Atuagagdliutit - 14.10.1965, Qupperneq 27

Ministeriel hån mod
grønlandsk initiativ
Skarp kritik i landsrådet af Ministeriet for Grønlands forbud mod, at
børnehjemmet „Gertrud Rask's Minde" bygger i Lichtenau.
Jørgen Poulsen har i landsrådet rettet et skarpt angreb mod Ministeriet for
Grønland, fordi det har tilbagekaldt sin tilladelse til, at det private børnehjem
»Gertrud Rask’s Minde“ bygger et nyt børnehjem i Lichtenau.
Tilladelsen var blevet givet i maj
sidste år, og ministeriet sendte en
ingeniør, der opmålte en egnet bygge-
grund. I dette forår har ministeriet
imidlertid sat sig imod, at børnehjem-
mets tiltrængte udvidelse sker i Lich-
tenau.
Under forhandlinger med børne-
hjemmets grundlægger og leder gen-
nem 28 år, pastor Jens Chemnitz, i
foråret forsøgte ministeriet at overtale
denne til at flytte børnehjemmet til
en større by, f. eks. Frederikshåb. Mi-
nisteriet mener ikke, børnene får en
forsvarlig skolegang i Lichtenau, og
det blev meddelt pastor Chemnitz, at
Lichtenau skulle nedlægges. Desuden
ytrede ministeriet bekymring for, at
børnehjemmets eksistens kan blive
truet, når ægteparret Chemnitz en
dag må trække sig tilbage. I øvrigt
mente ministeriel at isolationen i
Lichtenau var uheldig for børnenes
udvikling.
— Ministeriets fremgangsmåde er en
hån mod grønlandsk initiativ, erklæ-
rede Jørgen Poulsen i landsrådet. —
Der er her tale om at undergrave,
hvad der er blevet opbygget gennem
mange års uselvisk indsats.
dræber initiativ
— Jeg kan ikke anerkende ministe-
riets argumenter, fortsatte Jørgen
Poulsen. — At Lichtenau skulle ned-
lægges, har jeg aldrig hørt tale om.
De, som lever af fåreavl, vil i hvert
fald blive boende, og der er plads til
flere fåreavlere. Hvad skolegangen
angår, får børnene en udmærket un-
dervisning, selv om man ikke har op-
fyldt løftet til pastor Chemnitz om at
skaffe en lærer til børnehjemmet. Des-
En skole for
fødselshjælpersker
Under landsrådets behandling af
statens anlægsprogram foreslog Elisa-
beth Johansen oprettelsen af en skole
for fødselshjælpersker i Godthåb. Der
er hårdt brug for en sådan skole, der
kan give de unge piger en grundig
og sammenhængende 2—3 årig ud-
dannelse, sagde hun.
Nu sker uddannelsen for største-
delen på lokal basis med en afslut-
tende skoling på Dronning Ingrids
Hospital i Godthåb, hvor eleverne har
svært ved at følge med i undervisnin-
gen, der udelukkende foregår på
dansk, og hvor de i øvrigt indkvar-
teres under dårlige forhold. Enlige
piger og mødre bor sammen i små
barakker, så de enlige kan få svært
ved at koncentrere sig om læsningen.
Man har tilsyneladende glemt fød-
selshjælperskolen i den hastige udvik-
ling, der sker i dag, sagde Elisabeth
Johansen. Men den ansvarsfølelse, der
endnu er mangelvare i Grønland, op-
nås kun gennem en god uddannelse.
Gode uddannelsesmuligheder og en
bedre løn end den nuværende er lige-
ledes betingelserne for, at de interes-
serede unge piger ikke vælger andre
erhverv, så man en skønne dag står
uden de fødselshjælpersker, der er
brug for.
Formanden oplyste, at fødselshjæl-
perskolen ikke er taget med i anlægs-
programmet indtil 1968. Men han
lovede en grundig behandling af sa-
gen, når de kommende års anlægs-
programmer drøftes i Godthåb i no-
vember.
