Atuagagdliutit - 29.04.1965, Blaðsíða 2

inusugtut avKusinermiut
inusugtut ineKarniarnerånut tungassut årKingneKarnigssåt ma-
na nukingxnarsivoK. igdlut pivdlugit politikikut manamut
ingerdlatsinerup kingunerå inusugtut sungivfingmingne avKU-
sinermiginartariaKartarnerat. manåkut pissutsit ingerdlåinåsa-
gunik inoKatigingnut nåkåutorutaussugssåuput
Unge på gaden
Det haster nu med at få løst de unges boligproblemer. Den hidtidige
boligpolitik har resulteret i, at de unge er henvist til gaden i deres fritid.
De nuværende forhold vil fremover koste samfundet i form af sociale
ydelser og et stort antal asocialt indstillede borgere.
nalivtine Kalåtdlit-nunåne inusug-
tut akornuteKaicaut. radiome avisinilo
uvdlut tamangajaisa tusartarpugut i-
lerKorigsångmerånik, arnat angutitdlo
atoKatigingnerinik, uverssagkanik, pi-
nerdlungniarnernik, umiarssualivit
baråkitdlo arnåinik, avdlarpagssuar-
nigdlo. tamarmigdlo ajuminaicaut, ta-
måkume Kavsitigut isumaKartarmata
inusugtut inunertik ajoKusersoråt
ingmingnut tungassumik sujunigssa-
mutdlo, — imana agdlåt xitornatik
tåputdlugit.
pissutsit mauna tainiångisåka tu-
ngavigalugit sordlumiuna pissutsinut
taimåitunut avorKårdlernerit ilerKo-
ringnigssamik OKalutsinit mamiat-
sangnernitdlunit pissugaluarunik i-
nusugtut nangmingneK itigarsimassu-
tut ikait. tåssa åssigiginardlune navér-
sissut kikunit pisimagaluarpalunit i-
lagingnit, atuarfingmit, angajorKånit,
nakorsamit, politinitdlumt. tamånalo
ukuninga mardlungnik isumaKarsi-
nauvortaoK: imaKa inusugtut ima må-
ngertisimatigalutigdlo soKutigigtait-
dlisimatigalutigdlo akissugssåussuse-
Kångitsigilersimasinaussut, nuånåru-
nik nåmagalugo avdlat KanoK isaga-
luarpatalunit. imalunit inflnermingne
pissusiat imailersimassoK KanoK ilior-
nermingnit avdlaussumik inusinau-
jungnaingajagsimavdlutik. tamarmig-
dle atautsikut pissutausinåuputaoK.
mianerssortariaKarpoK akissugssåu-
ssutsip inusugtunit pérneKarnigsså-
nut, OKardlune pissutsit inuvfigissait
ajoramik taimåissutaussut, inilung-
neK, inoKutigingne pissutsit, inuiaKa-
tigit avdlångomerujugssuat, il. il.
nauk tamåko ilumortortaKarsimaga-
luarpatalunit. Kularutigssåungingmå-
me akornutaussup ilarujugssuanut pi-
ssuvigsut tåssaussut akissugssaussu-
seKångineK Kasungatårnerdlo inusug-
tut nangmingneK pissussutigissaria-
Kagait. inusugtutdlo sagdloKitartaria-
Kångitdlat nangmingneK pissungine-
rardlugit.
KanoK iliuseKartoKarsimava?
igdluatungågutdle uvagut avdlat u-
torKaunerussugut, angajorKåt, ator-
figdlit, inuiaKatigit, ilagit, atuarfiup,
nakorsaKarfiup kommunalbestyrelsep
påsissariaicarparput uvagut tungivti-
ningånit pissutitåungitsumik naldnge-
KatigingnissuteKartariaKaravta. — ku-
lariungnaerKårtariaKarparput uvagut
tungivtiningånit KanoK iliortoKarsi-
manersoK inusugtut angussagssiniar-
dlugit. tauvalo aitsåt pissutigssaKar-
tumik inusugtut agpisalusinåusavdlu-
git.
