Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 106-iaf sisamångorneK 24. november 1966 Nr. 24
Regeringen Krag fortsætter
Der er nu socialistisk flertal i det danske folketing med ialt 89 mandater,
mens de borgerlige partier tilsammen opnåede 86 mandater.
nålagkersuissut Kragimik
Kutdlersagdlit nangisaput
socialistit mana folketingime amerdlanerssaulerput katitdlugit
89-inik ilaussortanardlutik, borgerlige partitdle katitdlutik 86-
inik ilaussortaKalerdlutik
Regeringen Krag fortsætter efter re-
kordvalget i Danmark, der med en
stemmeprocent på 89,5 nåede på højde
med den hidtil største valgdeltagelse i
1943. Det blev et nederlag for de bor-
gerlige partier. Statsminister Krag har
orienteret kongen om situationen om-
kring valget og har udtalt, at den so-
cialdemokratiske regering ønsker at
fortsætte trods tilbagegang. Det bety-
der, at kildeskatten uden fradragsret
vil blive gennemført. Valgets resul-
tat viser, at folketingsvalget i Grøn-
land og på Færøerne ikke vil få no-
gen betydning for regeringsdannelsen.
De socialistiske partier har nu et
klart flertal i folketinget med i alt
89 mandater. De borgerlige partier har
tilsammen opnået 86 mandater. Val-
gets største sejrherre blev Axel Lar-
sen, hvis socialistiske folkeparti fik
20 mandater, en fremgang på 10.
FOLKETINGETS SAMMENSÆTNING
Sammensætningen i det danske fol-
keting efter valget bliver således:
Socialdemokraterne fik 69 mandater
mod 76 i det gamle folketing. Det er
en tilbagegang på syv mandater. So-
cialdemokraterne fik 1.070.043 stem-
mer. Det er 38,3 procent af stemmerne,
altså lidt over en trediedel af vælger-
skaren, og det er for socialdemokrater-
ne en tilbagegang på 3,6 procent.
Også i Grønland kommer spørgs-
målet om skatter til at spille en vigtig
rolle i forbindelse med folketingsval-
get. Dette spørgsmål gjorde også ud-
slaget i sydkredsen ved valget til Fol-
ketinget i Grønland for to år siden.
Nikolaj Rosing, der var imod indfø-
relsen af direkte skatter, sejrede over
sin fætter Ulrik Rosing, der ønskede
afskaffelse af fødestedskriteriet og
samtidig indførelse af direkte skatter.
Nikolaj Rosing og Ulrik Rosing hol-
der stadig fast ved deres synspunkter
fra for to år siden. På det offentlige
valgmøde i Godthåb, der blev udsendt
i radioen, udtalte Nikolaj Rosing, at
indførelsen af direkte skatter på nu-
værende tidspunkt vil betyde døds-
stødet for privatiseringen i Grønland.
Nikolaj Rosing fandt det meget vig-
tigt, at folk heroppe gennem øget op-
lysning blev gjort bekendt med begre-
bet skatter, inden man tager det af-
gørende skridt i dette spørgsmål. Han
oplyste, at indførelsen af ligeløn efter
beregningerne var anslået til at koste
staten 20-25 miil. kr. årligt. I betragt-
ning af Danmarks økonomiske situa-
tion i dag mente Nikolaj Rosing ikke,
at man på nuværende tidspunkt kan
forsvare indførelse af ligeløn.
LIGELØN OG SAMME PLIGTER
Ulrik Rosing fandt, at den anslåede
merudgift ved indførelse af ligeløn var
ingenting i forhold til, hvad den løn-
mæssige forskelsbehandling kan kom-
me til at koste menneskeligt.
Inuit-partiet tror ikke, at indførelsen
af direkte skatter vil slå grunden bort
under Grønlands økonomi. Vi kræver
afskaffelse af fødestedskriteriet og
dermed indførelse af ligeløn, men vi
kræver også, at alle danske borgere i
Grønland skal have samme pligter, er-
klærede Ulrik Rosing.
Inuit-partiets kandidat efterlyste en
ny kurs i grønlandspolitikken. — De
seneste års udvikling viser, at G-60
politikken på mange områder ikke
længere er tidssvarende, udtalte han.
G-60 politikerne har utallige gange
skuffet den grønlandske befolkning.
Mange afgørelser, der er truffet af
Grønlandsudvalget af 1960, er præget
af ufatteligt snæversyn. Det gælder
blandt andet befolkningspolitikken, og
Det radikale Venstre får 13 manda-
ter i folketinget mod 10 i det gamle
ting. Det er en fremgang på tre man-
dater. Det radikale Venstre fik 203.257
stemmer. Det er 7,3 procent af stem-
merne, en fremgang på to procent.
