Atuagagdliutit - 09.12.1965, Page 29

Solsystemets vagabonder
Kometer kan være større end Solen, men har kun en brøkdel af Jordens masse.
Af HENRIK JOHANSEN
København, (RB-special).
I 1577 skrev den højlærde matematik- og teologiprofessor Jørgen Christof-
fersen Dybvad om kometer, at folk burde agte godt på deres forekomst, „da
Herren vil dem der\ed påminde om sin Vrede og kalde dem til Penitens og
Gudfrygtighed.“
Den opfattelse, at kometer og andre ukendte himmelfænomener var jærtegn,
der varslede død og ulykker, var udbredt blandt primitive folkeslag. Moderne
videnskabsmænd ved nu, at kometer er ret fredsommelige vandringsmænd, der
vel selv på deres vej løber mangen en risiko for ødelæggelse, men som ikke
truer nogen af de mere stabile himmellegemer.
Det er dog ganske forståeligt, at
folk har skælvet ved synet af en del
af de kometer, hvis nære passage forbi
Jorden er kendt. Den store komet i
1811 havde således et „hovede", hvis
diameter var halvanden gang Solens.
Til trods for den store afstand fra
Jorden har det været et frygtind-
gydende syn.
Når kometerne trods en størrelse
som denne må regnes for ret ufarlige
for Jordens eksistens skyldes det, at
de rent massemæssigt er yderst ube-
tydelige. Dette ved man fra målinger
af kometbaner og de afvigelser, der
opstår efter passage tæt ved planeter-
ne. Kometens bane bliver kraftigt på-
virket ved et sådant „møde" med sol-
systemets døde kloder, mens plane-
terne støt fortsætter deres bane, som
om ingenting var hændt. Jorden er
således flere gange i moderne tid pas-
seret gennem en komets hale, uden
at man har kunnet registrere noget
som helst.
KOMET MED LANG HALE
Grunden til denne „masse-svaghed"
er, at kometen ikke har nogen fast
masse i vores forstand, men består af
en mængde mindre partikler, næppe
over en centimeter i diameter hver.
Små meteoriter indeholdende kulstof,
kvælstof og metaller er samlet i en
klump, der også indeholder luftarter,
som f. eks. ilt. Men afstanden mellem
dem er forholdsvis stor, som en hånd-
fuld småsten fordelt i et badekar. Der-
for ville et direkte sammenstød mel-
lem Jorden og en komet muligvis re-
sultere i en kraftig meteor-regn, men
bestemt ikke i Jordens ødelæggelse.
En komet består af en kerne, uden
om denne findes et „koma" eller
„hår", som er endnu luftigere end
kernen. Efter sig slæber de fleste
kometer en hale, der kan være større
eller mindre, men som er registreret
helt op til 150.000 millioner kilometer.
Det er store tal, der regnes med, men
halerne er af så ringe masse, at der
nærmest er tale om luftarter.
I KREDSLØB OM SOLEN
Det har i flere hundrede år optaget
videnskabsmænd, hvor disse kometer
på fransk visit kommer fra og hvor
de forsvinder hen. En del har ment,
at kometerne var ganske uafhængige
legemer, der vandrede fra det ene sol-
system til det andet. Men det vides
nu, at kometerne er en del af vores
solsystem, og at de derfor går i en
bane om Solen, blot som oftest endnu
længere ude i rummet end de kendte
planeter.
Kometernes baner er parabel-akser
af yderst forskellig størrelse. Heraf
følger, at en del kometer er „gengan-
gere", der besøger Jordens omgivelser
med faste mellemrum, mens andre
kommer ganske uventet. Det sandsyn-
ligste er, at de fleste nyankomne har
været her før, blot er det så længe
siden, at de aldrig er blevet registre-
ret. Temmelig mange kometer er nem-
lig for små og lyssvage til at kunne
ses med det blotte øje.
Man ved derfor ikke, om f. eks. den
komet, der for nylig med nød og
næppe slap godt fra at strejfe Solen,
har været på vore kanter før. Ikaya-
Seki kometen kan teoretisk set have
en omløbstid på tusinder af år.