atauserdlo erninan takulertugag-
ssarujugssilvoK: nutarterinerup nalå-
ne igdluliortiternerme eruarsautigine-
KangångilaK igdloicarfingne nutåne
najuganarumåsassut nautsorssukåner-
dlugo ukiune Kuline åipaKaratik inu-
sugtujumårtut, imana inusugtut 10.000
migssigilerumågait. maluginenarér-
mdme nunanarferKanit igdloxarfing-
nut nomårtartussut tåssaunerussut i-
nusugtut, tåssa igdlonarfit inusugtor-
pagssuaKarneruiartorumårdlutik. ig-
dluliariortorneKarérdlutigdlo igdlulia-
rinenartuarput inonutigingnut inig-
ssidinait ima årrdgssussdungitsut inu-
sugtuamat inererugtorneritdlo ingmi-
kut inigssanartitdlugit pissarnermig-
sutdlo nangminerfigssanartitdlugit sa-
naussut. akerdlianigdle ilaKUtaring-
nut inigssiat amerdlanerssait méma-
nik inersimassunigdlo ulivkårtarput.
inusugtunut iUniaganartunut tamdna
pitsåunginerpauvoK, tåssa igdluming-
ne iliniåsavdlutik sulisavdlutigdlo pe-
riarjigssanartitåungingajangmata.
ajortuliorneruvoK
igdlut mikissusiat initdlo ikissusiat
perKutauginångilaK, igdlumile nuåni-
ssardlunilo erKigsisimaneK pitsungu-
galuanilunit isinaussartoK Kavsitigut
imernermit aserorneKartarpoK. Kavsé-
riardlune inusugtut OKartut tusar-
ssaussarput avKUsinermut anérsuéi-
nartariaKardlutik angerdlarsimasinåu-
nginamik imerneK pissorpalugssuar-
dlo pivdlugit. taimailiorneK inusugtu-
nut ajortuliorneruvoK taimailivdlugit
avKusinermut anisitariaKaråine. —
tauvalo angerdlarsimavfit nang-
mingneK pissussuteKarnerpaulerput i-
nusugtune kingorna KanoK pissoKar-
nigssamut.
igdluliortautsimik taimåitumik i-
ngerdlatsisitsinerup — igdlumilo inu-
nerup taimditup igdlune navsine ator-
nenartup — kingunerissartagåt tåssa
inusugtut niviarsiat nukagpissatdlo
sulingivfingmingne avKusimnarmi-
tugssångortitaunerat. niviarsiatdlo i-
låne umiarssuarne sulissartutdlunit
baråkine orKuivfigssarsisinaussarne-
rat nalunenångilaK. nukagpissatdle
tamatumuna ajornartorsiutitik iluar-
seriarfigssardliorneruvait. inunertig-
dlo avKUsininarme atulerångamiko
avdlarpagssuit soxutiginarsorissatik
angajomåt polititdlunit avdlatdlunit
nuånårutigingisait navssårissalersar-
pait.
inusugtunut inigssardliornerit inu-
sugtut åssigingitsut eraortarpait:
1) inusugtut nunaKarférKanit (tåssa
avatånit) igdloKarfingmut pissut, ima-
Ka ilagissaKångitsutdlunit. Kavsinik
taimåitut inoKutigingnut ulivkårsima-
réKissunut inoKusiuniartarput. — ta-
månalo tåukununga igdlugingnut ta-
manut nuånerungnaertardlune. nivi-
arsiatdlo taimåissusiat Kavsitigut u-
miarssualivingme baråkinilunit nag-
gateKartardlune.
2) inusugtut iliniagaKartut erKigsiv-
dlutik sulissariaKartut. iliniartunut i-
nigssiat nuna^arfingne Kavsine piler-
(kup. 10-me nangisaou)
Der er meget i vejen med unge i
Grønland i dag. Vi hører næsten dag-
ligt i radioen og i aviserne om deres
umoral, de mange kønslige forbindel-
ser, børnene uden for ægteskab, kri-
minalitet, havnepiger og barakpiger
og meget andet. Og det er altsammen
tragisk nok, for det betyder jo i mange
tilfælde, at de unge ødelægger livet
for sig selv også fremover — og måske
endda for deres børn med.
