Atuagagdliutit - 09.12.1965, Síða 7

og de værste skader repareres. Kap-
tajn Neumann fik derfor af rederiet
ordre til at blive i Godthåb med tre
officerer) mens de 19 andre skibbrud-
ne fløj til Sdr. Strømfjord i en char-
tret helikopter. Kaptajnen og de tre
officerer skulle senere gå om bord i
„Burgermeister Smidt" for at blive
dér under bugseringen til Bremer-
haven.
„Burgermeister Smidt" sank imid-
lertid om eftermiddagen den 29. no-
vember, fire dage efter kollisionen.
Bugseringen måtte foregå gennem et
område med storis, og ca. 40 sømil ud
for Julianehåb gik den næsten i stå.
Samtidig begyndte havaristen lang-
somt at synke. Assistance fra Juliane-
håb ville ikke kunne nå frem i tide,
og derfor lod kaptajnen på „Weser"
trosserne kappe og satte kursen mod
Bremerhaven. En halv time senere
var „Burgermeister Smidt" forsvundet
fra havets overflade.
VENTEDE FORLISET
DkuiAuMMK r: n
Kaptajn Neumann modtog medde-
lelsen om totalforliset med fatning.
„Det var at vente", sagde han. „Ski-
bet var så hårdt ramt, at der næsten
skulle et mirakel til at redde det. Det
vigtigste er, at alle blev reddet, og
det skal vi være taknemmelige for.
Jeg vil derfor gerne rette en hjertelig
tak til „Ingolf" og kyststationerne, der
hjalp os med alt, hvad der stod i deres
magt."
Tanken om søforhøret bekymrede
kaptajnen. „Men i grunden er der vel
intet at være nervøs for", sagde han.
„Vi var ude af stand til at manøvrere,
da slæbetrossen sprang. Vejret var
hårdt, og sigtbarheden ringe, da vi
ramte det eneste isbjerg i mange miles
omkreds. Vi gjorde, hvad vi kunne.
At det ikke var nok, kan ikke lægges
os til last."
NEDERST PÅ LISTEN
Der var et helt andet problem, som
bekymrede kaptajnen og hans tre of-
ficerer betydeligt mere, da „Grøn-
landsposten" talte med dem. Ikke
alene havde de mistet deres skib og
alle personlige ejendele på nær det
tøj, de blev reddet i — de var tilsyne-
ladende også strandet i Godthåb.
„Man har fortalt os, at vi ikke kan
regne med at blive fløjet til Sdr.
Strømfjord før efter nytår", sagde
kaptajnen, der ligesom de tre andre
stod uforstående overfor, at man i
Godthåb tilsyneladende ikke ville gøre
noget særligt for skibbrudne, men
blot opførte dem nederst på „Grøn-
landsfly1^ lange passagerliste.
Med landshøvdingens hjælp og lidt
smidighed lykkedes det dog at få dem
fløjet til Sdr. Strømfjord allerede den
1. december. Tilbage i Godthåb er nu
kun førstestyrmand Georg Baldrusch,
der stadig er landshospitalets patient.
MODERNE VEJRTJENESTE
KUNNE HINDRE FORLIS
En effektiv vejrtjeneste kunne må-
ske have hindret „Burgermeister
Smidt“s forlis. Statsmeteorolog, magi-
ster Asger Lundbak, satellitstationen
i Rude Skov ved København, fortæl-
ler til dagbladet „Politiken", at to
amerikanske vejrsatellitter, Tiros og
Nimbus, om et halvt år vil tage foto-
grafier af hele Nordatlanten fra 9000
kilometers højde. Fotografierne dæk-
ker et areal på 2.250.000 kvadratkilo-
meter, og hele Sydgrønland kunne
således dækkes sammen med Nord-
atlanten. Da fotografierne transmitte-
res døgnet rundt, kunne en modtager-
station i Grønland hele tiden føre den
grønlandske vejrmelding ajour. Er-
faringerne med de hidtidige ameri-
kanske vejrsatellitter viser, at man
på denne måde kan opspore uvejr
langt tidligere end med andre meto-
der. Desuden ville satellitfotografierne
røbe større ismasser — dog ikke et
enligt isbjerg som det, „Burgermeister
Smidt" kolliderede med.
„På grund af de to nye vejrsatellit-
ters bane ville en sådan station i
Grønland være så ideel, at vi faktisk
allerede har afset en af vore trans-
portable modtagerstationer til brug
deroppe", siger Asger Lundbak. „Og
i Grønland kunne vi uddanne folk til
en kommende satelit-tjeneste også i
det sydlige Danmark".
