Atuagagdliutit - 29.04.1965, Blaðsíða 22

Skolelovsudkastet
Udkastet er blevet til på et forkert grundlag og under forkerte forudsæt-
ninger. Landsrådet må forlange, at der laves et nyt udkast, som bygger
på de i dag i Grønland eksisterende forhold.
Af viceskoleinspektør JØRGEN CHEMNITZ
Det har været meget interessant at
følge debatten om skolelovsudkastet
her i Grønland. Det er vist første
gang, der har været så bred deltagelse
i diskussionen om det nye Grønland.
Og det bedste ved det hele er, at det
har været positiv debat og derved af-
viger fra den debat, som de vrede
københavnske unge grønlændere fører.
Så godt som alle steder har debatten
drejet sig om tre ting: 8. og 9. skoleår,
udstedsbørns skolegang i centralskoler
efter det 5. skoleår samt børns børne-
haveophold inden skolegangen.
I disse tre meget vigtige ting har så
godt som hele Grønland været uenig
med lovudvalgets forslag.
En ting kan man sige positivt om
skolelovsudkastet: det har fremkaldt
meget nyttig og meget tiltrængt debat
om skolen; men herefter vil lovudval-
get tjene det grønlandske samfund
bedst, ved at det lægger udkastet i
en mappe, skriver udenpå: „Første
skolelovsudkast — henlægges", og så
gemme det. Ikke fordi udkastet er
helt håbløst, men fordi det er blevet
til på et forkert grundlag og under
forkerte forudsætninger.
Når man læser skolelovsudkastets
afsnit om børneskolen, får man umid-
delbart det indtryk, at det er alle
tiders forslag — at det er langsigtet
med mange overgangsforanstaltninger,
indtil dets endelige form kan tages i
brug — og tilmed svarer udkastet næ-
sten til den danske folkeskolelov (jvfr.
i bemærkningerne: denne bestemmelse
svarer til den og den paragraf i Den
danske Folkeskolelov).
UHELDIG FREMGANGSMÅDE
Men når man studerer udkastet
nærmere, opdager man, at udkastet
ikke har taget hensyn til hele grund-
laget for opbygningen af børneskolen
i Grønland og dermed for hele det
grønlandske skolevæsen.
I princippet kan man være enig med
forslaget: Lovudvalget vil bringe den
grønlandske børneskole op på samme
stade som den danske folkeskole, og
udvalget vil sikre flere penge til det
grønlandske skolevæsen.
Nærmere studium af lovudkastet
giver det indtryk, at lovudvalget var
gået ud fra den danske folkeskolelov.
Efterhånden som udvalget fandt ting,
man ikke kunne indføre i dag, har
det lavet forskellige dispensations-
bestemmelser — overgangsordninger,
som Ministeren for Grønland kunne
foranstalte, indtil „forholdene kunne
normaliseres".
Dette finder jeg en meget uheldig
fremgangsmåde. Det strider imod al
sund fornuft „at bygge op“ ved at
CilJIiD BARRE
IigdlingnarnerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime srlku-
låte tusåmassaunerpåK.
- Lige hvad De trænger til. Torns Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiaK pissariarcagkat. Torns Yankie
Bar nukigssatcalersitsissardlunilo Kimagtitsl-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
burde henlægges
begynde oppe fra og arbejde sig ned-
efter.
Da man ville lave en ny skolelov for
Grønland, var det mest nærliggende
at gå ud fra forholdene i selve landet.
Derfor skulle man synes, at det eneste
rigtige havde været at gå i gang med
undersøgelser, som skulle slå fast:
Hvor meget har man i dag nået i sko-
lerne i Grønland? — Hvilke foran-
staltninger skal der til for at fremme
skolen og undervisningen? o. s. v.
Men nu har lovudvalget lavet et
udkast, og dette udkast skal behandles
i landsrådet. Derfor vil jeg indtræn-
gende henstille til de ærede lands-
rådsmedlemmer: Udkastet er blevet
til på et forkert grundlag og under
forkerte forudsætninger og har så-
ledes ikke taget hensyn til det funda-
mentale i opbygningen af skolerne og
undervisningen i Grønland; derfor må
I forlange kun principiel drøftelse af
skolens stilling i dag, at udkastet hen-
lægges, og at der laves et nyt udkast,
som er bygget op med de i dag i
Grønland eksisterende forhold som
grundlag.
Nu er tiden inde — og man må ikke
lade lejligheden gå fra sig — hvor
man begynder at bygge skolen op fra
grunden og ikke længere nøjes med
at fortsætte med lapperier hist og her.
BØRNEHAVEKLASSER
Som middel i ophjælpningen af un-
dervisningen i Grønland peger flere
og flere henimod børns ophold i børne-
have for derved at forberede dem til
deres skolegang. Denne tankegang har
endnu ikke vundet fuld tilslutning,
men netop det sidste års debat viser,
at flere og flere forældre og lærere
finder dette som en udvej — ja, som
den eneste udvej — hvis undervisnin-
gen i børneskolen skal løftes op i et
højere plan.
