Atuagagdliutit - 29.04.1965, Blaðsíða 18

Skal skolen give en tidssvarende
oplæring al eleverne eller ej?
Jeg hører til dem, der med stærk vemod ser kulturen ændre sig og del-
vis gå i opløsning. På den anden side anser jeg det for direkte skadeligt,
at man opdrager kommende generationer overvejende på fortidens
vaner og traditioner.
Af rektor CHR. STÆRMOSE
Det er vist usædvanligt, at en lov-
tekst fremlægges til offentlig debat.
Ikke altid kan demokratiet praktiseres
således, men i dette tilfælde både godt
og interessant. Havde man ventet en
udelukkende saglig debat? Vel næppe;
og den polerede saglighed er heller
ikke det eneste, der tæller med når
grunden skal lægges under fremtidens
skole. Traditioner og det virkelige —:
af befolkningen erkendte og anerkend-
te — behov for uddannelse må nød-
vendigvis også præge lovens tekst og
sætte sig spor i det daglige skolear-
bejdes tilrettelæggelse, for ikke at tale
om skolens hele målsætning. Det rent
saglige synspunkt kan for eksempel
diktere en udvidelse af skolepligten
for alle børn på enhver boplads, me-
dens traditioner og særlige behov i
befolkningen kan pege på det modsat-
te.
Derfor er det værdifuldt at frem-
kalde en debat om et lovforslag som
dette. Deltagerne i debatten må blot
være indforstået med, at afgørelserne
ikke træffes i forsamlingshuse og i
avisernes spalter, men i landsråd og
folketing af folk, som nok lytter til
fremsatte meninger, men også har
pligt til kritisk at vurdere disse og
træffe afgørelse efter deres bedste
overbevisning uanset om det resultat,
de kommer til, eventuelt er upopulært
i vide kredse.
Alle ord i debatten kan ikke veje
lige tungt. Det kan ikke være ligegyl-
digt i vurderingen af debatten, om et
standpunkt er formuleret af en extre-
mistisk københavner-grønlænder med
et utvivlsomt kompensationsbehov el-
ler af en forældreforsamling i et skole-
distrikt. Den sidste udtalelse må være
den stærkest virkende, selvom den
første fremsættes i ti gange så mange
avisspalter. Og alligevel bør man vel
tage også mødeudtalelserne med „et
korn salt“, når man betænker, hvor-
ledes sådanne udtalelser ofte, meget
ofte, bliver til. Blandt andet ser man
ikke så sjældent, at besindige, tænk-
somme mennesker forholder sig for
at være dårlige patrioter. Det er fore-
kommet.
Selvom myndighederne har gjort op-
mærksom derpå, har det vist ikke
stået helt klart, at flere af den kom-
mende skolelovs bestemmelser i vir-
keligheden kun lovfæster en under-
visningspraksis, som i flere år har væ-
ret normen. Bemærk for eksempel af-
viklingen af den såkaldte A-B-afde-
ling i børneskolen, som tiden og sko-
len forlængst er løbet fra. Dette punkt
har næsten ikke været fremme i de-
batten, skønt ordningen var aldeles
epokegørende for knap 15 år siden.
Det samme gælder også bestemmelsen
om at undervise børn i de to yngste
klasser udelukkende på dansk, når
forældrene er enige deri. Ordningen
har været praktiseret i 5—6 år mange
steder. Og lovforslagets indhold om
realafdelingen er stort set en konfir-
mering af skoleledernes forslag, der
har været gældende i 4 år.
☆
Inden for skolens vægge anser vi
disse ordninger for værdifulde frem-
skridt, og alle rapporter tyder på, at
vi er på rigtig vej, men på den anden
side mener vi slet ikke, at problemer-
ne derved er blevet elimineret. Der
er uhyre lang vej igen, før skolen kan
opnå standpunkter, der er på højde
med danske skolestandpunkter. Men
det er måske kun skolefolk, der har
sat sig det fremtidsmål for undervis-
ningen i Grønland? I hvert fald er
det forbavsende så lidt, man i debat-
ten har beskæftiget sig med det mål,
skolen skal sætte sig. Dersom befolk-
ningen og dens repræsentanter er eni-
ge i, at den grønlandske ungdom,
hvadenten det drejer sig om gymna-
sium, realskole, 9. eller 7. klasse, i lø-
bet af nogenlunde samme skoleforløb
skal kunne opnå samme skolestand-
punkt som elever i Danmark, er det
aldeles påkrævet ikke alene med en
meget mere effektiv arbejdsform i
skolerne, men også — og især — med
en mærkbar ændring af den brede be-
folknings hele indstilling til skolen,
til lærerne, til skolepligten, til sprog-
problemet, til forældrenes direkte, po-
sitive medvirken o. s. v..
