Atuagagdliutit - 14.10.1965, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 105-iat sisamångorneK 14. oktober 1965 Nr. 21
Landsrådet greb om nældens rod
Sociale ydelser 50 pct. op
En foreløbig forhøjelse „på forventet efterbevilling" til lindring af den
værste nød, indtil det sociale problem kan løses.
Et enigt landsråd har besluttet at forhøje aldersrente, invalideunderstøttelse,
børnepenge og andre sociale ydelser med 50 procent pr. 1. januar 1966. For-
højelsen skal ganske vist godkendes af Folketinget, men denne godkendelse må
betragtes som givet. — De 50 pct. svarer til godt 3,4 miil. kr., og en så stor
ekstrabelastning kan landskassen ikke klare med de nuværende begrænsede
indtægtsmuligheder. Det ville gå hårdt ud over andre opgaver, der er vigtige
for det grønlandske samfunds udvikling. Derfor søges et statstilskud på 80 pct.
af forhøjelsen, som altså skal bevilges af folketinget.
Stor interesse for et
præfabrikeret hus
Huset, der er på 87 kvadratmeter, bygges i løbet af ca. 3 V2 måned.
Tekst og foto: Janus.
Godthåb er Grønlands største bygge-
plads. Blok P med 120 lejligheder skri-
der godt fremad, og en halv snes huse
er bygget til Grønlandsflys besætnin-
ger. Et af de huse, den menige, lokale
befolkning og en del fagfolk havde
interesseret sig mest for, er et såkaldt
Høkahus eller Panbo-hus. Huset ejes
af en dame og bygges for det meste
af ufaglært arbejdskraft. Gustav Ja-
kobsen, der står for byggeriet af dette
hus, siger, at der kom så mange inter-
esserede en overgang, at de forsinkede
arbejdet.
87 m2 — 80,000 KR.
Huset er på 87 kvadratmeter med
bad og centralvarme og oliefyr. Stuen
er på 6,17X3,64 meter, soveværelset
på 3,35X3,64 m, køkken på 4,00X3,02
m, to kamre på henholdsvis 2,47X3,35
og 2,23X3,02 m og fyret på 2,07X3,02
ni. Materialeprisen er på 38,700 kr.
(heri inkluderet bl. a. fyr og badekar).
Fragten over Atlanten kostede mellem
5000 og 6000 kr., og byggeomkostnin-
gerne til dags dato, hvor man blot
hiangler den elektriske installation,
loft- inderste vægbeklædning og ma-
ling, har endnu ikke nået op på mate-
rialepriserne. Huset kommer nok til
at koste alt ialt ca. 80,000 kr.
— Hvornår begyndte De at grave
grunden?
— Den 27. juli. Det var GXO, der
henviste os grunden. Da det ikke
lykkedes for os at få grunden gra-
vet ved hjælp af maskiner, benyt-
tede vi spader og hakker. Da vi
kom et godt stykke ned i jorden,
stødte vi på nogle træstumper, der
ikke var rådnet endnu. Da jeg
mente, at det var underligt noget
med disse træstumper, begyndte
jeg at spørge mig for. Det viste sig
at GXO havde ladet denne grund
gravet ved hjælp af en bulldozer,
men måtte opgive den, fordi den
er så elendig — og kasseret den
som uegnet.
— Først gravede vi grunden til 1,40
meters dybde, og da vi var færdige,
henvendte os til cementblande-cen-
tralen for at vi kunne begynde at stø-
be. Vi ventede i tre dage, og det satte
ind med sydost og regn. Hele grunden
blev fyldt med vand, sand og jord. Vi
måtte grave igen, dennegang til 1,60
meters dybde. Vi ventede igen i tre
dage på cement. Så satte det igen med
styrtregn, og grunden blev fyldt næ-
sten lige så meget som i første om-
gang. Der var ikke andet at gøre end,
at vi måtte få fat på spaderne igen.
Dennegang lykkedes det. Det tog fem
uger at få grunden gravet og færdig-
støbt.
— Hvormange mand var De?
— Da vi arbejdede med grunden,
havde jeg een mand, der kom så godt
som hver dag og mine tre skolesøgende
drenge. De to ældste er på 14 og 12
år, og så fik jeg fat på et par lejede
nogle dage ad gangen.
— Er De faglært tømrer?
— Nej, det er jeg ikke. Den eneste
faglært medhjælp, jeg har, er en ma-
skinsnedker. Han begyndte at hjælpe
os den 30. august.
NEMT AT OPFØRE
— Er det svært at bygge et bjælke-
hus?
— Det kan jeg ikke sige. Jeg synes,
at det går hurtigere at bygge et sådant
hus end de gængse boligstøttehuse. Jeg
regner med, at huset er færdigt om en
lille måneds tid. Det vil siget at vi har
brugt ca. 3 ’/a måned til at opføre det.
Havde vi ikke været så uheldige med
grunden, var vi blevet tidligere fær-
dige.
— Var der materialer nok?
