Atuagagdliutit - 14.10.1965, Side 7

Ringmærkning af fugle
Upernaviks lokalblad „K’imugseit"
skriver:
Universitetets zoologiske museums
ornitologiske ekspedition til Nord-
grønland forlader i disse dage Grøn-
land efter 2 måneders arbejde her-
oppe. Først foretog man nogle under-
søgelser af småfugleforekomsten i
SarKaK-området. Siden tog man fat
På den mest omfattende optælling af
redepladser og ynglende fugle, som
nogensinde har været foretaget i
Upernavik distrikt.
Selv om undersøgelserne mest har
speciel ornitologisk interesse, må man
dog glæde sig over, at skarven i be-
tydeligt større antal end tidligere har
slået sig ned på nye og gamle rede-
Pladser. Ligeså synes søpapegøjer og
søkonger at yngle i et større antal,
Alke - i farlig
situation?
I UmanaKs lokalblad „Nasigfik"
skriver Ulrik Møller følgende:
Nu er isen gået igen, og dermed
slutter den glæde, man får om foråret,
nemlig at køre til alkefjeldet „Sag-
dleK“ for at skyde og fange alke. Det
er jo også sjovt at sidde på slæden
og skyde på fugle i fjeldet. Og nu i
vor moderne tid har mange da fået de
moderniserede rifler, nemlig med kik-
kerter, således at man på en meget
nemmere måde kan skyde fuglene,
også de fugle som sidder meget langt
oppe på fuglefjeldet.
Nu er forholdene jo sådanne, at
man begynder skyderiet lige så snart
alkene kommer til fjeldet, som om
man i forvejen er blevet enige om ikke
at give alkene tid til at sætte sig på
fjeldet.
Jeg har nævnt, hvor sjovt det er
bare at sidde på slæden og skyde på
fuglene. Men nu er også tidspunktet
kommet, hvor det er blevet nødven-
digt at lave vedtægt vedrørende alke-
iagt, idet det er klart, at alkene ikke
fortsat vil være her, hvis mis jagten
ikke bliver standset i god tid. Det bli-
ver ligeledes nødvendigt gennem ved-
tægt at begrænse alke jagt i den tid,
hvor fuglene forlader fuglefjeldet med
deres unger, idet det på den tid —
alkene er lige som alle andre fugle,
der ikke vil forlade deres unger selv
under farlige situationer — er meget
nemt at skyde alkene og deres unger.
Nu i foråret var alkeantallet på
alkefjeldet meget mindre end tid-
ligere år, og selv om man kan prøve
at forklare dette på mange forskellige
måder, er der ingen tvivl om, at alke-
mængden på fjeldet bliver mindre og
mindre — medmindre man kan for-
mode, at alkene bliver „tvunget" til
at flytte andre steder hen.
Jeg overlader herved sagen til de-
battering med håb om, at kommunal-
bestyrelsen og andre også hæfter sig
ved sagen. Erfaringerne ligger jo ikke
alene her i kommunen, men så vidt
vi har hørt, er det det samme i Uper-
navik. Hvis en vedtægt bliver en rea-
litet, eller hvis fuglene bliver fredet,
bliver det nødvendigt at lave en ved-
tægt, der gælder for hele Grønland,
idet alkefangsten også er kolossal i
Sydgrønland. Det ville også være uret-
færdigt mod os, hvis vedtægten kun
skulle gælde her i kommunen. Hvis
det blev sådan, ville det være — om
jeg så må sige — det samme som om
vi samler fugle til sydliggende steders
Proviantkasser.
end man tidligere har konstateret el-
ler formodet. Edderfuglenes antal sy-
nes i nogen grad at være aftagende
på de forhen mest kendte ynglesteder.
Vedrørende lom vierne fandtes der sta-
dig over 1 million på Kuk Agparssuits
utilgængelige hylder, medens man
fandt at der nu kun rugede omkring
25—30.000 på Upernaviks Agparssuit,
hvor man ved sidst foretagne optæl-
ling i 1936 anslog deres antal til ca.
100.000. Også på alkefjeldene i Sorte
Hul var der kendeligt færre fugle end
i fordums dage både på reder, hvor
æg kan samles og de hylder, der kan
beskydes.
En mere omfattende fredning af
samtlige alkefjelde nær Upernavik og
nabopladser vil før eller senere blive
nødvendig, om bestanden skal opret-
holdes eller endog vokse.