Af grunde, som jeg ikke skal kom-
me ind på denne gang, er det, som om
alt hvad der smager af moralprædiken
og forargelse og fordømmelse over for
disse tilstande, preller ganske af på de
unge selv. Så er det i øvrigt det sam-
me, om det er kirke eller skole eller
forældre eller lægen eller politiet, der
repræsenterer de revsende. Dette igen
kan betyde to ting: Enten at de unge
er så forhærdede og ligeglade og an-
svarsløse, at alt er dem ligegyldigt,
bare de morer sig. Eller at deres livs-
forhold er af en sådan art, at de ikke
kan leve meget anderledes, end de gør.
Og selvfølgelig kan det skyldes begge
ting på én gang.
Man skal være forsigtig med at tage
ansvaret fra de unge og sige, at det
hele skyldes de dårlige forhold, de
lever under — dårlige boligforhold og
familieforhold — samfundets vold-
somme omvæltning, selv om der nok
er meget sandhed i det. For der er
ingen tvivl om, at meget af elendig-
heden virkelig skyldes ansvarsløshed
og slaphed, som de unge selv må dra-
ges til ansvar for. Og man skal ikke
bilde de unge ind, at det ikke er deres
egen skyld.
REN SAMVITTIGHED!
Men på den anden side må vi andre,
den ældre generation, forældrene, em-
bedsmændene, samfundet, kirke og
skole og sundhedsvæsen og kommu-
nalstyre — forstå, at vi på vores side
må have ren samvittighed — vi ma
være sikre på, at der fra vores side er
gjort, hvad der kan gøres for at give
de unge en chance.
Først da kan vi med vægt bebrejde
de unge noget. Og der falder én ting
straks og voldsomt i øjnene: Stort set
har man i boligbyggeriet under ny-
ordningen ikke tænkt på, at der i de
nye byer skulle bo rundt regnet 10
årgange unge, ugifte mennesker —
altså op imod 10.000 unge. For det er
jo en kendsgerning, at det netop er de
unge, der først søger ind fra de sma
steder til byerne, der altså får en
overvægt af unge. Man har bygget og
bygger stadig næsten udelukkende
familieboliger, som vel at mærke
ikke er indrettet til at huse halv- o S
helvoksne unge, så de kan leve blot
i nogen grad deres eget liv. Tværtimod
er jo de fleste familiehuse overfyldte
af børn og voksne. For unge under
uddannelse er dette jo særligt uhel-
digt, fordi de næsten ikke har en
chance for at læse og arbejde hjemme.
EN FORBRYDELSE
Og ikke nok med at husene er små
og værelserne få: Den hygge og varme
og tryghed, som meget vel kan findes
selv under trange kår, bliver i alt for
mange tilfælde ødelagt af drikkeriet.
Gang på gang hører man de unge
sige, at de er nødt til at gå på gaden,
for de kan ikke være hjemme for
druk og larm. Det er simpelthen en
forbrydelse imod de unge, hvis man
på den måde driver dem på gaden —
og da er hjemmene selv hovedansvar-
lige for, hvad der siden sker med dem.
Resultatet af den boligpolitik, man
har ført — og af det hjemmeliv, som
praktiseres i mange huse, er altså, at
de unge, piger som mænd, er henvist
til gaden i den tid, de ikke er på ar-
bejde. At pigerne tit finder husly på
skibe og i håndværkerbarakker er
ikke ukendt. Mændene har knap så
gode chancer for løsninger af den art.
Men man kan finde på mange andre
spændende ting, som hverken foræl-
dre, politi eller andre er glade for, når
man lever sit liv på gaden.
De manglende boliger til unge ram-
mer flere forskellige kategorier sær-
ligt:
1) De unge fra de små steder, som
kommer til byen og måske ikke en-
gang har familie. Tit må de tigge
sig ind i familier, hvor der i for-
vejen er overfyldt — og det bliver
ikke til glæde for nogen af parter-
ne. Pigerne ender i mange tilfælde
netop i havnen eller barakkerne.
2) Unge under uddannelse med behov
for arbejdsro. Lærlingehjem er op-
ført flere steder og hjælper en del,
men der er mange flere unge.
3) Unge som går ud fra børneinstitu-
tionerne som 15—16 årige.
