Atuagagdliutit - 09.12.1965, Blaðsíða 12

Ubehagelige rapporter?
Hvorfor siger Udvalgef for Samfundsforskning i Grønland fra!
Det er vel ikke længere nogen ny-
hed i Grønland, at „Samfundsforsk-
ningsudvalget" har bedt om at blive
nedlagt. Anmodningen herom blev
efter sigende sendt til grønlandsmini-
steren i maj men er endnu ikke blevet
officielt besvaret af ministeren. Dog
har Carl P. Jensen vist nok haft en
samtale med udvalgets formand, pro-
fessor Franz From, samt udvalgets
daglige leder, professor Verner Gold-
schmidt.
Jeg skal ikke fordybe mig i sam-
fundsforskningsudvalgets historie —
den forudsættes bekendt — men skal
ganske kort nævne, at udvalget siden
nedsættelsen i 1955 og indtil „arbejds-
løshedsperiodens" begyndelse har af-
givet i alt ni rapporter. Det er ikke
så nemt at vurdere, hvorvidt rappor-
terne er blevet modtaget med skyldig
En rettelse
Skoledirektør Chr. Berthelsen gør
opmærksom på, at der er smuttet en
fejl ind i „Grønlandsposten“s artikel
om anlægsmøderne. Det drejer sig om
en midlertidig ordning, hvorefter man
giver tilbud til elever i ottende og
niende klasse om skolegang i Dan-
mark. I artiklen stod der, at skole-
direktøren ikke ønskede dette forslag
forelagt de politiske instanser. Dette
er en fejltagelse. Skoledirektøren øn-
sker, at forslaget forelægges de poli-
tiske instanser til drøftelse, sådan
som det også fremgår af artiklens
grønlandske del.
hensyntagen til udvalgets kommisso-
rium, der fastslog, at udvalgets op-
gave skulle være „at planlægge og
lede på videnskabelig basis de under-
søgelser, der skønnes fornødne for at
sikre lovgivningsmagten og admini-
strationen et solidt grundlag for det
videre arbejde til fremme af en rolig
og harmonisk kulturel udvikling i
Grønland fra gammelt til nyt“. — I
visse tilfælde har rapporterne vel haft
en vis indflydelse på de politiske be-
slutninger, der er truffet, men i ad-
skillige tilfælde er de politiske beslut-
ninger gået stik imod udvalgets ad-
varsler. Vi kan blot nævne, at udval-
get i sin sidste rapport (den om for-
holdet mellem grønlændere og dan-
skere i Grønland) advarede imod et-
hvert skel, der løb parallelt med
sproglige eller nationale skel. Des-
uagtet fastholdt man fra politisk side
fødestedskriteriet i den grønlandske
lønpolitik. — I øvrigt må man undres
over, at udvalget siden arbejdet med
denne rapport ikke har fået stillet en
eneste ny forskningsopgave. Der hæv-
des jo, at den vakte betydelig mishag
hos embedsmændene i Grønlands-
ministeriet.
At udvalget ikke har fået stillet op-
gaver skyldes i al fald ikke, at der
ikke er alvorlige problemer nok at
tage fat på.
Ved landsrådsmødet i 1963 blev der
da også fremsat ønsker om under-
søgelser vedrørende Øst- og Nord-
grønland, samt om Grønlands ung-
domsproblemer, og ønskerne blev
modtaget med velvilje både af folke-
tinget og daværende grønlandsmini-
ster Garn — men der er intet sket
siden. I den forbindelse må det frem-
føres, at man i Danmark fra både
politisk og videnskabelig side er ind-
stillet på en snævrere kontakt og et
samarbejde mellem forskning og poli-
tik, og at Socialdemokratiet og dets
skiftende grønlandsministre hidtil har
været positivt indstillet over for ud-
valgets arbejde. — Men hvad er da
grunden til samfundsforskningsudval-
gets arbejdsløshed?
Grundene kan være mange; forhold
som i hvert fald undertegnede har
kendskab til, kan have spillet ind.
Jeg har allerede været inde på, at
udvalgets sidste rapport vakte be-
tydelig mishag hos visse (ikke alle)
embedsmænd i Grønlandsministeriet,
og det er heller ikke nogen hemmelig-
hed, at disse embedsmænd fra star-
ten betragtede udvalget med skepsis.
I et interview i Danmarks Radio
for et stykke tid siden gav udvalgets
daglige leder, professor Verner Gold-
schmidt, udtryk for en forståelig bit-
terhed — dog uden med rene ord at
belyse denne bitterheds baggrund.
