Atuagagdliutit - 09.12.1965, Síða 24

Minkfarmen i NarssaK
Ei grønlandsk-dansk aktieselskab etablerede for et år siden forsøgsvis
en minkfarm i NarssaK. Nu ser det allerede ud til, at forsøget vil lykkes.
I disse dage for et år siden ankom 250 minke til en nyoprettet pelsfarm i
Narssan. Farmen blev etableret med henblik på forsøgsavl for at finde ud af,
om mink kan trives i det grønlandske klima. Nu — et år efter forsøgets start —
ser det allerede ud til, at minkavl kan drives med fordel i de arktiske egne. Den
oprindelige bestand på 250 dyr er blevet mere end fordoblet på knapt et år.
Det var et dansk-grønlandsk privat
initiativ, der gav stødet til etablerin-
gen af forsøgsavlen. Minkfarmen i
NarssaK ejes af et aktieselskab „A/S
NarssaK Pelsavl" med en kapital på
750.000 kr. Halvdelen af denne kapital
er tegnet af danske minkfarmere og
resten af interesserede grønlændere.
Fra starten tegnede KGH sig for den
ene halvdel, men videresælger akti-
erne i Grønland, og der er allerede
solgt mange aktier heroppe. Således
har adskillige fåreholdere benyttet
deres andel fra investeringsfonden og
købt aktier for pengene.
Selskabet har valgt direktør Hans
C. Christiansen som formand i be-
styrelsen. Fåreholder Peter Motzfeldt,
Igaliko, sidder i bestyrelsen som grøn-
landsk repræsentant.
1
MINK ER SLUGHALSE
Den nye minkfarm ligger et stykke
uden for NarssaK på vejen ud til geo-
logernes „Dyrnæslejr". Før minkene
ankom, blev der bygget et stort hus,
der nærmest ligner et pakhus eller en
stor fårestald. Bygningen er ca. 46
meter lang og 14 meter bred. Væggene
og tag består af blanke aluminiums-
plader. Lys kommer der ind gennem
klare plasticplader i taget. Bygningen
er meget solidt opført.
Minkene har hver sit ståltrådsbur
med en lille redekasse. Burene står i
række, og der er plads til over 500
bure. Foran bygningen ligger køkke-
net, hvor foderet tilberedes. Der er
også et lille elværk, der leverer lys
og trækker en hakkemaskine til fiske-
affald.
Mink er nogle slughalse. I starten
brugte man ca. 70 kg foder om dagen.
Det består for det meste af fiskeaffald
fra fabrikken i NarssaK. Resten af
foderet er kraftfoder, der er tilsat
mange slags stoffer. Således får min-
kene tørmælk, havre og masser af
vitaminer. I fabrikken har man ind-
rettet et fryserum, der kan rumme 5
tons affald, der bruges på de dage,
hvor fabrikken ikke leverer friskt af-
fald.
Farmen bruger 1000 kg affald om
måneden. Fiskeaffald er billigt i
Grønland. Det koster 10 øre pr. kg,
mens prisen i Danmark er 50 øre pr.
kg. Farmens personale fanger selv en
del fisk til supplering af det fabriks-
leverede foder.
Minkene har endnu ikke akkli-
matiseret sig. Sidste vinter var der
store temperatursvingninger, og
det kneb for dyrene at tage den
bratte klimaændring. Af den op-
rindelige bestand på 250 dyr døde
de 40 senere. De havde lidt under
transporten, men man mener, at
dødsfaldene først og fremmest
skyldes, at man endnu ikke har
lært at sætte foderet rigtigt sam-
men. Man har derfor anmodet
eksperter om at undersøge, hvilken
fodersammensætning, der er den
mest ideelle under de herskende
klimatiske forhold.
PLANER OM UDVIDELSE
Pasningen af mink giver meget ar-
bejde, især i vintermånederne. Unger-
ne bor sammen, men de voksne dyr
kan ikke være i samme bur. De bider
hinanden og må derfor bo hver for
sig. I NarssaK har man fire forskel-
lige slags mink med hver sin farve.
Den ene slags er helt hvid. Disse dyr
er fuldstændig døve.
Det er meningen at uddanne unge
grønlændere i minkavl. To unge grøn-
lændere er allerede uddannet på dan-
ske minkfarme, der ejes af forsøgs-
farmens aktionærer. Tre andre er nu
klar til at blive sendt på uddannelse.
simpelthen
en bedre kaffe
mN ESCAFÉ
Fru Bruno Andersen med en mink-
unge på skødet.
Der er allerede planer om at ud-
vide pelsfarmen i NarssaK. Grunden
til hal nummer to blev støbt i som-
mer. Den nuværende hal kan knapt
huse den eksisterende bestand. Det er
meningen at udvide bestanden til 1000
stykker, når den nye hal tages i brug
i sommeren 1966.
Man mener, at 200 dyr er nok til at
ernære en familie. Normalt får mink
3—4 unger, men dyrene i NarssaK har
kun fået 2 unger i gennemsnit. Prisen
på skindene varierer stærkt alt efter
kvaliteten og svinger fra 80—300 kr.
pr. skind.
