Atuagagdliutit - 14.10.1965, Blaðsíða 4

Indkomsterne i Grønland er
kun nået til år ca. 1900
En redegørelse for indkomstudviklingen fra 1955 til 64 viser, af real-
indkomsten er steget med 75 pct. i Grønland mod 45 pct. i det øvrige
Danmark, men Grønland er stadig langt bagefter Danmark.
I peroden fra 1955 til 1964 steg de grønlandske husholdningers indkomst fra
28 mili. kr. til 92 mili. kr., og i år vil de passere 100 mili. I samme periode
er detailpriserne og folketallet steget med knap 40 pct., hvilket vil sige, at
realindkomsten pr. indbygger er steget med 75 pct.
Til sammenligning kan nævnes, at
de udsendte i Grønland har en ligeså
stor indkomst som hele den grønland-
ske befolkning.
Den gennemsnitlige pengeindkomst
pr. indbygger udgjore i 1964 ca. 2700
kr. pr. grønlænder. Husstandene, der
i gennemsnit består af 3 voksne og 2,7
børn, tjente gennemsnitligt godt 15.000
kr. I Danmark var indkomsten pr. ind-
bygger — når de direkte skatter var
betalt — 11.000 kr., og lægger man
pengeindkomsterne i Grønland sam-
men med en anslået værdi af natural-
forbruget, kan man skønne, at ind-
komsten pr. indbygger i Grønland i
1964 lå på en trediedel af de dispo-
nible indkomster i Danmark.
Det er sekretær i ministeriet for
Grønland, cand. polit. Viggo Svendsen,
der har udarbejdet indkomststatistik-
ken for Grønland, som er offentlig-
gjort i tidsskriftet „Grønland11.
FLERE ÅRSAGER TIL DEN STORE
FORSKEL
Viggo Svendsen fastslår, at Grøn-
land nu er nået op på et indkomst-
niveau, der svarer til niveauet i Dan-
mark lige efter år 1900.

Benyt Cheeri-O til læskedrikke og cocktails
Cheerl-O imerusuersautlnut lmtgagssanut-
dlo akOgkanut atortaruk
Den store forskel i indkomsterne
i de to dele af landet har flere år-
sager, fortsætter Viggo Svendsen.
Den mest nærliggende forklaring
er vel, at lønningerne og råvare-
priserne er lavere i Grønland, men
det giver langt fra hele forklarin-
gen. Tænker man sig, at der i
Grønland i samme fag og for sam-
me produkter blev udbetalt løn-
ninger og råvarepriser minus skat,
der svarer til betalingen i Danmark,
ville gennemsnitsindkomsten pr.
indbygger kunne stige til ca. 4000
kr., og der ville med andre ord
stadigvæk være langt op til 11.000
kr., som var gennemsnittet i Dan-
mark.
Som anden forklaring på indkomst-
forskellen kan nævnes, at beskæfti-
gelsen navnlig uden for byerne er
lavere i Grønland. Der findes ikke tal
for beskæftigelsesomfanget, men man-
ge steder kniber det givet at skaffe
sig indtægter i vintermånederne. Dette
sæsonmæssige fald i beskæftigelsen
formindskes dog, når man betragter
arbejdsåret som helhed, i nogen grad
af de mange overarbejdstimer i som-
mermånederne.
FÆRRE ARBEJDSDUELIGE
Den tredie årsag til indkomstfor-
skellen i de to landsdele er, at den
grønlandske befolkning i et mindre
omfang findes i stillinger med højere
udannelse og dermed højere lønnin-
ger. Et indtryk af, hvor meget det be-
tyder for gennemsnitsindkomsten, får
man ved at udregne gennemsnittet for
den samlede befolkning, altså inkl.
udsendte.
Gennemsnitsindkomsten vokser da
fra 2700 kr. til 4000 kr. pr. indbygger.
Dette giver et indtryk af, hvilken be-
tydning en stærk intensivering af ud-
dannelsen af den grønlandske befolk-
ning kan få for befolkningens levefod.
Endelig må nævnes, at det ind-
komstbeløb, der vil stå til rådighed
pr. indbygger i Grønland, nødvendig-
Ytøtev ®0eves «N
Beslut Dem ikke for endeligt
traktorkøb, før De har stiftet
nærmere bekendtskab med
den imponerende ny FORD
TRAKTOR-serie . . . Overalt
hvor de nye traktorer er vist
i Europa har begejstringen
været stor og interessen ko-
lossal ... - De bliver også
begejstret for den styrke
og trækkraft, økonomi og
tekniske fremsynethed, der
kendetegner de ny trakto-
rer fra Ford. Kontakt Ford
traktor forhandleren - han
vil med glæde demonstre-
re fremtidens traktorer for
Dem...
