Atuagagdliutit - 18.08.1966, Blaðsíða 11

G RØN LAN OS POSTEN
akissugss. åncigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnemenf
Løssalgspris .......
pissartagaKarneK uk.
pisiarineKarnerane
kr. 37,50
kr. 1,50
kr. 37,50
kr. 1,50
Nungme sinerissap
kujatdliup naKiteriviane
na.Kitigk.at
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Utilstrækkelig investeringsplan
J F. — På det ordinære landsråds-
møde, der åbner den 22. ds., skal hele
investeringsplanen genoptages til be-
handling. Hidtil har man i planlægnin-
gen fulgt G-60-betænkningen som en
ufejlbarlig rettesnor. For visse plan-
læggere er denne betænkning blevet
en slags bibel, hvis ord man ikke kan
ændre. Koncentreret udbygning af
åbentvandsbyerne på bekostning af
andre byer er stadig det vigtigste
punkt, og der er sikkert ikke ret
mange grønlandske politikere, som
fuldt ud går ind for dette program.
Forudsætningerne for gennemførel-
sen af G-60-planen er endnu langtfra
til stede. De seneste års udvikling har
allerede vist, at det er forbundet med
enorme problemer at samle Grøn-
lands lille befolkning på det udstrakte
kystområde i fire udviklingsbyer. Et
livligt samkvem mellem byerne og
yderdistrikterne er endnu ikke skabt.
Kysttrafikken, der giver mulighed for
udveksling af varer mellem byerne,
må udbygges kraftigt, før G-60-planen
kan blive en realitet.
G-60-planen er ikke ufejlbarlig, den
har som så meget andet planlægnings-
arbejde sine mangler og svagheder.
Det ser således ud til, at G-60 ikke
har lagt megen vægt på udviklingen
af et selvstændigt grønlandsk er-
hvervsliv.
„Grønland af i dag kan ikke siges
at have noget egentlig samfund, det
er vel nærmest en „institution", hvor
befolkningen tager del i arbejdet som
arbejdere og funktionærer", skriver
den tidligere U-lands-udsending og
direktør for Jydsk Teknologisk Insti-
tut, Paul Marschall, der har besøgt
Grønland for et par år siden. Og han
fortsætter: „Der må skabes mulighe-
der for, at den grønlandske befolkning
selv kan finde veje til produktionsliv,
og meget tyder på, at de kan, hvis de
får mulighederne. De såkaldte grøn-
landske mestre synes i dag at være
ganske afhængige af GTO og KGH
som en art „fæstere". Af dette for-
hold udvikles ikke noget egentligt
selvstændigt erhvervsliv".
Grønland har en fiskeriproduktion
til eksport, men der findes i dag ikke
nogen produktion, der tager sigte på
et grønlandsk hjemmemarked. Dette
er en skæv udvikling. Sålænge penge-
ne ikke bevares i omløb i landet selv,
kan der ikke blive tale om et selv-
stændigt erhvervsliv.
Det bliver svært — formentlig endda
umuligt — at gøre så vitale spørgsmål
for Grønlands udvikling gældende i
den nuværende 5-års investeringsplan
uden at sprænge beløbsrammen. Men
i de kommende investeringsplaner må
man først og fremmest tage sigte på
skabelsen af et selvstændigt grøn-
landsk erhvervsliv. Dette er en forud-
sætning for at gøre Grønland til et
moderne samfund.
En anden ting, der trænger sig på,
er udbygningen af transithavne. —
Klagen fra K’utdligssat fornylig om
ødelagt frugtforsyning viser, at tran-
sithavne har deres berettigelse. KGH’s
praksis med at lade et enkelt stort
skib forsyne Godthåb viser også, at
udviklingen bør gå i den retning.
