Atuagagdliutit - 18.08.1966, Qupperneq 9

Hvorfor fjernsyn, når
radio ikke kan høres?
I forbindelse med planerne om
indførelse af XV, skriver Nanor-
talik-bladet, „TusardluarnåK":
AFLYTNING af Grønlands Radio i
Nanortalikdistriktet er noget af det
mest umulige man kan tænke sig. Der
er i tidens løb talt en del om, hvordan
man eventuelt kunne dæmpe støjen.
Men gjort noget, har man ikke.
Nu synes det imidlertid helt umu-
ligt — med det perspektiv regerings-
chefen under sin rejse heroppe ser
sagen i: Han er faldet så dybt i op-
gaven, at han deklamerer det ønske-
ligt, at fjernsyn indføres i Grønland.
Det er nøjagtigt som manden, der
begynder at bygge sit hus med skor-
stenen, fordi han er bange for at fryse
ihjel, hvis han ikke får kakkelovnen
til at virke.
Hvis statsministeren i stedet for
kunne foranledige gode aflytningsfor-
hold i radioen — ikke blot i Nanorta-
lik, men i hele Grønland, var et godt
nap taget i oplysningsarbejdet. Der-
efter kunne tænkes på fjernsyn.
I Nanortalik er man aldeles plaget
af loranstationens støj, men det nåede
stats- og grønlands- og kirkeministe-
ren-traditionerne tro-ikke at høre i
denne sommer heller. — Vi vil ikke
blive spor forbavsede, hvis Godthåb
inden 1970 får TV på bekostning af
de øvrige byers investeringsbevillin-
ger.
Grundlaget for
G-60 lønforliget
er nu bristet
I forbindelse med lønforliget mel-
lem Journalistforbundet og Mini-
steriet, skriver GAS’s tidligere
formand Lars Svendsen, i Godt-
håb-bladet „Nungmio“:
At det lønforlig, som blev gennem-
ført af Ebbe Groes var fatalt, er vel
ingen i tvivl om, og at der må skabes
et nyt, kan vel heller ingen være i
tvivl om. Men hovedsagen er, at et
nyt lønforlig eller oplæg til en ny løn-
struktur bør, må og skal skabes af de
grønlandske organisationer eller poli-
tisk.
Hidtil har ingen dansk organisation
blandet sig i den grønlandske lønpoli-
tik, fordi Grønland, som er et udvik-
lingsland, selv skulle søge at løse sine
egne problemer. Man kan være i tvivl
om, hvorvidt det er den rigtige frem-
gangsmåde, men at det er den sunde-
ste, kan vel ingen være i tvivl om.
Da GAS er den af arbejdsmarkedets
parter i Grønland, der først skal for-
handle om lønninger, var det vel na-
turligt, at de søgte at finde en udvej.
At der findes en vej, er jeg slet ikke
i tvivl om, men at jeg ikke her giver
retningslinier, kan man vel ikke for-
tænke mig i. At lige løn ikke kan gen-
nemføres fra den ene dag til den an-
den her i Grønland er vel lige så selv-
følgeligt, som at nedsættelse af ar-
bejdstiden heller ikke kom på een dag.
Når ministeriet for Grønlnand i den
her foreliggende journalistkonflikt vi-
ger fra G-60’s lønstruktur, må det væ-
re indlysende, at grundlaget for løn-
forligets indgåelse er bristet, og GAS
og de øvrige grønlandske organisatio-
ner kan herefter ikke længere være
bundne af lønforliget. Og resultatet
heraf må være, at organisationerne
har krav på, at der optages nye for-
handlinger, som baseres på de resul-
tater, journalisterne har opnået.
Jeg personligt tror, at ligelønspro-
blemet kan løses inden for de næste
5 år. Hvis GAS ikke er i stand til det,
må det løses på politisk plan. Men jeg
tror heller ikke, at det kan løses før,
for i den samme periode under hvil-
ken ligelønsprincippet indføres, skal
der indføres skat, administrationen
skal omlægges m. m.
Strejke er jo et middel, som man
kan bruge for at forsøge at få gen-
nemført sine krav, men — de færreste
strejker får i og for sig noget vellyk-
ket forløb, og i dette tilfælde vil jeg
mene, at såfremt journalisterne havde
vundet denne strejke, ville den i det
grønlandske samfund have gjort mere
skade end gavn. Den ville vælte hele
den opbygningstruktur, som i disse år
begynder at tage form, og den ville
føre Grønland ud i et økonomisk kaos.
I løbet af 5 år vil resultatet af alle de
kurser, der har været afholdt i de
seneste år for arbejderne, det være
sig ufaglærte som faglærte, samt ind-
førelsen af lærlingeloven begynde at
bære frugt i den grønlandske hverdag.
På dette tidspunkt vil tiden være inde
for ligeløn, og det må være en opgave,
som GAS skal kunne løse, hvis dens
ledelse ellers er stærk nok — og det
ville være et smukt resultat for GAS
efter organisationens 15 års virke.
Lars Svendsen.
Braun T1000
universalmodtager
i særklasse
mmmmm
jt »!; jM*:MÉI É*
i
T1000 er den fuldstændigt overlegne modtager for radio og
telegrafi, hvor modtagerforholdene er krævende. Den er ele-
gant og hensigtsmæssigt bygget og er lige velegnet som
stationær radio og som ledsager i båden og på rejsen.