Syntetisk Emaille
Gulvlakker
Kunstnerfarver
uden skal ifølge den nye skolelov sko-
lerne i de større udsteder udbygges,
og da det nære Sydprøven må komme
ind under denne ordning, kunne bør-
nene få en god undervisning dér. End-
videre får børnene praktisk undervis-
ning i fiskeri, fåreavl og landbrug.
Disse områder har også økonomisk
betydning for børnehjemmet, og der-
for vil det være et dobbelt tab, hvis
det må opgives, fordi ministeriet in-
sisterer på en flytning.
— Jeg vil gå så vidt at betegne
ministeriets beslutning som en under-
trykkelse, sagde Jørgen Poulsen. —
Den mand, der har arbejdet med
børnehjemmet på eget initiativ, har
opnået store resultater. Man vil dræbe
denne mands initiativ og også fratage
den unge generation lysten til at ud-
folde personligt initiativ.
sananigssamik akuerssissoKarsima-
vok sujorna majime, ministeriavdlo
ingeniøre autdlartisimavå igdluliorfig-
ssatut piukunartumik ugtortaissoK. u-
pernåK månale ministeria akerdlilisi-
mavoK mérKat angerdlarsimavfiata
Agdluitsume ilåssutigssåta pissaria-
iKartinexartup sananeKarnigssånut.
mérKat angerdlarsimavfiånik tunga-
vilissumik ukiunilo 28-ne sujulerssui-
ssumik, palase Jens Chemnitzimik, u-
pernåK isumaKateKarniarnermine mi-
nisteriap palase akuerssisiniarsimaga-
luarpå mérKat angerdlarsimavfiat ig-
dloKarfingmut angnerussumut nung-
neKarKuvdlugo sordlo Påmiunut. mi-
nisteria isumaKarsimavoK mérKat Ag-
dluitsume amigartumik atuartineKar-
tut, palasilo Chemnitz nalunaerfigine-
KarpoK AgdluitsoK inuerutugssaussoK.
ministeriavtaoK isumakulutiginerarpå
mérKat angerdlarsimavfiata unigtor-
sinaunera åiparit Chemnitzikut suli-
nermingnit uvdlut ilåne tunuåsagpata.
ministeria isumaKarsimavortaoK mér-
Kat nunaKarférKame Agdluitsume avi-
ngarusimassuminertik ineriartorner-
mingnut ajoKutigisagåt.
— ministeriap KanoK iliuseKarnera
kalåtdlit nangminerssordlutik sulini-
arnerånik nikanarsauneruvoK, Jørgen
Poulsen landsrådime oKarpoK nangig-
dlunilo: — nangminigssarsiorane uki-
orpagssuanne suliausimassoit taimaili-
ornikut aserorniarneKarpoK.
suliamik unigtitsissoK
— ministeriaKarfiup ipissutiginiagai
akuerssårsinåungilåka, Jørgen Poul-
sen nangigpoK. — AgdluitsoK inueru-
tisanersoK tusarsimångisåinarpara.
savautigdlit tåssane najugagdlit tåssa-
nituåsåput åmalo nunaKarfingme sa-
vautigdlit amerdlineKarsinåuput. mér-
Kat ajungivigsumik atuartitåuput,
nauk palasip Chemnitzip neriorssorne-
Karsimanerigalua nutåmik iliniartitsi-
ssoKalisassoK piviussungortineKarsi-
mångikaluartoK. atuarfeKarnermik i-
natsisitåK maligdlugo niuvertoruse-
l
Skibslakker
Oliefarver
MISTER 330.000 KR.
Det fremgår af børnehjemmets
beretning, at byggefonden nu er
nået op på 387.000 kr. Deraf vil de
330.000 kr., som „Fonden til Fædre-
landets Vel“ i Danmark har stiftet,
imidlertid ikke komme til udbeta-
ling, med mindre ministeriet går
med til, at det nye børnehjem byg-
ges i Lichtenau.
Pastor Jens Chemnitz fortæller også,
at han selv er i gang med at løse
spørgsmålet om en efterfølger. Han
ønsker en diakon eller et diakonpar
og har drøftet sagen med forstanderen
for diakonskolen i Aarhus, som er
positivt indstillet.
