Atuagagdliutit - 29.04.1965, Blaðsíða 36

FRA HELE VERDEN
I Rusland udkommer nu en bog, der hedder „At vandre i rummet". I bogen ses dette
billede af „Voskhod II“, hvorfra Alexei Leonov gik ud i rummet.
Ruslandime atuagaK sarxumerpoK ateKarlOK „pavanerssuaK angalaorneK“. atuagkame ta-
kuneuarsinauvoK „Voskhod IIup, Alexei Leonovip „soKångitsumut" anivfiata, åssinga.
Fornylig rasede heftige hvirvelstorme i USA. Mange mennesker blev dræbt og såret. Billedet stammer fra
byen Conway i Arkansas, hvor næsten alle huse blev beskadiget.
ungasingitsukut USA-me KipiSrtorssuarmik anorerssuarujugssuarpoK. inugpagssuit ajunårput ikilersiterdlu-
tigdlo. åsseK igdloKarfingmit Conwayimit, Arkansasimitumit pivon; tåssane igdlut tamåkiussavigdlutik ase-
ruåput.
En maskine fra SAC (amerikanernes Strategic Air Command)
får her påfyldt brændstof fra et tankfly. Disse SAC-fly danner
en hel luftflåde, der konstant er på vingerne over de arktiske
egne og rede til øjeblikkelig at gå i aktion.
amerikamiut tingmissartuisa sorssungneKalisagaluarpat akissi-
ssugssat ilåt tingmissartOKåminit orssersorneKartoK. tingmissar-
tut taimåitut amerdlanissut issigtup avangnardliup xulåne ting-
miuarput ernlnavik akissinigssamut piarérsimavdlutik.
V USA’s guldbeholdning svinder. I 1960 var den på 18 milliarder dollars, i år var den
sunket til 15 milliarder, og nu, da især Frankrig trækker stærkt på det amerikanske
guld, er situationen endnu ugunstigere.
V USA-p sitdlimatai kultit ikiliartorput. 1960-ime 18 milliarder dollarsinik nalexarput,
ukioK måna 15 milliardinik; månalo pingårtumik Frankrig pisiortouingmat sule iking-
nerulerput.
A Et nyt japansk ishavsskib på 7760 tons er blevet søsat og fik
navnet „Fuji“. Fartøjet, der kan gå gennem 2,5 meter tyk is, afgår
i november til Antarktis med 182 mand ombord.
^ japanimiut sikusiutåt 7760 tonsilik singfneKarsimavoK „Fuji“mik
atserneKardlune. angatdlat sikumik meterit pingajugssåt idternut-
dlugo ivssutigissumik aserorterisinaussou novemberime sikuiuitsu-
mut kujatdlermukåsaoK 182-inik inugtaKardlune.
V Stadig flere amerikanske soldater bliver landsat i Sydvietnam.
Her går tungt-udrustet marine-infanteri, de såkaldte „Læderhalse",
i land ved Danang.
V amerikamiut såkuttie amerdliartuinartut Vietnamimut kujat-
dlermut nuniguneKartarput. auko imarsiortut „sapitsut“-nik taine-
Kartartut såkulcrsordluagaoKissut Danangip eritånut ntiniguneKar-
tut.
Fidel Castros revolution på Cuba
har givet hovedstaden Havanna en
så mærkbar moralsk ansigts-løft-
ning, at en fortabt søn ved sin til-
bagevenden til øen har svært ved at
genkende den by, der engang kald-
tes „Latinamerikas bordel", skriver
Michael Arkus fra Havanna.
Før Castro kom til magten i 1959,
var der alene i Havanna over 40,000
prostituerede. Byen pralede ligefrem
af, at den kunne tilbyde alt, hvad
der kunne tænkes af sex, spil og
anden morskab. Alt det er ændret
nu. De få prostituerede, der er til-
bage, udfører deres gerning med
største varsomhed. De mange spille-
buler, der engang var amerikanske
turisters paradis, er blevet lukket
af myndighederne. Det samme er
sket med de små biografer, der var
berømte for deres sexede film og
„special-forestillinger".
Den revolutionære kampagne mod
prostitutionen har to sider — be-
kæmpelse af dens årsager og reso-
cialiseringen af de prostituerede.
Fidel Castro har selv udtalt, at man
ikke kan helbrede noget ved blot
at vedtage nogle love. Den eneste
virkelige løsning er at forbedre de
dårlige økonomiske vilkår, der —
med Castros ord — har tvunget ti-
tusinder af fattige arbejderes og
bønders døtre ud i prostitutionen.
