Atuagagdliutit - 14.10.1965, Side 16

Kvindernes arbejde
for bedre vilkår
Kvindekongres i Dublin, hvor grønlandske kvinderforeninger for første
gang var repræsenteret.
Et minut til at vælge formand, et minut til at vælge sekretær, seks minutter
til at vælge et emne, 15 til at drøfte det i og derefter to minutter for formanden
til at aflægge beretning for plenarforsamlingen om gruppens drøftelser — det
var vilkårene på ACWW’s (Associated Country of Women of the World) store
kongres i Irland i september, hvor 1500 kvinder fra 40 lande udvekslede erfarin-
ger om deres ofte vidt forskellige levevilkår.
Fru Johanne Dahlerup i internationalt selskab i festdragt
fru Johanne Dahlerup inuiaKatigingnit ardlalingnit åssutimingnik atortunik
åssiliseKateKarsimassoK.
arnat sulinerat atugkat
pitsaunerulersmiardlugit
arnat Dublinime atautsimerssuarneråne kalåtdlit ningiut peKa-
tigigfe pernåumik autdlartitaKartut
minute atauslnaK sujuligtaissugssamik KinersivigssauvoK, minute atauseK ag-
dlagtigssamik KinersivigssauvoK, minutit arfinigdlit onaluserissagssamik aula-
fanginiarfigssåuput, 15-itdlo OKaluserissagssamik atautsimik nåmagsingning-
niarfigssauvdlutik minutitdlo mardluk sujuligtaissup nalunaeruteKarfigssara-
lugit — atautsimititat ingmikurtut atautsimineråne. taimatut pissonarpoK.
ACWW-p (Associated Country of Women of the World-ip — ningiut penatigit
silarssuarmit tamarmit autdlartitaisa) lrlandime septembereKarnerane ataut-
simérssuarneråne. arnat 1500 nunanit 40-nit pissut penatauput inussautsiming-
nik åssigingikajoKissunik ingmingnut tusartitdlutik.
Danmark deltog på kongressen med
13 deltagere fordelt på fire foreninger,
og fra husmoderforeningerne deltog
formanden, fru Else Gulstad, og den
tidligere formand, fru Johanne Dahle-
rup, der bragte hilsen fra de danske
kvindeforeninger. De grønlandske
kvindeforeninger, der første gang del-
tog i en ACWW-kongres, var repræ-
senteret af landshøvdingens frue, Bir-
te Christensen.
SAMARBEJDE PÅ ALLE OMRÅDER
Fru Birte Christensen fortæller:
— ACWW er en international sam-
menslutning af 176 kvindeforeninger,
fordelt over hele kloden. I lande så
forskellige som Libanon, Basutoland
og Australien arbejder man i kvinde-
IRANSKE (PERSISKE TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
AGFA SILETTE II
mikissunfk åssilissut ator-
neKaKissoK Kaumanersiu-
titalik. åssilissut pissarit-
sok KalipauteKångitsunut
Kalipautilingnutdlo.
Det populære småbilled-
kamera med lysramme-
søger. Det nemme kamera
til både sorthvid og farve.
Objektiv:
Agfa Color-Agnar 2,8/45
mm.
Lukker:
Prontor 125.
Hurtigoptræk, selvudløser,
tilbagespolingssving, blitz-
tilslutning til midterkon-
takt.
blitzer mikissoK pitsauv-
dluinartoK, ajoKutaugi-
narsinaussumik kabeleicå-
ngitsoK (15 V).
AGFA ISI-blifzer M
Den lille effektive blitzer,
der er helt fri for gene-
rende kabel. (15 V).
foreningerne, som hver for sig er helt
uafhængige, for at forbedre vilkårene
for familien gennem bedre ernæring,
oplysning, forbedring af boligforhol-
dene og kamp mod sygdom. Selv om
hvert land har sine egne love og
måske mange forskellige kvindefor-
eninger med forskellige formål, er det
alligevel muligt at finde frem til
mange fælles forhold.
Hvad der især slog én ved kon-
gressen i Dublin var den store in-
teresse for håndarbejde, der præ-
gede alle de repræsenterende lan-
des foreninger. Der var arrangeret
en udstilling af håndarbejder, fra
Norge var der smukke strikkede
trøjer og lappesko, „skaller", som
de kaldes, Indien viste dukker og
flettede arbejder i strå og silke-
trøjer, Afrika flettede kurve, perle-
arbejder og broderier. De grøn-
landske skindarbejder tiltrak sig
stor opmærksomhed, især en dukke
i nationaldragt.
Emnet for kongressen var Corpora-
tion, d. v. s. samarbejde forstået i vi-
dest mulig betydning på alle områder.