Landskassen plejer hvert år at give
børnehjemmet et tilskud på 10.000 kr.,
der er en god hjælp til driften. Et så-
dant tilskud er også blevet foreslået
givet næste år, men Jørgen Poulsen
anmodede om, at det blev forhøjet for
at give børnehjemmet også moralsk
støtte i denne tid. Dette forslag blev
efter Peter Heilmanns anmodning
behandlet i et lukket landsrådsmøde,
hvis resultat ikke forelå ved redak-
tionens slutning.
Landsrådet vedtog enstemmigt, at
Jørgen Poulsens udtalelser, der blev
støttet af Oluf Høegh, sendes til Mini-
steriet for Grønland.
Karfingne angnerussune atuarfit ag-
dlilerneKartugssåuputaoK, Agdluitsup
pålo Agdluitsumut KanigtunguamitOK
taimatut årKigssussinermut ilautine-
Kartugssaungmat mérKat tåssane aju-
ngivigsumik atuartineKarsinåuput. ta-
matuma saniatigut mérKat aulisarner-
mik, savauteKarnermik nunauteKar-
mermigdlo ama iliniartineKarput. tai-
matut ingerdlatsinerit åma ménK-at a-
ngerdlarsimavfiata aningaussatigut i-
ingerdlåneKarneranut suniuteKarput,
taimaingmat mardloriåumik ånaissa-
KartoKåsaoK mérKat angerdlarsimav-
fiat taimaitineKåsagaluarpat — mini-
steriap norKussinera malingneKåsaga-
luarpat.
— agdlåt oKarumavunga ministeriap
aulajangernera pingitsailiniarneru-
ssok, Jørgen Poulsen OKarpoK mangig-
dlunilo: — angut nangmineK kajumi-
ssutsiminik mérKat angerdlarsimav-
fiånik ingerdlatsisimassoK angnerto-
rujugssuarnik angussaKarsimavoK. mi-
nisteriap piumasså malingneKåsagalu-
arpat angutip tåussuma suliniarnera
nungutineKåsagaluarpoK kinguåritdlo
nutåt mangminérdlutik ingerdlatsini-
arsinaunerånik kajurnigissaerugtine-
Kåsagaluarput.
330.000 kr-nik ånaissaKarput
méruat angerdlarsimavfiata nalu-
naerutåne tainenarpoK igdluliornig-
ssame aningaussautit 387,000 kr-ngor-
simassut. tåuko ilait 330,000 kr. ani-
ngaussauteuarfingmit „Fonden til
Fædrelandets Vel“imit, Danmarkimit,
pissut aitsåt tuniuneuarsinduput mér-
Kat angerdlarsimavfigssåt nutåK Ag-
dluitsume sananeudsassoK ministeria-
Karfik aulajangerpat.
palase Jens Chemnitz OKalugtuar-
Pok kingorårtigssaminik pigssarsiu-
lerérsimavdlune. diakonimik diakoni-
migdlunit nulialingmik pigssarseru-
sugsimavoK diakonitdlo Aarhusime a-
tuarfiåne pissortaK OKaloKatigerérsi-
mavdlugo; tåussumalo ikiorumasima-
vå.
mérKat angerdlarsimavfiat ukiut ta-
maisa landskassemit 10.000 kr-nik ta-
pivfigineKartarpoK, ingerdlatsinermut
iluaKutauvdluartartunik. taimatut åi-
pågumut tapissuteKarnigssaK åma su-
junersutigineKarsimavoK, Jørgen Poul-
senivdle Kinutigå tapissutigineKartar-
tut amerdlineKarKuvdlugit taimailior-
nikut mérKat angerdlarsimavfiata a-
ukiaK måna landsrådip atautsimi-
nerata inernerane niuverto« Jørgen
Borchersen landsrådimut ilaussor-
taiungmaerpoK. tunuarumavdlune ki-
nuteKarnera, tåssa Angmagssalingme
ilaussortatut Kinigaugame månale Ma-
nitsumut nugtitausimagame, upernåK
atautsiminerme någgårneKarpoK. må-
na atautsiminerme Jørgen Borenersen
tunuarumavdlune KinuteKarKigpoK
akuerineKardlunilo taissinerme 13-init
ilalerneKarame.
tunuarumavdlune KinuteKarnermi-
nut pissutimisut Jørgen Borchersenip
uko taivai:
— Angmagssalingme distriktsrådi-
mut sujuligtaissugama landsrådimut
Kinigagssångortisimavunga, tåssa a-
jornartorsiutit nåmagsineKamigssait
kigsautigeKissavka sulissutigigavkit,
sordlo Skjoldungenip inuisa nungne-
Karnigssåt Kap Danimilo igdlupalåt
nutånik taorsersorneKarnigssåt.