MANGE VENDER TILBAGE
De kometer, hvis genkomst kan be-
regnes med nogenlunde nøjagtighed,
har en omløbstid omkring Solen på
3—80 år, men kun én af dem er synlig
for det blotte øje. Det er til gengæld
den mest kendte, nemlig Halley’s
Komet, hvis bane første gang blev
målt og registreret af den engelske
astronom Edmund Halley i 1682. På
baggrund af sine beregninger kunne
Halley fastslå, at den samme komet
havde været observeret helt tilbage
til år 240 før Kristus, samt at det var
denne komet, der stod på himlen un-
der slaget ved Hastings i 1066. Hal-
ley’s Komet er, når den er længst fra
Solen, 35 gange længere væk end
Jorden, og når den er nærmest, halvt
så langt.
Halley’s Komet har en omløbstid på
76 år og er sidst set i 1910, da den
vakte panik og undergangsstemning.
Det varer altså 21 år, før vi igen kan
hilse på den gamle kending.
En del af de kendte, periodiske
kometer er dog forsvundet i tidens
løb. Det er klart, at legemer med en
så ringe masse møder mange farer på
deres vej gennem rummet og ustand-
selig risikerer et ødelæggende møde
med mere kompakte kloder, som det
sammenstød med Solen, Ikeya-Seki
kometen lige netop slap fra med det
væsentligste af sin masse i behold.
Men svækkes en komet for ofte af den
slags „strejfslag" går den til grunde.
Dette skete for Bielas Komet, der
pludselig havde delt sig i to og derpå
ikke lod sig se mere. Denne komets
forsvinden er i øvrigt blevet sat i for-
bindelse med de kraftige, periodiske
meteorfald i Sibirien.
Astronomer anslår, at der findes
omkring 20 billioner kometer. Men de
fleste kommer aldrig Jorden nærmere
end 2—3 lysår, og det er således få
af disse vore fredelige medvandrere
i solsystemet, der nogen sinde giver
sig til kende.
uvdlorissat angalassut
uvdlorissat pamiugdlit seirinermit angnerusinåuput, nunarssuv-
dle angnertussusiata ilåinåtut itdlutik
1577-ime matematikimik teologi-
migdlo professoriussoK kåkagtorssuaK
Jørgen Christoffersen Dybvad uvdlo-
rissat pamiugdlit pivdlugit agdlagpon,
sarKumertarnerat inuit atarKivdluar-
tariairaråt, „tamatumuna Nålagkap
kamangnine erKaisitsissutigissarmago
perKigsimerKUssivdlune mianering-
nerKUSsivdlunilo."
inuiait sujuarsimångitsut akornåne
uvdlorissat pamiugdlit Kilangmilo tu-
pingnartut avdlat saricumertartut a-
junårnigssamik toKumigdlo nåsåju-
ssutut isumaKartarneK siaruarsima-
ssorujugssuvoic. ilisimatut modemeu-
ssut måna nalungilait uvdlorissat pa-
miugdlit tåssaussut årdlerinartorssu-
ngitsumik angalaortut, avnutimingne
aserugaunigssamingnut årdlerinar-
torsiortorujugssugaluartut, kisiåne
uvdlorissanut avdlanut uningaorne-
russunut årdlerinautåungitsut.
påsinardluinarpordle inuit uligtar-
simangmata uvdlorissat pamiugdlit i-
lait nunarssuarmik Kaninguissut ta-
kugångamikik. 1811-me uvdloriaru-
jugssup pamiugdlip „niaKua" seicineK
U/2-eriardlugo silissuseicarpoK. nunar-
ssuarmit ungasigsorssugaluardlune er-
sinarsimaKaoK.
uvdlorissat pamiugdlit taima angi-
tigigaluardlutik nunarssuarmut ulo-
rianarpatdlångitsutut nautsorssune-
Kartarmata pissutauvoK angnertu-
ssuseKarnermikut ardlingnångitdlui-
narmata. tamåna ilisimaneKarpoK ug-
tontardlugit uvdlorissat pamiugdlit
avKutait åmalo uvdlorissat angalassut
avdlat sanericukångamikik avdlångu-
tait ugtortardlugit. uvdlorissat „Kami-
ngassut" taimatut nåpikångamigit uv-
dlorissap pamiugdlip avmitå såkortu-
mik sunerneKartarpoK, uvdlorissatdle
angalassut avmitertik atuåinartarpåt
sumik pissoKarsimångitsutut. taimalo
ukiune kingugdliussune nunarssup ar-
dlaleriardlune uvdlorissap pamiug-
dlip pamiua avKutigissarsimagaluar-
på sunguamigdle malungnartungua-
Karsimanane.
