Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 26

Småstater truer FNs effektivitet
Hvis medlemsbetingelserne ikke ændres, vil FN få en lang række mini-
stater som medlemmer.
Udsigten til, at de spredte atoller i Stillehavet og små enklaver i Afrika vil
anmode om medlemsskab i De forenede Nationer, så snart de bliver uafhængige,
er begyndt at bekymre de større medlemsstater af verdensorganisationen, og
problemet går betydeligt dybere end de nye flagstangshuller, der så skal graves
foran FN-bygningen.
Diplomater fra USA og Sovjet-
unionen rapporteres at have haft
mindst eet møde om problemet få
uger før den nuværende generalfor-
samling. Frankrig, Holland og andre
medlemmer har offentligt givet ud-
tryk for bekymring.
Ikke færre end 68 nye ansøgere kan
forventes at ville banke på FNs døre
for at søge optagelse i de 121 staters
fællesskab, 13 eller 14 deraf ventes
inden for få år.
Nogle af disse har nogenlunde
størrelse, som for eksempel Guyana,
der ved generalforsamlingens åbning
blev medlem nr. 118 efter i forsom-
meren at have opnået uafhængighed
fra britisk styre. Andre på den kom-
mende venteliste må nærmest beteg-
nes som ministater, deriblandt en
række britiske-beskyttede sheikdøm-
mer langs Den persiske Golf med en
samlet befolkning på 86.000.
NYT KRITERIUM FOR
MEDLEMSSKAB!
Stillet over for disse udsigter er
større og ældre medlemmer af FN
forsigtigt begyndt at overveje mulig-
hederne for at udarbejde et nyt krite-
rium for opnåelse af medlemsskab.
Spørgsmålet må omgås med takt, da
der meget let kan opstå politiske kom-
plikationer. Arabiske medlemmer vil
næppe se mildt på, at en venligsindet,
omend lillebitte, nabostat blev nægtet
adgang. Asatiske medlemmer vides at
glæde sig over udsigten til, at deres
antal vil blive forøget med nye stater
i Stillehavet. Og afrikanske stater vil
uden tvivl være glad for hvilken som
helst forøgelse af deres gruppe i FN,
nu 36.
Ifølge FN-pagten er medlemsskab
åbent for „enhver fredselskende stat",
der er i stand til villigt at indordne
sig under organisationens regler. Der
findes ingen begrænsninger med hen-
syn til størrelse og levedygtighed, og
alle medlemmer har samme myndig-
hed på generalforsamlingen.
I de senere år er adgangsprocessen
blevet en mere eller mindre automa-
tisk affære, hvor Sikkerhedsrådet hur-
tigt indstiller ansøgeren til general-
forsamlngens godkendelse. Sidste år
var der imidlertid lidt utilfreds mum-
len over Sikkerhedsrådets enstemmige
indstilling af Maldiverne, en øgruppe
med en befolkning på 97.000.
Den franske delegerede — Roger
Seydoux — bemærkede dengang for-
sigtigt, at det måske ville være klogt
at overveje en ændring af medlems-
betingelserne, hvis organisationen ikke
skulle miste sin effektivitet.
Han anbefalede, at rådets komité om
medlemsskab, som ikke har været
samlet siden 1949, skulle udarbejde
en betænkning. Dette forslag ventes
gentaget af flere medlemsstater.
STAT PÅ KNAP 100 INDBYGGERE
Fiji-øgruppen i Stillehavet er på
vej til uafhængighed, men det er
sandsynligt, at en anmodning om med-
lemsskab vil blive forsøgt forhindret
eller i hvert fald udsat så længe, at
der kan skabes grundlag for en revi-
dering af optagelsesreglerne. Fijis uaf-
hængighed kan komme på det strate-
gisk vigtige tidspunkt, så man kan
statuere det eksempel, der skal gøres
til reglen. Fiji-øerne har en befolk-
ning på noget under en halv million.
