Atuagagdliutit - 14.10.1965, Side 24

Grønlands børneforsorg har
brug for 83 millioner kroner
Påtrængende nødvendigt, af der i løbet af de næste 10 år oprettes
mindst 60 nye institutioner med plads til et par tusinde børn. — Stor
interesse hos kommunerne for familievejledning. — Nødvendigt med
ansættelse af børneværnskonsulent.
— Vi anser det for meget vigtigt, at der skabes mulighed for, at stillingerne
ved de bestående og nye børneinstitutioner i stigende grad besættes af uddan-
nede grønlandske medarbejdere, sagde direktør Holger Horsten fra Direktoratet
for Børne- og Ungdomsforsorgen i Danmark bl. a., da han over for landsrådet
berettede om sin rejse i Grønland.
— Det forudsætter, fortsatte direk-
tøren, at der oprettes et børneforsorgs-
seminarium i Godthåb, hvor en for-
svarlig uddannelse af børneforsorgs-
pædagoger kan finde sted, og hvor
der også kan holdes kursus for fami-
lievejledere og andre medarbejdere for
børneværnene.
— Vi har på vores rejse fået et
meget stærkt indtryk af den udvik-
ling, der i disse år er ved at ske i
Grønland inden for boligbyggeriet, er-
hvervslivet og uddannelsen. Men vi
har også fået et stærkt indtryk af det
umådelige behov, der er for at udbyg-
ge forsorgen for vanskeligt stillede
børn og unge. I de stærkt voksende
byer har der vist sig tilpasningsvan-
skeligheder hos børn og unge i et hid-
til ukendt omfang, som man står gan-
ske magtesløs over for. Det er derfor
nødvendigt, understregede direktør
Horsten, at der snarest ydes en effek-
tiv indsats for at forbedre forholdene.
Der findes i børneforsorgsudvalgene
i Grønland i dag så mange ansvars-
bevidste og indsigtsfulde mænd og
kvinder, at en af de helt afgørende
forudsætninger for, at den danske lov-
givning om børne- og ungdomsforsor-
gen kan sættes i kraft i Grønland, er
til stede.
BØRNEVÆRN I HVER KOMMUNE
Det er dog nødvendigt, at der an-
sættes en børneværnskonsulent i
Grønland, som tillige bør virke som
sekretær for landsrådets udvalg for
børne- og ungdomsforsorg, og som
kan bistå de kommunale myndigheder
med gennemførelse af støtteforanstalt-
ninger til mødre og spæde børn efter
regler, der svarer til den danske
mødrehjælpslov. En børneværnskon-
sulent kan også være med til at for-
dele forsorgstrængende børn i Grøn-
land på anerkendte børne- og ung-
domshjem. Direktør Horsten mente
dog, at det ville være absolut påkræ-
vet, at dette arbejde stod under direk-
te tilsyn af Direktoratet for Børne-
og Ungdomsforsorgen i Danmark, så
der kunne ydes den nødvendige pæda-
gogiske, administrative og økonomiske
støtte.
Man vil endvidere foreslå, at der af
kommunalbestyrelsen i hver kommune
nedsættes et børne- og ungdomsværn
på mindst fem og højst ni medlemmer
— med deltagelse fra hver valgkreds.
Endvidere bør der vælges en kreds-
værge, der sammen med formanden
for børneværnet skal kunne træffe
påtrængende foreløbige beslutninger,
når udvalget ikke er samlet. I de van-
skelige sager om anbringelse af børn
og unge uden for hjemmet bør børne-
værnet kunne drage nytte foruden af
kredsdommerens, kredslægens og
eventuelt børneværnskonsulentens
kundskab tillige af en af landshøvdin-
gen for hver kommune beskikket pæ-
dagogisk konsulents sagkundskab.
FAMILIEVEJLEDERE PÅ LØN
I Danmark er det almindelige bøme-
tilsyn, svarende til det, der udøves
her med børn, der traditionelt betrag-
ADVENTSKRANS
Komplet med røde silkebånd og 4 lys lige til at
hænge op. Nylon: kan ikke brænde.
inerivigsimassoK, augpalugtunik nalertalik sisama-
nigdlo nanerutitalik, nivingariåinaK. nyloniugame
ikuatdlangneK saperson.
14.85
Forsendes over hele Grønland
Kalåtdlit-nunånut tamarmut nagsiuneKarsinauvoK.