— taimanikut ilimagisimångikalu-
arpara nugtitaunigssara, ukiordle må-
na nugtitauvunga. taimaingmat lands-
rådimit tunuarumavdlunga Kinute-
Karpunga upernåK atautsiminerme,
icinuteKarnerale akuerineKångilaK.
måna aperKut OKatdlisigissagssångor-
terKigkavko pissutauvoK landsrådip
avdlatut isumaKalersimaneranik på-
singningnera.
— Manitsume niuvertutut atorfe-
Karnera pivdlugo Angmagssalingme
landsrådimut ilaussortatut sulineK sa-
perpunga. Kåumatine mardlungne Ma-
nitsume najugaKarérdlunga sule ku-
larungnaerneruvunga manitsormiut,
angmagssalingmiut landsrådilunit i-
luamik sulissuneK sapisagiko ilaussor-
tauginaraluaruma. Angmagssalingmut
tungassunik suliaKåsagåine pingitso-
rane tagpavane majugaKartariaKar-
poK, ajornartorsiutit tikisimavdlugit
pissariaKardlune inuitdlo uvdluinarne
najortariaKardlutik ilisimåsagåine sut
kigsautiginerait entarsautigineraitdlo.
nunaKavigsut ilåt
sivnissussarianarpoK
— upernåK atautsiminerme Ang-
magssalingme kommunalbestyrelsip
OKautigisimångilå Angmagssagdlip
landsrådimut ilaussortåta tagpavani-
miunigsså. månale kigsautigissaK u-
vavnut tungatitatut issigingilara. Tu-
nup landsrådime ilaussortaKamera
nutaujuvoK, Kitålo tunumiunut sule
takornartaujuarpoK. taimaingmat Tu-
no autdlartitamik sivnissoKartuåinar-
sinåungilaK; tamatumane sivnissup
danskiunera kalåliuneralunit aperKU-
taunane. taimaingmat isumaKarpunga
kingorårtigssara Harald Ignatussen
uvavnik kingorårsissariaKartoK.
— Angmagssalingme najugagdlit
atåssuteKarfiginiarnerat uvavnut a-
jornaitsuinåungilaK, taimaingmat
landsrådime iluamik sulissuneK saper-
jornartorsiornerane suliamut ilaleri-
nermut erssiutauniåsangmata. suju-
nersut tamåna Peter Heilmannip ki-
nuteKarnera maligdlugo matoncassu-
mik atautsiminerme OKatdlisigineKar-
poK, Kanordlo angussaKartoKarsima-
nersoK årKigssuissoKarfingme sule tu-
sarneKarsimångilaK matuma agdlang-
neKarnerane.
landsrådip tamarmiussup isumaKa-
tigissutigå Jørgen Poulsenip OKause-
rissai Oluf Høeghimit taperserneKar-
tut Kalåtdlit-nunavta mmisteriaKar-
fianut nagsiuneKåsassut.
påka. ukiup atautsip ingerdlanerane
ardlaKångitsunik tikerårtameK nåmå-
ngilaK, amerdlanerussuningme tike-
rårtarnaviånginama. taimaingmat su-
le atausiardlunga KinuteKaraluarpu-
nga landsrådimit tunuarumavdlunga,
Jørgen Borchersen naggasivoK.
akerdliunen
Ricard Petersen OKarpoK: — lands-
rådip måna Kinigausimanerane atau-
siåinardluta pissusigssamisortumik a-
tautsimitugssauvugut, ilimanångilar-
dlo pivfigssap taimak sivikitsigissup
ingerdlanerinåne Angmagssalingme
pissutist ima avdlångorsimatigisassut
Jørgen Borchersenimut ilisarnarung-
naersimåsavdlutik. landsråde pivdlu-
go inatsime ajornartoKartineKångilar-
taoK Kinersiviup sivnissåta Kinersi-
vingmit avdlamérsunigsså. taimaing-
mat Jørgen Borchersenip landsrådime
ilaussortauginarnigssånut akornutig-
ssaKarsoringilara.