Og ikke nok dermed, men det er
også nødvendigt at forbedre rammer-
ne om skolearbejdet ganske betyde-
ligt. Hvis vi overhovedet skal have
skygge af chance for at nå målet, må
vi kort sagt på alle fronter have me-
get, meget mere medvind, og blandt
andet må forældrene betale for re-
sultaterne ved at opgive mange gamle
traditioner, hæmmende fordomme og
megen passivitet.
Den førte debat kan godt give det
indtryk, at mange opgiver målet på
forhånd som uopnåeligt. Nogle vil må-
ske undre sig over, at man har fået
dette indtryk, thi de allerfleste har jo
★ På motorerne 1 Grønlands elværker og kraftcentra-
ler står bogstaverne B & W, som bekræftelse på, at
Burmeister & Wains verdensomspændende erfaring
står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed.
☆ Kalåtdlit-nunane ingnåtdlagissiorfingne ingerdlatau-
ssut ilisarnautitut nalunaeKutaicarput B & W, tuåunalo
KularnavérutauvOK Burmeister & Wain’ip sllarssuarme
tamarme misiligtagarlsimassalsa tamåko lsumangnalt-
sunigssait aklkitstlnlgssaltdlo Kularlssarlaerutitlslmagal.
BURMEISTER &WAIN
København Danmark
LA11AA.. die
rfffrf1
DIESEL MOTOREI
netop sagt, at vi skal stile mod en lige
så god uddannelse, som danske unge
får. Ja, det er rigtigt, at de allerfleste
udtalelser går i retning af kraftige
støtte til fremskridtet, men samtidig
fremgår det, at man intet vil ofre af
det grønlandske særpræg, som skolen
tværtimod bør stræbe efter at under-
bygge. De fleste gør sig nok ikke kon-
sekvensen af deres standpunkt helt
klart. Fra skolens side vil man kunne
anerkende og respektere standpunk-
tet, men vi bør samtidig klart sige, at
på det grundlag kan vi næppe nå til
det mål, som uddannelsesrådet formu-
lerede nogenlunde således: „De grøn-
landske unge skal have uddannelse, så
at de kan konkurrere helt på lige fod
med andre unge danskere om arbejde
og stillinger overalt i riget. “
En gruppe af deltagerne i debatten,
de rigt begunstigede københavner-
grønlændere, understreger kraftigt, at
i første række kommer hensynet til
bevarelse af grønlandsk sprog og kul-
tur. Heraf må følge, at uddannelsens
andre formål må komme i anden ræk-
ke og være af sekundær betydning.
Det ville være et respektabelt stand-
punkt, hvis motiverne havde været
reelle, og hvis det hele ikke var ud-
sprunget af en vrøvlet tankegang. Det
ureelle kommer ind, når de samme
personer indblander i debatten ikke
blot krav om fuld ligestilling også i
uddannelsen, men også om fortrins-
rettigheder og særlig hensyntagen på
snart sagt alle områder bl. a. med
hensyn til lønningsregler og statsret-
lig stilling.
Det forvrøvlede repræsenteres stær-
kest af Jonathan Motzfeldt, som frej-
digt erklærer, at i alle forhold, der
ikke drejer sig om teknisk udvikling,
vejbygning o. s. v. skal man først og
fremmest tage hensyn til at bevare
grønlandsk kultur! Som om vej- og
havnebygning, elværker og teknisk
udvikling iøvrigt ikke har indflydelse
på et folks kultur og dets kår, og som
om man kan udskille kulturen som en
særskilt organisme og kunstigt bevare
den uforanderlig i et samfund i le-
vende udvikling. Det er noget sludder,
han siger; men det ved han nok ikke
selv.
En anden gruppe af deltagere går i
modsætning til københavnerne mere
eller mindre helhjertede ind for de
arbejdsformer, skolen allerede arbej-
der i. Almindeligvis kræver de sam-
tidig, at det grønlandske sprog får en
fremtrædende placering såvel i børne-
skole som i efterskole og realskole.
Dette er som før sagt et respektabelt
standpunkt, og det er ikke forvrøvlet.
Der kan forekomme praktiske hindrin-
ger for fortsat grønlandskundervis-
ning i mange ugentlige timer, først og
fremmest mangel på lærerkræfter.
Men det er ikke det helt afgørende for
skolen om grønlandsk skal med i time-
planen med 4,5 eller 6 ugentlige timer.
Vi tror ikke på, at det forringer ind-
læringen af dansk væsentligt, at man
også skal passe grønlandskundervis-
ningen, blot man fordeler anstrengel-
serne pædagogisk forsvarligt. Der er
ikke tale om et tovtrækkeri mellem
dansk og grønlandsk. Det er en for-
kert antagelse, som desværre ikke er
ualmindelig.
