Atuagagdliutit - 14.10.1965, Síða 28

Modesalon åbnes i Holsteinsborg
Grønlands førsfe kjoleskræddersvend vil skabe mode for at blive fri for
KGH's berømte ti af hver slags.
Mandsvælde eller
kvindevælde?
Samfundet af i dag styres af mænd,
af mænds interesser og af mænds
tankegang, lød det på et møde i
Sverige forleden, hvor man diskute-
rede kønnenes rolle i det moderne de-
mokrati.
Fuld ligestilling mellem kønnene
løser ikke alle problemer, men skaber
tværtimod nye, som vi må være for-
beredt på, og som vi ikke må lade os
skræmme af. Der er meget, som tyder
på, at vi kommer til at beholde vore
gamle kønsbestemte roller i det frem-
tidige teknologiske samfund. Kvindens
seksuelle frigørelse har været et af de
områder, hvor man har sat ind i
kampen for ligestilling, men skal det
få lov til at blive det eneste, hvor man
når noget resultat? Der må findes
andre og nye roller for kvinder i
fremtiden.
Vi ønsker ikke at bytte roller, men
vi ønsker frihed til at udvikle per-
sonligheden efter egne dispositioner
uafhængigt af kønnenes roller og
kønsnormernes krav. Kun biologiske
og fysiologiske forskelle bør være kri-
terium for kønsidentiteten.
angutit arnatdlunit
oKartugssdusagpat?
inugtaussut uvdluvtine angutinit o-
KartugssauvfigineKarput, angutit so-
uutigissait angutitdlo ericarsartausé a-
tortuvdlutik — Sverigime ivsåinan a-
tautsiminerme oKautiginenarpoK er-
KartorneKarmat amerdlanerussut isu-
måt atordlugo ingerdlatsinerme mo-
derniussume angutit arnatdlo suniu-
texarnerat.
angutit arnatdlo åssigigdlumarmik
pisinautitaunerisigut ajornartorsiutit
anigorneKarnaviångitdlat. taima pi-
ssoKåsagaluarpat ajomartorsiutinik
nutånik sarKumersoKåinåsangmat. tai-
måitut sujumut piarérsimavfigerérta-
riaKarpavut ånilångatigivatdlårtaria-
Karnagitdlo. ilimanardlumarpoK angu-
HAR DE GLEMT BØNNERNE!
Bønnerne, de hvide og brune, er næsten
forsvundet fra menuen her i landet.
De er aktuelle lige for tiden, idet de i
modsætning til mange andre varer fra
KGH er faldet i pris.
De smager bittert, siger nogle. De skal
koge så længe, siger andre. Det skal de
ganske vist, men de passer sig selv, og la-
vet til på rigtig vis smager de aldeles yp-
perligt.
De tørrede brune eller hvide bønner gi-
ver os JERN Bi vitamin og ikke mindst
ÆGGEHVIDESTOF.
Mangel på jern kan give anledning til
blodmangel, hvilket bevirker, at man bli-
ver træt og mister appetiten.
Mangel på Bi-vitamin kan svække musk-
ler og nervesystemet.
Æggehvidestof er et meget vigtigt bygge-
stof for legemet.
Mon ikke det var værd at lave et eller
andet med bønner, og lade dem indgå i den
daglige husholdning?
Sæt bønnerne i blød i kogt vand — det
går hurtigere end i almindeligt postevand
— en nat eller fra om morgenen den dag,
de skal bruges. Kog dem i udblødnings-
vandet tilsat salt, løg og et par laurbær-
blade. De bliver møre på ca. 2’/t time (i
trykkoger 35—40 min.).
Baskersuppe (2 voksne + 2 børn)
150 gr. hvide eller brune tørrede bønner.
100 gr. røget flæsk i strimler.
1 stort løg i tynde skiver (eller 1 spskf.
tørrede løg).
3 gulerødder i skiver (eller 4 spskf. tørre-
de grønsager).