Det konservative Folkeparti får 34
mandater i det nye folketing mod 36
i det gamle. De konservative fik 522.051
stemmer, eller 18,7 procent, det er en
tilbagegang på 1,4 procent.
Venstre fik 35 mandater i det kom-
mende folketing. Det er en tilbage-
gang på eet mandat. Venstre fik ialt
539.237 stemmer, eller 19,3 procent af
vælgermassens stemmer. Det er en
tilbagegang på halvanden procent.
Socialistisk Folkeparti har fordoblet
sine mandater i det danske folketing
og er valgets egentlige sejrherre. SF
har nu 20 mandater i tinget, imod 10
i det gamle folketing. Ialt fik Socia-
listisk Folkeparti 304.243 stemmer, el-
ler 10,9 procent af stemmerne. Det er
en fremgang på 5,1 procent.
Liberalt Centrum har ligeledes for-
doblet sine mandater i folketinget.
Partiet får fire mandater imod to i
det gamle folketing. Partiet fik ialt
68.950 stemmer. Liberalt Centrum var
ikke repræsenteret ved valget i 1964,
men opstod som et udbryderparti af
partiet venstre.
Danmarks kommunistiske Parti op-
nåede heller ikke ved dette valg re-
det gælder ikke mindst fødestedskri-
teriet. Fødestedskriteriet er blevet
symbolet på en hel befolknings umyn-
diggørelse. Det skal væk, jo før des
bedre, sluttede han.
ET UDDANNELSESKRITERIUM
En spændt situation er nu opstået
i forbindelse med valget i Grønland,
efter at pastor Erling Høegh, der var
en svoren tilhænger af fødestedskrite-
riet, nu stiller og ønsker fødestedskri-
teriet erstattet med et uddannelseskri-
terium. Pastor Høegh har fået to or-
ganisationsfolk som suppleanter, nem-
lig arbejdersammenslutningens for-
mand OdaK Olsen og tidligere formand
for fanger- og fiskersammenslutningen
Mikael Heilmann. De to organisations-
folk er også tilhængere af fødesteds-
kriteriet.
Erling Høeghs valgtale gav det ind-
tryk, at han ønsker en „egentlig" parti-
dannelse i Grønland fremmet, nemlig
en partidannelse, der bygger på de
forskellige erhvervsgruppers interes-
ser. Erling Høegh appellerede til orga-
nisationsfolkene og mente, at man må
styrke organisationernes indflydelse
ved at disse får repræsentanter i
KGH’s og GTO’s tilsynsråd.
OPPOSITIONEN HAR CHANCE
Bortset fra de nævnte afvigende
synspunkter var alle kandidater enige
om, at uddannelse må fremmes mest
muligt, at fiskernes kår må forbedres
og at boligbyggeriet må intensiveres.
Valget i nordkredsen
anses nu for afgjort
Det er nu så godt som givet, at val-
get i nordkredsen er afgjort. I dag kl.
12 udløber fristen for kandidatanmel-
delser. Hidtil er der ikke anmeldt
modkandidat mod Knud Hertling, der
genopstiller i nordkredsen. Knud
Hertling fik 2490 stemmer ved folke-
tingsvalget for to år siden. Det er for
anden gang, at et folketingsvalg i
Grønland bliver afgjort uden afstem-
ning. Avgo Lynge blev valgt uden af-
stemning ved valget i sydkredsen i
1957.
Siatsminister Jens Ofto Krag
præsentation i folketinget, idet par-
tiet gik tilbage med en halv procent.
Partiet fik ialt 21.536 stemmer eller
0,8 procent af vælgermassen.
Retsforbundet fik heller ingen man-
dater. Partiet fik ialt 19.848 stemmer,
eller 0,7 procent. Det er en tilbagegang
i forhold til 1964 på 0,6 procent.
Dermed er der valgt 175 af folketo-
gets 179 mandater. De sidste fire vil
først blive valgt ved det grønlandske
folketingsvalg, tirsdag den 6. decem-
ber og ved det færøske, der finder sted
den 13. december.
Valgmødet gav ikke klart indtryk
af, hvem af kandidaterne i sydkredsen,
der har den største chance for at blive
valgt. Både Nikolaj Rosing og Erling
Høegh har samme baggrund gennem
deres medlemsskab i G-60, og de ap-
pellerer stort set til de samme vælger-
grupper. Stemmerne kan således deles
på en sådan måde, at Ulrik Rosing
opnår valg, som redaktør Jørgen Felbo
skriver i „Berlingske Tidende".