Beløbsrammen for den nuværende
investeringsplan står fast, men der
skulle ikke være noget i vejen for, at
landsrådet foretager ændringer i
posteringerne. Uddannelsen og folke-
oplysningens fremme er i dag to store
spørgsmål, hvis snarlige løsning er en
betingelse for en balanceret og lykke-
lig udvikling i Grønland. Disse to ting
må landsrådet lægge vægt på, når
rådet i denne samling genoptager be-
handlingen af investeringsplanen.
pilerssårusiorneK namångitsoK
J. F. landsrådip pissusigssamisut a-
tautsiminigssåne augustip 22-åne ang-
marneKartugssame, aningaussalinig-
ssamik pilerssårut tamåkerdlune
sangmineKarKigtugssauvoK. månamut
pilerssårusiornerme G-60-ip isuma-
liutigsslssutå kukujuitsutut maligta-
rineKartarsimavoK. pilerssårusiortut
ilaisa isumaliutigssissut tåuna bibili-
tungajak oKausertai avdlångortine-
Karsinåungitsutut isumaitarfigilersi-
mavåt. igdloKarfit avdlat mingneru-
titdlugit, igdloKarfit sikussångitsu-
nitut angnertumik agdliartortiniagau-
nerat sule pilerssårutaussut pingår-
nerssaråt, tamånalume kalåtdlit po-
litikerit amerdlanerit akuerssorunar-
påt.
G-60-ip pilerssårutåta piviussu-
ngortineKarnigssånut tungavigssat ta-
måkerdlutik pilersineKarKajarsimå-
ngitdlat. ukiune kingugdlerpåne ine-
riartornerup takuterérpå ajornartor-
siutigssat KanoK agtigissut, nunavta
inungue sineriagssuarme isorartoKi-
ssumitut igdlOKarfingnut sisamanut
agdliartortiniagaussunut katerssor-
niaråine. igdloKarfit, åmale sinerissa-
me isordliussunitut akornåne ilua-
rnérsumik atåssuteKartitsineK sule a-
nguneKarsimångilaK. sinerssorneK, ig-
dloKarfit akornåne niorKutigssat taor-
seråuneKarnigssanut periarfigssaKa-
lersitsissoK, angnertumik piorsaivfigi-
ssariaKarpoK, G-60-ip pilerssårutå ti-
hutalerneKarsinåusagpat.
G-60-ip pilerssårutå kukujuitsungi-
laK, amaliuna pilerssårusiatut avdla-
tutdle amigauteKartoK sångéKuteKar-
tordlo, taimatutdlo påsinarsorinarpoK
G-60-ip pingårtipatdlårsimångikå nu-
navtxne inutigssarsiornermik nang-
minerssortumik ineriartortitsinigssaK.
„Kalåtdlit-nunåta inue uvdlumikut
OKautigineKarsinåungitdlat avdlane
Påsingnigtarnertut inoKatigiussut. Ka-
låtdlit-nunåt åssersutariaKarneruvoK
„sulivfeKarfigtut", inue sulissartutut
atorfiligtutdlo suleKataussutut," tai-
matut agdlagpoK nunanut kinguarsi-
massunut autdlartitaussarsimassoK,
Jyllandime teknologisk institutime di-
rektøriussoK Paul Marschall. tåuna
sujornåk nunavtinisimavoK påsissag-
ssarsiordlune, nangigpordlo: „såriar-
figssaKalersitsissariaKarpoK kalåtdlit
nangminérdlutik niorKutigssiornermik
pilersitsisinaulernigssånut, ilimanar-
dluinarpordlo taimailiornigssamut sa-
pisångitsut periarfigssaKalersineKaru-
nik. kalåtdlit mesterinik taineKartar-
tut uvdlumikut GTO-mut KGH-mul-
dlo atéssuteKånguatsiaKaut, tåukunå-
nga kivfaussutut issigissariaKarne-
ruvdlutik. pissutsit taimåititdlugit ka-
låtdlit akornåne nangminerssortumik
inutigssarsiornerånik pilersitsissoKar-
naviångilaK."
nunavtine uvdlumikut aulisagkanik
nunanut avdlanut niorKutigssiorne-
KarpoK, nunavtinile atugagssanik ni-
orKutigssiortoKångilaK. tamåna ineri-
artorneruvoK eKungassoK. aningau-
ssat nunavtine nangminerme kåviti-
neKalingigpata inutigssarsiornermik
nangminerssortumik pilersitsissoKar-
sinåungilaK.