Sæt bønnerne i blød i \'U 1. kogt vand
natten over eller tidligt om morgenen.
Svits røget flæsk og løg et par minutter i
en gryde, kom salt og peber i og hæld
bønnerne med udblødningsvandet med i
gryden.
Kog suppen langsomt under låg til bør-
nerne er møre — ca. 2'/i time.
Såfremt der anvendes tørrede grønsager,
skal disse stå i blød med bønnerne. Til
denne suppe smager rugbrød herligt.
Bostonbønner (2 voksne + 2 børn)
V4 kg hvide eller brune tørrede bønner.
2 løg 1 skiver (ell. 3 spskf. tørrede løg).
2 spsk. margarine.
V* kg medisterpølser i skiver (kogt).
4 dl tomatpure.
salt — peber.
Kog bønnerne møre, hæld vandet fra
dem. Svits løg i marg. og svits pølsen med
til sidst. Bland bønner og juice i, smag til
med salt og peber.
Bønner på italiensk
150 gr. brune eller hvide tørrede bønner.
1 stort løg i skiver (ell. 1 spsk. tørrede
løg).
3 spsk. margarine.
•/« kg hakket okse- eller renskød.
tomatjuice.
salt — peber.
Kog bønnerne møre. Svits løgene i marg.
og brun kødet med.
Bland bønnerne og resten af ingredien-
serne i, og hæld så meget kogende vand
ved, at det knapt dækker. Lad gryden
snurre med låg over. Smag til med salt og
peber.
Kostkonsulenten.
tit arnatdlo Kangatutdle OKartugssau-
nertik uvdlune aggersune teknikikut
angussaKarfiuvdluartune tigumlnaru-
måråt. arnap angutinik inoKateKami-
kut nangminérnerulernera tåssautine-
KarpoK arnat angutinut naligititauni-
ardlutik sorssungnermingne avKUtai-
sa ilåt. angussardle tåunatuåusaner-
pa? uvdlune aggersune arnat angu-
ssagssait nutåt avdlat navssårisinau-
ssariaKarput.
angutit arnatdlo ingerdlatamikut
nikmigssåt kigsautigingilarput. kig-
sautigårputdle inugtut naleKåssutsiv-
ta ineriartortineKarnigssånut nangmi-
neK aulajangisinaunigssaK, uvagut
nangmineK aulajangissarnerput ma-
ligdlugo, tamatumane angutit amat-
dlo ingerdlatsinerat suniuteKåsanane.
angutit arnatdlo åssigingissutåinut er-
ssiutituaussut tåssaussariaKarput pi-
ngortitåussutsime timivdlo sanane-
Kautåne åssiglngissutit.
Priserne stiger
Men julelys er blevet billigere.
KGH’s priser har fået en lille tand
opefter, der er sket en almindelig
stigning på stort set alle varer, fra en
halv øre på cigaretter op til 20 kr. på
en dundyne. Men så kan vi jo trøste
os med, at julelysene er faldet 40 øre
pr. æske.
I det særlige detailpristal for Grøn-
land er fødevarerne, der udgør mere
end en tredjedel af familiebudgettet,
steget fra 141 i januar til 146 i juli.
Den næststørste budgetpost, beklæd-
ning, er uforandret 131, møbler og
husgeråd uforandret 132, brændsel og
belysning uforandret 110, mens f. eks.
materiel til jagt, fiskeri og landbrug
er steget fra pristal 137 i januar til
140 i juli, drikkevarer fra 143 til 153,
tobaksvarer fra 148 til 155 og bolig fra
148 til 151.
akitsuinerit
nanerutérKatdle akikitdleriarput
KGH-p niorKutigssanut akigititai
Kagfarialårsimånguariput, niorimtig-
ssat tamåkiussavigdlutik akitsoriar-
dlutik, cigaritit 'h øremit Kipik Kiviu-
nik imalik 20 kr-nut. tugpatdlersauti-
gisinauvarputdle nanerutéricat portaK
atauseK 40 øremik akikitdlisimang-
mata.