uvdloriaK takisumik pamiulik
„angnertussusikissutsimut" tamatu-
munga pissutauvoK uvdloriaK pamiu-
lik aulajangersimassumik timitaKå-
ngingmat, tåssauvdlunile mikissuarå-
rarpagssuit tamarmik centimeter a-
tauseK inordlugulunit silissusigdlit.
mikissuararpagssuit imaKartut kul-
nerussumigdlunit pamioKartarput, ki-
siåne ugtorneKarsimassut ilåt 150.000
millioner kilometeriusimavoK. kisitsi-
sit angnertugaluaKaut, kisiåne pamiue
silåinåinangajåuput.
seKineK kåvigdlugo
ukiune untritilingne ardlalingne ili-
simatut påsiniaissarsimåput uvdlori-
ssat pamiugdlit tamåko tåkutipat-
dlagtartut sumit pissunersut sumu-
kartarnersutdlo. ilait isumaKarput
uvdlorissat pamiugdlit ingmikordlui-
nartussut uvdloriaKarfingnit avdlanit
avdlanut nugtardlutik. månale ilisi-
maneKarpoK uvdlorissat pamiugdlit
uvagut uvdloriaKarfivta ilagigait, tai-
måitumigdlo seKineK kaujatdlagtaråt,
taimågdlåt uvdlorissanit angalassunit
avdlanit silåinarssuarmitarnerat sivi-
suneruinardlune.
uvdlorissat pamiugdlit avKutait å-
ssiglngitsorujugssuai'nik angissuse-
Karput. tamatuma kingunerå uvdlo-
rissat pamiugdlit ilait tåssaungmata
„tékuteKåtårtut" aulaj angersimassunik
akugtussusilingnik nunarssuavta er-
Kånut pissartut, ilaitdle ilimagineKå-
ngitdluinardlutik tåkutardlutik. ilima-
narneruvordle nutåt amerdlanerssait
suj ornatigut månérérsimagaluartut,
Kangarssuarujugssuardle tåkusimaga-
mik agdlangneKångisåinarsimavdlu-
tik. uvdlorissåme amerdlakulugtut
mikivatdlåramik Kaumanikipatdlåra-
migdlo issåinarmik takuneK ajornar-
tarput.
taimaingmat ilisimaneKångilaK uv-
dloriaK pamiulik Kanigtukut seKiner-
mik avKusåralune aniguerKartoK su-
jornatigut tamånlsimanersoK. uvdlo-
riaK pamiulik Ikaya-Seki kaujatdlag-
kiartortarsorinarsinauvoK ukiune tu-
sintiligpagssuarne.
amerdlasut uteridgtarput
uvdlorissat pamiugdlit tåkuterKing-
nigssåt erKukånersumik nautsorssor-
neKarsinaussut seKinermik kaujat-
dlaiartortarput ukiune 3-nit 80-inut,
kisiåne ilåt atausinaK issåinarmik er-
ssitarpoK. kisiåne tåuna ilisimaneKar-
nerssauvoic, tåssa Halley’s komet, tåu-
ssuma avicutå sujugdlerpåmik ugtor-
neKardlunilo agdlangneKarsimavdlune
tuluit uvdloriarsiortuånit Edmund
Halley-mit 1682-ime. nautsorssugkane
tungavigalugit Halleyp aulaj angersu-
mik OKautigisinauvå uvdloriaK pa-
miulik tåuna Kristusip inungornera
sujorKutdlugo ukiune 240-ne agdlåt
takuneKarérsimassoK, åmalo uvdlo-
riaK pamiulik tåuna Hastings-ime
sorssungnerme 1066-ime Kilangme ta-
kugssausimassoK. Halley’s komet se-
Kinenmit ungasingnerpaugångame nu-
narssuarmingarnit 35-riardlune unga-
singnerussarpoK, Kaningnerpaugånga-
milo agfåinåtut.
