afdødes i
Grønland beroende ejendele".
4. I kapitel 4, § 3, stk. 1 indsættes som
2. pkt.:
„I Nord- og Østgrønland behandles sager
om værgemål af underretterne i overens-
stemmelse med hidtil gældende skik".
5. I kapitel 5, § 4 indsættes som stk. 2.:
„For så vidt angår Nord- og Østgrønland
kan straffesager mod personer, der står
under de danske love, jævnfør § 40 i lov
nr. 134 af 18. april 1925 om Grønlands
Styrelse, efter landsdommerens bestemmel-
se henvises til behandling ved dansk dom-
stol, såfremt forudsætningerne for anven-
delse af straf i Grønland ikke skønnes at
være til stede".
§ 2.
Fra denne anordnings ikrafttræden op-
hæves lov nr. 1342) af 18. april 1925 om
Grønlands Styrelse § 10, stk. 4, og lov nr.
1563) af 11. maj 1935 om værneting for Øst-
grønland m. m
Endvidere ophæves Kap York Stationen
Thules love af 7. juni 19294) § n, §§ 18—21,
§ 22 som ændret den 7. juni 19305) og § 32,
Tillæg til love for Stationen Thule vedrø-
rende Arveretten af 2. juli 1936°) §§ 3 og 4
samt Administrative bestemmelser for Øst-
grønland af 16. september 1947") §§ 45—47,
§§ 55—62, §65 Og § 68.
Givet på Amalienborg, den 10. juni 1964.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
M. Garn.
1) Kundg. vedr. Grønland, Afsnit 7,
Gruppe 1, lb. nr. 1, ændret ved Afsnit
7, Gruppe 1, lb. nr. 5 og 6 samt Nalu-
naerutit A, 1962, pag. 159.
2) B. & K. 1925, pag. 261.
3) B. & K. 1935, pag. 520.
4) Kundg. 1947, pag 91.
6) Kundg. 1947, pag. 102.
O) Kundg. 1947, pag. 107.
7) Kundg. 1947, pag. 113.
Udenlandske fartøjers adgang
til fiskeri i grønlandske farvande.
Under landsrådssamlingen i 1963 tiltrådte
landsrådet, at den ved ministeriets be-
kendtgørelse nr. 193 af 27. maj 1963 ind-
rømmede adgang til for visse nærmere
angivne udenlandske fartøjer til foreløbig
i tidsrummet indtil den 31. oktober 1963
at drive linefiskeri og i forbindelse hermed
at foretage omladning i farvandene indtil
territorialfarvandets ydergrænse forlænge-
des indtil den 31. oktober 1968 eller even-
tuelt indtil 31. oktober 1970, såfremt dette
måtte skønnes absolut nødvendigt.
Efter at det i udenrigsministeriet nøje
har været overvejet, hvorvidt politiske
hensyn måtte gøre indrømmelsen af en
overgangsperiode indtil 31. oktober 1970
for ønskelig, er man kommet til det resul-
tat, at der ikke foreligger tilstrækkelig an-
ledning hertil.
Ministeren for Grønland har herefter
den 3. juli 1964 underskrevet følgende be-
kendtgørelse om udenlandske fartøjers ad-
gang til fiskeri m. v. i grønlandske far-
vande:
„I medfør af paragrafferne 1 og 2 i lov
nr. 277 af 27 maj 1950 om udøvelse af er-
hverv i Grønland som ændret ved lov nr.
182 af 20. maj 1963 fastsættes herved føl-
gende:
Paragraf 1.
I paragraf 1 stk. 3 i bekendtgørelse nr.
193 af 27. maj 1963 om udenlandske far-
tøjers adgang til fiskeri m. v. i grønland-
ske farvande ændres „foreløbig i tiden
indtil 31. oktober 1963“ til: „i tiden indtil
31. oktober 1968".
Paragraf 2.
Denne bekendtgørelse træder i kraft
straks".
P. 1. v.
Jak. Karup Pedersen.
Kalåtdlit-nunåne erKartussissar-
nermik inatsisit Avanerssuarme
Tunumilo atulernigssånik
pei-Kussut 10. juni 1964-imit
(perkuss. nr. 205).
Kalåtdlit-nunåne erkartussissamermik i-
natsisit nr. 271-iti) 14. juni 1951-imérsut ki-
ngusingnerussukut avdlångutekartitausi-
massut kap. 7-åne § 15 nåpertordlugo matu-
muna måkua aulajangersarnekarput.
§ 1.
inatsisit Avanerssuarme Tunumilo 1. juli
1964-imit atulerput imåitunik avdlångute-
Kartitauvdlutik:
1. kapitel 1 § 13-ime, stk. 2-tut ilångune-
kåsaok:
„Avanerssup Tunuvdlo ilaisa kommCni-
nut ingmikortiterinermut ilåungitsut tu-
ngaisigut erkartussutigssat stk. 1-ime tai-
neaartut Iandsretimut pisinekartåsåput
tåuna ermartussivigtut sujugdlertut ator-
dlugo. erkartussutigssat suliarinekarneråne
inuinait erkartussekataussartut sulekatåu-
sångitdlat.