„En sådan vejrtjeneste kunne give
meldinger til brug for al sejlads til
Grønland og også for de grønlandske
fiskere, hvilket ikke mindst nu er vig-
tigt, hvor de belaver sig på at gå læn-
gere til havs end hidtil", erklærer
magisteren, der mener, at en station i
Grønland kunne grundlægges for
300.000 kr. med årlige omkostninger
på 200.000 kr. Men det kræver bevil-
ling fra staten.
Tilflytningskampagne
på Newfoundland
Det er ikke alene i Grønland, man
forsøger at få folk til at flytte til by-
erne fra de mindre og isolerede om-
råder. Ifølge „Canadian Fishermann"
har de provinsielle myndigheder på
Newfoundland og federalregeringen
sluttet en aftale, som tager sigte på at
bevæge indtil 5000 familier til at flytte
til centrale steder fra mindre og iso-
lerede steder.
Aftalen dækker perioden 1. april til
31. marts 1970. Den forudsætter, at
der gennemsnitlig ydes en støtte på
2400 dollars til hver fraflytningsvillig
familie.
Planen vil komme til anvendelse på
steder, hvor mindst 90 pct. af famili-
erne er villige til at flytte. Den op-
rettede Fisheries Household Resettle-
ment Comittee for Newfoundland vil
have den afgørende indflydelse på an-
søgninger fra familier, der ønsker at
flytte og vil også anbefale nye steder,
hvor familierne kan slå sig ned, der-
som de agter at fortsætte som fiskere.
Den provinsielle såvel som den
federale statskasse vil bidrage til
dækning af omkostninger, der er for-
bundet med planens gennemførelse.
Når tilflytningen til et nyt sted er
fuldført, vil provinsen betale famili-
ens overhoved et bosætningsbidrag på
200 dollars samt 100 dollars pr. fami-
liemedlem. Federalregeringen vil
dække fraflytningsomkostningerne og
yde bevillinger på i alt 800 dollars pr.
familie og desuden yde samme til-
lægisbidrag som provinsen, nemlig 100
dollars pr. familiemedlem.
Alt land og samtlige bygninger, som
evakueres i kronens navn vil blive
fordret overdraget til provinsmyndig-
hederne, og tilbagevenden på perma-
nent basis til de forladte ejendomme
vil blive forbudt.
Verdens fiskefangst steg
med fire millioner tons
Fiskefangsterne i verden nåede i
1964 et rekordniveau på 51,6 mili. tons,
hvilket er over 4 mili. tons mere end
i 1963, fremgår det af en oversigt fra
FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugs-
organisation, FAO.
Peru var for tredje år i træk ver-
dens førende fiskerination med
9.130.700 tons. Den næste i rækken
var Japan med 6.334:700 tons. Japans
fiskeri faldt med 360.000 tons fra 1963,
mens Peru øgede afstanden ved en
stigning på 2 miil. tons.
Fastlands-Kina indtog atter tredje-
pladsen med en fangst, som FAO an-
slog til ca. 5,8 mili. tons. Derefter
fulgte Sovjetunionen med 4,48, De for-
enede Stater med 2,63 og på sjette-
pladsen Norge med 1.608.100 tons.
Danmark med Færøerne indtog den
tolvte plads i verden og den tredje i
Europa (efter Norge og Spanien) med
1.010.200 tons. Island var den fjor-
tende nation i rækken i verden og den
femte i Europa (efter Storbritannien)
med 972.700 tons. Sverige var nr. ti i
Europa med 372.100 tons.
Beregnet efter regioner tegnede
Asien sig for 37 pct. af fiskefangster-
ne, Sydamerika for 21 og Europa for
19 pct.