Skyldes den, at udvalget inderst inde
føler, at dets arbejde har været om-
sonst — at man fra de ansvarlige po-
litikeres side har behandlet proble-
merne uden hensyn til de erfaringer,
som udvalgets arbejde har fremlagt?
Eller er grunden den, at en admini-
stration, bestående af ængstelige,
reaktionære eller bedrevidende em-
bedsmænd, gennem en massiv mod-
vilje har gjort et samarbejde umuligt?
Det er med spænding, at vi følger
sagens videre udvikling. Når man ved,
at forskerne ellers har et forbilledligt
samarbejde med bl. a. Statsministeriet,
Undervisningsministeriet og Kultur-
ministeriet, og at politikerne ønsker,
at forskningsresultater benyttes i den
praktiske tjeneste, virker det helt
uforståeligt, at en gruppe sagkyndige,
der i en lang periode har gjort et
stort og vigtigt arbejde, skal sidde
med hænderne i skødet.
Sagens spegede tråde må snarest
udredes, og fra grønlandsk side håber
vi, at vores mistanke om, at Grøn-
landsministeriet er ved at udvikle sig
til at blive et lukket samfund, hvor
man regner med at kunne klare en
lang række yderst vigtige problemer
på egen hånd, vil vise sig at være
grundløs. Det var jo netop noget så-
dant, man med styrke bebrejdede den
gamle Styrelse. Det skulle nødigt også
kunne lægges ministeriet til last.
Jens Poulsen,
København.
Ikke embedsmændenes
sag alene
Det er snart vinter, og sommerens
rejser er nu forbi. Embedsmænd og
politikere, der i sommermånederne
berejste kysten heroppe, er nu taget
hjem, og de kommer først igen til for-
året, når fuglene begynder at synge.
Kysten heroppe er meget langstrakt,
og den er ikke let at berejse. Kontak-
ten mellem byerne heroppe er derfor
vanskelig, men til trods herfor kom-
mer myndighederne fra Danmark til
byerne og drøfter problemerne med de
lokale embedsmænd.
Om sommeren hører vi tit i radioen,
at denne eller hin embedsmand eller
politiker har været på besøg i den og
den by. Når tiden tillader det, arran-
den kyndige
leverandør
af den rette lastbil og det rigtige tilbehør
Hans Lystrup har alt, hvad De
som motorkører på Grønland har
brug for til bilen, blandt andet...
Parsons snekæder
DEFA elektriske
motorvarmere
kølerjalousier, auto-
matiske og håndbetjente
varmeapparater
solskærme
dæk med snepigge
AC tændrør
AC oliefiltre
AC termostater
originale GM reservedele
Bedford, Vauxhall, Opel m. m.
Vor velassorterede reservedels-
afdeling sørger for omgående
og omhyggelig ekspedition til
Grønland.
Danmarks mest solgte
BEDFORD
de kraftige, økonomiske iastbilerfra 1-7 tons nytte-
last med det store modeludvalg - deriblandt
4-hjulstrukne - mestrer de sværeste transport-
opgaver. Derfor arbejder der også mange Bedford
lastbiler - privat og offentligt - i Grønland, leveret
af Hans Lystrup.
Vor lastbilafdeling har lokalkendskab og giver
Dem gerne uforbindende tilbud. Vi yder Dem til-
lige individuel vejledning i alle spørgsmål ved-
rørende opbygning af hensigtsmæssig vognpark,
kørselsregnskab, kørsel og udrustning. Skriv eller
telegrafer til os.
HANS LYSTRUP
Aktieselskab
Pileallé 5-7 København F.
Telegramadresse: AUTOLYSTRUP, KØBENHAVN
I KLIP HER. |
Ønsker De yderligere
oplysninger om et eller
flere emner så udfyld og
indsend venligst (ufor-
bindende) vedhængen-
de kupon.
T
i
Emne: ..........
Navn: ..........
Stilling: ......
eller virksomhed.
Adresse: .......
geres der et selskabeligt samvær i
forsamlingshuset med de lokale em-
bedsmænd og de folkevalgte i byen.
Grønlænderne har ry for at være et
gæstfrit og venligt folk. Det er glæde-
ligt, at denne gode menneskelige egen-
skab endnu lever i det nye Grønland.
De fornemme gæster og deres følge
bliver mødt med et venligt og under-
danigt smil. Mere kan den jævne be-
folkning ikke gøre, den får jo ingen
lejlighed til at tale med de besøgende
og fremføre synspunkter og ønsker
eller stille spørgsmål.