Kalåtdlit-nunåne niuvertarfingne a-
kigititat ingmikut itut encarsautiga-
lugit inussutigssat ilaKUtarit aningau-
ssartutigissartagaisa avingnerisa pi-
ngajue sivneKartartut jånuårime 141-
mit julime 146-mut Kutdlariarsimå-
put. aningaussartutaunerpaussut tug-
dlé, atissat, avdlångorsimångitdlat
131-uvdlutik, peicutit igdlumilo ator-
tut avdlångorsimångitdlat 132-uvdlu-
tik, kiagsarnerme atortut KåumarKU-
tinutdlo aningaussartutit avdlångu-
ngitdlat 110-uvdlutik, autdlainiarner-
mutdle, aulisamermut nunauteKar-
nermutdlo atortut jånuårime 137-ussut
julime 140-mut agdlisimåput, imigag-
ssat 143-mit 153-imut, tupat 148-mit
155-imut najugaKarnerdlo 148-mit
151-imut.
érfat puigorpigif!
értat, KaKortut kajortutdlo, måne neri-
neKagsaingajagsimåput.
értatdle uvdlune måkunane puigorsima-
rusungnångeKaut, KGH-vme niorKutigssau-
taisut avdlarpagssuartut plsimångingmata
— akitsorslmångingmata, akikitdlislmav-
dlutlgdle.
KasileKaut, inuit ilait oKartarput. Kalåu-
tarnere sivisussakaseKaut, avdlat OKartar-
put. sivtsumik Kalautagssaugaluarput, Ka-
låunerinile nåkutigissariaKångitdlat, ilua-
migdlo nerissagssiarigåine mamavigsorssu-
put.
értat panertut KaKortut kajortutdlOnit
savimlnermik, B, vitaminimik mingneru-
ngitsumigdlo æggehvidestoffemik pigssar-
si vigissarpavut.
savimlnermik amigauteKaråine aungmik
amigarsissokalersinauvoK, taima pissoKar-
pat KasujanarsissarpoK nerissagssatdlo ka-
j umigiungnertariaKardlutik.
B, vitamine amigautigigåine nukit nukig-
dlaertarput sianiutitdlo Kasujassungortar-
dlutik.
æggehvidestof timip nutångorsameKar-
tuarneranut pingåruteKartorujugssflvoK.
iluaKutåusagaluångila sumik ardlånik
nerissagssioråine értanik akulingnik?
értat imermut Kalagsimassumut kining-
niåkit — imerme KalangneKångitsume ki-
ningnerinit sukanerussumik arrusåput —
unuisitdlugit imalQnit uvdlorme nerissag-
ssiorfigssavit uvdlåvanit. imermik kining-
neKarfiånik Kajulerdlugit uniåkit taratser-
dlugit, uvanitsulerdlugit laurbærip pilutai-
nik mardlugsungnigtaoK ilavdlugit. nal. ak.
pingajugssåta KerKa Kalåikåine aKilissar-
put (trykkogerime 35—40 minutine) akdru-
tigssanik pencigsårdlutit mamarsauserniå-
kit.
Baskersupe
(iners. 2 + mérKat 2)
150 gr. értat KaKortut kajortutdlunit pa-
nertut
100 gr. pulukimineK pujugaK sågtunguå-
ngordlugo avgugaK uvanitsoK angisoK
atauseK sågtunguångordlugo avgugaK (u-
vanitsutdlunit panertut alugssaut atau-
seK)
gulerøddit pingasut sågtunguångordlugit
avgugkat (nautsivingnilunit nautitat pa-
nertitat alugssautit sisamat)
értat imerme Kalagsimassume 1V* literi-
me kineriåkit unuisitdlugit, uvdlårnanit-
dlunit. pulukimernit pujtigkat uvanitsutdlo
igamut ikivdlugit minutine mardlugsungne
sujariåkit, taratsut Kasilitsutdlo akuliutikit,
értat imeic kiningneKarfiat ilångutdlugo i-
gamut ikiniåkit. supe kigaitsumik Kalåi-
niaruk matOKartitdlugo értat aKilinerat ti-
kitdlugo — nal. ak. pingajugssåta KerKa
migssiliordlugo. nautsivingme nautitat pa-
nertitat akugineKåsagpata, tåuko értanut
ilångutdlugit kinigtariaKarput. supe tåuna
igfiamik igdlulerdlugo mamartaKaoK.