Nunap-isuata erKane
tupingnartumik anangneK
ajunarnigssarssuaK KanigdhunaleraluartoK „Burgermeister
Smidt“ iluliarujugssuarmut apormat — nålagå Hans Neumann
ånangnermik kingornatigut OKartoK „Gutip ikiorsimåsavåtigut.“
Nunap-isuata kujatåne 55 sømilit
migssåne 59° avangnamut 45° klmut
novemberip 25-åne uvdlånguaK tyskit
kitdlit kilisautåt „Burgermeister
Smidt" maskinaminik ajoKuteKarnine
pivdlugo ingerdlasinaujungnaersima-
ssok iluliarssuarmut apormat umiar-
tortut 44 ånagsinaujungnaertutut
nautsorssuneKaraluarput. kisiåne ta-
marmik ånåuneKarput, taimågdlåtdlo
inuit pingasut ajoKusitsiarput umiar-
Kajåssup pugtatiniarneKarnerane inui-
salo ånåuniarneKarnerine.
kilisåussuaK 1100 tons sivnerdlugit
usitussusilik umiarssuartut sulivfig-
ssuartut pisatsersugaussoK aulisagkat
nerpinik 150 tonsinik aulisagkanigdlo
Kajussaussianik 70 tonsinik useitar-
dlune Kangerdluarssorutsimut pivoK
imertarniardlune uliamigdlo piniar-
dlune. sujunertarineKarpoK nerpiliat
30 tons sule usiliuniardlugit tauvalo
usilersortarfia aulisagkanik nutånik
imerniardlugo Bremerhaven-ime akit-
sorterussinikut tuniniagagssanik, u-
miarssuaK igdloicarfingmut tåssunga
decamberip 12-iåne tikitugssaungmat.
novemberivdle 19-iåne Kangerdlu-
arssorutsimit autdlardlunilo umiar-
ssup motoré mardluk tamarmik u-
nåutorput, tåssalo Kangerdluarsso-
rutsime imalunit Kalåtdlit-nunåne
avdlame iluarsarneKarsinaunatik. tai-
måitumik „Burgermeister Smidt" Bre-
merhaven-imut kalingneKartugsså-
ngorpoK kilisåussuarmit avdlamit
„Weser“imit 2200 tonsilingmik umiar-
ssuautigdlit „Burgermeister Smidt"-
imik pigingnigtut, Hanseatische Hoch-
seefisherei-ip Bremerhaven-ime na-
jugagdlit pigissånit.
silardlugssuaK
„ kalingneKarKåleravta a j ornartor-
siuteKångilagut", taima OKalugtuar-
poK „Burgermeister Smidt“-ip nålagå,
Hans Neumann, Atuagagdliutinut,
„kisiåne Nunap-isuata encåne silar-
dlugsiulerpugut, novemberivdlo 25-
åne unugkiartulersoK katdluterput
kigtorarpoK, tauvalo maskinaiarKa-
ssok ingminut ikioriarsinaunane si-
lardlugssuarmit maligssuarnitdlo ar-
ssarineKalerpoK. radarerput katarér-
simavarput, kisiåne „Weser“ip rada-
riata sujornatigut takorérsimavå ta-
månitoK iluliaK sømil-it 12 migssilior-
dlugit ungasigtigissume. iluliaK tåuna
kiserdluinarme radarime malugine-
KarpoK, magdleraluaKissordlo taima
ungasigtigititdlugo takuneKarsinaung-
mat nautsorssutigårput angisorssusi-
måsassoK. taimane Kinerfiusinaussup
200 meter migssiliuinarpai.
MALTØL
KINGS ALE
EXP0RT D0BBELT-ØL
KÆRNE BRYG
SKIBSØL
KB PRIMA
LYS KB
sordlume tinutititarfigssuarme
„tåssångåinaK KaertarpalungneK tu-
sarparput, tåssalo takuvdlutigo iluliaK
umiarssup kigdlinguanitoK. taimaisi-
niariartordlo malerujugssup iluliar-
ssuarmut Kaerupåtigut ilulissavdlo
napajungarssuisa akornåne sordlume
umiarssuit tinutititarfigssuånut pinar-
simassugut, napajungarssuilo nåparu-
tivtinit portuneruput. ingiata åipå 40-
50 meterinik portussuseKarunarpoK.
uisakajångilagut, kisiåne neriute-
Kangångilagut. umiarssup aseroriar-
tornera tusåsinauvarput, takusinau-
varput malugisinauvdlugulo iluliar-
ssuarme igdluatungånit igdluatungå-
nut uvertaKåtårtitdlugo, tamatumalo
nalåne iluliaminerssuit ilulissap ingi-
nit mardlungnit umiarssup Kånut nå-
kåjuardlutik. tamatuma kinguningua
„Weser" Kanigdligame Kinguartåu-
ssuane ikipai. uvagut ajornartorfing-
me Kinguartaut kisiat atorsfnauvar-
put. kingusingnerussukut „Weser“-ip
nålagåta OKalugtupånga ånagtugssau-
jungnaertutut nautsorssutigisimavdlu-
ta iluliarssuarmitugut takugamisigut.
isumaKarsimavoK umavdluta anigui-
naviångitsugut."
