Atuagagdliutit - 29.04.1965, Blaðsíða 16

Om ejendomsretten igen
Friheden og den vide horisont
Under denne overskrift skriver
NE Knutson i Julianehåb avis:
Langt ude i den yderste skærgård
ligger vore bedste fiskepladser, der
giver sine brugere føden og lidt for-
tjeneste derudover, uanset hvordan
fiskeriet ellers ser ud andetsteds. Uden
for de yderste nøgne øer, mellem skær,
hvor den lange dønning brydes i et
sug og en kogende fløjten, der på lang
afstand advarer den opmærksomme,
og som pludselig kan gribe den uer-
farne og kværne ham ned med båd
og det hele.
Herude, over en times rotur fra bo-
pladsen, tilbringer fiskerne tiden uden
at mærke, at tiden går, før det begyn-
der at mørkne, eller det blæser op,
så det bliver tid at sejle hjem.
Med spændt og åbent sind begiver
man sig ud, geværet ligger skudklart,
det er jo spændingen ved hver ny
færd ud og hjem, at man kan komme
snart sagt alt slags vildt på skudhold
herude, næsten før man aner det. Her
er sæl, alk, tejst og edderfugl. Her
dykker islommen og skarven, og æn-
derne snadrer i indvande. Hver ny dag
bringer et nyt billede, en ny stemning
og nye belysninger. Her er smukt i det
storslåede øde.
Og befolkningen herude gør en dyd
af nødvendigheden. Hver dag, hvor
det er muligt at gå på havet, bliver
udnyttet, ofte går man ud hele døg-
net, når vejret er godt, og fisken går
vel til. Og man kender hvert hul i
havbunden, hvert dyb og hver tærskel
mellem holmene, hvor torsken må
over til visse tider. Og selv om man
ikke har film og andre adspredelser,
lever man livet, fordi man lever med
i arbejdet, man gør det ikke blot for
at få tiden til at gå, for at skrælle
timer.
Men alt dette skal man alt for snart
få lært. Man ser allerede alt for mange
indflyttede udstedsfolk, der går langs
havnen med længsel og utilfredshed
i øjnene. Man har taget deres horisont
fra dem og givet dem et skident bag-
gårdsbillede i stedet. De lange dages
lede, når man tager et arbejde, man
ikke fatter nytten af og ikke kan af-
vinde interesse. Man har flyttet dem,
og det kan ikke glæde nogen.
Men lad dem huske, at derude ligger
de nøgne holme og skær. Derude
snakker edderfuglene stadigvæk højt
i tågevejr. Derude kan havet stadig-
væk ligge glat som olie med en lang,
lang dønning, og torskene nedenunder
i flokke på 5 favne vand. Og ingen
siger, at det liv, I lever herinde i byen,
er det lykkeligste for jer og jeres børn.
Det haster med at fastslå, om alle
grønlændere mener, at jord og grunde
ikke skal kunne ejes!
Nu skal de store byer udbygges, og
mange huse skal vel nødvendigvis
fjernes. Men vi kan ikke ekspropriere,
fordi der skal lov til, og den har vi
ikke.
Det er yderst vigtigt nu at få ord-
nede forhold. Når det offentlige skal
bygge og ønsker nogle huse fjernet,
forhandler man med ejerne og byder
dem en sum, ofte meget større end
husets værdi. — Altså betaler man
for grundens værdi. Bebyggelses-
udvalgene i byerne handler somme-
tider mærkeligt, og det skyldes, at
man overalt i Grønland handler ud fra
den forudsætning, at jorden kun gives
i „brug“.
For øvrigt er der kommet noget helt
nyt ind i billedet ved fru Thora
Høeghs indlæg i „Grønlandsposten"
Udbyttedeling
Hvor havner de penge, fiskerne ikke
kan få fra udbyttedelingen, når de
ikke længere har deres indhandlings-
kvitteringer? Som bekendt er der nu
gået nogle år, siden udbyttedelingen
blev indført. Under bonusordningen
skulle fiskerne ikke selv sørge for
deres kvitteringer, og jeg synes, at der
er en skævhed i den nye ordning.
Jeg ved, at halvdelen af udbyttet
fra de rentable produktionssteder til-
falder konjunkturudligningsfonden.
Den anden halvdel bliver fordelt til
fiskerne. Bliver der tale om udbytte-
deling, får fiskerne besked om at af-
levere deres indhandlingskvitteringer
til handelschefen. Jeg ved, at der fin-
des fiskere, der sløser med deres kvit-
teringer, og enhver er selvfølgelig an-
svarlig for, hvordan han vil opbevare
dem.