Bostonbønner
(iners. 2 + mérKat 2)
1U kg értat KaKortut kajortutdlunit pa-
nertut
uvanitsut 2 sågtunguångordlugit avgugkat
imalt. alugssautit 3 uvanitsut panertut)
måkarina alugssautit 2
Vs kg. medisterpølse sågtunguångordlugo
avgugaK (KalataK)
4 dl. tomatpure
taratsut — Kasilitsut
értat aKilisitdlugit Kalautikit, imertåikit.
uvanitsut måkarinalerdlugit sujåkit nagga-
tågut pølse ilångutdlugo. értat tomatpurelo
akuliutikit, taratsikit Kasilitsulikitdlo.
értat ifaliamiutQgkat
150 gr. értat KaKortut kajortutdlunit pa-
nertut
uvanitsoK angisoK atauseK sågtunguå-
ngordlugo avgugaK (imalt. alugssaut a-
tauseK uvanitsut panertut)
måkarina alugssautit 3
'h kg nerssusstip tugtuvdlunit neKå ase-
rortigaK
tomatjuice
taratsut — Kasilitsut
értat aKilinerat tikitdlugo Kalautikit. u-
vanitsut måkarinalerdlugit sujåkit nagga-
tågutdlo neKe ilångutdlugo kajortissaruk.
értat akuliutikit, amalo akuliussagssat siv-
nere. imermik Kalagtumik imilikit matulå-
ginardlugit. iga matuvdlugo Kalaterusså-
ruk. taratsut Kasilitsutdlo akuliutikit.
Kostkonsulente
For fremtiden bliver Holsteinsborgs
damer de mest velklædte i hele Grøn-
land. Marie-Louise Siegstad vil nem-
lig åbne en kjolesalon her i sin hjem-
by efter at hun mandag den 27. sep-
tember i år sammen med 32 andre
unge damer fik sit svendebrev som
kjoleskrædder på fagskolen for kvin-
der i Sønderborg.
Marie-Louise Siegstad bliver Grøn-
lands første kjoleskræddersvend, og
hun har taget sin seks års uddannelse
for bl. a. at blive fri for KGH’s dræ-
bende tradition: ti af hver slags, som
hun udtrykker det over for „BT“.
— Jeg ved, siger hun til bladet, at
de derhjemme glæder sig til at få en
rigtig kjolesalon. Der har nok tidligere
været en syerske, der har fået nogen
uddannelse i Danmark, men aldrig
tidligere en kjoleskrædder. Og be-
uvdlune aggersune arnat Sisimiune
najugagdlit Kalåtdlit-nunavtine ati-
ssaringnerpaulersugssåuput. Marie-
Louise Siegstad pilerssåruteKalersi-
mavoK inungorfingmine, Sisimiune,
kjolenik niorKuteKarfingmik autdlar-
niniardlune ukioK måna atausingor-
nerme septemberip 27-åne arnat inu-
sugtoKatine avdlat 32 kjoleliortutut i-
liniarnermine ineKatigisimagamigit
arnat fagskoliåne Sønderborgimitume,
angussisimanerminigdlo ugpernarsåu-
mik agdlagartartåKatigisimagamigit.