ajornakususaKaoK — imaKalume a-
jornardluinåsavdlune — nunavta ine-
riartortineKarneranut aperKut taima
pingårtigissoK piviussungortiniåsav-
dlugo, ukiune tatdlimane tugdlerne
aningaussalissutigssat sipusångikåine.
sujunigssamile pilerssårusiortarnig-
ssane tamanit sagdliutdlugo anguniar-
tariaKarpoK nunavtine inutigssarsior-
nermik nangminerssortumik pilersit-
sinigssaK, tamåname apei'Kutauvdlui-
narpoK nalivtine inoKatigingnik nu-
tåliaussunik pilersitsinigssamut.
aperKut avdla pissariaKartoK tåssa
umiarssualivingnik nioncaiviussugssa-
nik pilersitsinigssaK. paormat aseror-
simassut Kanigtukut K’utdligssanit
målårutigineKarmata, tamåna takutit-
sivoK umiarssualivit niorKaiviussar-
tugssat pissariaKartineKartut, KGH-
ivdlo umiarssuarmik atautsimik angi-
sumik Nungmut pajugtitsissalernera
erssersitsivortaoK, pilersuineK suju-
nigssame taimatut ingerdlåtariaKar-
tOK.
ukiune tugdligssane tatdlimane ani-
ngaussalissutigssat amerdlåssusigssåt
aula j angerérsimavoK, a j ornaKutigssa-
Karnaviångilardle aningaussat sunut
atortineKarnigssåt landsrådip avdlå-
nguteKartitsivfigisagpago, iliniartitau-
neK Kåumarsainiarnerdlo uvdlumikut
suliagssaulersimåput angnertut, piår-
tumik isumangnaerneKarnigssåt aper-
KutaulersimassoK OKimaeKatigigsåri-
ssumik nunavtine ineriartortitsinig-
ssamut. tåuko mardluk landsrådip pi-
ngårtitariaKarpai aningaussalinigssa-
mik pilerssårut OKalusererKileruniuk.
Dødsfald
Erling Høegh opstiller ikke
Trak sig (ilbage „af hensyn fil familiefreden", da Oluf Høegh over-
raskende besluttede af lade sig genopstille.
En af favoritterne til posten som
det kommende landsråds valgte for-
mand, kommunalbestyrelsesformand,
pastor Erling Høegh, Julianehåb, har
overraskende trukket sit kandidatur
ved landsrådsvalget tilbage.
Det skete under en kort, let pinlig
disput via Radioavisen mellem ham
og hans bror, landsrådsmedlem, instal-
latør Oluf Høegh, der uventet med-
delte, at han agtede at lade sig gen-
opstille til landsrådet.
Siden Erling Høegh ved landsråds-
valget i 1963 „overlod" sit medlems-
skab til Oluf Høegh, har det været
den almindelige opfattelse, at der
mellem brødrene Høegh bestod en af-
tale om, at Oluf Høegh skulle vige
pladsen, når Erling Høegh fandt tiden
inde til at vende tilbage til lands-
rådet.
Tiden var ganske åbenbart inde nu,
hvor landsrådet for første gang selv
skal vælge sin formand, og det kom
derfor ikke som nogen overraskelse,
da Erling Høegh i forsommeren med-
delte, at han agtede at lade sig opstille
til landsrådet med sin bror som første
suppleant. Oluf Høegh ønskede den-
gang ikke at kommentere denne be-
slutning.
Det kom som en bombe, da Oluf
Høegh i begyndelsen af august erklæ-
rede, at han agtede at lade sig gen-
opstille. Mange vælgere havde opfor-
dret ham dertil, og han fandt det rig-
tigst at følge vælgernes ønske, udtalte
han. På spørgsmålet, om han mente,
hans kandidatur ville mindske brode-
rens valgchancer, svarede han, at poli-
tik og familieskab var to forskellige
ting, der hverken kunne eller måtte
sammenblandes. Spørgsmålet, om han
Pastor Erling Høegh.
ikke med sin beslutning berøvede
landsrådet et udpræget formandsemne,
besvarede han med, at det var lands-
rådsmedlemmerne og ikke vælgerne,
der skulle udpege formanden.