> Stor trækkraft ved alle omdrejningstal - plus stort
gearvalg - sikrer den rette kombination af kraft og
hastighed til alle arbejder.
» Fords hydrauliske system med uafhængig motor-
dreven pumpe sikrer nøjagtig redskabskontrol for
større præcision og produktivitet
> Enkle kontrolgreb gør kørselen af den ny FORD trak-
tor lettere end nogensinde.
1 Sølect-O-Speed gearkassen, der leveres som ekstra-
udstyr, gør det muligt at skifte gear, mens man kører
• uden stop og uden brug af kobling.
få fart over feltet - skift mens De kører.
TRAKTORER
vis må blive lavere som følge af, at
der er forholdsvis færre i den ar-
bejdsdygtige alder. Mens to trediedele
af befolkningen i Danmark er i den
aktive alder, gælder det kun for halv-
delen af den grønlandske befolkning.
Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger
eksklusive børn og gamle var i Grøn-
land i 1964 5.400 kr. mod 16.400 kr. i
det øvrige land, dvs. en mindre for-
skel, end hvis gennemsnitsindkomsten
udregnes i forhold til hele befolknin-
gen. Havde aldersforskellen i Grøn-
land svaret til den danske, ville ind-
komsten i gennemsnit have været
godt 4.000 kr. i stedet for de nævnte
2.700 kr.
HVEM TJENER MEST!
Viggo Svendsen fastslår, at indkom-
sterne har været meget ujævnt for-
delt. Hvor mange fattige, der findes,
og hvor stor fattigdommen er, kan så-
længe der ikke er foretaget statistiske
undersøgelser, ikke nærmere beskri-
ves. Der skal imidlertid ikke megen
fantasi til at forestille sig, at leve-
niveauet må være meget lavt i de fa-
milier, hvor der er tre børn eller flere,
og hvor der kun er een forsørger.
Som i andre lande findes der store
geografiske indkomstforskelle. I alle
kommuner er pengeindkomsten pr.
indbygger større i byerne end på ud-
steder og bopladser.
I byerne nåede gennemsnitsindkom-
sten pr. husstand i 1964 op på 18.000
Kr., men uden for byerne var den gen-
nemsnitlige husstandsindkomst kun
ca. 8.000 kr. Denne store forskel for-
mindskes, hvis naturalieindtægterne,
der er størst uden for byerne, med-
regnes, men dog næppe mere end, at
man kan fastslå, at indkomsterne på
udstederne og bopladserne gennem-
snitligt kun ligger lidt over halvdelen
af indkomsterne i byerne.
Af byerne har Godthåb, NarssaK
og Holsteinsborg det højeste ind-
komstniveau, og derefter følger en
række byer med nogenlunde sam-
me niveau. Lavest ligger flmånaK
og KangåtsiaK. Indkomststatistik-
ken viser i øvrigt, at indtægterne i
Kangåtsiaic kommune ligger langt
under gennemsnittet for Grønland
som helhed.
Kalåtdlit-nunåne aningaussarsiat
uk. 1900 migss. aitsåt nagdleråt
1955-imit 1964-imut aningaussarsiatigut ineriartorneK misig-
ssorneKarmat Kalatdlit-nunane aningaussarsiat 75 procentimik,
Danmarkimilo 45 procentimik agdleriarsimassut, taimåitordle
Kalåtdlit-nunat sule Danmarkimit kingugdlerujugssuvoK.
ukiune 1955-imit 1964-imut kalåtdlit aningaussarsiarissartagait 28 miil. kro-
nemt 92 mili. kronenut amerdleriarsimåput, ukiormdnalo 100 mili. kronet aki-
mortugssauvdlugit. ukiune tdukunane pisiagssat aké inuitdlo amerdlåssusiat
40 pct.-ingajangnik agdleriarsimåput, tåssalo imdipoK avguaKatigigsitsinikut
inup atautsip aningaussarsiavigissai 75 pct.-imik agdleriarsimåput.
tamatumunga nalendutdlugo taine-
KarsinauvoK Kavdlunåt Kalåtdlit-nu-
nanut suliartortitat kalåtdlit tamar-
mik katitdlutik aningaussarsiåitut a-
ningaussarsiaKarmata.