Deltagerne valgte selv det emne, der
kunne interesse dem, og jeg gik med
i en gruppe, hvor man diskuterede
kommunale spørgsmål. Der var en 7—8
i hver, og vi skulle altså som en slags
træning i at fatte tingene i korthed
meget hurtigt diskutere tingene igen-
nem. Alle viste stor spørgelyst om
grønlandske forhold, det kunne godt
blive vanskeligt at få lov til selv at
stille spørgsmål.
KNP PÅ LINJE MED IRSKE
FORENINGER
En af de ting, der var med til at
„bygge bro“, var, at vi kunne tale og
forstå det samme sprog, engelsk. Det
var en nødvendighed, ellers fik man
intet udbytte. Det var i øvrigt bemær-
kelsesværdigt, synes jeg, at ikke alle
europæiske lande var repræsenteret
i ACWW, og det var ærlig talt med
en hel del respekt for det arbejde, der
er gjort her i Grønland gennem de 16
år, der har eksisteret kvindeforeninger
heroppe, at jeg kunne fortælle italie-
nere, grækere og franskmænd, at KNP
arbejder på linje med f. eks. de irske
husmoderforeninger.
Vi besøgte et par husmoderforenin-
ger i en landkommune. De havde næ-
sten samme program som husmoder-
foreningerne i Grønland, men de holdt
deres møder i forsamlingshuse, der
var betydelig mindre flotte end de
moderne, vi har i Grønland. Men
humøret og sangglæden var lige så
stor som her. Også irerne har to
sprog: engelsk, som de taler til daglig
og det gæliske, som er deres gamle
tale- og skriftsprog tusind år tilbage.
Det ønsker irerne nu at genoplive og
har derfor indført det som skolefag.
De ønsker at bevare deres særpræg,
deres sprog og deres digtning og mu-
sik, men er helt klare over, at det er
det engelske sprog, der er den åbne
dør udadtil.
Det var en meget stor oplevelse for
mig at være med. På selve plenar-
møderne havde alle lejlighed til at
tage ordet, og jeg fik også mulighed
til at bringe en hilsen fra Grønland.
Ved at deltage i denne kongres har vi
fået skabt kontakt med andre kvinde-
foreninger, og det er meningen, vi med
nogle af dem skal udveksle erfaringer
— som en slags pennevenner — så de
grønlandske kvinder af og til kan få
et pust fra den øvrige del af verden.
kd.
atautsimlnerme Danmarkimit aut-
dlartitat 13 ipeicatåuput, peicatigig-
fingnit sisamanit ipissut, ningiutdlo
peKatigigfiånit autdlartitåuput suju-
ligtaissoK fru Else Gulstad sujuligtai-
ssusimassordlo fru Johanne Dahlerup,
danskit arnat peKatigigfinit inuvdlu-
arKussumik tusardlissut. kalåtdlit ar-
nat peKatigit ACWW-p atautsimérssu-
arneråne pemardlutik autdlartitaKar-
tut sivnissigåt fru Birte Christensen.
tamatigut suleKatigingneK
Birte Christensen drna oKalugtuar-
Pok:
— ACWW inuiaKatigit ardlaligssuit
atautsimut kåtuvfigåt, arnat peKati-
gigfisa 176-it, silarssuarmit tamar-
mérsut. nunat ilaussortagdlit ilagait
Libanon, Basutoland Australialo. nu-
nane taimatut åssigingitsigissune ar-
nat peKatigigfé suliput, tamarmik
nangminerssordluinardlutik inger-
dlatsivdlutik, taimailiornermikut dla-
Kutamik atugait pitsångortiniardlugit
nerissarigsårnerunikut, Kåumarsaini-
kut, igdlut pitsångorsagaunerisigut
åmalo nåpautinut akiunikut. nunat
atausiåkåt tamarmik ingmikut inatsi-
seKaraluartut åmalo arnat peKatigig-
fé åssigingitsut åssigingitsunik angu-
niagaKaraluartut pissutsit åssigiår-
pagssuit tamanit ingerdlåniarneKar-
tut nanissagssåuput.