Der blev ringmærket 99 småfugle
af forskellig art ved SarKaK og 2900
lomvier samt ca. 575 måger, terner,
tejster og skarv m. fl. i Upernavik
distrikt. Af edderfugle blev der kun
ringmærket 1 almindelig og 17 konge-
edderfugle, der fangedes i luftgarn. En
omfattende massedrivning, der var en
del af programmet, måtte beklagelig-
vis opgives, da befolkningen i Sdr.
Upernavik og Prøven havde dispen-
sation for at drive i de samme om-
råder og derfor var mere interesseret
i at drive selv med spisning og salg
for øje.
Oplysningsarbej det
Jeg har hørt, at oplysningsarbejdet
i Grønland vil blive lavet om fra sin
nuværende form. Arbejdet skal mu-
ligvis ind under skolevæsenet. Oplys-
ningsrådet for Grønland, der har sæde
i Godthåb, er som bekendt det øverste
led i oplysningsarbejdet heroppe. Op-
lysningsudvalgene i de forskellige byer
rundt om i Grønland hører direkte
under dette råd.
Til trods for den gode opbygning
hersker der af og til tvivl, fordi der
hele tiden kommer nye planer, der
skal realiseres. Foreningsarbejdet an-
ser jeg for den hidtidig vigtigste op-
gave for oplysningsrådet og -udval-
gene. Man kan heller ikke komme
uden om, at de har været til stor
hjælp ved foreningslivets indførelse.
Sommetider har det været dem, der
har holdt liv i foreningerne.
De har også arrangeret foredrag
igennem fritidsudvalgene. Nogle af
foredragene har ikke været interes-
sante, og andre har været meget vær-
difulde. Tilhørerantallet er som regel
et barometer for foredragenes kvalitet.
Undertiden kom der ikke engang 10
personer, andre gange mange flere til
foredragsaftenerne.
Jeg er ikke i tvivl om, at oplys-
ningsrådet og -konsulenten får hen-
vendelser af og til fra foreningerne.
Så længe foreningerne søger hjælp,
bør oplysningsrådet fortsætte med at
eksistere — set fra foreningslivets
synspunkt.
Men på den anden side har rådet
hjulpet og rådført foreningerne. Kan
man så derfor ikke sige, at forenin-
gerne skal klare sig selv fra nu af (der
findes allerede i dag foreninger, der
klarer sig selv), foreningerne skal blot
følge rådets henvisninger og egne er-
faringer gennem årene, for det er på
tide, at oplysningsrådet kommer til
at beskæftige sig med større opgaver.
Hvad er det for et større arbejde?
Jeg tænker på, at rådet bør begynde
at udgive små bøger med oplysende
nAC<BILER
1^^ MOTORCYKLER
MEKANIK
bilit, motorcykilit maskinatdltinit avdla aserorpat tuaviornerpåmik
atortugssanik sunigdlunit nagsisinauvagit — nutånik imalQnlt
atornikunik (atomlkunik nioncuteKartarftt angnerit atåssuteKar-
figåvka). erKaimajuk bilip sordlerpiåp, bilip atdleicutåta motoriatalo
normua ilångutdlugo nalunaerutigisagagkit.
kisalo pisiniarfigisinauvarma motorcyklinik, bilinik, lastbilinik,
il. il. naitsumik OKautigalugo sunik tamanik, pisoricanik nutånig-
dlo akikitsunik, sordlo åssersutigalugo bilit inuit atortagåt VW-nik
nalunaerKutagdlit atorneicånginga jagtut 3.500,00 kronilerdlugit
Kalåtdlit-nunånut tunissaravkit.
Hvis Deres bil, motorcykel eller andet maskineri af enhver art går
i stå, kan jeg med første og hurtigste forbindelse levere Dem
reservedele af alle slags — nye såvel som brugte (daglig forbindelse
med landets største ophugningspladser). Husk altid at opgive nøj-
agtig type, chassisnummer og motornummer.
Endvidere kan jeg i motorcykler samt person-, last- og varevogne
levere Dem kort sagt alt, både som nyt og brugt til billige priser,
f. eks brugte VW-personvogne fra kr. 3.500,00 leveret i Grønland.
Mekaniker A. SIMONSEN,
Tranegilde Strandvej 10 — Greve Strand.
Telegramadresse: KVIKMEKANIK.