Avangnåne KinersineK
namagsineKarerunartoK
mana Kularnarungnaerdluinarunar-
poK Avangnåne KinersineK nåmagsi-
nexarérsoK. uvdlume uvdlup KerKa-
nut KinigagssångortitsivfigssaK nå-
saoK. månamut nalunaertoKångilaK
Knud Hertlingimut unangmigdlersau-
niartumik. ukiut mardluk Kångiutut
folketingimut Kinersinerme Knud
Hertling 2490-init taineKarpoK. Knud
Hertling taisinertaKångitsumik Kini-
gåusagpat åipagssånik nunavtine tai-
mailissoKåsaoK. 1957-ime folketing-
imut Kinersinerme Avgo Lynge Ku-
jatåta Kinersiviane taisinertaKångit-
sumik KinigauvoK.
Knud Hertling
nålagkersuissut Kragimik sujuler-
ssuissoxartut nangitugssdngorput Ki-
nersinerup kingorna. KinersineK na-
ligssaKångiussartumik peKatauvfigine-
KarpoK 1943-me Kinersinerme peua-
tauneK månamut angnerpåjusimassoK
anguvdlugo 89,5 procentiuvdlune. bor-
gerlige partit ajorssarput. kinersine-
rup inernera pivdlugo statsminister
Kragip klinge OKalOKatigerérpå nalu-
naerdlunilo socialdemokratit massa
kiAguariaraluardlutik nålagkersuissu-
ginarnigssartik kigsautigigåt. kinersi-
nerup inernerata takutipå nunavtine
Savalingmiunilo KinersinigssaK suniu-
teKartugssaujungnaertOK nålagkersui-
ssunik pilersitsinigssamut.
partit socialistiussut måna folke-
tingime amerdlanerpånik ilaussorta-
Kalerput katitdlutik 89-inik. borgerli-
ge partit katitdlutik 86-inik ilaussor-
taKalerput. Kinersinerme ajugaussu-
vok Aksel Larsen, tåussuma partia so-
cialistisk folkeparti 20-nik ilaussorta-
KalerpoK, Kulinik ilaussortai amer-
dlivdlutik.
folketingip ilaussortai
Kinersinerup kingorna folketingime
ilaussortat imailerput:
socialdemokratit 69-inik ilaussorta-
Kalerput, 76-inik ilaussortaKarsima-
galuardlutik. socialdemokratit taine-
Karput 1.070.043-init, tåssa Kinersissut
38,7 procentinit. socialdemokratit ki-
nguariarput 3,6 pct-imik.
akiler årutinik aperKUt nunavtini-
saoK pingåruteKardluartugssauvoK fol-
ketingimut k inersinigssame. tamåna
sufornåk folketingimut Kinersinerme
Kinersivingme kujatdlerme aulaja-
ngissuvortaoK. Nikolaj Rosingip akile-
råruteKalernigssamut akerdliussup
taimane ajugauvfigå igdlune Ulrik
Rosing, kigsautenartoK sume inungor-
simanerup atorungnaernigssånik å-
male akilerårutit erKuneKarnigssanik.
Nikolaj Rosingip åma Ulrik Ro-
singip taimanernit isumatik avdlå-
ngortingilait. KinerKusårdlune Nung-
me atautsimmerme radiukut autdla-
kåtineKartume, Nikolaj Rosing oKau-
seKarpoK månékut akilerårtoKartali-
sagpat tamåna kinguneKarumårtoK
nunavtine privatimik ingerdlatsiar-
tornigssap akornuserdluinameKarnig-
ssånik.
Nikolaj Rosingip pingårtitdluinarpå
angnerussumik Kåumarsainiarnikut i-
nuit påsitineKarnigssåt akilerårutinut
tungassunik, tamatuma tungåtigut Ka-
noK iliuseKalinginerme. nalunaerpoK
naligingmik akigssauteKalernigssaK
nautsorssugkat nåpertordlugit nåla-
gauvfingmut aningaussartutinut ag-
dlissutåusangatineKartOK ukiumut 20-
50 mili. kr-nik. Danmarkip måna ani-
ngaussatigut ajornartorsiornera er-
Karsautigalugo Nikolaj Rosingip ig-
dlersorneKarsinåungitsorå naligingmik
akigssauteKalernigssaK.
tamatigut naligigsitauneK
Ulrik Rosing nalunaerpoK naliging-
mik akigssauteKalernigssåkut ani-
ngaussartutit ilåssutigssåt sungitdlui-
nartoK, akigssautit naligingisineKar-
nerat pissutigalugo kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo akornåne isumaKatigigkung-
naersimanermut nalenuutdlugo.