Marie-Louise Siegstad Kalåtdlit-
nunåne kjoleliortartut sujugdlersari-
savåt, ukiutdlo arfinigdlit iliniarsima-
vok ilåtigut KGH-p ilerKutoKå avå-
ngugissane: kjolit åssigiåt Kultkutår-
tut tikisineKartartut takungusimaga-
migit, taimame BT-mut OKarsimavoK.
— nalungilara nunaKarfivne naju-
gagdlit kjolémiarfivingmik angmai-
ssoKarnigsså Kilanårigåt, avisimut o-
KarpoK. matuma sujornagut merssor-
tartoKaraluarpoK arnamik Danmarki-
hovet er stort, fordi det er KGH, der
står for salget af al slags konfektion.
Når der kommer en sending nye kjo-
ler, er der nærmest kø ved forretnin-
gen. Damerne er spændt på, hvad
man har sendt til Holsteinsborg, selv
om de udmærket kender KGH’s dræ-
bende tradition: altid at sende ti ek-
semplarer af hver model, bare i for-
skellige størrelser. Det er sikkert en
praktisk måde at købe ind på f°r
mænd, men det er ikke morsomt for
kvinderne i et lille samfund som Hol-
steinsborg, hvor alle kender hinanden.
Marie-Louise Siegstad, der er 21 år,
har efter sin skolegang været et år
hos Illum i København og derefter to
år på dagskolen i Sønderborg. I ØJe'
blikket tager hun et pædagogisk kur-
sus, så hun kan lære de unge piger i
Holsteinsborg selv at sy deres kjoler.
me iliniarsimassumik. kjoleliortartu-
migdle peKarsimångisåinarpoK. kjo-
lenik pissariaKartitsines angnertoKaoK
KGH kisime atissagssanik tamanik
niorKutøKartungmat. kjolinik tikito-
Karångat pisiniarfingme pilernguto-
KartarpoK, arnanit takorusungneKar-
tarmat kjolit KanoK itut Sisimiunut
nagsiuneKarsimanersut, nauk ilisima-
neKardluaraluartoK KGH Katsunarsi-
nartumik periauseKartoK! kjolit åssi-
giåkutåt Kulit nagsiutardlugit angi-
ssutsimikut åssigmgeKåtåinartut. tai-
mailiortarneK angutit pisiniartarneri-
savåt ajomaitsoK, Sisimiunile taimak
inukitsigissune inuit tamarmik ing-
mingnut ilisarisimavfiåne nuantngi-
vigpoK åssigiånik kjoleKartarneK.
Marie-Louise Siegstad 21-nik iukiu-
lik atuarnerme kingorna Illumime,
Københavnimitume tamatumalo ki-
ngorna Sønderborgime ukiune mar-
dlungne uvdlunerane atuartardlune i-
liniarnerminik nangitsivdlune. uvdlu-
ne måkunane iliniartitsissamigssane
anguniardlugo atuariugpoK Sisimiune
arnat inusugtut kjoligssamingnik
merssortarnigssånik iliniartigsinau-
niåsagamigit.
136 børn venter
Red Barnets børnehavearbejde i
Grønland omfatter nu 17 institutioner
for i alt 850 børn fordelt på 14 børne-
haver og på 3 småbørnsstuer. Børnene
passes af 32 uddannede børnehave-
lærerinder og en fritidshjemslærer,
oplyser Red Barnets 20. årsberetning-
Dronning Ingrid skal ifølge „Ber-
lingske Tidende" have stillet midler
til rådighed for en børnehave i Uma-
naK, og en ny børnehave i Arsuk
ventes færdig inden næste forår.
På Red Barnets børnehave i Godt-
håb stiger antallet af ventende børn.