Vi, som nogenlunde er i stand til at
læse danske aviser og lytte til radio-
avisen, hører, at den og den har væ-
ret i Grønland og efter hjemkomsten
har fremsat udtalelser, der ikke lyder
alt for godt i en grønlænders øren.
Man fristes til at spørge, om udtalel-
serne er inspireret af de samtaler,
som de rejsende har ført med de
lokale myndigheder.
Folk i de nordlige distrikter får
kun besøg udefra i sommermånederne.
Man glæder sig til disse besøg og
håber, at man får lejlighed til at få
svar på en række spørgsmål, som man
ikke er i stand til at forstå. Der er jo
mange heroppe, som ikke er så godt
inde i landets administration. Men
forventningerne bliver sjældent ind-
friet. Gæsterne rejser hurtigt igen, og
den jævne befolkning får ikke lejlig-
hed til at høre, hvad man har drøftet.
Man får ikke at vide, hvad man tæn-
ker sig med hensyn til byens fremtid.
Befolkningen må med spænding vente,
hvad der kommer ud af disse fine
besøg. Man føler, at man ikke har
medansvar for byens udvikling.
Ordet G-60 er efterhånden velkendt
heroppe. Man har indtrykket af, at
G-60 har Grønlands fremtid i sin hule
hånd, men der er ikke mange uden
for politikernes og embedsmænds
rækker, der er klar over, hvad G-60
målsætningen går ud på. Man siger
endog, at det allerede er nødvendigt
at revidere en række planer i G-60
betænkningen.
Hvis jeg ikke husker forkert, så
rejste der folk rundt i byerne for to
år siden for at forklare G-60 arbejdet.
Jeg har måske drømt? Men hvad
hjælper det, hvis disse folk kun be-
søger de byer og steder, som de er
interesseret i at se? Hvad med de
andre byer, som også har problemer?
Den nye tid har bragt meget med
sig. Udviklingen går så stærkt, at det
kniber for de fleste at følge med. Det
bliver endnu vanskeligere at følge
med, så længe alt tyder på, at landets
administration skal være en hemme-
lighed for den jævne befolkning. Skal
vi være tilfredse, når administratorer-
ne på deres rejser kun henvender sig
til de lokale embedsmænd? Dette
smager for meget af en svunden tid,
da embedsmændene alene havde det
afgørende ord. Her tænker jeg ikke
på vore folketingsmænd, der altid
lægger vægt på at høre vælgernes
synspunkter.
Administrationen af Grønland er
efterhånden helt i embedsmændenes
hænder. Den jævne befolkning har
ikke noget at sige. Afgørelserne gem-
mes eller hemmeligholdes, og den al-
mindelige borger bliver ikke oriente-
ret.
Men Grønlands administration må
ikke længere være embedsmændenes
sag alene. Den jævne befolkning må
drages ind i det som medansvarlige
borgere, hvis synspunkter man skal
tage hensyn til. Hvis samarbejdet
ikke skal tage skade, og hvis man i
Grønland ikke skal opleve cubanske
tilstande, må der snarest ske en af-
gørende ændring i landets administra-
tion.
Peter Mørch,
K’utdligssat.
Endnu mere indviklet
Jeg vil gerne påpege et par ejen-
dommeligheder i den nye aldersrente-
ordning. Ifølge den nye ordning får
de aldersrentemodtagere, der bor hos
deres børn, en mindre rente end før,
mens ydelserne til de enlige blev en
lille smule højere. Jeg under de en-
lige, at de nu får større ydelser. Men
er det retfærdigt, at de mange rente-
modtagere, der bor hos deres børn, får
mindre end før?
For mit eget vedkommende kan jeg
sige: Jeg kommer nok over det. Da
jeg fyldte 60, gik jeg ned med 10 kr.
i aldersrente. Jeg håber, jeg går ned
igen, når jeg fylder 70. Hvis man
bliver ved på den måde, vil jeg som
210-årig blive stedt til hvile uden
aldersrente og i det samme kostume,
som jeg havde, da jeg blev født. Det
er også nok meningen med den nye
ordning. Sommetider er folk for kloge
igen.
Marie Hard.
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
■ //
vejr
Del er i diue
m&neder, De mere
end nogenainde har brug
ior en pakke Ga-Jol.
Den lindrer hallen
og giver omg&ende en
friak og behagelig &nde
A/S GALLE A JESSEN
L*v, til du hgl. danthø kof
12