Atuagagdliutit - 29.04.1966, Page 10

Sælkød parteres på fabrikken i Upernavik.
Upernavingme fabrikime neKit utdlinexartuf.
Sælkød fra Upernavik
puissip neKa Upernavingmit
1964-ime ukiarneranit Upernavingme niorKutigssiortoKarsima-
vok puissip nenanik nerititamik tingmissanigdlo nunavtine
atugagssanik
åssilissoK: K’unerséK Rosing
puissip neuå sule kalåtdlit uvagut
nerissagssanut pitsaunerpånut ilauti-
parput. netce måna Kamitigulersima-
vok igdloKarfingne kujasingnerussu-
ne agdliartortiniagaussune. avangnar-
pasingnerussunile sule puisserpagssuit
pissarineTcartarput, pingårtumik ukioic
måna avane piniartoKarfingne puissi-
nik nuånissarsimassorssdvdlutik. ila-
miuna malungnartumik nunarput
puissinigkiartorKilerunartoK.
puissip neKåta nunavtine igdloKar-
fingnut åssigrngitsunut nagsiussunig-
sså ajomakusorsimavoK. avane pini-
artoKarfingmiut pissaKamarpalugtor-
ssuit, aulisartoKarfingmiut puissip ne-
Kigulinguararaut, tikiussissoKatdla-
tuarångat tingutmavigtardlugit. a-
vangnånit neKerpagssuit kujåmut å-
ngusinaussarsimångingmata pissutau-
nerussoK tåssa tåvane puissiniamer-
mik angnermik inutigssarsiuteKarfiu-
ssume sujomåginarmut Kerititsive-
Karsimångingmat.
ukiunile kingugdlerpåne igdloKar-
fingne nugterfiussunitut ama periar-
figssaKalersimåput puissip neKånik
pisinigssamut, Kerititsivigtalingmik si-
nerssortautitåratdlartitdlugo piniarto-
Karfingmiutdlo atausiåkånguanik Ke-
rititsivilerneKaratdlartitdlugit.
Upernavik tamåko KerititsiveKaler-
simassut ilagåt, tåssane puissit nexait
utdlivdlugit xerititdlugit orssordlume
åma nunavta ilainut avdlanut neKai-
latsivfiussunut niorKusiarineKartaler-
simavdlutik, 1964-ime ukiarneranit.
tåjavna tingmiarussanik piligssung-
mat tåvaningmatame ivnat tingmissat
erniorfigssue silarssuarme peKamer-
påt ilait, ama tingmissat nioricusiari-
neKartalersimåput, tåssa agpat mitit-
dlo utdliuteriåinait kisalo tingmissat
Kate tinguilo Kerititat.
Upernavingmile fabrikinguaK ukioK
måna ikuatdlangnikut ajoKusingåtsi-
arneKarsimavoK taimaingmatdlo nior-
KutigssiorneK unigtitariaKarsimavdlu-
ne. månale neriutigineKarpoK iluar-
såunera inersimasinaujumårtoK sapåtit
akunere mardluk Kångiugpata, ting-
miarpagssuinåsit "tåvunga tikeralit-
dlarpata, niorKUtigssiorneK autdlar-
nerKigsinauj umårdlune.
Her ses fabrikken, da branden opsfod. Den materielle
skade anslås fil 60.000 kr.
tåssa fabrike ikuafdlalersoK. tamatumane
60.000 kr.-nik nalexåsangatmexarpox.
ajoxusinex
fjelde, og derfor er det kun naturligt,
at produktionen også omfatter søfugle.
På den lille fabrik i Upernavik pro-
duceres der nu grydeklare alke og
edderfugle, samt frosne fuglebryster
og fuglelever.
Fabrikken led imidlertid betydelig
skade ved en brand i vinter, hvorfor
man har måttet indstille produktionen.
Men man håber at kunne udbedre ska-
derne så meget, at man kan sætte pro-
duktionen i gang påny, når søfuglenes
store forårstræk viser sig ved Uperna-
vik om et par uger.
