Atuagagdliutit - 29.04.1965, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 105-iaf
sisamangorneK 29. april 1965
Nr. 9
Vilkårene for grønlandske
kontra danske tjenestemænd
Glemmer grønlandsminisferen halvdelen af de grønlandske tjeneste-
mænd, når han taler om de danske og de grønlandske tjenestemands-
lønninger! Halvdelen af de grønlandske tjenestemænd burde have
60—70 pct. mere i grundløn, hvis de skal opnå minimum-eksistensgrund-
laget.
Jens Simonsen
»Efter loven skal lønnen for tjene-
stemænd i Grønland udgøre 88 pct. af
tilsvarende tjenestemandslønninger i
Danmark. Dertil kommer et sprogtil-
på 5 pct. I realiteten betyder løn-
forskellen ikke 12 pct., men 7 pct.“,
sagde grønlandsminister Carl P. Jen-
sen i sidste num-
mer af „Grøn-
landsposten". Den-
ne udtalelse er
ministeren også
fremkommet med
flere gange i Dan-
mark. — Når mi-
nisteren taler om
tjenestemandsløn-
ninger, glemmer
han åbenbart
halvdelen af de ca.
500 grønlandske
tjenestemænd, der
er i 1. lønnings-
klasse. Som eksempel kan jeg nævne
eh grønlandsk tjenestemand, der har
50o års jubilæum til næste år. Hans
månedsløn for tiden udgør 1098,25 kr.
Efter så mange års tro tjeneste har
Vedkommende opnået slutlønnen i 1.
lønningsklasse d, den næsthøjeste i
denne klasse, siger formanden for de
grønlandske tjenestemænd, overassi-
s*-ent Jens Simonsen, Godthåb, og fort-
sætter:
— De grønlandske tjenestemænd,
der er i 1. lønningsklasse, er afløn-
net efter en meget gammel in-
struks. Ifølge denne skulle de have
en ekstra fridag om ugen, for at de
kunne supplere deres alt for lave
lønninger ved jagt eller fiskeri. Nu
er det umuligt at praktisere denne
ekstra fridagsordning i byerne,
fordi det kræves af os allesammen,
at vi møder på arbejdspladsen hver
eneste dag. Derfor burde man for-
høje grundlønnen for tjenestemæn-
dene i 1. lønningsklasse med mindst
Hotel og gæste-
hjemiJakobshavn
Svejtseren P. Pliiss, som sammen
med sin grønlandsk-fødte hustru har
°Pholdt sig heroppe, i tre år, har pla-
ner om at opføre et hotel og gæste-
“Jem i Jakobshavn. Byggegrunden er
**u udpeget og godkendt af det lokale
•'ebyggelsesudvalg og GTO i Køben-
havn. Byggesummen anslås til 1,8
dnll. kr. Når den fornødne startkapital
tilvejebragt, vil familien Pliiss ret-
e henvendelse til erhvervsstøtteud-
valget.
Der bliver 36 sengepladser i byg-
dingen, 22 i gæstehj emsafdelingen og
i hotelafdelingen, der er beregnet
l°r turisterne. Derudover indrettes der
en restaurant med plads til 50—75
bæster.
Om hotel- og gæstehj emsplanerne
enviser vi til en artikel inde i bladet.
60—70 pct., hvis de skal opnå mini-
mum-eksistensgrundlaget.
IKKE SAMME VILKÅR FOR
DANSKE OG GRØNLANDSKE
TJENESTEMÆND
— Jeg vil også gerne gøre opmærk-
som på, at ikke nær alle grønlandske
tjenestemænd har fået sprogtillæg på
5 pct. Jeg kan dog give ministeren ret
i hans udtalelser, når man tænker på
tjenestemændene fra 2. lønningsklasse
og opefter. Men hans udtalelser kan
opfattes således, at alle tjenestemænd
— både i Danmark og i Grønland —
har nogenlunde samme vilkår. Det er
ikke tilfældet. De danske tjeneste-
mandslønninger starter fra 2. løn-
ningsklasse, og der er mange flere
(Fortsættes side 3).
aulisarneK ingerdlavdlua-
lerumavdlugo tunuartOK
KNAPP-ip sujuligtaissua Mikael Heilmann tunuarumavdlune
kigsauteKarsimavoK inusugkatdlartitdlune nukine atorumaga-
migit pivfigssane tamåt aulisarfigiumavdlugo kingorårtåta
Niels Heilmannip KNAPP-ip ingerdlatsinera nanginiarå
KNAPP-ip sujuligtaissua Mikael Heilmann ukiune kingugdlerne pingasune
kåtuvfingme sujuligtaissårérdlune måna tunuarpoK manitsormiouatiminit Niels
Heilmann lll-mit taersemeKardlune. nangminérdlune tunuarnerminut pissuti-
tut angnertut Mikael Heilmannip taivå aulisarnikut inutigssarsiutimine angu-
mangniartitdlune ilung er suanermine KNAPP-imik sulissussinermine pivfigssa-
mik atuivatdlårnine. sule indsugtitdlune angnerussumik angussaKarnigssami-
nut pivfigssaKarnerujumavdlune aulisarnermik iluamik ingerdlatsiumagame.