— Ja. Der manglede kun et par
gulvbrædder, men firmaet havde
sendt alt for få søm, og vi mangler
endnu en stor vindueskarm.
— Er huset tæt?
— Det synes jeg. Det er tættere end
boligstøttens gængse typer. En byg-
ningskonstruktør fra GTO besøgte os
en dag, og spurgte mig om, efter at
have undersøgt huset, hvorfor huset
er så tæt. Ydervæggene er meget tyk-
ke — boligstøttehusenes ydervægge er
kun på 3/4 tomme brædder — og er
godt isoleret bl. a. med tagpap, glas-
uld og plastik over det hele.
— Det eneste, jeg synes jeg kan
klage over dette hus er, at det ikke
har dobbelte ruder, og at der er
agdl., åssil.: Janus
Nuk Kalåtdlit-nunavtine sanaortor-
fiunerpauvoK. blok P ilaKutaringnut
120-nut inigssiaK ingerdlavdluaKaoK,
nunavtinilo tingmissartortitseKatigit
sulissuisa igdlugssait Kulit migssilior-
tut sananeKarérput. igdlut Nungme
najugalingnit igdluliornermik sulia-
Kångitsunit igdluliornermigdlo soku-
tigissagdlit ilånit alapernåineKarner-
pausimassoK Høka-husimik imalunit
Panbo-husimik taineKartarpoK. igdlo
arnamit pigineKarpoK sananermutdlo
ilmiarsimångitsumit angnermik sulia-
rineKardlune. Gustav Jakobsen igdlup
mindre mangler i instruktionspapi-
rer. Havde firmaet sendt en mand
blot i en uges tid, var det hele gået
meget hurtigere. Men efter min
mening er det ikke pænt af GXO
at henvise os til en grund, som de
havde kasseret som ubrugelig. Det
er en unfair handling overfor da-
men, der skal have dette hus. Jeg
klagede også til formanden for
kommunalbestyrelsen. Han lovede
at ringe til GXO og komme, når
han har fået besked. Han er blot
ikke kommet endnu, og det er fle-
re måneder siden, jeg talte med
ham.
Vi har forelagt udtalelserne fra
Gustav Jakobsen om udvælgelsen af
husets grund til GTO, der har lovet
at fremkomme med en redegørelse i
næste nummer.
sananeKarnerane pissortaussoK OKar-
poK sananermik ilåne takornariat ag-
gertartut amerdlangårmata sananer-
mingnut kinguarsautigileraluardlugit.
87 m2 — 80,000 kr.
igdlo 87 kvadratmeterinik angissu-
seKarpoK, uvfarfeKardlune oliatortu-
mik centralvarmeKardlune. inerssuaK
angissuseKarpoK 6,17 X 3,64 meter, si-
nigtarfik 3,35 X 3,64 m., igavfik 4,00
X 3,03 m, inérKat mardluk 2,47 X 3,35
ama 2,23 X 3,02 m, kigsaiveicarfialo
2,07 X 3,02 m. igdluliornerme ator-
tugssat 38,700 kr-Karsimåput (ilåtigut
ilagalugit kiagsaut uvfarfigdlo). ator-
tugssat Atlantikukut ikåineKarnerat
5000 åma 6000 kr. akornåne akeitarsi-
mavoK, sananeranilo aningaussartutit
månamut, sule ingnåtdlagissap avKU-
tigssai ikussorneKångitsut, Kilålersor-
neKångitsoK igkatdlo iluine Kagdliu-
tigssat suliarineKångitsut Kalipangne-
Kångitsordlo, atortugssat akisut sule
amerdlatigilersimångitdlat, igdlo ka-
titdlune 80,000 kr. migssiliordlugit a-
keKartugssåusagunarpoK.
— Kanga tungavigsså agssalerpi-
siuk?
— julip 27-dne. GTO-p tunga-
vigssamik inersupåtigut. maskina-
mik atortoKardluta agssaerusugka-
luaravta iluagtitsinginavta nivåutat
ikugtautitdlo kisisa atordlugit ag-
ssaivugut. agpangåtsiaravta Kissu-
merngit avdlångorneKångingajag-
tut navssårilerpavut. ila avdlagi-
leravkit aperssuilerpunga, påsiva-
ralo igdluliorfigput GTO-p igdluli-
orfigitisavdlugo bulldozerimik ag-
ssagtisimagaluarå, taimaitinar ta-
riauarsimavdlugule ajorpatdlå-
(Kilp. 3-me nangisaoK)
Beslutningen er ikke landsrådets
sidste ord på det sociale område. Som
formanden sagde under debatten:
— Vi lægger vægt på at fremhæve,
at forhøjelsen af de sociale ydelser
med 50 pct. ikke betyder, at landsrå-
det mener, de sociale ydelser dermed
er nået op på deres endelige niveau.
Dette må vente, til hele det grønland-
ske forsorgssystem er blevet grundigt
analyseret. Disse forhøjelser er imid-
lertid blevet anset for så vigtige, at
man ikke har villet afvente et større
reformarbejde.