— Inuit-partiat isumaKarpoK akile-
råruteKalernerup aserornavidngikå
nunavtine aningaussarsiorne k. piu-
massarårput sume inungorsimanerup
atorungnaernigsså taimalo naliging-
mik akigssauteKalernigssaK, piuma-
radikale venstret 13-inik ilaussorta-
Kalerput, Kulinik ilaussortaKarsima-
galuardlutik. radikale venstret taine-
Karput 203.257-init, tåssa Kinersissut
7,3 pct-init sujuariardlutigdlo 2 pct-
imik.
konservativit 34-nik ilaussortaKaler-
put, 36-nik ilaussortaKarsimagaluar-
dlutik. konservativit taineKarput
522.051-init, tåssa Kinersissut 18,7 pct-
init kinguariardlutigdlo 1,4 pct-imik.
venstret 35-nik ilaussortaxalerput,
atautsimik kinguariardlutik. venstret
taineKarput 539.237-init, tåssa Kinersi-
ssut 19,3 pct-init kinguariardlutigdlo
1,5 pct-imik.
socialistisk folkeparti 20-nik ilau-
ssortaKalerput, Kulinik ilaussortaKar-
simagaluardlutik. taineKarput 304.243-
nik, tåssa Kinersissut 10,9 pct-init, su-
juariardlutigdlo 5,1 pct-imik.
liberalt centrum åma ilaussortai
mardloriåumik ilåput sisamångordlu-
tik. parti taineKarpoK 68.950-init. parti
tåuna nutåjuvoK.
kommunistit tamatumunåkut åma
folketingime ilaussortaKalingitdlat.
kommunistit taineKarput 21.536-init,
tåssa Kinersissut 0,8 pct-init.
retsforbundet åma ilaussortaKali-
ngitdlat. taineKarput 19.848-nit, ima-
lunit Kinersissut 0,7 pct-init.
folketingip ilaussortainit 179-iussu-
nit måna 175 Kinigåuput. ilaussortat
kingugdlit sisamat KinerneKåsåput
nunavtine Kinersinerme decemberip
6-iåne åma Savalingmiune Kinersiner-
me decemberip 13-iåne.
ssarårputaoK Danmarkimut inugtau-
ssut nunavtinitut tamarmik åssiging-
mik pissugssauvfeKåsassut, Ulrik Ro-
sing OKarpoK.
Inuit-partiata Kinigagssångortitåta
taivå måna nunavtine politikikut nu-
tåmik ingerdlatsineKartariaKalersima-
ssok. — ukiune kingugdlerpåne ineri-
artornerup takutipå G-60-ip politikia
Kavsitigut uvdluvtinut nalerKukung-
naersimassoK, Ulrik Rosing OKarpoK.
G-60-ip politikeré kalåtdlinik pakat-
sisitsissaréKaut, aulaj angissarnermi-
kut kingunigsså angnerussumik er-
Karsautiginago. taimåipoK nugtertitsi-
nermut tungatitdlugo, mingnerungit-
sumigdle sume inungorsimanermut
tungatitdlugo. sume inungorsimaneK
erssiutaulersimavoK kalåtdlit mérau-
ssiarineKarnerånut. taimaingmat pi-
årnerpåmik atorungnaertariaKarpoK,
Ulrik Rosing naggasivoK.
ilmiarsimaneK aperKutåusaoK
nunavtine Kinersinigssamut tunga-
titdlugo måna pisanganartoKalerpoK,
palase Erling Høegh, sume inungorsi-
manermut isumaKatauvdluartoK, må-
na Kinigagssångortingmat kigsautiga-
lugo sume inungorsimanerup taorser-
neKarnigsså ilmiarsimaneK maligdlu-
go akigssauteKarnermik. Erling
Høeghip sivnissugssarsiarisimavai pe-
Katigigfingningånérsut mardluk, tåssa
sulissartut kåtuvfiata sujuligtaissua
OdåK Olsen, åma piniartut aulisartut-
dlo kåtuvfiåne sujuligtaissusimassoK
Mikael Heilmann. tåuko mardluk åma
sume inungorsimanermut isumaKa-
tåuput.
Erling Høeghip KinerKusårdlune o-
Kalungneratigut påsinarpoK kigsauti-
gigå nunavtine „partivingnik", tåssa
inutigssarsiornerme sok utigissat na-
jorKUtaralugit peK atigigsunik parté-
Kaleriartornigssap sujuarsarneKarnig-
sså. Erling Høeghip peKatigigfit såg-
figai nalunaerdlune peKatigigfit su-
niuteKarnerat angnertusartariaKartoK,
(Kup. 3-me nangisaoK)
Skatter — udslaggivende for
valget i sydkredsen
Spørgsmålet om indførelse af ligeløn og direkte skatter gjorde også ud-
slaget i sydkredsen ved valget til Folketinget i Grønland for to år siden.
akilerårutit aulajangisagåt
— Kujatåne KinersinigssaK
naligingmik akigssauteKalernigssamik akileråruteKalernigssa-
migdlo apernut åma aulajangissusimavoK sujornåk nunavtine
folketingimut Kinersinerme