KNAPP-ip arKigssuterKingnera
inertutut OKautigissariaicarpoK
tunuarnermine Mikael Heilmann i-
låtigut ima OKarpoic: — KNAPP-ip
årKigssoridngneKarnera måna inertu-
tut oKautigissariaKalerpoK, nauk kreds
IV åma V sule sujulerssuissugssa-
mingnik Kinersingikaluartut. tåuku-
nanile suliagssat aussamut nåmagsi-
neKåsåput — tåssa Cmåname Uper-
nivingmilo kisalo Thuleme — imaKalo
(Kup. 3-me nangisaoK)
Admiral-besøg admirale tikerårtoK
I midten at april var admiral Jørgen aprilip KiterKunerane admiral Jørgen Miin-
Miinter på besøg i Thule. Her ses han ved ter K’ånåmut tikerårpøK. måne takugssau-
ankomsten sammen med den kommande- vok tikinermine ås s il i n e k ars i m ass o K åipa-
rende på Thule Air Base, oberst James W. ralugo Pitugfingme KUtdlersaussoK, oberst
Lancaster. James W. Lancaster.
kalåtdlit danskitdlo atorfigdlit atugait
Kalåtdlit-nunåta ministeriata kalåtdlit atorfigdlit agfait puigor-
tarpai danskit kalåtdlitdlo atorfigdlit akigssautait ericartorå-
ngamigit? kalåtdlit atorfigdlit agfaisa akigssautaisa tungave
60—70 pct-imik KagfagtariaKaraluarput inuniarnermingne
mingnerpåmik pigssarsivfigisinaussåt angutisagåine
„inatsit tåuna maligdlugo Kalåtdlit-
nunåne tjenestemandit akigssarsiait
angissuseKartugssåuput Danmarkime
tjenestemandit akigssarsiaisa 88 pct-
iånik. åmale OKautsinut tapisiaK 5
pct-iussoK Kalåtdlit-nunåne tjeneste-
mandit akigssarsiåinut ilånguneKå-
saoK. taimaingmat akigssautit niki-
ngåssutåt 12 pct-iunane 7 pct-iuvoK“,
Kalåtdlit-nunånut ministere Carl P.
Jensen Atuagagdliutit normuåne ki-
ngugdlerme OKarpoK. taimatut OKau-
serissane ministerip ardlaleriardlune
åma Danmarkime oKautigissarpå.
ingmikut sulingivfeKardlutik
piniarnialugtartugssaugaluarput
— ministere tjenestemandit akig-
ssarsiåinik erKartuigångame puigor-
tarunarpå kalåtdlit tjenestemandit 500
migssiliortut agfait 1. lønningsklasse-
mingmata. éssersutitut taisinauvara
kalåleK tjenestemande aipågo suliner-
mine ukiunik 50-ilissugssaK. tåussu-
ma måna Kåumåmusiarai 1098,25 kr.
ukiorpagssuit aulajaitdlune sulisima-
nerme kingorna taineKartup 1. løn-
ningsklasse d-me tåssa lønningsklas-
seme tåssane ingmikortup autdlerpåp
tugdliane, Kutdlarnerpauvfigisinau-
ssane angusimavå, kalåtdlit tjeneste-
mandit sujuligtaissuat overassistent
Jens Simonsen, Nuk, osarpoK nangig-
dluinilo:
— kalåtdlit tjenestemandit 1.
lønningsklassemitut aulajanger-
sagkat Kangarssuardle atortut ma-
ligdlugit akigssausersugåuput. au-
lajangersagkat tåuko maligdlugit
sapåtip akunerane uvdlormik a-
tautsimik ingmikut sulingivfeKar-
titagssåuput akigssarsiatik sunge-
Kissut autdlainiamikut aulisarni-
kutdlunit ilapigtuteKartlniåsaga-
mikik. taimatut ingmikut atausiar-
dlune sulingivfeKartarneK igdlo-
karfingne atometc ajornaKaoK, ta-
mavtinit piumassarineuarmat uv-
dlut tamardluinaisa sulisassugut.
taimaingmat tjenestemandit 1. løn-
ningsklassemitut grundløniat
mingnerpåmik 60—70 pct-imik
nagfagtariaKaraluarpoK inxLniar-
nermingne mingnerpåmik pigssar-
sivfigisinaussåt angutisagåine.
