Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 16
FORJÆTTENDE FREMTIDSVISION: Stålindustri i Grønland Nyt kulfund ved SarKaK åbner mulighed for grønlandsk sfålprodukfion på grundlag af canadisk jernmalm og chrom fra Fiskenæsset. En grønlandsk stålindustri — det er mere end blot en forjættende drøm, mener den dansk-canadiske prospector Niels Ægidius Andersen, der de sidste fire år har undersøgt mineralforekomster i Nordgrønland. Hvis nyopdagede kulforekomster ved SarKaK på NugssuaKhalvøen holder, hvad de foreløbig lover, vil man med jernmalm fra Baffin Island og chrom-vanadium fra Fiske- neessei kunne opbygge en stålindustri ved SarKaK. Hvis — — „Man må altid tage for- Det springende punkt er kulfore- behold i min profession", erklærer komsterne ved SarKaK. Disse fore- Ægidius Andersen, der udvandrede fra Vestjylland som 19-årig for godt 35 år siden og nu ejer firmaet New Quebec Mining and Exploration Limi- ted. „Hvad jeg kan sige med sikker- hed, er: Der er jernmalm på Baffin Island — ovenikøbet verdens fineste, renere end den svenske — men vi kan ikke udnytte den, fordi transporten over land til kulforekomsterne i Ark- tisk Canada er for kostbar, og Baffin Island kun kan besejles to måneder om året. — Ved jernudvinding efter reduktionsmetoden kræves der dob- belt så meget kul som jernmalm, der- for fragtes malmen til kullet og ikke omvendt. KULLET DET SPRINGENDE PUNKT Chrom-vanadium-forekomsterne ved Fiskenæsset er tilsyneladende rige nok. Kvantiteten skulle være tilstræk- kelig, kvaliteten kender jeg endnu ikke nøjagtig. Men Grønlands Geolo- giske Undersøgelser har givet mig lov til at tage en halv ton chrommineral med til Canada for at lade den under- søge i laboratorier dér. FLEISCHMANN INTERNATIONAL EN RIGTIG MODELJERNBANE MED MASSER AF TILBEHØR komster har vist ikke været kendt — undtagen vel af den lokale befolk- ning — før jeg opdagede dem i som- mer. Foreløbig ser det ud til, at kul- let er godt nok, og at det vil kunne udvindes ved overfladebrydning, alt- så uden kostbare minegange og kom- pliceret maskineri. hård forretning — netop stålmarke- det er et af de hårdeste markeder overhovedet. Det er koncerner med milliard-kapital, der dominerer, og ved siden af de traditionelle stålpro- ducenter i Europa og Nordamerika er australierne nu stærkt på vej med malmressourcer på 10-15 milliarder tons. Man er nødt til at kalkulere kniv- skarpt, hvis man vil konkurrere. Der- for er det nødvendigt, at kullet ved SarKaK er godt og billigt, og at trans- portvejen over land er så kort som muligt. Selv om SarKaK-kulforekomsterne skulle opfylde alle betingelser, er der dog endnu en usikkerhedsfaktor: Hvem får koncession til udvinding af chrom-mineraliseringerne ved Fiske- næsset? Uden chrom kan man ikke skabe en stålindustri. I disse år benyttes helikoptere til geologiske undersøgelser i Grøn- land. NugssuaK-halvøen, hvor der findes store kulforekomster, er et interessant geologisk område. Her ses en „vulkan" på Nugssuax. Nugssup nunå aumarutigssarpagssualik ujaragsiunut soku- tiginartorujugssuvoK. tåssa „PujortoK" NugssuarmitoK. Hvis der er kul nok, hvis kullet er godt nok til direkte reduktion, og hvis det kan udvindes let og billigt — så begynder de store muligheder at kom- me inden for rækkevidde. Besejlingsforholdene ved SarKaK er gode nok, og den eksisterende nød- havn kunne med ret enkle midler ud- bygges med en atlantkaj. Der synes også at være mulighed for en kort — og dermed billig — transportvej mel- lem et eventuelt kulbrud og havnen. EN HÅRD FORRETNING Som sagt er der mange forbehold", fortsætter Ægidius Andersen. „Man må kunne se mulighederne i fremti- den, men samtidig er det nødvendigt at være meget skeptisk. Det er en I så fald skulle der dog være til- strækkelig basis for en jernindustri. — Molybdæn-forekomsterne ved Me- stersvig vil ikke spille ind her. Molyb- dæn anvendes næsten udelukkende af en højt udviklet specialgren inden for stålforædlings-industrien. DET GÆLDER KUN PENGE Mit selskab har nu arbejdet i Nord- grønland i fire år i træk, og vi bliver her stadig længere tid ad gangen. Jeg har ikke spor imod at arbejde i Grøn- land også om vinteren, for vore resul- tater bliver stadig bedre og kræver stadig nye undersøgelser. Samtidig bliver muligheden for, at undersøgel- serne kan betale sig, stadig bedre. Skal De bo på hotel i København Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking, det moderne hotel i den gamle ramme, billige vinterpriser, særpris for lang- tidsophold