Atuagagdliutit - 29.04.1965, Blaðsíða 10

inusugtut avKusinermiut...
(Kup. 2-mit nangitaK)
sinexarsimåput iluaKutaungåtsiardlu-
tigdlo. inusugtutdle sule amerdlane-
roKaut.
3) inusugtut mérKanut inigssianit
anissut 15—16 ukioKardlutik.
4) igdloKarfit nangmingneK inusug-
tortait igdlunit inoKarpatdlårérsunit
imernermitdlo någdliugtitaussunit pi-
ssut.
5) kalåtdlit inusugtut Danmarkimi-
ngånit tikisimassut, Kavsitigut ilinia-
gaKarérsimassut, inigssaKånginerdle
pivdlugo uterKigsinåungitsut, kisi-
mititdlutik tikerKårnermingne emi-
naK boligstøttemit ikiomeKarsinåu-
ngitsut, — ukiut ardlerdlugit ingmi-
kut inigssarsiniarsimagaluardlutik ig-
dlerup teKerKuane najugaKarnigssa-
mik namagissaerusimassut.
6) inusugtut inutigssarsiutine nutå-
ne sulissusavdlutik eKitemeKartut,
sukulugssaK pitsaoKatcKangitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit mardloriåumik ivseKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik '
si^ungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorfit angnersåt
Kavsitigut avatånit aggerKussat. inu-
sugtunut tamåkununga ilåne inigssa-
Kartitsinerit namåinavigsut åndgssu-
neKartarput, ilane ima nåmåinavigti-
gissut avKusinerme inunertut itoK
baråkimut erKuneKartardlune.
sule amerdlaneroKissut
tamåko tungavigalugit påsissagssaK
månaussariaKarpoK: init — inerpag-
ssuit — inusugtunut atortugssat sa-
naortorneKarniardlit. — erninardlo
sanaortorneKamiarilit. tamavta nalu-
ngilarput igdluliorneK akisoKissoK a-
ningaussatdlo atugagssat sulissugssat-
dlo kigdløKartut. Kavsitdlo OKarumå-
sajungnarsiputaoK Kalåtdlit-nunane
ilerKujuarsimassoK inusugtut inoKuti-
gingne najugaKartuartarnerat taimalo
akikinerussumik inusinaussarnerat.
tamånale ajungeKutåinavigssungilaK..
inusugtut nangmingneK sujunigssa-'
mingnut sipågaKarniaraluit tamåna
ajornartorsiutigisinaussarpåt inoKuti^
mingne najugaKarångamik akilersui-
nerisigut peKatigalugit. ilimagingit-
sortariaKångilaK pissutsit taimåitut
pilertortumik avdlångorsinaunigssåt
igdloKarfingmiuneK moderniussoK a-
tunerulerpat.
OKarsinaugunarpugutdlo G-60-ip
pissutsit tamåko soKutigisimagai ig-
dluliornigssamik pilerssårusiamine i-
ndsugtunut inigssat nautsorssutigiga-
migit. — Kanordle amerdlatigipat? åi-
paKångitsut 20 Kångerdlugit ukiugdlit
V4-inut. avdlatdle tamarmik 20 inor-
dlugit ukiugdlit, 20-tdlo Kångerdlugit
ukiutdlit 3/4-é månatut najugaKartug-
ssatut nautsorssuneKarnerusimåput.
tamåna erKornaviångilaK. inusug-
tunut inigssianit atausiåkånit 350-init
G-60-ip sujunersutåne taineKartunit
amerdlanerujugssuit atorfigssaxarti-
nexåsåput. erKartornexåsagaluarpata-
lo Kanon aningaussartutigssat suli-
ssutdlo inigaKarsinaunigssåt agtigiu-
mårtOK, erKaissariaKarpoK KanoK pi-
ssutsit månåkutut itut sujunigssamc
inuiaxatigingnut akisutigiumårtut i-
nuiaKatigissutsime ikiutitut inugtau-
ssunutdlo iliniartitauvdluarsimanatib,
ikiortariaKartorpagssuångorsimassug-
ssanut tuniutisagaluaråine.
inusugtunut najugagssiat
Kanordle igdluliussineKésava? inu-

Kernesundt dansk smør og ost
Friluftsliv giver ekstra appetit. Derfor spiser alle
mand både smør og ost hver eneste morgen!
navdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
KingnarKisitsut
silåinarigsume inuvdlune nerissagssat piuminarne-
russutut ilissarput. taimåitumik angutit tamarmik
uvdlåt tamaisa punersordlutigdlo imugssuartortar-
put!