— Dublinime atautsimérssuar-
nerme tupåtdlautaunerpaussoK tå-
ssa nunat åssigingitsut peKatigig-
finit autdlartitat agssagssugkanik
sulianik soKUtigissaKarnerujug-
ssuat. agssagssugkanik suliat sar-
KumersineKartut ilagait Norgemit
tulujuit nuerssagkat låpitdlo skoe
„skalle“nik taineKartartut. India-
mit pissunit takutineKarput inu-
ssat ivigarssuarnitdlo nuioragka-
nit suliat kisalo tulujuit silikit,
Afrikamit korit nuioragkat, sapd-
nganit suliat agdlapalågkatdlo. ka-
låtdlit merssugait åmit agsut alu-
torineKarput, pingdrtumik inussat
kalåtdlisortut.
atautsimérssuarnerme ' OKatdlisigi-
neKarpoK suleKatigingneK — sutigut
tamatigut suleKatigingneK. peKatau-
ssut OKatdlisigissagssartik nangminér-
dlutik Kinertarpåt, uvangalo ilagåka
kommuninut tungassunik oKatdlisigi-
ssagdlit. ingmikordlutik atautsimitut
arfineK-mardlungnik arfineK-pinga-
sunigdlunit ilaussortaKartarput, su-
ngiusautitutdlo OKatdlisigissagssavut
naitsuararssuångordlugit oKautiginiar-
tagagssaråvut OKatdlisigipatdlåniarta-
gagssaralugitdlo. tamarmik kalåtdli-
nut tungassunik påsissaKarumaKiga-
mik aperaareKaut, agdlåme nangmi-
neK aperKuteKarnigssaK ajornanga-
jagdlune.
KNP Irlandimisut ipoK
ingmivtinut atåssuteKarniarnivtine
iluaKUtaussut ilagåt OKautsit atausi-
nait, tuluit oitausé, atorneKarmata. tai-
mailiornigssaK pissariaKarpoK, tai-
mailiungikåine atautsimineK dluaKU-
tigssarsivfiusimanaviångikaluarmat.
tupigusutigissariaKartutut issigåra
Europame nunat ilåinait ACWW-p a-
tautsiminerane peKatautitaKarmata,
Kalåtdlit-nunånilo ukiune 16-ine ar-
nat peKatigigfisa atasimanerine suli-
ausimassut oKalugtuarigavkdt tupigu-
sorutigineKarput, sordlo italiamiunit,
grækerinit franskinitdlo — KNP-me
sordlo lrlandime ningiut peKatigigfi"
sut ingerdlatsingmat.
nunåinaup kommuniane arnat pe-
Katigigfiat takuniagkavta ilagåt. tå-
ssane suliarineKartut Kalåtdlit-nunå-
ne ningiut peKatigigfisa suliatut iput,
katerssortarfingmile atautsimitarput
— katerssortarfé Kalåtdlit-nunåne
nutålianit kussanångineroKalutik, Ka-
låtdlit-nunanisutdle nuånårtigaut eri-
narssorumatutigalutigdlo. irlandimiut
mardlungnik OKauseKarputaoK: tulug-
tut, uvdluinarne atugkamingnik gæ-
leritutdlo ukiune tusintilingne oKau-
serisimavdlugitdlo agdlangnerme a-
tortarsimassatik. irlandimiut oKausi-
torKatik atugaorKilerKusimavait, tai-
maingmat atuarfingne iliniartilersi-
mavdlugit. kigsautigåt inuiagtut ili-
sarnautigissamik piginamigssait, åma
OKautsimik, taigdliortarnermik musi-
kimigdlo. åmale ilisimavdluinarpåt
tuluit OKausé pingitsorsinåungikitik a-
våmut atåssutitut.
— peuataunera uvavnut nuånerso-
rujugssuvoK. ingmikutårdluta ataut-
simitarnivtine oKalugiartarpunga tai-
maingmat Kalåtdlit-nunanit inuvdlu-
arKussutit OKautigisinausimavdlugit.
atautsimlnerme penataunerput pissu-
tigalugo arnat peKatigigfé avdlat a-
tdssuteKarfigilerpavut, erKarsautigi-
neKarpordlo tåuko ilait agdlagfigeKå-
tåsagivut misiligtagkavut ingmivtinut
tusartitåsavdlugit — agdlagfigendtar-
nivtigut kalåtdlit arnartait ilånériar-
dlune silarssuarmit ava tivtinitumit
tusartineKartåsavdluta. kd.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godlhåbsve] 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
CATERPILLAR MARINE ^ MOTOR
D 353 D
380 HK
kontinuerligt ved
1225 omdr^mln.
Egenvægt
4100 kg
★
Caterpillar & Cat er Caterpillar Tractors indregistrerede varemærke.
mildt sagt:
en forrygende succes
for den gode smag!
Køb en æske Matanzas i dag I

10 stk. kr, 4,50
Fru Birte Christensen med nogle af deltagerne fra Alaska og Kenya
fru Birte Christensen Alaskamit Kenyamitdlo autdlartitat ilåinik åssiliseKateKarsimassoK.
16