Særlige fortrin og tekniske data
T 1000 bostår af to fuldstændig
adskilte modtagerdele, en for FM
og en for AM (K, M, L), som er
tilsluttet en fælles LF-del.
FM-modtagerdelen
14 kredse: 4 variable HF og
10 faste MF-kredse.
Antenneafstemning.
Støjfri Mesa-transistor AF 106 i
indgangstrinet.
Basiskobling med forstærkningsfaktor.
MF-sugekreds i blandingstrinet
forhøjer MF-selektionen.
Automatisk frckvensregulering med
silicum-diode BA 110.
Elektronisk stabiliseret spænding
for oscillator og forkreds.
Automatisk støjundertrykkelse.
Begrænsning ved ca. 2 jiV.
AM-modtagerdelen
10 kredse- 3 variable HF og
7 faste MF-kredse.
12 overlappende områder (undtaget
et smalt bånd omkring 455 kHz for MF).
Tromleomskifter med guldkontakter
sikrer stof træfsikkerhed og
returnøjagtighed.
Stor følsomhed og god spejl-
selektion på grund af gunstige
LC-forhold i for- og mellemkredse
og optimal tilpasset forkreds.
Automatisk regulering (AVC),
virksom på 2 trin og 1 kreds.
Reguleringen kan omstilles til
manuel regulering.
Til modtagelse af A 1 og SSB er
apparatet udstyret med BFO.
Ved BFO modtagning, blanding og
demodulation med
AM-demodulationsdioden.
Omstillelig båndbredde
(±3,5/±0,9 kHz).
Tonefilter til undertrykkelse af støj.
Elektronisk kortbølgelup.
Antenner
Indbygget svingbar teleskop-
antenne for FM.
Ved AM-modtagelse kan vælges
mellem den indbyggede feirit-
ante nne 130 kHz til 3,5 MHz) eller
tilslutning for udvendig antenne
for alle områder.
Antennetilpasning for udvendig
antenne.
Strømforsyning
12 V indbyggede batterier
(8 + 1 tørelement).
Separat batteri for skalabelysning
(1,5 V tørelement).
Netdel for 24, 12 og 6 V jævn-
spænding og 90— 130 V, 150—240 V
vekselspænding, 50—60 Hz.
Forbrug: ved jævnspænding ca.
3 Watt vod fuld udstyring;
ved vekselspænding ca. 6 Watt.
Bestykning
20 transistorer (1 XAF 106,
5x AF 124, 4XAF 126, 4XAF 127,
2XAC 151,1 XAC 153,1 XAC 151 r,
2XAC153 k); 8 Germanium-dioder
(6XAA 116, 2xAA 119); 1 silicium-
diode (BA 110); 2 Selenstabilisa-
torer (10395, 2,8 St. 10).
I netdelen yderligere: 2 transistorer
(AC 151, AC 153 k), 3 silium-dioder
(1XBZY 85, 2X0310).
Følsomhed
FM: 1,6 |uV/26 dB, begrænsning 2 pV;
KB 1:15 pV/10 dB;
KB 2:10 (j.V/10 dB;
KB3-8:6pV/10dB;
MB: 7 uV/10 dB;
LB: 7 pV/10 dB.
Spejlselektion
KB 1: 20 dB; KB 2: 25 dB;
KB 3: 35 dB; KB 4: 40 dB;
KB 5: 44 dB; KB 6: 44 dB;
KB 7: 56 dB; KB 8: 60 dB;
MB 1: 66 dB; MB 2: 76 dB;
LB: 80 dB.
Betjeningselementer
Separat svinghjulsdrev for
AM og FM.
Batterikontrol og stationsindstilling
med drejespoleinstrument.
Kortbølgelup; Manuel følsomheds-
regulering (kan kobles fra);
BFO regulering; Båndbredde-
omskifter: smal-bred. Tonekontrol;
Tale-musik omskifter.
Trykknapper for AM og FM,
gram/bånd.
AFC/Ferrit antenne.
Kanalomskifter.
Pejleadapter
Adapteren er nødvendig
for tilslutning af krydspejleren
til T 1000. Med forskellige
omskiftere kan der vælges mellem
almindelig radiomodtagning
og pejling, pejleminimum og en
sammenligningsspænding
samt retningsbestemmelse.
Krydspejleantenne
Denne er udstyret med to
ferritstave. Fordelen ved
krydspejleprincippet er en hurtig
pejling og væsentlig nemmere
retningsbestemmelse.
Pejlekompas
Sammen med krydspejleren udgør
kompasset et komplet
pejleanlæg. I en prisme kan
pejleretningen direkte aflæses.
I den rørformede underdel
er indbygget et batteri til belysning
af kompasskalaen.
LF-del
Push-pull udgangstrin ca. 1,5 W,
70-15.000 Hz (±3 dB).
Toneregulering.
Tilslutning for hovedtelefon,
ekstra højttaler, grammofon og
båndoptager
(optagelse og gengivelse).
Stor højttaler (9X15 cm),
11.000 Gauss.
Braun T1000 koster på Grønland kr. 2.295. (Pris i Danmark kr. 3.280). Ønsker De mere
grundige oplysninger, så rekvirer brochure - eller køb bogen »T1000«, der koster kr. 18.
BRflUfl
Braun Electric a-s
Poppelgårdvej 11,
København, Søborg
Telex 5015
Telegramadresse INTERBRAUN
9