sugtorpagssuit atautsimut eKitertite-
råine avKusinermiginarnermit sule a-
jornerussumik inuneK inunerilerumå-
nginerdlugo?
sianigissariaKarpoK iliniartunut i-
nigssianik inusugtutdlunit najuga-
Karfigssånik avdlatutdlunit taissanik
igdlorssualiusagdine åruigssussinemik
ilaKartariaKarmata. inusugtunut ig-
dlorssuaKarfiussune tamane åiparit
nålagaussut ititariaxarput — imaica
åiparit atautsit tåukua ardlåt saniati-
guminik avdlamik sulivfilik. — tå-
ssaussariaKarputdlo suliagssartik ar-
tornago ingerdlatsisinaussut. navsså-
riniarnerat ajornaitsunaviångilaK. a-
jornartorpagssuaKarpordle taimåitoK
suliarineKarsinaussartunik.
igdlorssuarme taimåitume inerssu-
aKartariaKarpoK isersimårtarfiussu-
mik, nerissarfeKartariaKarpoK, atuar-
feKartariaKardlunilo Kanorme åma i-
sagaluarpa kælderine inilioråine suki-
saersartarfigssanik? atuarfeKarneK i-
maKa erKumiginarsinauvoK, pissusig-
ssamisusaordle ilfniartitsineK kursu-
seKarnerdlunit ingerdlåneKartarsi-
naugpat inusugtut taima amerdlatigi-
ssut katerisimavfiåne, taimåisagpatdlo
iluaKutaussorujugssusaoK inimik na-
lerKutumik tigoriåinaKaréine. åiparit
sujulerssortaussut inusugtutdlo nang-
mingneK peKatigigdlutik sut unungne
ardlalingne iliniarneKarsinaussut isu-
magisavait. taimåitumilo mérårKanut
paorKingnigfigssaK pissariaKardluar-
tusinauvoK.
inusugtunut inigssiamineK soruna-
me akeKångitsumik ineKarnerusångi-
laK. inusugtut amerdlanerussut akili-
sinauvdluarput. imale kajungemartu-
ngortitausimatigissariaKarpoK, tåsså-
nga anisitaunigssaK pitdlagaunivigtut
malugineKarsinångordlugo. aulaja-
ngersagkanik maligtarissagssaKartita-
riaKarpoK, ineKartutdlo unukut aula-
j angersumik iserf igssaKartitaussaria-
Kardlutik, pingårtumik inusungneru-
ssut 18 inordlugit ukiugdlit.
isumalo imåitoK erKumisånginguat-
siarpoK inusugtunut fabrikime avdla-
milunit akigssarsinartumik sulivfi-
lingne akigssarsiap ilå unigtitésavdlu-
go sparekassemutdlo ilivdlugo. inu-
sugtutdlo aningaussat tåuko tigusi-
nåusavait nangmingneK initasagunik,
pu j ortuararsisagunik, igdlusisagunik,
avdlatutdlunit inussutigssarsiutitasa-
gunik.
anguneKarsinaussoK tamåkerdlugo
ingminut nålagkersorneKardlunilo nå-
laitdliortitsinavérsårneKartariaKar-
poK. imaKalo imailivdlugo årKigssuni-
arneKarsinauvoK inusugtunut ineKar-
fiussut ilait ingmikut itut angneru-
ssumik kivfåungissusilerdlugitdlo a-
kissugssåussusilerdlugit. — igdlorssu-
arnilo kivfåungissuseKarfiungineru-
Benyt Cheerl-O til læskedrikke og cocktails
Cheeri-O imerusuersautinut imlgagssanut-
dlo akflgkanut atortaruk
ssunitut pitsåussutsikut nåmagiligkat
kivfåungissuseKarfiunerussunut pisi-
tardlugit.
suliagssaK nukingingnarpoK
Kavsit OKarumåsajungnarsiput ta-
måna pårissauvfigpalårpatdlårnerar-
dlugo kivfåungissuseKångipatdlårne-
rardlugulo. isumaKarpungale inusug-
tut nangmingneK årKigssussineK tai-
måitoK nåmagisimårumåråt. isuma-
KångilangåtaoK tamatumuna iluartå-
titarpalålerdlutigdlo pingernavérsår-
tungorumårtut, inusugtutdlo inigssait
måtuvfigtut ilingisåinåsåput. tamatu-
munale sumivfigssarsiumårput, nuå-
narssardlutik inusugtoKatimingnik i-
laKarfigisinaussamingnik. tåukualo i-
lait nangmineK inunermik Kagfagsar-
nigssånik kigsauteKartut tamatumu-
Unge på
(Fortsat fra side 2)
5) Unge grønlændere fra Danmark, tit
med en uddannelse bag sig, som ik-
ke kan vende tilbage, fordi de ikke
har noget sted at bo, ikke som en-
lige kan få boligstøtte straks ved
ankomsten — og som ikke kan af-
finde sig med at bo på et brikse-
hjørne, efter at de har prøvet gen-
nem år at have eget værelse.
