Atuagagdliutit - 29.04.1965, Blaðsíða 4

Bliver »Kaskelot«
skoleskib heroppe?
To lærere fra skipperskolen har fremsendt et forslag om en grønlandsk
skoleskibsuddannelse, ★ En henstilling til KGH om at antage grønland-
ske sætteskippere som styrmænd på forsøgsbasis om bord på kyst-
skibene.
Det ser nu ud til, at Grønland får en permanent og godkendt skipperskole.
Som bekendt er der i de sidste fem år arrangeret vinterkursus for kystskippere,
sætteskippere af 2. grad og sætteskippere af 1. grad. De hidtidige resultater er
meget opmuntrende, og de har været medvirkende til, at et par af skolens
lærere, fiskeriinspektør S. A. Brinch og kaptajn I. Juul Andersen, nu har fore-
slået en egentlig skoleskibsuddannelse i Grønland. Fiskeriinspektøren kom ind
på tanken under skipper skolens afslutning, og vi har aflagt ham et besøg for
at spørge, om han ikke kunne uddybe sine ord om denne form for uddannelse.
Fiskeriinspektør Brinch svarede, at forslaget er afsendt til vicedirektør Magnus
Jensen, KGH, og at handelsinspektør J. Holten Møller er underrettet.
Små lejligheder!
I en artikel i „Grønlandsposten“ nr.
8 står der, at udvidelserne af hotellet
i Søndre Strømfjord også omfatter op-
førelse af 12 små lejligheder, der hver
er på 3 kvadratmeter. Vi beklager, at
sætternissen har været på spil. Så små
bliver lejlighederne ikke. Det rigtige
tal er 36 kvadratmeter.
I samme artikel står der, "at man
med udgangen af 1966 vil disponere
over 12 sådanne lejligheder. Det er
også forkert. Der bliver i alt 21 lejlig-
heder til funktionærer med udgangen
af 1966.
PRAKTISK SØMANDSUDDANNELSE
VIL GIVE SØFOLK SELVTILLID
— Hvad er grunden til forslaget om
skoleskibsuddannelsen heroppe, fiske-
riinspektør Brinch?
— Den nautiske uddannelse ser ud
til at have en god bund og vil sikkert
kunne fortsætte i fremtiden uden sær-
lige problemer og vanskeligheder. Til-
bage står den rene praktiske uddan-
nelse, som betyder så meget for grøn-
landske søfolk og fartøjsførere, for at
de kan få tilstrækkelig selvtillid til at
sætte sig i fornøden respekt over for
mandskabet.
— Fartøjerne bliver større og større
heroppe, og det er store værdier, de
grønlandske skippere har ansvaret for.
Skal de passe deres arbejde forsvar-
ligt, må de have det fornødne sø-
mandskundskab, og de kan kun få det
ved at lære faget fra bunden.
— Det er vor opfattelse, at en mang-
lende praktisk uddannelse er skyld i,
at mange grønlændere svigter, når de
skal være førere og arbejdsledere.
— Er der et bestemt skib, De har
anbefalet som skoleskib heroppe?
— Ja, vi har anbefalet „Kaske-
lot", fordi det meget let lader sig
indrette som et egentligt skoleskib
efter vor mening. Skal skibet be-
nyttes som skoleskib, må det ikke
længere være kystskib og må ude-
lukkende være til rådighed for
skoleuddannelsen fra maj til no-
vember. Skibet må til søs og op-
lære de unge elever i at sejle under
al slags vejr. Om vinteren kan ski-
bet anvendes til videreuddannelse
i praktisk sømandsskab for unge
grønlændere. Meget af det arbejde,
som kan udføres ved en sådan ud-
dannelse, kan benyttes af KGH og
GTO.
DANSK FØRER I FØRSTE OMGANG!
— Hvem skal lede skoleskibsuddan-
nelsen, mener De?
— Vi mener, at det bliver mest
praktisk, hvis skibet administreres
af skoledirektionen sammen med den
nu igangværende navigationsuddan-
nelse. En skoleskibsuddannelse må stå
i nøje kontakt med skipperskolen.