Halley’s komet kauj atdlagkiartor-
tarpoK ukiune 76-ine kingugdlermig-
dlo takuneKardlune 1910-me, taimane
ersiortitserujugssuatdlarame silarssu-
ardlo aserulersorineKartitdlugo. tåssa-
lo ukiut 21 Kångiugpata ilisimassato-
Karput tåuna takorKigsinåusavarput.
taimåitordle uvdlorissat pamiugdlit
aulaj angersimassumik akugtussusi-
lingnik tåkutartut ilait ilisimaneKar-
tut tåmarsimåput. nalunångilarme
uvdlorissat taima igssorKartakitsigi-
ssut silåinaKångitsorssuåkut inger-
dlanermingne navianartorpagssuit
nåpitarait uvdlorissanigdlo igssor-
Kaunerussunik nåpitsivdlutik aseru-
gaunigssartik årdlerigiuartariaKardlu-
go, sordlo uvdloriaK pamiulik Ikeya-
Seki Kanigtukut seKinermut apordlu-
ne igssorKartame angnersså piginar-
dlugo. kisiåne uvdloriaK pamiulik
taimatut Kavsinik „aportåsagune" a-
siusinauvoK. Bielas komet taimatut
pisimavoK tåssångåinaK mardlungor-
dlune avigsimagame tauvalo takug-
ssaujungnaerdlune. uvdlorissap pa-
miugdlip tåussuma tåmarneranut a-
tasorineKartarput Sibiriame uvdlori-
ssat anaisa kipissaKåtårtumik nåkå-
ssarnerujugssuånut.
uvdloriarsiortut isumaKarput uvdlo-
rissat pamiugdlit 20 billionit migssi-
liordlugit navssågssaussut, kisiåne a-
merdlanerssaisa Kaumarnup ukiumut
ingerdlavigisinaussåta nalinginik 2—
3-nik nunarssuaK Kaningnerulingisåi-
narpå, taimalo uvdloriaKarfingme i-
ngerdlaoKativta entigsisimårtut ilait
ikigtuinait takutitartuput.
stofimik, kvælstofimik saviminernig-
dlo katerssutdlutik igssorKångorsimå-
put, silåinarnigtaoK imaKardlutik,
sordlo ilt-imik, ingmingnutdle unga-
singatsiartuput, sordlo agssait uliv-
kårdlugit ujarårKat uvfarfingmut sia-
ruartigkat. taimåitumik .nunarssuaK
uvdlorissatdlo pamiugdlit ilåt ing-
mingnut apusagaluarunik Kularnå-
ngitsumik tamåna kinguneKåsaoK uv-
dlorissat anarpagssuisa (meteor) nu-
narssuarmut torarnerånik, kisiåne
nunarssuaK aserornaviångivigpoK.
uvdloriaK pamiulik timitaKarpoK,
timitåtalo avatånipoK „nujai" timita-
mingnit sule suikåunginerussut. a-
merdlanerssait nåinerussumik tang-
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
moldre nlplkinerpån
16—375 HK
FA DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE, som er specielt
egnet til jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummistøtfeleje
omkring forenden af skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang af
skrueakslen samtidig med, at denne understøttes ved kørsel i is.
pingasunik uluterneKarsfnaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, tauva arfangniarnerme, puissiniarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme atordluarsfnaussangnik moforeKalfsautit.
ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussut mana sanaortugkane atorne-
Karput, ingmfkutdlo piniarneKartitdlugit sarpit niaKussåta sujumut isuata-
tungågut silatimikut gumminik lejigdlit pineKarsfnåuput. sarpft taiméitut
akselé nipikitsuararssuput sikusiortitdlunilo gummit lejit akselimut igdler-
sOtéuput.
A/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
Skal De bo
på hotel i
København
Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking,
det moderne hotel i den gamle ramme,
billige vinterpriser, særpris for lang-
tidsophold indtil 1. maj 1966.
Bestil venligst pr. brev eller telegram.
Telegram adr.: Vikinghotel. Telex 9590.
HOTEL VIKING - BREDGADE .65 - MI 4550
ÆNSCHUTZ
salonrifler
Det førende mærke
i Europa
— til disse rifler anbefales ICI patroner
-----KorortOarKanut tåukununga ICI patronit nalerKuneruput
Europame sananeKartartut pitsaunerssait
29