Også et billede fra Upernavik. Det åma tåssa UpernavingmingånérsoK,
blev faget den dag, da byen for ukiox måna igdloxarfiup helikop-
første gang i år fik besøg af en terimik tikinexarxåmeranit åssilissax.
helikopter.
Siden efterår 1964 er der I Upernavik produceret frossent sælkød og
fuglevildt til det grønlandske marked.
Foto: K'unerséx Rosing
Sælkød er stadig den bedste mad,
en grønlænder kender. Det er efter-
hånden en sjælden vare i udviklings-
byerne ved den sydlige del af kysten.
Men i de nordlige distrikter fanges
der endnu mange sæler. Vinteren
1965—66 har således været usædvan-
lig god for sælfangsten, hvor man op-
levede et sandt sæleventyr i de nord-
lige distrikter. Det ser ud til, at be-
standen af sæler atter er begyndt at
tage til ved Grønland.
Det har knebet med fordelingen af
sælkød i Grønland. Beboerne i fiskeri-
distrikterne savner sælkød, mens der
er overflod af denne eftertragtede
vare i fangerområderne. Den væsent-
ligste årsag har været den, at der ind-
til for et par år siden ikke fandtes
fryserier i de nordlige distrikter, hvor
sælfangst stadig er hovederhvervet.
I de seneste år er der imidlertid
skabt mulighed for, at også folk i
udviklingsbyerne kan købe sælkød,
takket være indsættelsen af det nye
kystskib, der har en betydeligt fryse-
kapacitet, og oprettelsen af små fry-
serier i fangerdistrikterne.
Upernavik er en af de byer, hvor
man har iværksat en produktion af
frossent, parteret sælkød og sælspæk
til det grønlandske marked. Produk-
tionen af sælkød startede i Upernavik
i efteråret 1964. Ved Upernavik lig-
ger nogle af verdens største fugle-
morsø
olieovn
1003
Morsø olieovn 1003 er
forsynet med en luftkon-
troller. Brændstof: Gasolie eller
petroleum. Farve: Olivengrøn med perle-
grå forplade. Højde 92 cm, bredde 54 cm.
dybde 40 cm. Ydelse: 6000 cal./t.
MORSØ STØBEGODS
St. Kongensgade 63 — København K.
Landbrugslotteriet
NY SERIE PÅ 6 MÅNEDLIGE TRÆKNINGER BEGYNDER NU
IALT UDTRÆKKES 39.500 GEVINSTER
TIL SAMLET VÆRDI 5 MILLIONER 41.200 KR.
STØRSTE GEVINST 1/4 MILLION
MINDSTE GEVINST 80 KRONER
Mange bestillinger kunne ikke ekspederes i sidste serie, — men denne
gang er der reserveret så mange sedler, at vi håber at kunne levere alle
ordrer, der indgår omgående. — Når hele sedler er udsolgt leveres 2 halve.
Nuværende spillere vil i disse dage få deres nye sedler sendt mod efter-
krav, ligesom gevinster bliver fremsendt. I denne serie har en spiller i
Holsteinsborg vundet flere tusinde kroner. — Til lykke.
Hele sedler koster kr. 46,00. Halve (*li gevinst) kr. 24.80.
Gevinstfortegnelse efter hver trækning kr. 2,50.
HVIS DE VIL SPILLE MED, MA DE SENDE ORDREN OMG.
De bedes sende mig: Jeg har sendt beløbet
.... stk. lodsedler 1/1 å kr. 46,00 på postanvisning
Jeg ønsker at betale
.... stk. lodsedler 1/2 å kr. 24,80 pr. efterkrav + 2 kr.
porto (streg det ikke
....stk. trækningslister å kr. 2,50 ønskede).
S. N. LARSEN . AUT. LOTTERIKOLLEKTION
Nørrebrogade 1851 - København N.
mod KULDE VARME-LYD
A/S Dansk glasuldfabrikimit igalåmerngit amutdlarnerinik uvsigsausiat Isslmut, klssamut nlpimutdlo pitarnavérsautigissarniåkit
Aktieselskabet
Dansk Glasuldfabrik
(Aktieselskabet for Kemisk Industri)
10