indtil 1. maj 1967. Bestil venligst pr. brev eller telegram. Telegram adr.: Vikinghotel. Telex 9590. HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - MI 4550 Jeg er ikke videnskabsmand", er- klærer Ægidius Andersen. „Det ene- ste, der interesserer mig, er penge. Vore undersøgelser går derfor ikke ud på at katalogisere, hvad der findes i undergrunden — som GGU gør det —, men på at finde ud af, om det kan betale sig at udvinde det, der findes. Jeg gransker GGUs rapporter, gamle rejsebeskrivelser og taler med gamle mennesker på stedet. De fleste mine- ralforekomster har jo været kendt på et eller andet tidspunkt og kendes ofte endnu af enkelte mennesker. GRUNDLAG FOR MINEDRIFT Det gælder således forekomsterne af bly, zink og sølv-cadmiun ved fjel- det Den sorte Engel i Umanak-fjor- den. De har været kendt længe, men man har ikke ment, at minedrift kun- ne betale sig. Vi har nu undersøgt for- '■'SiffOTOKOPI \ /uA//n ^ m,. %% v,4/q lis. O ATELIER ELEKTRAA/s Kompagnistræde 22 Ml 4222 KØBENHAVN ukiune måkunane nunavta ujaragsiu- fut misigssuivfigineKarnerane heli- kopterit aiorneKarpuf. holdene nærmere, er gået 2-3 mil ind forbi fjeldet og har boret 5-600 meter ned. Vi har fundet, at mineraliseringerne er af god kvalitet, at udvindingsmulig- hederne er gode, og at det drejer sig om betydeligt større mængder, end hidtil antaget. Tilbage står nu at undersøge, hvor mange millioner tons det drejer sig om. Det vil måske koste os endnu 3-5 års undersøgelser og 1-2 millioner dol- lars at konstatere, om en investering på 20-40 eller måske 100 millioner dol- lars vil kunne betale sig. DE FØRSTE PAR MILLIONER ER SVÆREST AT SKAFFE vT finder forekomsterne og under- søger mulighederne for udvinding. Det betaler jeg ud af min egen lomme, og det kan tage lang tid, før jeg får pengene ind igen. I Canada kræver det i gennemsnit 15 års undersøgelser at finde malm- og mineralforekomster af så stor lødig- hed og under så gunstige betingelser, at der kan etableres en minedrift. Mit eget gennemsnit er 5 år. Har man fun- det en sådan forekomst, står de store koncerner som regel parate til at over- tage den, og så får man sine penge igen med gode renter. Men så længe undersøgelserne står på, er man alene om at skaffe den nødvendige kapital. De første par millioner er sværest at skaffe. I Ark- tisk Canada er et selskab svarende til mit således i gang med at lede efter olie og har foreløbig ofret 4 miil. dol- lars på to 12.000 fod dybe borehuller. Måske kan man kalde det en slags hasard, og det kræver i hvert fald gode nerver. Men der ligger ganske nøgterne beregninger til grund for en sådan risiko. En prospector sætter hver gang alt på ét brædt og kan simpelt- hen ikke tillade sig uforsigtighed. RIGDOMME NOK I GRUNDEN Der er rigdomme nok i Grønlands undergrund, det gælder blot om at finde dem og gøre et stykke arbejde med at undersøge mulighederne for udvinding", fortsætter Ægidius Ander- sen. „I år har vi foruden de fortsatte undersøgelser ved Den sorte Engel gennemført nogle boringer på Disko og skabt grundlaget for undersøgelser fra luften næste sommer. På Disko findes kobber og nikkel. Derudover har vi som nævnt rekognosceret ved SarxaK — og endvidere har vi gen- nemført nogle overfladiske undersø- gelser langs den nordlige Vestkyst og bl. a. fundet jern ved Melville-bugten. Denne jernmalm vil muligvis kunne glide ind i et eventuelt SarxaK-pro- jekt. FOR STORE KONCESSIONER Vort koncessions-område er meget stort, alt for stort for et enkelt sel- skab til, at hele området kan under- kastes grundige undersøgelser. Men der var ingen andre, der ville have koncessionerne, derfor tog jeg dem. Når så enorme områder skal under- søges, undrer det mig forresten, at der enkelte steder i Danmark er utilfreds- hed med, at udenlandske selskaber som mit eget får koncession til at finde givtige mineraliseringer. Danmark er for lille et land til at kunne klare de store investeringer alene, og jo før der etableres minedrift i Grønland, jo bedre for landet. Canada er både større og rigere end Danmark, men vi har langtfra penge nok til at kunne klare investeringsbehovet uden fremmed kapital. Som sagt har jeg nu arbejdet i Nord- grønland i fire år, og jeg er glad for at arbejde her. Jeg vil gerne takke befolkningen for den store hjælp, den har ydet mig og mit selskab. Uden be- folkningens hjælp havde vi ikke kun- net opnå de resultater, vi har opnået hidtil" slutter Ægidius Andersen. co. 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.