6) Den unge arbejdskraft, som kon-
centreres om de nye erhvervsanlæg,
tit hidkaldt udefra. For disse unge
arrangeres der i nogle tilfælde en
nødtørftig indkvartering, men net-
op så tilpas nødtørftig, at den tit
udvikler sig til et gadeliv indført i
barakken.
BEHOVET LANGT STØRRE
Konklusionen af alt dette må na-
turligvis blive: Byg værelser — man-
ge værelser til de unge — og byg
snart. Nu ved vi alle, at det er dyrt at
bygge og at der er en grænse for
penge og kapacitet. Og mange vil vel
også sige, at der netop i Grønland er
en stærk tradition for, at unge bor
sammen med familien og bevarer den
økonomiske tilknytning til den. Men
det er heller ikke noget absolut gode.
Unge, som selv ønsker at spare op til
fremtiden, har vanskeligt ved at gen-
nemføre det, hvis de bor hos familien
og deler dens økonomi. Man må nok
se i øjnene, at netop traditioner af den
art meget hurtigt vil ændres, når et
moderne bysamfund bliver alminde-
ligt.
Man vil også sige, at G-60 er op-
mærksom på forholdet og i sit bygge-
program har regnet med værelser til
unge — men til hvor mange: Til 1U af
ugifte over 20 år. Man regner altså
stort set med, at alle andre — de un-
der 20 og 3U af dem over 20 — skal
bo som de gør nu.
Det kan ikke være rigtigt. Behovet
må blive langt større end de 350 bo-
ligenheder til unge, som figurerer i
G-60s. plan. Og taler man om store
udgifter og kapacitet, må man tænke
på, hvad de nuværende forhold frem-
over vil koste samfundet i form af
sociale ydelser og et stort antal aso-
cialt indstillede borgere uden ordent-
lig uddannelse.
KOLLEGIEBYGGERI
Hvordan skulle der så bygges? Vil
mange unge klumpede sammen ikke
let komme til at leve et liv endnu
værre end det på gaden?
Man må nok se i øjnene, at hvis man
vil lave kollegiebyggeri eller ung-
domsgårde eller hvad man nu vil kal-
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
SOS
BILER
MOTORCYKLER
MEKANIK
bilit, motorcykilit maskinatdlunit avdla aserorpat tuaviornerpåmik
atortugssanik sunigdlunit nagsisinauvagit — nutånik imalunit
atomikunik (atornikunik niornuteKartarfit angnerit atåssuteKar-
figåvka). encaimajuk bilip sordlerpiåp, bilip atdlerrutåta motoriatalo
normua ilångutdlugo nalunaerutigisagagkit.
kisalo pisiniarfigisinauvarma motorcyklinik, bilinik, lastbllinik,
il. il. naitsumik oKautigalugo sunik tamanik, pisornanik nutånig-
dlo akikitsunik, sordlo åssersutigalugo bilit inuit atortagåt VW-nik
nalunaerKutagdlit atorneKångingajagtut 3.500,00 kronilerdlugit
Kalåtdlit-nunånut tunissaravkit.
Hvis Deres bil, motorcykel eller andet maskineri af enhver art går
i stå, kan jeg med første og hurtigste forbindelse levere Dem
reservedele af alle slags — nye såvel som brugte (daglig forbindelse
med landets største ophugningspladser). Husk altid at opgive nøj-
agtig type, chassisnummer og motomummer.
Endvidere kan jeg i motorcykler samt person-, last- og varevogne
levere Dem kort sagt alt, både som nyt og brugt til billige priser,
f. eks brugte VW-personvogne fra kr. 3.500,00 leveret i Grønland.
Mekaniker A. SIMONSEN,
Tranegilde Strandvej 10 — Greve Strand.
Telegramadresse: KVIKMEKANIK.