avguaKatigigsitsinikut 1964-ime ka-
låleK atauseK 2700 kronet migssilior-
dlugit aningaussarsissarpoK. ilaKutarit
atautsit pingasunik inersimassortag-
dlit 2,7-inigdlo mérartagdlit avguaKa-
tigigsitsinikut 15.000 kronengajangnik
isertitaKartarput. Danmarkime avgua-
Katigigsitsinikut inuk atauseK 11.000
kronesissarpoK — tåssa akilerårutit
akilerérnerisigut. Kalåtdlit-nunånile
akigssarsiat nunap nangmineK pigi-
ssainit atugkat nalinginut migssiliusia-
nut ilångukåine nautsorssutigineKar-
sinauvoK 1964-ime Kalåtdlit-nunane
akigssarsiat Danmarkime akigssarsiat
akilerårutaerigkat pingasorarterutåi-
narigait.
taima Kalåtdlit-nunane akigssarsia-
nut takussutigssiorsimassoK tåssauvoK
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfing-
me agdlagtussoK, cand. polit. Viggo
Svendsen, nautsorssugailo tåuko atua-
gagssiame „Grønland“ime sarKumer-
sineKarsimåput.
nikingåssuterujugssuarnut
pissutaussut ardlanartut
Viggo Svendsenip erssersipå Kalåt-
dlit-nunåne uvdlumikut aningaussar-
siaussut ukioK 1900-p kinguninguagut
Danmarkime aningaussarsiausimassu-
nut aitsåt nagdlersutilersimassut.
nunap ingmikortortaine mar-
dlungne tdukunane aningaussarsiat
nikinganerujugssuånut pissutau-
ssut ardlanarput, Viggo Svendsen
nangigpoK. navsuiautausinaus sut
ersserKingnerssarigunagåt tåssa
niorKutigssiagssat tunissat akiki-
nerunerat, tamdnale kisime pissu-
taorKajdngilaK. oKaruvta Kalåt-
dlit-nunåne suliax atauseK tuni-
ssardlo atauseK Danmarkime tdu-
kununga akiliutaussartup akilerå-
rutigssamik ilångarneKarérdlune
angernatånik akilerneKartartut,
tauva avguaKatigigsitsinikut inup
ata utsip aningaussarsiarissartagai
4000 kronet migssåindinut amer-
dleriåsdput, tåssalo imdipoK Dan-
markime avguaKatigigsitsinikut a-
kigssarsiarineKartartut 11.000 kro-
net patdlerKajarnagit.
pissutaussutut avdlatut taineKarsi-
nauvoK Kalåtdlit-nunane, pingårtu-
mik igdloKarfit avatåine, suliagssa-
KartitsineK mingnerungmat. suliagssa-
KartitsineK kisitsisitigut takussutig-
ssartaKångilaK, nalunångivigpordle
nunaKarfigpagssuarne ukiup Kåuma-
taine aningaussarsiorniarneK ajonna-
kusortorujugssussartoK. taimale ukiup
ilågut suliagssaKartitsinerup migdle-
riartarnera aussap Kåumataine Kå-
ngiutortarnerpagssuartigut ukioK
kaujatdlagdlugo suliagssaKarnerup
tungå issigalugo migdlisineKartarpoK.
sulisinaussut ikingneruput
nunap ingmikortuine tåukunane
mardlungne aningaussarsiat nikinga-
■nerånut pissutaussut pingajoråt kalåt-
dlit angnerussumik iliniagaKarsima-
ssut, taimalo angnerussumik aningau-
ssarsiagdlit, amerdlånginerat. tamatu-
ma avguaKatigigsitsinikut inungmut
atautsimut aningaussarsiånut KanoK
siuniuteKartigisinaunera takuneaarsi-
nauvoK nunap inuisa tamåkerdlutik,
tåssa Kavdlunåt suliartortitat ilångut-
dlugit, aningaussarsiaisa inungmut
atautsimut avguaKatigtgsineKarnera-
gut. tamatumuna inup atautsip akig-
ssarsiai 2700 kronemt 4000 kronenut
Kagfariartugssåuput. tamatumuna er-
ssersineKarpoK kalåtdlit iliniartitau-
nerata angnertusarneKarnigssåta ka-
låtdlit inuniarnerånut KanoK suniute-
Kartigisinaunera.
kisalo åma taissariaKarpoK avgua-
Katigigsitsinikut kalåtdlip atautsip
akigssarsiarissagsså inuit sulisinau-
ssut inuit tamåkerdlutik amerdlåssu-
siånut nalerKiutdlutik ikingnerunerå-
nik pissutøKartumik ikingnerussug-

MASKINER
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne
Skriv efter brochurel
Vi kan levere alt, om det er forenings-,
havne- eller anden fest. De kan købe
næsten, hvad De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til TOM-
BOLAER. Disse kan bestilles efter vore
specielle tombolalister.