Dagen efter offentliggørelsen af
Oluf Høeghs beslutning meddelte
Erling Høegh, at han trak sig tilbage.
I en udtalelse til Radioavisen erklære-
de han:
„Det har altid været sådan i de 50-
60 år, familien Høegh i Julianehåb
har beskæftiget sig med politik, at
politikken aldrig måtte ødelægge det
gode forhold mellem familiens med-
lemmer. Det er en tradition, som må
og skal fortsætte, og derfor overlader
jeg min bror kandidatposten og ønsker
ham lykke til".
Erling KinigagssangortmiangilaK
landsrådip sujuligtaissugssåtut piu-
kuneKartut ilåt, kommunalbestyrelsip
sujuligtaissua, palase Erling Høegh,
tupåtdlautigineKartumik tunuarpoK
landsrådimut Kinigagssångortiniar-
nerminit.
tamåna radioavisikut tusardliune-
KarpoK, nukå landsrådimut ilaussor-
taK Oluf Høegh, nalunaermat lands-
rådimut KinigagsséngorterKingniar-
dlune.
1963-ime Kinersinerme Erlingip
nugke Oluf savssartingmago isuma-
KartoKarsimagaluarpoK Oluf tunuaru-
mårtoK Erlingip pivfigssångorsorig-
Installatør Oluf Høegh.
Hallo København
Fra omkring den 1. oktober etableres radiotelefonforbindelse mellem
Godthåb og København.
Fra omkring den 1. oktober i år
regner man med, at en kommerciel
telefonforbindelse vil etableres mel-
lem Danmark og Grønland. Den ny
radiotelefonforbindelse vil i første
omgang kun give danske abonnenter
forbindelse med abonnenter i Godt-
håb, Færingehavn og Kook-øerne.
Først når VHF-kæden langst kysten
er etableret vil det blive teknisk mu-
ligt at få abonnenenter i andre byer
på ledningen.
GTO er nu igang med arbejderne
til VHF-kæden. For et par år siden
gennemførtes et forsøg med en provi-
sorisk kæde mellem byerne Frede-
rikshåb og Jakobshavn.
Forbindelsen etableres over radio
og til formålet anvendes en 10 kw-
sender i Skammelbæk. Denne sender
vil formentlig i begyndelsen af 1967
kunne blive erstattet af en 30 kw-
Fuldmægtig Ove Holm, Bolig- og
Erhvervsstøttekontoret i Godthåb, døde
den 10. august på Landshospitalet i en
alder af knap 50 år. Dødsårsagen var et
kraniebrud, han få dage forinden havde
pådraget sig ved et styrt ned ad en trappe
i sit hjem.
Ove Holm var uddannet civiløkonom og
blev i 1952 ansat i statsministeriets grøn-
landsdepartement. Han udsendtes da til
Holsteinsborg, hvor han gjorde tjeneste
dels ved skibsværftet, dels på kæmner-
kontoret, en del af tiden som fungerende
kæmner. I 1955 kom han til Godthåb, hvor
han en overgang ligeledes fungerede som
kæmner. Ved oprettelsen af Bolig- og
Erhvervsstøttekontoret i marts 1957 fik han
overdraget kontorets daglige ledelse, og
i 1962 udnævntes han til fuldmægtig.
tOKUSSOK
fuldmægtig Ove Holm, Nungme bo-
ligstøttep åma erhvervstøttep agdlag-
fiane atorfilik, toKuvoK augustip 10-
åne 50-ingajangnik ukioKardlune. tor-
Kutigå igdlumingne tungmerKatigut
nåkardlune avaorsimagame Karatser-
fine aserordlugo.