Enhver ny tanke må have tid til at
udvikle sig. For blot knap et år siden
sagde skolelederne under deres møde,
at man ikke kunne se, når børnene
kom i skole, at de har haft et børne-
haveklasseophold. Under dette møde
deltog et medlem af lovudvalget, som
udarbejdede lovudkastet. Under mø-
det fremsatte en af deltagerne, i øvrigt
en af de få grønlandsktalende møde-
deltagere, et forslag om man ikke
burde gøre noget specielt for at frem-
me børnehaveklasser, idet han mente,
at meget ville være vundet ved at
bygge op nedefra. Efter dette blev
mødedeltagerne spurgt, om man ville
gå med til, at 8. og 9. klasserne i lov-
udkastet havde fået placering i første
række og børnehaveklasserne i anden
række, eller om man ville have dem i
modsat rækkefølge.
Der var almindelig enighed om, at
lovens placering var rigtig.
Med skoleledernes udtalelse i juli
1964 som baggrund er det ikke mær-
keligt, at lovudvalget ikke har taget
hensyn til børnenes børnehaveophold
inden skolegangen, men har foreslået
indførelse af obligatoriske 8. og 9.
klasser.
Men netop i vinter, da man virkelig
begyndte at diskutere skolens proble-
mer ved udkastets fremkomst, var det
meget mærkbart, at skoletidens for-
længelse opefter blev mere og mere
sat i baggrunden, mens „skoletidens"
forlængelse nedefter kom mere og
mere på tale.
Derfor kan man ikke konkludere
andet end, at det er for tidligt at
begynde at diskutere et færdigud-
arbejdet skolelovsudkast.
IKKE SKOLEMODNE
Der er efterhånden ved flere lej-
ligheder af skolens aktive folk blevet
påpeget, at skolen idag ikke kan magte
sin opgave. Samfundet er løbet fra
skolen. Skolen forsøger at halte bag-
efter uden at have muligheder for at
indhente de tabte.
Skolens aktive folk siger i dag:
at flertallet af børnene ikke er sko-
lemodne, når de i syv års alderen
kommer i skole,
at det er en meget stor hemsko for
undervisningen,
at lærer og elev ikke forstår hin-
anden ved skolegangens begyndelse,
og at de aldrig rigtig kommer på tale-
fod med hinanden hele skolen igen-
nem,
at mange forældre enten er umodne
til at forberede deres børn til skole-
gangen, eller at deres muligheder for
dette er meget små, — og det både
hvad skolemodenhed og sprog angår,
og at de forannævnte ting er meget
vigtige grundlag for at børnene kan få
noget videre ud af deres skolegang.
Det er en utilgivelig fejl, hvis man
lader tilstandene i skolen fortsætte i
samme baner som nu. Nu da det er
en kendsgerning, at børnene ikke er
skolemodne, at de ikke forstår deres
lærer, og at forældrene ikke er i stand
til at forberede dem til deres skole-
gang, så må samfundet træde til.
Og er der andre udveje end børne-
haveophold? Det mener jeg ikke. Al-
ting taler for, at børnehaveophold er
vejen fremefter. Red Barnets børne-
haver har vist, hvad det kan betyde
at have flerårig børnehaveophold, og
man behøver ikke at kunne lægge to
og to sammen for at kunne se,
at en veltilrettelagt børnehave med
de rigtige lokaler og materialer ville
kunne forberede børnene til deres
skolegang, så flertallet af dem er sko-
lemodne ved den rigtige skolegangs
begyndelse,
at børnene har lettest ved at lære
sprog, mens de er små, og at derfor
et veltilrettelagt forsøg på at lære
børnene dansk i børnehaverne ikke
kan være forgæves,
at de fleste af disse børn, når de en
gang bliver voksne og selv får børn,
ville være i stand til at opdrage og
forberede deres børn til deres skole-
gang, og at forsøg på at ophjælpe sko-
len i Grønland fra grunden er det
mest langsigtede politik.
Derfor: lad skolelovsudkastet vente
lidt. Lad os først forberede det hele
grundigt. Og hvis flerårig obligatorisk
børnehaveophold bliver gennemført,
vil det koste det danske samfund en-
orme summer, og det hele vil kræve
en meget omfattende forberedelse.
Alligevel kan det betale sig på læn-
gere sigt at lade skoleloven vente og
bruge en masse penge til de omtalte
børnehaver.
Jørgen Chemnitz.
aulisariuf umiarssualiviaf 1/5-imif 1/10-mut angmassarpoK perKumaufigssafdlo
aulisarnermufdlo aiortugssat iamaisa niorKutigissardlugit.
taratsul angmagssagssuitdlo neKifagssat. iluarsagagssaf famarmik iluarsarne-
Karslnaupuf. Imap iffssusianuf ugfortaufit radaritdlo ilångufdlugif.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
22