Alligevel må det være på sin plads
at spørge, om det er rimeligt at for-
lange af fiskerne, at de skal præsen-
tere de afleverede indhandlingskvit-
teringer, der er over et år gamle, over
for KGH? Har KGH ikke noget at
rette sig efter for at se, hvem der skal
have hvor meget, når udbyttedelingen
skal udbetales? Bortkommer KGH’s
indhandlingskvitteringer?
Hvor havner den del af udbytte-
delingen, der ikke bliver udbetalt til
fiskerne, fordi de ikke længere har
deres kvitteringer?
Fisker Adolf Petersen,
Frederi kshåb.
KGHs indhandlingskvitteringer bort-
kommer naturligvis ikke, men indgår
successivt som bilag i Handelens regn-
skaber for det pågældende regnskabs-
år.
Det vil kræve et ganske uforholds-
mæssigt stort arbejde og kostbar ar-
bejdskraft at gennemgå årets tusinde
indhandlingssedler for at finde frem
til de sedler, som enkelte fiskere måtte
have bortkastet deres eksemplar af, og
dermed en unødvendig forøgelse og
fordyrelse af administrationen. Man
må gå ud fra, at fiskerne i dag selv
er interesseret i at passe på deres
bilag, som også har betydning, hvis
han selv ønsker at føre regnskab over
sine indtægter.
Den del af udbyttedelingen, som
ikke kommer til udbetaling på grund
af bortkastede indhandlingssedler,
indgår i konjunkturudligningsfonden.
J. Holten Møller.
nr. 5, 1965, som bidrager til at for-
virre forholdene i den grønlandske
jordpolitik. Fåreavlsbestyreren havde
udbudt „Kirkemosen" til salg! Nogle
interesserede grønlændere havde så
„købt" mosen mod kontant betaling!
Hvor er vi så henne? Man har altså
handlet stik imod de givne regulativer.
Det er nærliggende at spørge: Hvilken
hjemmel havde KGH — under hvem
fåreavlsstationen sorterer — til at ud-
byde jord til salg og indkassere beta-
lingen?
Ejendomsretten har vist nok aldrig
før været behandlet i landsrådet. Man
har bare givet os regulativer, der si-
ger, at vi ikke må eje jord og grunde,
og det uden at spørge os, hvad vi me-
ner om sagen. Nu har vi endelig fået
en chance til at sige vor mening i
denne sag, idet jeg går ud fra, at G-60
betænkningen bliver fremlagt i lands-
rådet til drøftelse. Her må vore politi-
kere vise, hvad de duer til, og at de
har deres vælgeres mening bag sig.
Efter at have læst G-60 betænk-
ningens afsnit om ejendomsret — og
Boserups tanker om samme emne —
gør jeg mig mine egne tanker. Det ser
ud til, at samtlige grønlandske med-
lemmer i kommissionen i begyndelsen
enstemmigt havde ønsket ejendoms-
ret og grundskyld indført i Grønland,
ganske som de fleste vælgere mente
det. Men på en for os jævne menne-
sker uforståelig måde havde de plud-
selig ændret mening. Mon de har fået
hjernevask? Selv en mand som Erling
Høegh, der ellers repræsenterer land-
brugsegnene i Grønland og sikkert har
vidst, at hans vælgere var stemt for
ejendomsretten, svigtede dem og æn-
drede sit standpunkt. Det endte så
med i G-60 betænkningen, at „flertal-
let" (ordet er gentaget mange gange
j beretningen) ønskede, at jord og hus-
grunde skal være statseje eller sam-
fundseje. Således blev vi berøvet fra
at eje noget. Vore repræsentanter har
antagelig ikke ^kunnet stå sig mod de
drevne debattører på grund af mang-
lende kundskaber i jordpolitikken.
Havde de støttet sig til Venstre og
Konservative, havde betænkningen
muligvis set anderledes ud.
Altså skal vi nu alle til at betale
for „brugen" af jord og grunde, og vi
får afgiftspligt; derimod skal kommu-
nen, staten, KGH og GTO fritages for
afgiftspligt. Det er dog dem, der be-
nytter de bedste og største pladser i
byerne. Mon det er rigtigt at sig®
„samfundseje", når kommunen ikke
har økonomisk fordel ved at unddrage
sig afgift fra staten, KGH og GTO?
verdens øjne er i vor tid rettet mod
nord og dermed på Grønland. Hvad
fremtiden indebærer, er det svært at
profetere om, men et er sikkert: Vi
kan ikke i længden fastholde en isola-
tionspolitik med mottoet: „Grønland
for grønlænderne" og vedblive med
at lægge de „særlige grønlandske for-
hold" til grund for lovgivningen. Vi er
nødt til at tage det gode og mindre
gode med, hvad verdenscivilisationen
fører med sig også med hensyn til
ej endomsretten.