Begynder man at optage de små
Stillehavs-øer, bliver det hele næsten
uoverskueligt, idet der da vil være 68
nye medlemmer i sigte. Flere af disse
vil blive stater på nogle få tusinde
indbyggere, og en, Pitcaim i Stille-
havet, vil da kunne forlange med-
lemsskab med færre end 100 indbyg-
gere.
Storbritannien har fomylig foreslået
nye regler for optagelse af de nye ø-
stater gruppevis, dog uden at kunne
give nogen idé om, hvordan dette
skulle foregå. Siden 1945 har kun ét
territorium, Vest Samoa, besluttet ikke
at søge medlemsskab i De forenedede
Nationer, og det var af økonomiske
grunde.
Grønlandske maskinarbejdere
Den kongelige grønlandske Handel søger et antal grønlandske maskin-
arbejdere til ansættelse i atlantskibene som maskinassistenter.
Der fordres, at de pågældende er i besiddelse af svendebrev. Lønnen som
ueksamineret maskinassistent udgør for tiden ca. kr. 1600,— pr. måned.
Ansøgning bilagt referencer, bedes via lokal handelschef tilsendt handels-
inspektøren, Godthåb.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL.
kalåtdlit maskinalerissartut
Den kongelige grønlandske Handel kalåtdlinik maskinalerissartunik pig-
ssarsiorpoK umiarssuame imarpikortautine maskinassistentitut ivertitug-
ssanik.
piumassarineKarpoK ivertitugssat svendebrev-inik pigissaKåsassut. ma-
skinassistentitut soraerumérsimångitsunut akigssarsiat månåkut Kåumå-
mut kr. 1600,— migssiliorpait.
KinuteKarnerit påsissutigssisinaussunik ilagdlit nunaxarfingme niuvertoK
avKutigalugo Nungme handelsinspektørimut nagsiuterKuneicarput.
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL.
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som ftinltineKarsinauvoK moforiful 80-nik, 120-nlk, 140-nlk,
2, 3 eller 4- cylinder motorer. 210-nlk 280-nlgdlo hk-xartitdlugo, 2-nik, 3-nik ImalOnlt
4-nlk cyllnderlligfut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK lnigssame mlng-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat oninerussoK siparnarne-
russox
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitauteuarpoK kob-
lingeKardlunllo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik aitserar-
tarput.
Vælg DAN-NORMO Hl den nye båd.
tcineruk DAN NORMO pujortulérxamut nuiåmui.
A/$ Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg , Telegramadresse: DANMOTOR
U Thant bliver
U Thant aiåinésassoK
Burmeseren U Thant skulle den 3.
november være trådt tilbage som
De (orenede Nationers general-
sekretær, men på Sikkerhedsrå-
dets anbetaling besluttede FNs
generalforsamling den 1. novem-
ber at forlænge hans mandat til
slutningen at den nuværende
møderække. U Thant havde først
efter lang betænkningstid erklæ-
ret sig rede til at forblive gene-
ralsekretær. Han efterfulgte sven-
skeren Dag Hammerskjold, der
omkom ved et flystyrt i Congo i
oktober 1961.
novemberip 3-åne burmamio U
Thant Nålagauvfit Pexatigit ge-
neralsekretæriåtui tunuartugssau-
galuarpoK, kisiéne Sikkerhedsrå-
dip kajumigsårineratigut FN-ip
generalforsamlings 1. november
aulajangersimavoK atåinartikat-
dlarumavdlugo atautsimitarnerit
mana ingerdlénexartut nåmagsi-
nexarnigssånut. sivisumik isuma-
liorfigssaxarxårdlune aitsåt U
Thant oxarsimavox generalsekre-
tæritut nangmamigssaminut pia-
rérsimavdlune. kingorågarå sven-
sken Dag Hammerskjold 1961-
ime oktobere xåumat Congome
tingmissartumik nékardlune aju-
nårtox.
U-landene får stadig større
andel i verdensbefolkningen
År 2000 vil 3A af verdens 6.130 millioner mennesker leve i u-lande.