☆
Nej, hunden ligger begravet et helt
andet sted. Selvom de allerfleste for-
ældre er forstående og klart indser,
at deres børns velfærd i høj grad af-
hænger af, om de får lært dansk eller
ej, er det meget sjældent, at hjemmene
positivt understøtter skolens undervis-
ning og hjælper til. Det er som om —
og det er fremgået af indlæg i debat-
ten —, at undervisning i grønlandsk
og indlæring af dansk sættes op mod
hinanden som absolutte modsætninger.
Det er en meget beklagelig fejl, som
er vanskelig at rette. Man kan tale
om modsætninger, når spørgsmålet er,
om hele uddannelsen skal foregår med
„dansk" sigte og i dansk sprogmiljø,
eller om den fortrinsvis skal sigte på
de specifikke grønlandske behov og
være grundlag på grønlandsk sprog.
Men dersom vi skal tage nationale
ligerethensyn, når vi lægger timeplan,
så er vi for langt ude på usaglighedens
overdrev. Også med hensyn til skolens
undervisning i grønlandsk savner vi
tilkendegivelse af en målsætning, ikke
mindst i den højere skole. Har det for
eksempel noget formål at stile efter en
eksamen i grønlandsk sprog og litte-
ratur på realeksamens- eller studen-
tereksamensniveau? Kunne man ikke
henlægge denne form for bestræbelser
til det grønlandske seminarium?
☆
Der er også en tredie gruppe delta-
gere i debatten. Det er dem, der helst
udtaler sig på tomandshånd eller i
ØKONOMA
Til Knud Rasmussens højskole, Holsteinsborg, søges økonoma. Sillingen
er ledig fra 1. juli i år. Vedkommende må kunne forestå indkøb, madlav-
ning, vask og rengøring til en husholdning på ca. 40 personer.
Løn efter aftale samt fri station.
Der er et stort værelse med bad til rådighed.
Henvendelse med opgivelse af hidtidige beskæftigelse og tidligere ud-
dannelse rettes til undertegnede.
ØKONOMA
Knud Rasmussenip højskolia, Sisimiut, økonomagssarsiorpoK. sulivfig-
ssax julip autdlarxautånit tiguneKarsinauvoK. suliagssat tåssåuput uko
sujulerssusavdlugit: nerissagssiorneK, pisiortomex, errorsinex evxiainer-
dlo, inungnut 40-t migssånut.
akigssarsiagssax isumaKatigingniutigalugo aulajangerneKåsaox, akexå-
ngitsumik ineKardlunilo nerissaKåsaoK.
ine angisox uvfarfigtalik inigisavå;
atåne atsiortox sågfiginexåsaox sujusingnerussukut suliarisimassat ili-
niarsimanerdlo ilångutdlutik nalunaerutigineKåsavdlutik.
Forstander H. C. PETERSEN,
Knud Rasmussens højskole, Holsteinsborg.
A/S GODTHÅB FISKEINDUSTRI
søger arbejdskraft
Vi søger: Dygtige og stabile arbejdere — såvel kvindelige som mand-
lige — minimumsalder 18 år.
Vi tilbyder: Gode indtjeningsmuligheder ved fabrikkens reje- og filet-
produktion.
Gode arbejdsforhold i opvarmede lokaler.
Kantine, hvor forplejning kan købes til rimelige priser.
Indkvartering i centralopvarmede enkeltværelser og adgang
til fælles opholdsrum og køkken.
Efter 4 måneders tilfredsstillende arbejde godtgøres halv-
delen af rejseudgifterne til Godthåb.
A/S GODTHÅB FISKEINDUSTRI
sulissugssarsiorpoK
arnat angutitdlo 18-inik ukioxalerérsimassut sulivfigssamingnigdlo paor-
xingnigdluarsinaussut sulissugssarsiarerusugpavut.
rejelerivfingme nerpilerivfingmilo akigssarsiorfigssax iluatingnardluar-
tuvox.
init sutdlivit nutåliåuput kiagsardluagauvdlutigdlo.
nerissarfigtånilo sut pisiagssat åssigingitsut nåmaginartumik akigdlit
pisiagssåuput.
inérxat inungmut atautsimut inigssiat kiagsautigdlit sulissuvtinut uner-
sussutigissarpavut, isersimårtarfigtaxarput igavféraxardlutigdlo.
xåumatit sisamat ingerdlanerine sulivdluarsimaguvit måungarningne av-
xutåne aningaussartutigisimassavit agfai utertisinåusavatit.
18