Yderligere har vi
ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE,
RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM
og dertil hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til
juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG
og SKÆMT til nytårsfester.
Skal De have basar i vinter?
Bestil varerne til basaren i god tid,
inden isen lægger til.
Afregning efter afholdelse af basaren.
For foreninger afregning efter festen.
Ballin & Co.
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K.
ssaungmata. Danmarkime inuit ta-
marmik pingasorarterutait mardluk
sulisinaussuput, kalåtdlitdle agfåinait
taimaitdlutik. mérKat utorKaitdlo ila-
ngunagit avguaKatigigsitsinikut kalåt-
dlip atautsip aningaussarsiarissarpai
5.400 kronet, Danmarkimile 16.400
kronet, tåssa imåipoK aningaussarsiat
inuit tamardluinaisa nautsorssutiga-
lugit avguaKatigigsitsinikut nikinga-
ssutaussumit mingnerussumik niki-
ngavdlutik. Kalåtdlit-nunåne inuit
ukiumikut avguatårsimanerat Dan-
markimisut itugaluarpat avguaKati-
gigsitsinikut inup atautsip akigssar-
siai taineKartutut 2.700 kroneunatik
4000 kronengajåusagaluarput.
aningaussarsinerpaussartut
Viggo Svendsenip ersserKigsarpa
aningaussarsiat åssigingitsorujug-
ssuarmik avguatårsimassut. pitsut
KanoK amerdlatiginersut pitsussuser-
dlo KanoK angnertutiginersoK kisitsi-
sitigut takussutigssiaKartinago ersser-
Kingnerussumik OKautigineKarsinau-
ngitdlat. kialunitdle takordlordluarsi-
nauvå ilaKutaringne pingasunik tåu-
kulunit sivnerdlugit mérartaKartune,
åmalo atausinarmik pilersuissoKartu-
ne, atugarigsånginerujugssuaKåsassoK.
nunane avdlanisutaoK nunap tnS~
mikortuine åssigingitsune isertitau-
ssartut nikingåssutilerujugssuputaoK.
kommunine tamane igdlOKarfingmiut
avguaKatigigsitsinikut isertitarissar-
tagait niuvertoruseKarfingmiut asi-
mioKarfingmiutdlo isertitarissartagai-
init angneruput.
igdloKarfingne ilaKutarit isertitari-
ssartagait 1964-ime 18.000 kroningor-
simåput, igdloKarfitdle avatåine av-
guaKatigigsitsinikut ilaKutarit ataut-
sit isertitarissartagait 8.000 kronet
migssåinåinitdlutik. nunap nangmineK
pigssarititaisigut isertitat igdloKarfit
avatåine angnerssaussut nautsorssu-
tigineKarpata nikingåssut tamåna
mingnerulersugssauvoK, taimåikaluar-
tordle OKarsinauvugut niuvertoruse-
Karfingne asimioKarfingnilo avguaKa-
tigigsitsinikut isertitaussartut igdlo-
Karfingne avguaKatigigsitsinikut iser-
titaussartut agfait sivnilåginarsima-
gait.
igdloKarfingmit Nuk, NarssaK Si-
simiutdlo avguaKatigigsitsinikut
aningaussarsivfiunerpaussarput,
tdukunungalo tugdlerssorput igdlo-
Karfit ardlaKartut dssigialuinarmik
aningaussarsiorfiussut. akigssar-
sialungnerpduput OmdnaK Ka-
ngåtsiardlo. aningaussarsiat nautr
sorssusiorneKamerdne takuneKar-
sinauvortaoK Kangåtsiame akig-
ssarsiaussartut Kalåtdlit-nunåne
akigssarsiaussartut avguaKatigigs* 1'
nerdnit mingneralårssussut.
Fantastisk som den
I ÆGTE JAVA!
smager igennem
REN
KAFFE
EKSTRA
KRAFTIG
Hollandimiut kavfiliSt
aserorterdluarsimassoK
kavfe akuserneKangitsoK
plkunardluwartoK
tupingnardluinartumik kavfltut Javatnit
pissutut mamartigissoK
A