2. kapitel 3, § 1-ime stk. 2-tut ilångunekå-
saoa:
„erkartussutigssat Avanerssup Tunuvdlo
ilåinik kommdninut ingmikortiterinernut
ilåungitsunik savssåunekarsinautitauvfig-
dlit landsdommerip aulajanginera malig-
dlugo kredsret-ime danskitdlunit erkartfl-
ssiviåne suliarinekartugssångortitausinåu-
put, akerdlerigsunit tamåna kigsautigine-
lcardlunilunit eraartussutigssap suliarine-
karnigssåta nautsorssutigissariakamera tu-
ngavigalugo tamåna pissariakarsorinarpat."
3. kapitel 4-me ilångunekåsaok:
„A. pigissat avguåunekartarnerat pivdlu-
go maleruagagssiat Avanerssuarme Tunu-
milo atutugssat.
§ 1, kinalunit tokugpat pisimassok ta-
måna tokuslmassup aanigissainit tokusima-
ssup nunakarfigissåne kommunefogedimut
nalunaerutiginekåsaok. periarfigssak su-
jugdlek atordlugo toKussoaarsimanera
kommunefogedip kredsdommerimut nalu-
naerutigisavå tokussup arkinut tamanut
kanordlo ukiokameranut påsissutigissat i-
långutdlugit. tonussok iluatingnautilingnik
kimatakarsimagpat nalunaerutaussok pigi-
ssat kimatat sflnerånut kanordlo nalekar-
nerånut agdlagtuivfingmik ilakartinekå-
saok, ilångutdlugo nalunaemekardlune ki-
ngornussissugssat kikusangatinekarnerat
kisalo tokusimassok pigissame kimatame
kanok pinekarnigssåt pivdlugo aulajanger-
sagakarsimanersok.
suliagssat månamut pissarnek maligdlugo
suliarinekåsåput.
§ 2. tokussut kimataisa avguåunekame-
rat pivdlugo erkartussutigssat, tokusima-
ssok tokunerme nalåne Kalåtdlit-nunåne
najugakavigsimagpat, kalåtdlit erkartussi-
vinit suliarinekartugssåuput.
kingornussissugssat ilåta tamåna kigsau-
tigigpago nautsorssdtigissariakartutdlo av-
dlat tamatumunga ilaligpata landsdomme-
rip aulajangersinauvå kimatat suliarine-
karnerat Danmarkime erkartussivingme
pigissat avguåunekarnerånik suliakartar-
tume pisassok. taimåitokarpatdle suliagssap
avdlamut nungnekångikatdlamerane toku-
simassup pigissai Kalåtdlit-nunånitut nalu-
naerssornekarkåratdlåsåput."
4. kapitel 4, § 3, stk. 1-ime okausekatigit
åipåtut ilångunekåsaok:
„Avanerssuarme Tunumilo nåkutigdlissQ-
nek pivdlugo suliagssat erkartussissunit
atdlernit månamut pissarnek maligdlugo
suliarinekartåsåput."
5. kapitel 5, § 4-me stk. 2-tut ilångunekå-
saok:
„Avanerssup Tunuvdlo tungaisigut erkar-
tussutigssat pitdlarnekarnermik kingu-
nekarsinaussut inungnut danskit inatsisåi-
nut atassunut tungassut, tak. Kalåtdlit-nu-
nåta nålagkersornekarnera pivdlugo 18.
april 1925-imit inatsime nri 134-me § 40,
landsdommerip aulajanginera maligdlugo
danskit erkartussiviåne suliarinekartugsså-
ngortitausinåuput, Kalåtdlit-nunåne pit-
dlainerup atornekarnigssånut patsisigssau-
titaussut atusorinekångigpata."
§ 2.
pencussutip matuma atulerneranit Ka-
låtdlit-nunåta nålagkersornekarnera piv-
dlugo 18. april 1925-imit inatsime nr. 134-
me?) § 10, stk. 4 ama Tunume il. il. er-
kartunekarfiusinautitaussut pivdlugit 11.
maj 1935-imit inatsit nr. 1563) atorungnaer-
sinekåsåput.
tamatuma saniatigut atorungnaersinekar-
nut Kap York-ime stationekarfiuD Thulep
inatsisaine 7. juni 1929-imérsume‘j) § 11, §§
18-21, § 22 avdlångdtekartitausimassut 7.
juni 1930-me?) åma § 32, kingornussissug-
ssautitaunek pivdlugo stationekarfiup Thu-
leo inatsisainut tapiliussame 2. juli 1936-
mprsumej) §§ 3 åma 4 kisalo 16. september
1947-meI) pissortatigortumik aulaianger-
sagkane §§ 45-47, §§ 55-62, § 65 ama §68.
tuniunekarput Amalienborgime,
den 10. juni 1964
Kungiussutivtinik Atsiorpugut
Naklssusivdlutalo.