Efter kun to års forløb må FN igen revidere sine beregninger af verdens frem-
tidige befolkningsmængde. I 1964 forudsagde organisationens befolkningseksper-
ter, at der i året 2000 ville være 5.970 millioner mennesker på Jorden. 1 dag
har de sat tallet op til 6.130 millioner — en stigning på 160 millioner.
Ifølge den nye rapport er tempoet
i befolkningstilvæksten i verden ste-
get iøjnefaldende på grund af den
synkende dødelighed, og den kan
komme til at accelerere endnu mere
af samme grund. Ganske vist er der
ingenting, der vokser evigt, og til-
væksttempoet kan komme til at tage
af på grund af mindre frugtbarhed,
men dette vil ikke ske i de første
årtier, selv om nedgangen i fødsels-
tallet straks skulle sætte ind.
Den første andel i befolkningstil-
væksten i resten af dette århundrede
kan forventes i udviklingslandene. De
beregnes ved århundredskiftet at have
4,6 milliarder mod 2 milliarder i 1960.
I næsten alle udviklingslande er der
stadig mulighed for en hurtig nedgang
i dødeligheden. Tendensen går derfor
i retning af et øget tempo i befolk-
ningstilvæksten. Befolkningstallet i de
fleste u-lande stger nu med mellem
1,0 og 3,5 pct. årligt.
I industrilandene bliver forholdstal-
let for den ældste aldersgruppe sta-
dig større, og befolkningsekspansionen
har en tendens til efterhånden at af-
tage. Det typiske stigningstempo er
0,5-1,7 pct. om året.
Som følge af denne forskel i tem-
poet bliver u-landenes andel i ver-
densbefolkningen stadig større. I 1960
levede 67 pct. af alle mennesker i u-
landene. Ifølge FN-prognosen vil an-
delen blive 76 pct. ved næste århun-
dredskifte.
Sydasiens andel i verdens befolk-
ning er i de sidste årtier steget fra
sandsynligvis en trediedel til to femte-
dele. Denne proportion vil forblive så
godt som uforandret i yderligere tre
eller fire år, trods den forventede
store nedgang i fødselshyppigheden i
dette område.
Europas andel i befolkningsstignin-
gen, der var forholdsvis stor i 1920-
erne og 30-erne, beregnes derimod at
dale og blive forholdsvis lille. For
Afrika spås en stor stigning og for
Latinamerika ligeledes en betydelig
stigning.
Bedømmelserne af Kinas befolkning
ved år 2000 er noget usikre, hvilket
skyldes, at man i øjeblikket ikke ved
så meget om den kinesiske befolk-
nings størrelse og tilvæksttempo. FN-
rapporten forudser, at landets befolk-
ningstal vil stige til mellem 900 og
1400 millioner.
Stillinger søges
med tiltrædelse i marts-april af ungt ægtepar uden børn.
MANDEN: 24 år, p.t. i uopsagt stilling i stort firma i Grønland. Spare-
kasseuddannet med all-round viden indenfor kontor og handel. Har vare-
taget følgende poster i dette firma: kasserer, indkøbsmand samt i perioder
bogholder. Er villig til at varetage et krævende job med lang arbejdstid.
KONEN: 22 år,kontorerfaring fra toldkontor samt hotelkontor. Handels-
eksamen.
Stilling med anvist bolig foretrækkes.
Nærmere oplysninger i billet mrk. 237 til „Grønlandsposlen", Godthåb.
Smykker forarbejdes efter Kalåtdlit-nunåne niuvertarfingne
opgave. pingårnerussune niorxutigssauti-
vut navssågssauput.
Vore varer findes i Grønlands pfnersautit sananexarslnéuput
førende varehuse. kigsautigissat maligdlugit.
Cfkn
ADRAfiSTED
KGL.HOF-JUVELERER OQ HOF-GULDSMED
gXSKØBENHAVNfiya)
^(bredgade irjr
*• URUNDLAOr 1*54
26