Ove Holm nautsorssuserinermik
ingmikut iliniarsimavoK 1952-imilo a-
torfinigdlune Grønlandsdepartementi-
me. kingorna nunavtinukarpoK Sisi-
miunut pivdlune, sulivdlunilo ilåtigut
amutsivingme ilåtigutdlo kæmnere-
Karfingme, åma kæmnerimut taortau-
simavdlune. 1955-ime Nungmut pivoK,
tåssanisaoK kæmnerimut kingorårtau-
simavdlune. martsime 1957 boligstøt-
tep åma erhvervstøttep agdlagfeKar-
ria pilersineKarmat tåssane sujuler-
ssuissulerpoK, 1952-imilo fuldmægti-
gingortineKardlune.
ilagkuminartorssugame Ove Holm
tamanit nuånarissaoKaoK, tåssångåi-
nardlo pérunerane suleKatainit ilisa-
ringnigterpagssuinitdlo maKaissine-
Kartugssauvdlune.
pago landsrådimut utenringnigssaK.
måna landsrådip sujuligtaissugsså-
nik KinersineKartugssångormat isu-
maKartoKarsimagaluarpoK Erling sav-
ssarKingniåsassoK, tupåtdlautigine-
Karsimångilardlo Erling upemåK na-
lunaermat landsrådimut Kinigagsså-
ngortiniardlune nugke sivnissugssa-
ralugo. nalunaerut måna taimane
Olufip navsuiauteKarfigiumasimångi-
lå.
uisåtdlautigineKarpordle augustip
autdlartinerarie Oluf nalunaermat Ki-
nigagssångorterKingniardlune, Kiner-
sissungOK amerdlaKissut kåmagtorsi-
mangmåne. aperKutigineKarmat anga-
jume Kinigausinaunigsså tamatumuna
akornusisanerine, Oluf akivoK politik
ilaKutaringnerdlo kåtuneKartariaKå-
ngitsut, aperKutigineKarmatdlo Kini-
gagssångortinermigut landsråde su-
juligtaissugssarKigsumik ånaissaKarti-
sanerine, akivoK Kinersissut pinatik
landsrådivdle nangmineK sujuligtai-
ssugssaK torKåsagå.
nugkame Kinigagssångortiniarner-
minik nalunaernerata aKaguane Er-
ling radioavisimut OKauseirarpoK Ki-
nigagssångortiniarnerminit tunuåinar-
dlune, imatutdlo oKauseKardlune:
— ukiune 50—60-ine ilaKutarit
Høeghikut K’aKortume politikimut
tungassumik sulisimaneråne imåisi-
mavoK sianigineKartarsimavdlune i-
laKutarlssuseK politikimit aserorne-
KångisåinåsassoK. tamåna nangine-
KartariaKarpoK, taimåitumigdlo Ki-
nigagssångortitaunigssaK nugkavnut
tuniupara kigsautdluardlugulo.
KELVIN HUGHES
Transistorradar type 17
Eneagent for Danmark
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33 — København K
Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258
Telegram: DARIOSE
RADIO SERVICE
v/ H. Rasmussen, Sanatorievej
JULIANEHÅB
O. Winstedt, GODTHÅB. Tlf. 1133
Telegramadr.: RADIOSERVICE.
sender. Modtagerudstyret etableres på
Reersø Radio, og der vil i første om-
gang blive tale om en telefonkanal.
Der vil dog hurtigt være mulighed
for udvidelse til to kanaler.
Det vil imidlertid ikke blive muligt
at ringe til Danmark døgnet rundt.
Man er indstillet på, at der kun skal
være åbent for trafik en del af dagen.
Formentlig vil telefonforbindelsen
blive holdt åben i tidsrummet 9.00—
20.00 grønlandsk tid, svarende til
13.00—24.00 dansk tid.
sukulugssak pitsaokatckångitsok
Kivdlålugrtumik pulik
avdlanit mardloriåumik ivseKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
si^ungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarklme sukUlugssaliorfit angnersåt
tuberkulose aklonlaidlugo sullniartut fapersersukif
•fr ☆ ☆ RADlGKUT festblanketit atordlugit
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fr -fr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
11