Ifølge reglerne skal børnehaven give
plads for 70 pct. af den hjemmehøren-
de befolknings børn og 30 pct. af de
udsendtes. I øjeblikket er der en
venteliste på 136 børn, nogenlunde
ligelig fordelt på de to grupper.
mer Kat 136 utarKiput
Red Barnep Kalåtdlit-nunavtine
børnehavenik ingerdlatsinerane suliv-
fit 17 katitdlutik mérKanit 850-init na-
jorneKartut ingerdlåneKarput, tåuku-
nånga 14 børnehaviuvdlutik pingasut-
dlo méritanut mikissunut isersimår-
tarfiuvdlutik. mérKat børnehavene i-
liniartitsissunit iliniarsimassunit ar-
nanit 32-nit fritidshjemmenilo iliniar-
titsissumit atautsimit pårineKartut,
Red Barnep 20-gssånik ukiumortumik
nalunaerutåne taineKarpoK.
kungip nulia Ingrid tJmåname bør-
nehaveliornigssamut aningaussalisi-
massoK Berlingske Tidenderne agdlau-
tigineKarpoK, Arsungmilo børneha-
vigssaK nutåK upernåmut inisangati-
neKarpoK.
Red Barnep børnehaveanut Nung-
mltumut piniartut utarKissut amerdli-
artuinarput. maligtarissagssat najor-
Kutaralugit børnehavemitut 70 pro-
centé Kalåtdlit-nunåne najugaKavig-
sut mérarisavait 30 procentilo aut-
dlartitat mérarisavdlugit. måna mér-
Kat børnehavemut piniardlutik utar-
Kissut 136-uput Kalåtdlit-nunåne na-
jugaKavigsut autdlartitatdlo mérait
avguaKatigigsitsinerme amerdlaKati-
ginga jagtut.
Kan Holsteinsborgs damer for fremtiden iføre sig lignende yndige kjoler, når de skal
til fest? Damen er fra Japan og kjolestoffet, der er af krympe- og strygefrit tetoron-
stof, er blevet påtrykt de forskellige farver og monstre ved hjælp af en ny teknik,
der ligner den, der anvendes til trykning af papir. Det mønster eller tegning, der skal
benyttes, fotograferes først på farvefilm, der derefter anvendes til fremstilling af cy-
lindriske trykplader. Cylinderen anbringes derefter på en speciel hurtiggående rota-
tionspresse, som benyttes til trykning på stofferne. Farverne fremstilles ved opløs-
ning af syntetiske harpiksstoffer.
De første stoftryk er allerede bragt på markedet i Japan, hvor man har udarbejdet
denne nye måde at lave stoftryk på.
Sisimiune arnat uvdlune aggersune nagdliutorsioriåsagångamik imatut kussanartigi-
ssunik kjoleKartalisånginerput? arna« JapanimérsdvoK kjolialo tetoronstofiuvoK em-
neK ajortoK manigsartarianångitsordlo, åssigingitsunik Kalipauserdlugo naidtagkanik
agdlalersorneKarsimassoK teknik nutåK påpiaranik naKitsissarnerme atorneKartumut
åssingussoK atordlugo. agdlagssat atornenartugssat sujugdlermik filmimik Kalipauti-
lingmik åssilineKartarput, filmilo Kalipautilik nanitsissutine cylinderiussut suliarine-
Kartarnerine atorneitartardlune. cylinderip suliarinera inerångat nauitsissumut åno-
råmernit KalipausersorneKarnerane atortumut sukasorujugssftvdlune kåvitumut iline-
KartarpoK. Kalipautit kutsungnit naujuitsunit pissunit akulerigsitigkanit sananeuartar-
put. — taimatut nanitsissarnikut kjoligssaliat sujugdlit Japanime pisiarineuarsinaule-
rérslmåput — tåssanime ånoråminernik nanitsissauseK nutåK suliarineKarsimangmat.
Sisimiune kjoleliorfik
angmarneuartugssdngortoK
Kalåtdlit-nunavtine kjoleliortoK sujugdleK ilmiaxnermine iner-
toK kjolenigdlo nutålianik merssortalerniardlune KGH-p åssi-
giånik Kulinamik tikisitsissarnera nåmaginginamiuk
28