BEMÆRK: Personlige erfaringer efter tJ irs ophold 1 Grønland sikrer Dem
en hurtig og p&lldellg betjening.
indhold, skrevet let læseligt og mor-
somt som folkeoplysning. Hvis den
økonomiske side af sagen kan klares,
må bøgerne gerne uddeles gratis til
alle husstande. Ellers må man for-
lange en lille betaling.
Mange nye love dukker op hele
tiden. Deres tekster er ikke altid for-
ståelige, og man skal være jurist for
at kunne forstå dem. Jeg ved, at
mange ville blive glade for, hvis så-
danne love kunne omsættes til et
læseligt sprog.
Vi håber, at oplysningsrådet kom-
mer til at virke for hele folket.
Otto Sandgreen,
Sydprøven.
Fangermentalitet ?
Tidl. landsfoged i Nordgrønland Ph.
Rosendahl skriver i Atuagagdliutit/
Grønlandsposten nr. 18, 2. september
i år et indlæg, som giver mig anled-
ning til et par bemærkninger. Indlæg-
get er fremkommet efter en redaktio-
nel artikel, udsendt gennem Ritzaus
Bureau med overskriften „Løber ud-
viklingen i Grønland for stærkt".
Atuagagdliutit/ Grønlandsposten brag-
te den i nr. 14, 8. juli d. år.
Den tidl. landsfoged har beklagelig-
vis misforstået artiklens karakter og
givet indtryk af, at jeg har givet ud-
tryk for egne uforgribelige meninger.
Der er imidlertid tale om redaktionel
bearbejdelse af en række udtalelser
m.v. — bl. a. af overingeniør Henry
Bøgekjær (GTO-Orientering nr. 24)
Andet stammer fra det grønlandske fi-
en vidunderlig
smag og fylde
ehRIESCAFÉ
skerimøde i København og atter andet
fra udtalelser af embedsmænd, der
dog ikke er citeret ved navn men un-
der en form som “... sammenlignes
ofte med den gamle fangermentali-
tet ...“
Således må jeg melde hus forbi. Jeg
giver ikke udtryk for personlige op-
fattelser.
Jeg kan kun beklage, hvis den tid-
ligere landsfogeds indlæg skulle bi-
bringe det grønlandske folk en forkert
opfattelse af undertegnede, som er ak-
tuelt kvarters korrespondent i Køben-
havn.
Jeg har i juni og juli berejst dele af
Vestgrønland og haft rige oplevelser.
Rejsen overbeviste mig om, at det
grønlandske samfund har mange og
store problemer — de store forsynings-
vanskeligheder på fiskerianlæggene,
spiritusmisbruget, manglen for fiske-
riets udøvere på hensigstmæssige kut-
tertyper og generationserfaring o.s.v.
Oplysnings- og nyhedstjenesten har
et umådeligt stort ansvar, og gennem
dettes fortsatte udbygning vil der ske
store skridt for Grønland på vej fra
det gamle samfund til den ny tid.
Torben Østerby
Aktuelt Kvarters korrespondent
i København.
((—.... ...............
Glæd Dem selv og andre med et
Anthon Berg Marcipanbrød
- den rene marcipan med den fine chokolade
- fornemste danske mærke . ..
ANTHON BERG
Anthon Berg Marcipanbrød
ilingnut avdlanutdlo mamarssautigitiguk
— marcipan avdlamik akoKdngitsoK sukulåtivingmik
xagdligaK — danskit sukulåtiliaisa pitsaunerssåt...
'L—■■
BlÅ BÅND
BLÅ BÅND
Kinersinauvat:
Hønsekødsuppe nautitanik akulik - Blomkålsuppe - Tomatsuppe - nerssu-
ssDp neKånit supiliaK nautitanik akulik - Juliennesuppe - Aspargessuppe
értat kajortut nerdlermik akugdlit - Californisk Frugtsuppe - kigutaernanit
supiliaK kisalo Blå Bånd Bouillon. -
SUPPE
Blå Bånd supit ilaxutarlngnut nerissagssarxigsuput mamartut
inussutigssartaxardluartutdlo. pitsaunerussarpox amerdlasu-
ngordlugit atautsikut pisiarigåine. imågdlame igågssailexiså-
ngilatit, amalo Blå Bånd supit portik angmarnexarsimångikå-
ngat imungarujugssuax piussarput.
7