Vi gamle kan snart ikke længere
deltage i debatten om de forskellige
problemer heroppe. Nu er det tid, at
den yngre generation må træde til og
føre debatten videre, indtil vi når
målet. Otto Rosing,
Egedesminde.
Ret skævheden op
Der er en del, vi arbejdere er util-
fredse med. Men vi ved som regel
Nordbo-varder?
Jeg har hørt nogen fortælle, at der
findes tre varder, bygget af nordboer,
på en af de tre store øer i Godthåbs-
fjorden.
Sidste år i juli var vi på laksefangst
i Kanåsut. En dag, da det var særlig
fint vejr, besteg jeg Kanåsut-fjeldet
og begyndte at betragte de store var-
der, der findes på SermitsiaK, med en
kikkert. Pludselig kom jeg i tanke
om de tre varder, jeg har hørt nogle
fortælle om. Så begyndte jeg at af-
søge toppen af K’årusuk og koncen-
trerede mig om de højeste punkter.
Så fik jeg øje på noget, der meget
ligner varden på SermitsiaK. Den var
langt væk, men kunne ses tydeligt.
Jeg tænkte: Det må være den tredje
varde! Dens beliggenhed er vest for
K’ornoK, et godt stykke vest for K’a-
KarssuaK, sydvest for det store fugle-
fjeld IvnårssunguaK og syd for østre
IterdlagssuaK. De nævnte varder —
hvis de virkelig eksisterer — indehol-
der vel ikke noget af interesse?
Jeg hørte engang afdøde Lars Egede
fortælle, at han havde set et kølleben
af et stort dyr, der kom frem fra en
skrænt under nedbrydning i nærheden
af IterdlagssuaK-elven. Han sagde, at
benet muligvis stammede fra en hest
eller fra en ko og mente, at der mulig-
vis findes nordboruiner i området.
Elven fører op til en forholdsvis stor
sø, og søbredden er aldrig blevet un-
dersøgt. Mon den ikke også gemmer
noget af interesse?
Eliaser Poulsen, Godthåb.
den rigtige lastvogn til de
krævende grønlandske forhold
I mange år har de engelske BEDFORD lastvogne været
de mest solgte i Danmark, og hvad er vel mere naturligt,
end at de nu også er ved at vinde indpas i Grønland.
VI er meget gerne til tjeneste
med tilbud og beder Dem blot
skrive til os, hvorefter vi med
glæde sender Dem brochurer
og alle yderligere oplysninger.
BEDFORD giver Dem mulighed for at transportere
fra 1/2 ton til cirka 8 tons nyttelast; der er et væld
af modeller at vælge imellem - med kort eller lang
akselafstand, benzin- eller dieselmotorer, enkelt
eller dobbelt bagakseludveksling, normalt eller fuldt
frembygget førerparti - og vi kan tilbyde alle arter
af specialkarosserier på disse chassiser, der er be-
rømt for deres fremragende kvalitet, gode drifts-
økonomi og - ikke mindst - fornuftige priser.
BULOW
BRYGGERVANGEN 7 . KØBENHAVN 0 . TLF. 29 11 33 . TLG. BtlLOWSKI
TAL MED VOR LOKALE AGENT: OLES VAREHUS, GODTHÅB-OG FÅ ALLE OPLYSNINGER
ikke, hvor vi skal henvende os for at
få det rettet. For eksempel findes der
nu et ret anseligt antal danske mestre,
der som regel har både danskere og
grønlændere i deres brød. Mesteren
betragtes som fastboende i Grønland
og har næringsbrev — fordi han er til-
flytter. Hans danske medarbejdere er
også fastboende. Når en dansk ufag-
lært arbejdsmand er beskæftiget sam-
men med grønlændere, får han som
regel en anden løn end grønlænderne
— selv om deres arbejde er det sam-
me.
Hvem skal rette en sådan skævhed
op? Selvfølgelig arbejderforeningen.
Foreningen må klart og tydeligt for-
klare, hvordan den nævnte særbeta-
ling er ordnet. Er der en bestemmelse
om en forskelsbehandling i løn, man
kan rette sig efter? (Her tænker jeg
ikke på de udsendte).
Arbejderforeningerne i Grønland
bør også have lige så mange medlem-
mer, som der er arbejdere. De nuvæ-
rende medlemmer er for få. I de kom-
mende år bør man kun antage ar-
bejdskraft, såfremt arbejderen kan
fremvise sit medlemskort. Først når
dette er indført, får arbejderforenin-
gen den kraft, den virkelig tilkommer-
Hans Kleist, Rønde.
IRANSKE (PERSISKE TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
Karmaissut enfreprenørifdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
16