Magasinet
POSTBOX 2 . GODTHÅB
tes .som særlig stærkt truet, ophævet
ved 1964-loven og afløst af en bestem-
melse om, at børne- og ungdomsvær-
nene kan tilbyde familier med børn
en familierådgivning — en rådgiv-
ning der kan gælde f. eks. børnenes
pasning, hjemmets økonomi, opdragel-
sesspørgsmål, sociale hjælpeforanstalt-
ninger etc.
— Vi har mødt megen interesse for,
om tilsynet her kunne udbygges som
en familievejledningsordning, samt for
at familievejlederne i større bysam-
fund bliver aflønnet.
Om plejetillladelse og børns anbrin-
gelse i familiepleje i det hele taget
oplyste direktør Horsten, at de fleste
plejeanbringelser i Grønland, ca. 650,
er sket ved privat initiativ. Desværre
er muligheden for egnede plejehjem
ret ringe, bl. a. på grund af de dårlige
boligforhold og også fordi man ikke
er i stand til at tilbyde plejeforældre-
ne en passende betaling.
— Vi vil derfor foreslå, at der i
en ny lov om børne- og ungdoms-
forsorgen i Grønland optages be-
stemmelser, der svarer til 1964-
loven i Danmark, hvorefter udgif-
ter til plejeløn, efter regler, der er
fastsat af landshøvdingen, kan re-
funderes som børneværnsudgifter.
Endvidere bør det pålægges børne-
værnskonsulenten at føre et vist
tilsyn med, hvorledes børneværne-
nes tilsyn med plejehjem er til-
rettelagt.
13 NYE VUGGESTUER
Der findes i øjeblikket i Grønland
2 vuggestuer, 3 småbørnsstuer og 1
børneparkering med i alt 111 pladser
samt 15 børnehaver med 625 pladser
og 2 sæsonbørnehaver med 40 plad-
ser. Det er et stort tal, når man tæn-
ker på, at børnetallet i Grønland sva-
rer til børnetallet i en by af Esbjergs
størrelse. Men man må her tage i be-
tragtning, at befolkningen bor så
spredt, og at dækningsprocenten i for-,
skellige byer er meget varierende.
Endvidere har der i de senere år som
følge af den industrielle udvikling,
herunder af fiskeindustrien og reje-
fabrikkerne, hvor mange kvinder be-
skæftiges, vist sig et stærkt stigende
social-pædagogisk behov for daginsti-
tutioner, hvor man kan vide børnene
trygt anbragt. I en børnehave blev et
fem års barn meldt ud, fordi det
skulle passe tre mindre søskende på
14 dage, 2 og 3 år!
Behovet for nye daginstitutioner
falder ikke helt sammen med G-60
betænkningen, hvor man skønnede, at
der skulle oprettes en vuggestueplads
for hvert 10. barn og en børnehave-
plads for hvert 3. barn. Endvidere er
behovet for fritidsforanstaltninger op-
gjort til én plads til hvert 6. barn
via en undersøgelse, der er foretaget
i Godthåb. Dette behov vil ikke —
som af G-60 forudsat — kunne dæk-
kes gennem de i ungdomsskoleloven
planlagte ungdomsklubber, og ordnin-
gen bør lige som i Danmark være den,
at fritidshjem indrettes, så de tillige
kan benyttes som ungdomsklubber.
— Vort forslag går ud på, sagde
direktør Horsten, at der i årene
1966—75 oprettes ca. 13 vuggestuer
til godt 450 børn, 30 børnehaver til
1100 børn og 6 fritidshjem til ca.
350 børn, og at der i øvrigt indret-
tes fritidshjem i forbindelse med
nogle af de allerede planlagte ung-
domsklubber. De samlede etable-
ringsomkostninger kan anslås til
53 mili. kr. fordelt med 21 miil. kr.
på vuggestuer, 25 miil. til børne-
haver og 7 miil. kr. til fritidshjem.
I Grønland er udgifterne til etable-
ring af daginstitutioner hidtil afholdt
af landskassen og velgørende institu-
tioner. En omfattende byggevirksom-
hed i de kommende år vil ikke kunne
klares på denne måde selv med til-
skud i form af et rådighedsbeløb eller
til specielle formål som forudsat af
G-60.
: Danmark afholdes 56 pct. af de
egentlige byggeudgifter af staten, 42
pct. af kommunen og 2 pct. af det
private initiativ. I Grønland bør støt-
ten fra staten ansættes til mindst
samme procentdel som i Danmark.