Bestræbelserne for at få de grøn-
landske fiskere til at anskaffe sig
større kuttere til havgående fiskeri i
550 tons frossen torsk
efter 39 døgns fiskeri
Det norske fiskeriblad „Fiskets
Gang" citerer „The Fishing News",
der skriver, at J. Marr and Son’s 1450
tons fryseritrawler „Kirkella" har sat
en ny national rekord blandt skibe af
denne type. Skibet har landet 550
tons torsk efter en 39 døgns tur til
Grønland. Den tidligere rekord havde
Associated Fisheries „Victory" med
524 tons.
Rederen, G. Allan Marr, var hen-
rykt over den store fangst. — Skibet
var absolut fuldlastet, sagde han, men
udtalte også, at de engelske fiskere er
blevet i stand til at pakke mere fisk
i fryseskibe end konstruktionsmæssigt
beregnet.
Omtrent samtidig med, at „Kirkella"
var ved Grønland, opholdt rederiets
„Northella" sig ved Newfoundland,
hvor fangstproblemerne var betyde-
lige. Fangsten blev kun på 370 tons
frossen torsk. Skibet ledte efter torsk
af brugbar størrelse i så lang tid, at
turen varede 64 døgn, hvilket er den
længste tur nogen britisk fryseritraw-
ler har haft.
Bruno Andersenip nulia minkiarKamik
sardliardlune.
Minkavl i Grønland har uden tvivl
en god fremtid for sig. Eksperterne er
af den opfattelse, at minkavl kan dri-
ves i Grønland med særdeles tilfreds-
stillende økonomiske resultater. Der
er masser af foder heroppe i de byer,
der har fabriksanlæg. Man mener, at
der i hvert fald er foder nok til 40
farme i Grønland.
Man venter sig meget af forsøget i
NarssaK. Hvis problemet om foderets
rette sammensætning bliver løst inden
for en overskuelig fremtid, håber man,
at der også i andre byer etableres
minkfarme. Julut.
det isfrie område kan nu allerede
mærkes. Der bygges kun 17 kuttere
i Danmark til levering til næste år
mod 39, der blev leveret i år. Af de 17
kuttere er én på 45 tons, fem på 28
tons, otte på 16 tons og tre på 10 tons.
Derudover er der afsat to 20 tons kut-
tere, der var bestilt af et rederi-
aktieselskab, til grønlandske fiskere.
Af mindre motorbåde er der i år
ansøgt lån til fjorten 22 fods både, ni
20 fods, ni 18 fods og to 14 fods både.
Bådeværfterne i Holsteinsborg og i
Egedesminde er blevet spurgt om,
hvor mange af de mindre motorbåde,
de kan levere. Men da deres kapacitet
er begrænset, er der ingen tvivl om,
at nogle af 22 fods motorbådene skal
bygges i Danmark.
Fuldmægtig I. C. Rasmussen, KGH
i København, har oplyst over for
„SP-Aktuelt“, at de fem kuttere på
28 tons formentlig selv skal sejle her-
op, hvis man kan få mandskab. Fuld-
mægtigen har i øvrigt oplyst, at 10
tons kutterne kommer til at koste
omkring 150.000 kr. stykket, 16 tons
kutterne ca. 300.000 kr. og 28 tons kut-
terne ca. 450.000 kr. Som tidligere om-
talt her i „Grønlandsposten" kommer
45 tons kutterne til at koste ca. 800.000
kr.
Fabriken i NarssaK der leverer hoved- Narssame fabrike neruvkautigssanik
parfen af foderet. angnermik pivfiussartoK.
imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
Musik på
lydbånd
musik
båndinitoK
Vi har mange hundrede, forskellige programmer på lager — alf fra
klassisk musik til pop — i både mono og sfereo.
nipilerssugkaf ardlalingnik untritigdlit åssigTngilsuf uningafitaråvut —
erfniortorssuit eriniåinit nutåliaunerpånut — mono åma stereo.
SEND Kr. 3,30 I FRIMÆRKER OG MODTAG VORT NYESTE KATALOG
frimærkif 3,30 kr. nalingat nagsiuferiaruk, tauva kafalogerpuf nutaunerpåK
pisavai.
AKTUELT NYT LYDBÅND
nipilerssugkat nuånarineKarnerit båndinltut
JULENS MELODIER — LIGE TIL AT
SYNGE MED PÅ — INDLAGT TEKST-
HÆFTE.
jutdlisiutit — ilåginarissat — tugsiutit erinar-
ssutitdlo naKitångordlugit ilautineKarput.
PRISER FRA KR. 39,00.
aké 39,00 kr.-nit
FRODE HERLØV & CO.
BORGERGADE 14, KØBENHAVN K., TLG.-ADR.: SELECTAHERLOEV
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
POUL ANDERSEN A/S
GRØNTTORVET 34
København Valby.
Tlgr. adr.: Groenparken.
Statskonfr. lægge- og spisekartofler en gros.
Import - Export.
17 kuttere leveres
næste år mod 39 i år
En væsentlig nedgang i kutterbyggeprogrammet på grund af overgangs-
ordning til større, havgående kuttere.
24