100—134 KR. MERE PR. MÅNED
Over halvdelen af de samlede so-
ciale ydelser udbetales som alders-
rente. Forhøjelsen vil for en 60-
årig, enlig aldersrentemodtager be-
tyde for en stigning fra månedligt
260 kr. til 360 kr. For et ægtepar
betyder det 430 kr. månedligt i ste-
det for nu 313 kr. For 65-årige og
ældre stiger aldersrenten for en-
taimatut aulajangernerme ikiutau-
ssartut landsrådimit nåmagsineKartut
issigineKångitdlat. OKatdlinerme suju-
ligtaissoK ilåtigut onarpoK:
— erssendgsarumavarput ikiutau-
ssartut 50 %>-imik agdlineKarnerati-
gut landsråde isumaKångilaic inuner-
mik OKilisainiardlune aningaussaliu-
neicartartut tåssa Kumut kigdligssar-
tik angusimagåt. kalåtdlit ikiorneKar-
tarnerat tamarme angnertoKissumik
påsissutigssaKarfiulerpat aitsåt angu-
sinaussaK tamåkerdlugo pigssarsisso-
KartalerumårpoK. månale pissartagkat
KagfarneKarnigssåt ima pissariaKarti-
lige fra 293 kr. til 410 kr. og for
ægtepar fra 346 kr. til 480 kr.
Dette er de faktiske forhøjelser, der
er mindre end 50 pct. Det skyldes, at
forhøjelsen kun omfatter grundbelø-
bene. Brændselstillægget, der er på
480 kr. årligt for både enlige og ægte-
par, og beklædningstillægget, der er på
244 kr. for enlige og 488 kr. for ægte-
par om året, forhøjes ikke.
Derimod vil bømetillægget, der ydes
aldersrentemodtagere med børn, lige-
ledes blive forhøjet med 50 procent.
D. v. s., at der for det første barn be-
tales 61,50 kr. månedligt i stedet for
nu 41 kr. og for andre børn 25,50 kr.
pr. barn mod nu 17 kr., således at f.
eks. et ægtepar med to børn får 87
kr. om måneden i børnetillæg mod nu
58 kr.
Udover aldersrenten gælder for-
højelsen: børneforsorg, underholds-
hjælp m. v. til børn født uden for æg-
teskab, underholdshjælp til børn i æg-
teskab, underholdshjælp til børn af
(Fortsættes side 3)
gissutut issigineKarpoK angnertumik
årKiniarnigssaK utaririumaneKarane.
Kåumåmut 100—134 kr-nik
agdlissut
ikiåtaussartut agfait sivnexartut
utorKalinersiut duput. k agfainerup
kingorna 60-inik ukiulik kisimåtoK
Kåumåmut 260 kr-sissaraluartoK
360 kr-sissalisaoK. åiparit Kåumå-
mut 430 kr-sissalisåput månamut
313 kr-sissaraluaramik. 65-inik u-
kiulik utoruaunerussordlo kisimi-
(Kup. 3-me nangisaoK)
Bjælkehuset er præfabrikeret og kan „stablcs“ op næsten som byggeklodser. — igdlo
Kuagssugtfljussanik silatilik katitinariångordlugo sanSjuvok pingussatut Kaleriaginar-
dlugit iliorkartarissatut ingajagdlune.
igdlo katitinariaK
soKUtigineKaidssoK
igdlo 87 kvadratmeterinik angissusilik Kåumatit sisamagssåta
KerKa migssiliordlugo sivisutigissumik sananeicartoK
akornutitoxaK landsrådip pérå
ikiutit 50 pct.-imik agdlissut
agdlissutaugatdlartut aningaussanik akuerssissuteKarKingnig-
ssaK neriutigalugo, taimailiornikut ajorssarpatdlarneK Kånger-
niarneKåsavdlune inuniarnerme onilisautit årKingneKarnigssai-
sa tunganut
landsrådimut ilaussortat tamarmik isumaKatigissutigåt utorKalinersiutit, ilo-
Kiagsiutit, méraKarnerme aningaussarsiat ikiutitdlo avdlat 50 °/o-imik agdli-
neKarnigssåt 1. januar 1966 autdlarnerfigalugo. aningaussat ilåssutit inatsi-
ssartunit akuerssissutigineKarKårtugssaugaluarput, akuerssissoKarnigssåle ku-
larissariaKångitsutut issigineKarpoK. — 50 °/o-imik agdlissutigssat 3,4 mili. kr-
uput, aningaussatdlo taima amerdlatigissut landskassip måna pigssarsiagssaisa
artormatigik nålagauvfiup ilåssutinut 80 °/o-imik tapissuteKarnigsså, inatsi-
ssartunitaoK akuerineKartariaKartoK, mnutigineuarpoK. ilåssutit tamarmik
landskassinarmit akilerneuåsagaluarpata kalåtdlit ineriartornerånut pingåru-
teicardluartut avdlat aningaussagssailemssuneKalisagaluarput.