Derimod skulle det nok være muligt
på anden vis at tilvejebringe f. eks.
100.000 kr. pr. ny institution.
DE SKÅL BLIVE I GRØNLAND
Om udbygningen af børne- og ung-
domshjem sagde direktøren, at man
vil anse det for nødvendigt, at der i
løbet af de kommende 10 år oprettes
to børnehjem til 24 børn i henholds-
vis Frederikshåb og Holsteinsborg og
to mindre hjem til 10 børn i Godhavn
og Upernavik. I Godthåb bør oprettes
et hjem for 35 spæde børn og et til
15 børn i Angmagssalik. I øjeblikket
rådes der over 202 børnehjemsplad-
ser fordelt med 76 på fire børnehjem,
126 i fem børnesanatorier og 75 i de
syv børneplejehjem, der drives af
hospitalsvæsenet. I danske børne- og
ungdomshjem er der i øjeblikket an-
bragt ca. 40 grønlandske børn, og di-
rektør Horsten og hans medarbejder,
W. Perch, lovede at prøve at skaffe
plads til yderligere 4—5 grønlandske
børn. I denne forbindelse gjorde direk-
tøren opmærksom på det hensigts-
mæssige i, at børneforsorgen i Grøn-
land sættes i stand til selv at klare
de almindeligt forekommende vanske-
ligheder, således at det ikke skulle
SOLO marinemotorer
BENZIN — TRAKTOLIN — OPHØJET KÆDESTART ELL. 12 V. EL-START
2-CYL. MOTORER
Type H-52 10 HK v/ 1600 °/m.
Type H-82 15 HK v/ 1400 °/m.
Type H-122 19 HK v/ 1100 °/m.
4. CYL. MOTORER
Type H-102 20 HK v/ 1600 °/m.
Type H-162 30 HK v/ 1400 °/m.
2-TAKT, 1-CYL. og 4-TAKT, 1-CYL. fra 2 fil 10 HK
fe Den rigtige bådmotor
fe Let start, let betjening
fe Termostat kølesystem
fe Effektiv tryksmøring
fe pujortulérxap motoria erxorfox
fe autdlartikuminartoK, påssukumi-
nartoK
fe nigdlusautå xerissugssåungitsox
fe isumaminik oliatertox
K0EF0ED-MEYER - Ingeniørforretning
Ribegade 6, København 0.
være nødvendigt at etablere institutio-
ner i Danmark for grønlandske børn.
Man foreslår endvidere oprettelse af
skole- og ungdomshjem for tilpas-
ning svanskelige børn og unge, et for
piger og et for drenge samt fire ung-
domspensioner for unge, der har sær-
lig behov for støtte under uddannelse
eller erhvervsmæssig tilpasning. De
samlede etableringsudgifter for disse
12 nye hjem skønnes at blive ca. 30
miil. kr. bortset fra udgifterne ved
det foreslåede mødre- og spædbørne-
hjem i Godthåb.
DET HASTER!
Om fordelingen af udgifterne til
etablering og drift af børne- og ung-
domshjem i Grønland med staten pa
den ene side og landskassen og det
private initiativ på den anden, bør der
fastsættes tilsvarende regier i en ny
lov om børne- og ungdomsforsorgen
i Grønland. Det er urealistisk at regne
med, sagde direktør Horsten, at eta-
blering kan finansieres i det væsent-
lige ved tilskud fra landskassen og
velgørende organisationer, og at drif-
ten skulle kunne klares med mindre
statstilskud end i Danmark, nemlig
med 50 pct. mod gennemsnitlig 70 pct-
Direktør Horsten sluttede sin be-
retning:
— Vi vil snarest i en rapport til Mi-
nisteriet for Grønland gøre udførlig
rede for de forslag, som jeg nu har
skitseret for landsrådet. Det er vor
overbevisning, at en udbygning af
børne- og ungdomsforsorgen i Grøn-
land efter retningslinjer af denne art
så hurtigt som gørligt vil være abso-
lut nødvendig, såfremt vi skal blive
i stand til at løse de mest påtrængende
opgaver.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
„Den 14 september 1965 er følgende re-
gistreret i aktieselskabsregistret:
„Holsteinsborg Shrimp Ltd. A/S“, hvis
formål er at drive fiskeri og drive eller fi"
nansiere fiskeindustrianlæg i Grønlana
samt at drive handel med fisk og fiske-
produkter af enhver art. Selskabet har ho-
vedkontor i Holsteinsborg, Grønland; dets
vedtægter er af 21. juni 1962 og 8. juni 196o.