BEMÆRK: Personlige erfaringer efter 12 års ophold 1 Grønland sikrer Dem
en hurtig og pålidelig betjening.
nga periarfigssaKartitariaKarput. kiv-
fåungissuseK oKausiuvoK agsut ator-
nerdlungneKartartoK åmåtaoK Kalåt-
dlit-nunåne ukiune måkunane.
kinalunit kivfåungissuseKångilaK i-
nunek ingminut avdlanutdlo aseru-
savdlugo. kivfåungissuseK taimåitoK
erKoranilo piumassarineKarsinåungi-
laK. imåinerarsinauvarale apertcume
tåssane politikeKarsinaussoK, månilo
nålagkersuinermik soKutigissaxartup
isuma tamåna ingerdlaterKingneuar-
sinausorigpago agsut Kujanåsagaluar-
poK. suliagssardle nukingingnarpoK.
igdlorssualiagssamume pilerssårusior-
nigssax ukiunik ardlalingnik sujor-
KutserérsariaKarmav — ukiutdlo ta-
maisa inusugtut amerdliartuinartut
marugdlungmut pissarmata.
M. Lidegård.
gaden...
de dem, da er der visse indretninger,
som må følge med. Der må være et
bestyrerpar i hver kollegieblok —■
eventuelt et ægtepar, hvoraf den ene
har arbejde ved siden af. Og det må
være folk, som magter opgaven. De
skal nok blive svære at finde, men
der er så meget, der er svært og dog
kan gøres. Og hvad med hobbylokaler
i kælderrummene?
Der må være en dagligstue og en
spisestue og en skolestue i hver blok.
Skolestuen lyder måske lidt mærke-
ligt, men det ville sikkert være na-
turligt at gennemføre undervisning og
kursusvirksomhed, hvor så mange un-
ge var samlede, og da ville det være
en stor fordel at have et egnet lokale
ved hånden. Bestyrerparret og de un-
ge selv skal altså sørge for et vist fæl-
les program, som i nogen grad kan
fylde aftenerne.
Og hvor ville en vuggestue være
mere påkrævet? Dens eget personale
kunne bo i kollegiet.
Det skal selvfølgelig ikke være gra-
tis at bo på kollegiet — de fleste unge
kan godt betale for sig. Men det skulle
gerne være så tillokkende, at det vir-
kelig var en straf at blive smidt ud.
Man må også have ordensregler og
vel også en bestemt tid, hvor beboerne
skal være hjemme om aftenen, i hvert
fald for de yngste under 18 år.
Og ville det være en urimelig tanke,
om man for de unge, som arbejdede på
fabrik eller ved andet lønnet arbejde,
tilbageholdt en del af lønnen og satte
i sparekassen. De unge kunne så få
pengene udbetalt, når de skulle stifte
hjem, købe en motorbåd eller et hus
eller på anden måde starte et erhverv.
Der skulle være selvstyre og selv-
justits så langt, det overhovedet kun-
ne gennemføres. Og man kunne måske
tænke sig en ordning, så visse kolle-
gier havde en større grad af frihed og
eget ansvar — og at man ved at bo
på mere bundne kollegier kunne kva-
lificere sig til at komme på de mere
fri
SAGEN HASTER
Mange vil nok sige, at dette smager
for meget af formynderi og manglende
frihed. Jeg tror i virkeligheden, at de
unge selv vil befinde sig udmærket
ved en sådan ordning. Jeg tror ikke,
de bliver helgener og asketer af det,
og kollegierne vil aldrig kunne blive
klostre. Men de vil i hvert fald have
et sted at være, et sted at kunne hyg-
ge sig og være sammen med andre
unge. Og de af dem, som selv ønsker
at bygge en ordentlig tilværelse op,
vil have en chance for det. Frihed er et
ord, der misbruges meget — også i
Grønland i disse år.
Ingen har frihed til at ødelægge li-
vet for sig selv og dermed for andre.
Det er en falsk frihed, som man ikke
kan kræve. Men jeg vil nok indrøm-
me, at der kan være politik i spørgs-
målet — og hvis en politiker heroppe
fandt tanken værd at arbejde videre
med, ville det være meget velkom-
ment. Men sagen haster. For man
skal være flere år forud for at kom-
me på anlægsprogrammet — og for
hvert år kommer flere og flere unge
ud i moradset.
M. Lidegaard.
© tåsséuput Kalåt- dlit-nunåne reje- nut Kalorssuit a- torneKarnerssait.

Den kongelige grønlandske Handelime piårnerpåmik pisia- rineKarsinåuput.
firistensens iiVAADBINDERI^
SKAGEN • TELF 414 77 • ETABI 1879
10