Kaertitdluta kångartmeKarpugut
„uvagume åma ånagtugssaujung-
naersorivugut" Neumann nangigpoK.
„umiarssuaK KanoK iliatdlangninguå-
kut napisinauvoic, ardlånilo isumalio-
raluarpugut naperérsimassoK. imaKale
akunerup KerKa migssiliordlugo iluli-
ssamérérsugut malerujugssuarmit ki-
vineKarpugut iluliarssuarmitdlo kå-
ngartineKardluta. magdlip imeterit un-
tritigdlit ardlagdlit nagsataråtigut, i-
luliarssuarmitdlo ungasigdlivugut. ait-
såtdlo aligtornerpagssuartigut imaler-
pugut, tamånale ånåssutigårput. pum-
pit tamaisa autdlartipavut pugtania-
palårdlutalo."
nal. a^kunere 36
nal. akunerine 36-ne umiarssup nå-
lagå Neumann inugtanilo 43 umiar-
ssuarmik ånåussiniartuarput. imaer-
(%up. tugdl. nangisaoK)
HØKA
SUKKERTOPPEN
Kalåtdlit-nunånut tamarmut nagsiuncKarsfnåuput tigunerine akiligag-
ssångordlugit.
arnat jåkå nylonit. ilupaKutig-
dlit, numitartut, nasagdlit sig-
tartugdlitdlo, angfss.: 38—48.
Kalip.: tungujortut tårtut, tu-
ngujortut KaKuårtut, augpa-
Iugtut, Korsuit ......... 59,85
kitilit nylonit, angfss.: 40—44,
Kalip.: tungu jortut tårtut tu-
ngujortut, Korsuit
kravcKångitsut ........ 28,00
kravigdlit ............ 29,85
ikiauutit nylonit, angfss. 38—
44 ............... 12,00-inft
alersit nylonit, merssordlugit
katitåungitsut, igdlugit 3 8,25
nukagpiarKat angutitdlo Kar-
dlå åssigingitsunik akigdlit,
angfss.: 52—96.
pfngussat:
åssilfssat fkussortagkat
.................. 1,75— 7,50
kisitsisit fkussortagkat
.................. 2,75— 975
pfnguautit katitertagkat
.................. 2,75— 4,90
pfngussat Kutdlartartuliat
................. 3,00—16,50
tingmissartussat kåvigtartu-
nik sarpigdlit ......... 7,85
inussat, Kernertut Kauortutdlo
....................... 3,75
inussat atissait atortuilo avdlat
tamarmik.
Dame nylon vatterede vende- jakker med hætte og lynlås fra str. 38—48, farve marine, mel-
lemblå, rød, grøn 59,85
Nylonkitler, str. 40—44, farve:
marine, blå, grøn,
uden krave .. 28,00
med krave 29,85
Nylonunderkjoler, 38—34
fra 12,00
Nylon netstrømper uden søm,
3 nar 8.25
Drenge- og herrebenklæder,
alle prisklasser, str. 52—96.
Herresokletter ... 4,25—6,00
LEGETØJ: Billedlotteri .... 1,75— 7,50
Tallotteri 2,75— 9,75
Puslespil 2,25— 4,90
Drager 3,00—16,50
Flyvere med roterende
vinger 7,85
Ønskedukker, sort og
hvid 3,75
Tøj og andet tilbehør til duk-
ken.
SENDES OVERALT
I GRØNLAND
PR. OPKRÆVNING
BLITSA&
BLITSA - selvhærdende, slid-
stærk og lysægte plastlak, som
tørrer på 2 timer med en smuk,
silkemat overflade. BLITSA gul-
ner ikke, tillader derfor pletre-
parationer og bevarer træets
oprindelige karakter. BLITSA
forenkler vedligeholdelsen og er
en strålende foryngelseskur for
parket- og andre trægulve.
BLITSA — låke maigtåK,
nungutdlajaitsoK Kaumavdluf-
nartordlo, akunerit mardluk
ingerdlaneråne kussanartumik
panertartOK KivdlemeKångit-
sumik. BLITSA sungartfneK
ajorpoK taimåikame kiliomi-
kunut atorsfnauvoK Kissdvdlo
pissusivla pigititardlugo.
BLITSAp avdlångomavérsår-
titsineK OKilisartarpå nater-
nutdlo Kissåssunut nutångor-
saissaKalune.
7