— påsingningnerdlo
Erik Egede OKarpoK: — upernåK ki-
nuteKarnermut någgåravta pissuti-
gårput isumaKaravta landsrådip inat-
sisai maligdlugit akorninåkut soraer-
tOKarsinåungitsoK. tamatumale kingor-
na påsivarput landsrådimit tunuarnig-
ssaK inatsisinut akerdliungdtsoK.
— Jørgen Borchersenip tunuarnig-
ssånut akerdliugaluaKånga, pissutigi-
ssaile påsivåka. måne Kitåne pissut-
sit tunumiunut sule takornartarujug-
ssuput. taimaingmåtaoK pingårtuvoK
tunumiut Kitånukardlutik pissutsinik
takussaKartarnigssåt. isumaKarpimga
Angmagssalingmit kigsautigissaK: tag-
pavanimiumik autdlartitaKamigssaK
nålaortariaKarigput, nauk landsrådi-
mut ilaussortagssanik KinerserKing-
nigssaK ungasigungnaeraluartoK.
— taimaingmat landsrådimut ilau-
ssortat kajumigsårpåka Jørgen Bor-
chersenip kigsautigisså akuererKuv-
dlugo — landsrådime suliaK pissusig-
ssamisut ingerdlasinauniåsangmat.
Lars Ostermann OKarportaoK åma
nangmineK påsivdluarine Jørgen Bor-
chersenip pissutigissai.
naggatågut sujuligtaissoK OKarpoK:
— pissutigssavigtut issigissariaKartut
ima amerdlatigissut OKautigineKar-
mata isumaKarpunga Jørgen Bor-
chersenip ilaussortauginartinigsså pi-
ssariaKångitsoK.
tamatuma kingoma taissinerme o-
KautigineKartutut Jørgen Borchersen
landsrådimut ilaussortaunerminit tu-
nuarnigssaminut akuerineKarpoK må-
na atautsiminerup nåneragut. — tug-
dliane atautsimmigssame Harald Ig-
natiussen Borchersenimut taortauv-
dlune Angmagssalingmit autdlartitå-
saoK.
1
LAK- OG FARVEFABRIK
Kalipautit, Kivdlersautit titartainermutdlo
atortugssat pisiagssat pitsagssuit
Uundværlig
i hus-\
holdningen
- og til kogebrug. Flere og flere fore-
trækker de ny, fabriksaftappede halv-
literflasker 93% denatureret sprit - en
daglig hjælp i huset.Til rengøring, dena-
tureret sprit gør det hele rent og blankt.
AKTIESELSKABET DANISCO,
8. K R I S T I A N I A G A D E, KØBENHAVN 0.
KVALITETSVARER
mérKat angerdlarsimavfiat
ministeriap unigtisanerpå?
landsrådip Kalåtdlit-nunavta ministeriaKarfia såkortoidssumik
issornartorsiorå mérKat angerdlarsimavfia „Gertrud Rask“ip
erKaissutigssata," Agdluitsumitup agdlissutigissånik sananigssa-
mut inerterKuteKarsimanera pivdlugo
Jørgen Poulsenip landsrådime Kalåtdlit-nunavta ministeriaKarfia såkor-
toKissumik issornartorsiorpå mérKat angerdlarsimavfiata „Gertrud Raskip
erKåissutigsså“ta Agdluitsume agdlissutigssåni k sananigssaK ministeriap
akuerssissutigerérsimassaraluane tairnaiterKusimangmago.
Jørgen Borchersenip
landsråde idmalerpå
Manitsumut nungnerme kingorna Angmagssalingmut sivnissu-
tut sulineK sapilerame
27