Castros teori går ud på, at det
usædelige liv vil forsvinde af sig
selv. når man giver de unge piger
gode økonomiske forhold. Prostitu-
tion betragtes ikke — heller ikke
efter de nye love — som en forbry-
delse, men som en samfunds-syg-
dom, der skal helbredes gennem
genopdragelse.
Det er forbudt at „trække" på ga-
derne, og særlige „moralbrigader"
fra indenrigsministeriet har længe
været i funktion for at overtale pi-
gerne i bordellerne til at lade sig
resocialisere. En del af dem, der
ikke kunne fortsætte i det gamle
erhverv og ikke ønskede at skifte
til et nyt, har valgt landflygtighe-
den. Andre, der er villige til at
prøve en ny tilværelse, er blevet
optaget i resocialiserings-centre,
hvor de uddannes i syning og andre
fag. Nogle af de prostituerede får
stiltiende lov til at fortsætte indtil
de resterende bordeller er blevet
nedlagt, men der er draget omsorg
for at begrænse deres indtægter.
Fra officiel side betoner man også,
at den amerikanske flåde jo ikke
mere anløber Havanna, hvorved pi-
gernes indtjeningsmuligheder gan-
ske naturligt er blevet færre.
☆
Fidel Castrop Cubame mumisitsi-
neragut igdloKarfit pingårnerssane
naj ugagdlit ilerKorigsiatdlagsima-
ngårmata erneK tåmaraluartOK ute-
raluarune igdloKarfik „Amerika Ki-
terdlerme arneriniartarfik“mik tai-
neKartartoK ilisarinavlångikaluarå
Michael Arkus Havannamit agdlag-
pok.
Castrop 1959-ime nålagkersuilerne-
ra sujorKutdlugo Havannåinarme
arnat akilersitdlutik atortitartut
40.000 sivnemarput. igdloKarfiup ag-
dlåt perrumåtårutigissarsimavå ar-
nerinermut, imeråinermut nuånår-
sarnernutdlo avdlanut tungassut ta-
maisa pigigamigit. tamåko tamar-
mik mana avdlångorput. arnat aki-
lersitdlutik atortitartut sivnerutut
mianerssortorujugssuångorsimå-
put. Imeråutarfigpagssuit matuma
sujornagut amerikamiut nuånareici-
ssait OKartugssaussunit matorame-
Karput. taimatutdlo pinexarput
filmertarférKat arnanik atissaicå-
ngitsunik issigingnårtarfit.
mumisitsissut arnanik akilersit-
dlutik atortitartunik nungusainiar-
nerat mardlugtigut IngerdléneKar-
pok — pissutaussut ajugauvfigiar-
niardlugit arnatdlo avdlanik intltig-
ssarsiuteKalersiniardlugit. Castro
nangmineK OKarsimavoK ajorung-
naersitsissoKarsinåungitsoK inatsisit
isumaicatiglssutigmardlugit. atorsi-
naussutuaK tåssa aningaussarsiakit-
sut atugarigsårnerulersinigssåt. Ca-
stro OKarsimavoK atugardliomek pi-
ssutigalugo sulissartut naussorigsai-
ssutdlo pitsut pané titusintiligpag-
ssuit akilersitdlutik atortitalernig-
ssamik taimågdlåt Kinigagssaicartar-
simassut.
Castro isumasarpoK arnat inusug-
tut aningaussarsiordlualerunik inCt-
nipalårtik nangminérdlutik Kimåsa-
gåt. inatsisitaoK nutåt maligdlugit
akilersitdlune atortitarnek piner-
dlungnertut issiginekångilaK, inuia-
satigitdle nåpautatut perorsaer-
Kingnikut ajorungnaersineicarsinau-
ssutut.
avkusinerne angalaordlune ing-
minut „tuniniarneK“ inerterirutau-
vok nunavdlo iluanut ministeria-
Karfingme sulissut arnat atortitarfi-
nititdlugit avdlanik suliaKalerniar-
Kuvdlugit akuerssisiniartarpalt. ilait
avdlanik inOtigssarsiutitårumångit-
sut nunanut avdlanut nunasiartor-
tarsimåput, avdlanigdlo indtigssar-
siutitårumassut sungiusarnekartar-
fingnut pissardlutik merssornermik
avdlanigdlo iliniartineKartardlutik.
„arnapalåt“ ilait issigingitsassårne-
Kardlutlk nangitarput atortitarfit
sivnerutut matunigssaisa tunganut,
akigssarsiaitdle kigdliligaussarput.
OKartugssaussunit OKautigineKarpoK
amerikamiut so rss utalt Havanna-
mut pisaermata arnat Kangatut a-
kigssarsiortigiungnaertut.
la'Fissil il"
tøJUMCnUfc IJLC&JbJUfelJl l C