4) Byernes egne unge fra de overfyld-
te eller spiritusplagede hjem.
(Fortsættes side 10)
FOTO
FILM
LYDBÅND
OMS-frit til Grønland. Bil-
leder i farve og sort/hvid.
Forlang katalog.
FOTOHUSET
Tarphagevej 54, Esbjerg.
_HI-FI båndoptager 1001
det belt NYE design, der radikalt
bryder med det traditionelle......!
ELTRA dynamisk mikrofon
kr. 65,- ind. bordstativ og bæresnor.
1001 har ny automatisk lysmar-
kering for ind- og afspilning •
automatisk sikring mod fejlslet-
ning • 3 hastigheder • store
spoler (18 cm) • båndtæller •
mixer • medhør • uafhængige
bas- og diskantkontroller • rigtig
rørforstærker • storfrontaltind-
bygget højttalerfordirekte kvali-
tetsgeng.og 6 Watt PUSH-PULL.
Kr. 865;
ind. long playing bånd og tom spole.
Leveres i teak og palisander. Merpris
for palisander kr. 10,-.
har de fineste optage-egenskaber -
Ovenstående pris er incl. OMS og gælder kun i det sydlige
Danmark. Angående pris i Grønland indhent venligst tilbud.
A/S ELTRA, Mælkevej, Kbhv. F. Tlgadresse: ELTRAFACT
ELTRA
HI-FI Imiusslssut 1001
ilissartOK . . . angatdlatariaK
titarfarnera nuiårdiumarmik i I u s i I i g a k pisoricanif
avdlauvdluinarlumik.
1001 automatiskimik lysmarkeringeKarpoK. kukuvdlune nu-
nguterinigssamut automatiskimik pinavérsårissoKardlune. pi-
ngasunik sukåssuseKarpoK, 18 cm-itut nigartutigissunik imu-
ssiveuardlune, Katitue Katåinerilo ingmlkut iluarsissauteKar-
dlutik, iluamérsumik nipigtortauteKarpoK, sujornanut Iku-
ssamik angisumik højttalereKardlune, nipigigdluinartuvdlu-
nilo.
bånde angisoK imussivigssardlo imaKångitsoK ilångutdlugit,
pineKarsinåuput teakimik palisanderimigdlo Kågdlit. pali-
sanderimik Kålit 10 kr.-mik akisuneruvoK.
EITRA dynamisk mikrofon Imiussinermut pitsauvdlulnartfl-
vok. kr. 65,-, niussai ledningialo ilångutdlugit.
Kulåne taineKartoK akia akitsuteKartineKarpoK Danmarkl-
narmilo atortugssauvdlune. Kalåtdlit-nunånit pisiariniarug-
ko nalunaerutigilåruk påsiniardlugo KanoK akeKarumårner-
SOK.
Ældste en gros-jirma i vrt* pinguaerniarfit pingussat
legetøj. Imfik amerdlasungordlugit
HARTVIG (C i Vi tuniniaivit pisonaunerssåt
SAMSON’S EFT.
(Eigil Haugaard) A/S KØBENHAVN K.
Legetøj engros
Kollektionen omjatter ca. 4000 numre.
pingussat åssigingitsut 4000 migssiliorpait.
Repræsentation: INGERSLEV PETERSEN, Rømersgade 11, København K.
ATLAS PELIKAN
ekkolodit pisiarineKarsinaussuf nufaunerssaralugulo mo-
derniunerssåt. Aflås Supergraphip maligaussainit Kuieriéu-
mik såkortunermik maligaussalik, sorunalume Aflasip såkor-
fusaufånik KernertoK-Kassertumik fifarnernik erssarigsauiilik.
aulisagkat Kaumassume Kernerlungordlugit iakutTnartangilai
åmåfaordle aulisagkat eximanerit suminere nalunaertardlugif.
pifséngorsaufai ardlaliuput, ugtuissutigssat åssigingitsut sisa-
mat silafånit nålagkersorneKarsinaussut, påpiarap sukåssusig-
ssai sisamat, Kernersaut avdlångorartoK nalerigsumilo ugtor-
fauligssamgsoK. Kr. 9.875,00.
JOHS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4, KØBENHAVN 0.
2