— Vi har foreslået, at skibet i første
omgang skal have en dansk fører, der
virkelig går ind for opgaven, og to
grønlandske sætteskippere som styr-
mænd. Vi mener også, at der kan ud-
dannes motorpassere og kokke om
bord på skibet, idet der bør være en
maskinmester og uddannet kok eller
hovmester. Endvidere bør der være en
god, gammel dansk bådsmand til at
lære grønlænderne sømandsskab. Den
øvrige besætning bør bestå udelukken-
de af grønlændere.
— Bliver den grønlandske skole-
skibsuddannelse i lighed med den ud-
dannelse, der fås i Danmark — en
slags forskole til nautiske eksaminer?
— Vi håber, at en skoleskibsuddan-
nelse heroppe bliver godkendt og lige-
stillet med samme uddannelse i Dan-
mark —- efter et par års forsøg — og
at den giver eleverne samme adgang
til videreuddannelse som søfolkene i
Danmark. Vi tænker os, at elever, der
har været om bord på „Kaskelot",
kommer ud at sejle med andre far-
tøjer for senere at vende tilbage som
matroser i „Kaskelot".
Når den praktiske uddannelse og
den fornødne sejltid er opnået, skal
de, der er egnede og har lyst samt
evner, gå på en skipperskole. Målet
må være, at grønlænderne selv
efterhånden overtager hele små-
skibsfarten ved Grønland.
GRØNLANDSKE SÆTTESKIPPERE
SOM STYRMÆND OM BORD
PÅ KYSTSKIBE!
— Har de uddannede kyst- og sætte-
skippere fået deres sønæringsbeviser?
— Nej, ikke nær alle, og jeg vil me-
get gerne opfordre alle, der endnu
ikke har fået deres sønæringsbevis,
til at henvende sig hos politimesteren
for at få dette bevis. De skal skaffe
så megen dokumentation som muligt
for deres sejltid, en bekræftet afskrift
af deres eksamensbevis og en gyldig
synsprøveattest.
— I øvrigt har vi i vort forslag til
vicedirektør Magnus Jensen anbefalet,
at sætteskippere af 2. og 1. grad bliver
styrmænd på forsøgsbasis om bord på
kystskibene, f. eks. om bord på „Misig-
ssut“, „Avok", „Agdleic", „Tikerån",
„Tåterån" og „Kununguait". Vi regner
med, at de bedste sætteskippere af 1.
grad kan klare sig, blot de møder for-
ståelse og i første omgang en vejled-
ning af førerne og styrmændene om
bord på de nævnte skibe. Vi har også
bedt KGH om at henlede opmærksom-
heden på de nyuddannede, grønland-
ske sætteskippere over for rederier,
der har skibe i grønlandsfarten, når
der skal antages styrmænd på dispen-
sation.
I'iskeriinspektør S. A. Brinch
De grønlandske sætteskippere skulle
kunne klare jobbet lige så godt som
danske og færøske sætteskippere, men
også her gælder og ligger der en op-
gave for førerne og styrmændene i o-t
vejlede de grønlandske kolleger til ot
færdes i større skibe. Gør man ikke
noget alvorligt ved dette problem, op-
læres grønlænderne aldrig til at blive
ledere om bord på større skibe, som
man nu mere og mere sætter ind i sej-
ladsen ved Grønland.
INGEN SØMAND ELLER FISKER
I DAG UDEN SØFARTSPAS!
— Må jeg endnu engang understrege
nødvendigheden af at have søfartspas-
set i orden for alle søfolk og fiskere.
Vi må forlange af alle søfolk, fiskere,
bådførere og bådejere, at de er med til
at huske søfartspassene. De gælder
som søfartsbøger, såfremt bådens fører
har ført dem rigtigt. Alle, der i frem-
tiden skal gå på skipperskolen, skal
have deres sejltid i orden. Det bliver
en betingelse for at blive optaget pa
skolen, at man kan fremvise et doku-
menteret søfartspas. Derfor:
Ingen sømand eller fisker i daS
uden søfartspas!