Den tegnede aktiekapitel udgør 200.000 kr.,
fordelt i aktier på 1.000 og 5.000 kr. Aktie-
kapitalen er fuldt indbetalt, dels kontant,
deis i andre værdier. Hvert aktiebeløb
på 1.000 kr. giver 1 stemme. Aktierne lyder
på navn. Aktierne er ikke omsætningspæ-
pirer. Der gælder indskrækninger i aktier-
nes omsættelighed, jfr. vedtægternes §
Bekendtgørelse til aktionærerne sker vea
anbefalet brev. Selskabets stiftere er: Di-
rektør Erik Hostrup Gøtze, kutterejer Jel?®
Olsen, tømrermester Christian Frederik
Lars Lennert, kutterejer Annas Olsen, alle
af Holsteinsborg, Grønland. Bestyrelse.
Nævnte Erik Hostrup Gøtze (formand) samt
sygeplejerske Kirsten Juliane Bolethe Es-
ther Petersen, Højhuset, Holsteinsborg,
Grønland, fru Ruth Vibeke Gøtze, Slots-
gade 27, Slagelse. Direktør: Nævnte Erik
Hostrup Gøtze. Selskabet tegnes af besty-
relsens formand i forening med et medlem
af bestyrelsen, ved afhændelse og pantsæt-
ning af fast ejendom af den samlede be-
styrelse. Eneprokura er meddelt: Erik Ho-
strup Gøtze.“
Jørgen Hertling-
„Under 2. september 1965 er følgende op-
taget i aktieselskabsregistret:
„HOFFMANN INTERNATIONAL CON-
TRACTORS LTD., A/S“, hvis formål er at
drive ingeniør- og entreprenørvirksomhea
i udlandet, på Fæøerne og på de dansk-
amerikanske forsvarsområder i Grønland
samt kapitalanbringelse. Selskabet har ho-
vedkontor i Thule, Grønland, dets vedtæg-
ter er af 17. juni 1965. Den tegnede aktie-
kapital udgør 2.500.000 kr., hvoraf 500.000
kr. er A-aktier og 2.000.000 kr. er B-aktier.
Aktiekapitalen er fordelt i aktier på 50°>
1.000. 4.000 og 10.000 kr. Aktiekapitalen er
fuldt indbetalt i værdier. B-aktierne har
ret til forlods, kumulativt udbytte og ret
til forlods udlodning ved selskabets oplØS"
ning, jfr. vedtægternes §§ 11 og 12. Hvert
A-aktiebelob på 500 kr. giver 1 stemme.
B-aktierne har ikke stemmeret. Aktierne
lyder på navn. Aktierne er ikke omsæt-
ningspapirer. Der gælder indskrænkninger
i A-aktiernes omsættelighed, jfr. vedtæg-
ternes § 3. Bekendtgørelse til aktionærerne
sker ved anbefalet brev. Selskabets stiftere
er: Entreprenør Ernst Vilhelm Hoffmann,
Hoffmeyersvej 35, København, civilingeniør
Johan Heinrich Hoffmann, Ordrupgårdsvej
12, Ordrup, civilingeniør Jørgen Hoffmann,
Skovfaldet 2 A, Arhus, fru Ingeborg Hoff-
mann, Rødekro, fru Eli Hoffmann, Kasta-
nie Alle 3, Abyhøj. Bestyrelse: Nævnte
Ernst Vilhelm Hoffmann, Johan Heinrich
Hoffmann, Jørgen Hoffmann, Ingeborg
Hoffmann samt ingeniør Gunnar Hoffmann
Gedevasevej 5, Farum. Direktører: Nævn-
te Johan Heinrich Hoffmann samt civil-
ingeniør Mogens Frederik Kidde-Hansen,
Thule, Grønland. Selskabet tegnes af ttf
medlemmer af bestyrelsen i forening ellei
af en direktør alene, ved afhændelse og
pantsætning af fast ejendom af to direk-
tører i forening eller af en direktør i for-
ening med et medlem af bestyrelsen."
Jørgen Hertling-
: . . . . . . . .......:...:. .
m x m
Mand og mand imellem
PETE BROS TOBACCO MANUFACTURERS
24