danskit kalåtdlitdlo atorfigdlit
atugait åssigingitdlat
— åma erssencigsarumagaluarpara
kalåtdlit tjenestemandit tamarmior-
Kajångitsut OKautsinut tapisiaKarma-
ta 5 pct-imik. ministerile ilumome-
(røip. 3-me nangisaoK)
llulissane hoteligssaK
Trådt tilbage for at
hellige ] sig fiskeriet
KNAPP.s formand Mikael Heilmann har ønsket at trække sig tilbage for
at bruge sine kræfter, mens han endnu er ung, for at udnytte al sin tid
til fiskeriet Hans afløser Niels Heilmann fortsætter KNAPP.s politik.
KNAPP.s formand Mikael Heilmann har nu trukket sig tilbage efter at have
beklædt formandsposten i tre år og blev efterfulgt af sin bysfælle Niels Heil-
mann III, Sukkertoppen. Mikael Heilmann, der selv har ønsket at trække sig
tilbage, begrunder sin beslutning med det meget tidsrøvende arbejde, der er
forbundet med formandsskabet for KNAPP, et arbejde, der stjæler for megen
af den kostbare tid, en frierhverver forsøger at udnytte til bunds. Han ønsker
at bruge sine kræfter, mens han endnu er ung, til at opnå endnu mere. Det
kan kun ske, hvis han udnytter al sin tid til fiskeri, siger han.
—......................................................................... ..
ct kommende hotel og gæstehjcm får cn storslået udsigt ud mod Diskobugten og Jakobs-
havns isfjord. Pilen viser hotellets placering.
oteligssaK gæstchjemigssardlo alianaitsorssuarmik issikivckartugssauvoK Diskobugtip
iluliarssuitdlo tungånut. torkavigsså Karssussamik nalunaerkutsigauvok.
svejtsimio P. Pliiss måna pilersså-
ruteicarpoK llulissane igdluliornigssa-
mik gæstehjemitut hotelitutdlo ator-
tugssamik. tåuna nunavtine inungor-
simassumik nulianarpoK ukiutdlo pi-
ngasut månisimavdlune. igdluliagssap
toruavigsså aulajangerneKarérpoK a-
kuerineKardlunilo llulissane igdlulior-
nikut udvalgimit GTO-mitdlo. sana-
nigsså akeKdsangatineKarpoK 1,8 mili.
kr-nik. autdlaricausiutigssat pineua-
rérpata erhvervstøtteudvalgimut såg-
figingnissuteKartoKagssamårpoK.
igdlusissarfik 36-nik sinigfeKåsaoK, 22
gæstehj emertåne 14-itdlo hotelertåne,
takornarianut nautsorssussame, åmå-
taordle sutorniartarfigtaKåsaoK 50—
75-inut inigssalingmik.
hoteligssamik gæstehj emigssamigdlo
pilerssårutit pivdlugit inersussutigi-
savarput normorume uvane agdlauti-
gissaK.
REORGANISERINGEN AF KNAPP
KAN NU BETEGNES SOM AFSLUTTET
Ved sin tilbagetræden siger Mikael
Heilmann bl. a.: — Reorganiseringen
af KNAPP kan nu betegnes som af-
sluttet, selv om kreds IV og V endnu
ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer.
Men disse to kred-
se — tlmånaK-
Upernivik og Thu-
le eventuelt også
Østgrønland — får
valgt bestyrelses-
medlemmer i løbet
af sommeren. I de
øvrige kredse er
valgene tilende-
bragt. I kreds I
blev Athalie Ben-
jaminsen, Juliane-
håb, medlem af
hovedbestyrelsen, II Hans Holm, Godt-
håb, og Niels Heilmann III, Sukker-
Mikael Heilmann
toppen, i kreds III Nikolaj Karlsen,
AkigsserniaK, og David Clasen, Ege-
desminde.
Prisudvalgets medlemmer bliver
valgt, når hovedbestyrelsen bliver
fuldtallig. Lad mig nævne, at Hans
Holm blev valgt som næstformand, og
KNAPP forsøger at beholde Jakob Ol-
sen, Sukkertoppen, som kasserer, for-
di han har udført et fortrinligt arbejde
indtil nu.
—• Nu, da reorganiseringen er fær-
dig, kan KNAPP udføre arbejdet i nær
kontakt med medlemmerne, fortsætter
Mikael Heilmann. Før i tiden følte
medlemmerne i de forskellige kommu-
ner sig som forbigået. Dette kommer
man nu til at undgå — da de kommer
til at vælge repræsentanter. Kredsfor-
manden skal berejse hele kredsen for
at overvære møderne i de forskellige
kommuner. De fleste opgaver skal lø-
(Fortsættes side 3).