— Har De nævnt Deres forslag om
skoleskibsuddannelsen over for navi-
gationsdirektøren?
— Ja, det har vi. Vi har drøftet pro-
blemet meget med navigationsdirektø-
ren under hans besøg her for nylig-
Det er vort indtryk, at han er positivt
indstillet.
— Må jeg til slut understrege, at det
kun er et forslag, vi er fremkommet
med. Vi håber, at det giver anledning
til, at de respektive myndigheder tager
spørgsmålet op til alvorlig overvejelse
og iværksætter en begyndende sø-
mandsuddannelse i Grønland på lige
fod med skoleskibsuddannelsen i Dan-
mark.
Janus.
Billigere at flyve
til Grønland
SAS har nedsat priserne for flyve-
billetter mellem København og Sdr.
Strømfjord med 5 pct. på linje med
den prisnedsættelse, der er foretaget
på de øvrige indenrigsruter i Danmark
og på SAS-ruterne mellem Danmark,
Norge og Sverige.
De nye priser er: København—Sdr.
Strømfjord 1078 kr. for enkelt- og 1941
kr. for returbillet på økonomiklasse og
henholdsvis 1583 og 2849 kr. på 1-
klasse.
Samtidig er der indført såkaldt com-
mon-rating af priserne København—
Narssarssuau/Kulusuk og København
—Sdr. Strømfjord, så at flyverejser
mellem København og de tre grøn-
landske byer koster det samme.
Priserne mellem København og
Thule er derimod uændrede, d. v. s.
1278—1876 kr. for enkelt og 2301—3377
kr. for returbillet.
LUFTKØLEDE MOTORER
fra 5 HK til 275 HK
motorit silåinarmik nigdlarsaissugdlit
5 HK-imit 275 HK-imuf
TIL ALLE FORMÅL
INDENFOR INDUSTRI
SOM SKIBSFART
Blandt motorernes mange fordele
kan nævnes:
ringe vægt og plads,
ingen startvanskeligheder,
ingen tæringsproblemer.
Leverandør til Den kgl. grøn-
landske Handel og Ministeriet for
Grønland.
TAMANUT ATUGAGSSAT
SULIVFIGSSUAKARFINGNIT
UMIARSSUARNUT
motorit pitsaoKutaisa ilait åmåko:
OKitsut inikitsutdlo,
autdlartikuminartut,
nungutdlariartujuitsut.
KGH-imit Kalåtdlit-nunåtalo mi-
nisteriaKarfianit pisiniarfigine-
Kartarpugut.
Skriv til os og vi sender Dem gerne
alle oplysninger uden forbindende.
agdlagfigitigut påsissutigssanik ta-
manik nagslsavavtigit.
INGENIØRFIRMAET
AA
ROSKILDEVEJ 519-523 • KØBENHAVN GLOSTRUP • TLF. (01) 98 4122 • TELEX 2985
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ilingnut uvgOtlgsslor-
navérsårnlarlt —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip pisiniarfine
pisiarineKarsinåuput.
pisiniarångavit OKainar-
tdsautit „nanortalingnik
pingasunik —
korsungnik imalunit
sungårtunik".
- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde,
kukingnut tarnutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.

BLITSA&
BLITSA - selvhærdende, slid-
stærk og lysægte plastlak, som
tørrer på 2 timer med en smuk,
silkemat overflade. BLITSA gul-
ner ikke, tillader derfor pletre-
parationer og bevarer træets
oprindelige karakter. BLITSA
forenkler vedligeholdelsen og er
en strålende foryngelseskur for
parket- og andre trægulve.
BLITSA — låke maigtoK,
nungutdlajaitsoK Kaumavdlui-
nartordlo, akunerit mardluk
ingerdlaneråne kussanartumik
panertartoK KivdlerneKångit-
sumik. BLITSA sungartineK
ajorpoK taimåikame kiliorni-
kunut atorsinauvoK Kissuvdlo
pissusivia pigititardlugo.
BLITSAp avdlångomavérsår-
titsineK OKilisartarpå nater-
nutdlo Kissussunut nutangor-
saissaKalune.
4