FREDERIK R.
M. Gam.
i) Kundg. vedr. Grønland, Afsnit 7, Gruppe
1, lb. nr. 1, ændret ved Afsnit 7, Gruppe
1, lb. nr. 5 og 6 samt Nalunaerutit A,
1962, pag. 159.
?) B. & K. 1925, pag. 261.
:l) B. & K. 1935, pag. 520.
i) Kundg. 1947, pag. 91.
?) Kundg. 1947, pag. 102.
§) Kundg. 1947, pag. 107.
’/) Kundg. 1947, pag. 113.
avdlamiut aulisartuisa nunavta
imartaine pisfnautitaunerat.
landsrådip atautsiminerane 1963 lands-
rådip akuerå ministeriap nalunaerutå nr.
193, 27. maj 1963-imingånérsume akuerssi-
ssut nuname avdlamiut ilaisa ingmikut tai-
nekartut aulisariutaisa aulisarsinautitau-
gatdlarneranik oktoberip 31-at 1963 tikit-
dlugo, tåssa ningitagarssorsinautitauvdlu-
tik usilersorkisinautitauvdlutigdlo avåmut
kigdlekarfiup avasigdlinekarnigssånut ok-
toberip 31-at 1968 tikitdlugo imalunit okto-
berip 31-at 1970 tikitdlugo, tåssa tamåna
pissariakardluinartutut issiginekåsagpat.
tamåna nunanut avdlanut tungassutigut
ministerekarfingme isumaliorkutigivdluar-
nekarérmat, politikimut tungassut sut er-
Karsautigalugit kigsautiginartinekåsanersok
pisinautitaugatdlarnek oktoberip 31-ånut
1970 kigdlilernekåsagpat, påsinekarpok tai-
mailiornigssamut pissutigssakardluartok.
tauva Kalåtdlit-nunånut ministerip julip
3-åne 1964 atsiorpå nalunaerut imåitok nu-
nat-avdlamiut umiarssuaisa Kalåtdlit-nu-
nåta imartainut aulisgriardlutik il. il. pi-
sinautitaunerånik:
„Kalåtdlit-nunåne inutigssarsiutinik i-
ngerdlatsinek pivdlugo inatsime nr. 277-i-
me 27. maj 1950-imérsume inatsit nr. 182,
20. maj 1963-imérsok avkutigalugo avdlå-
ngutekartitaussume §§ 1 ama 2 måkua au-
laj angersarnekarput:
§ 1.
§ 1. stk. 3 nalunaerume nr. 193 majip 27.
1963-imingånérsume nunat avdlamiut Ka-
låtdlit-nunåta imartaine aulisarsinautitau-
nerat pivdlugo agdlagsimassok" 31 oktober
1963-ip tungånugatdlartok" avdlångortine-
kåsaok imailivdlugo: „31. oktober 1968-ip
tungånut".
§ 2.
nalunaerut tåuna eminan atulerpok.
landshøvdingekarfik sivnerdlugo
Jak. Karup Pedersen
Fra den
mindste
til den
største -
fra verdens største
fabrik for båndoptagere
BÅNDOPTAGER
mingnerpåmit angnerpåmuf
silarssuarme båndopfageriliorfit
angnerfånlt
TK 14
GRUnDIG
BÅNDOPTAGER
En prisbillig båndoptager, der trods beskedne dimensioner giver en
fuldendt gengivelse. Toneområdet 50—14.000 Hz — 2 spor — 4 watt
udgangseffekt.
båndoptager akikitsoK mikissungugaluardlune pitsauvdluinaricigsårtoK.
T K 46
GRURDIG
BÅNDOPTAGER
Den fuldendte stereofoniske båndoptager, som bringer koncertsalen
hjem i Deres stue. 3 båndhastigheder — 3 tonehoveder — Mulighed
for ekkoindspildninger og multiplayback — 4 spor — 2X3 watt ud-
gangseffekt.
båndoptager (stereofonisk, akisuassartartok) tusarnågagssiarssuarnut
éssigissåinufdlo nålaorutigalugo pitsagssuan. pingasunik sukéssusilik
— avdlatigutdlo pisatarigsupilorujugssuaK.
V. H. PRINS
SYDVESTVEJ 129, GLOSTRUP
TELF. (01)96 88 44
TELEGRAM: NORDCOMMERCE
Følgende typer føres: TK 2 —
TK 4 — TK 6 — TK 14 —
TK 17 — TK 19 A — TK 23 A
_ TK 27 — TM 27 — TK 40
— TK 41 — TK 46 — TK 47
— TM 45.
21