Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Side 26

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Side 26
Småstater truer FNs effektivitet Hvis medlemsbetingelserne ikke ændres, vil FN få en lang række mini- stater som medlemmer. Udsigten til, at de spredte atoller i Stillehavet og små enklaver i Afrika vil anmode om medlemsskab i De forenede Nationer, så snart de bliver uafhængige, er begyndt at bekymre de større medlemsstater af verdensorganisationen, og problemet går betydeligt dybere end de nye flagstangshuller, der så skal graves foran FN-bygningen. Diplomater fra USA og Sovjet- unionen rapporteres at have haft mindst eet møde om problemet få uger før den nuværende generalfor- samling. Frankrig, Holland og andre medlemmer har offentligt givet ud- tryk for bekymring. Ikke færre end 68 nye ansøgere kan forventes at ville banke på FNs døre for at søge optagelse i de 121 staters fællesskab, 13 eller 14 deraf ventes inden for få år. Nogle af disse har nogenlunde størrelse, som for eksempel Guyana, der ved generalforsamlingens åbning blev medlem nr. 118 efter i forsom- meren at have opnået uafhængighed fra britisk styre. Andre på den kom- mende venteliste må nærmest beteg- nes som ministater, deriblandt en række britiske-beskyttede sheikdøm- mer langs Den persiske Golf med en samlet befolkning på 86.000. NYT KRITERIUM FOR MEDLEMSSKAB! Stillet over for disse udsigter er større og ældre medlemmer af FN forsigtigt begyndt at overveje mulig- hederne for at udarbejde et nyt krite- rium for opnåelse af medlemsskab. Spørgsmålet må omgås med takt, da der meget let kan opstå politiske kom- plikationer. Arabiske medlemmer vil næppe se mildt på, at en venligsindet, omend lillebitte, nabostat blev nægtet adgang. Asatiske medlemmer vides at glæde sig over udsigten til, at deres antal vil blive forøget med nye stater i Stillehavet. Og afrikanske stater vil uden tvivl være glad for hvilken som helst forøgelse af deres gruppe i FN, nu 36. Ifølge FN-pagten er medlemsskab åbent for „enhver fredselskende stat", der er i stand til villigt at indordne sig under organisationens regler. Der findes ingen begrænsninger med hen- syn til størrelse og levedygtighed, og alle medlemmer har samme myndig- hed på generalforsamlingen. I de senere år er adgangsprocessen blevet en mere eller mindre automa- tisk affære, hvor Sikkerhedsrådet hur- tigt indstiller ansøgeren til general- forsamlngens godkendelse. Sidste år var der imidlertid lidt utilfreds mum- len over Sikkerhedsrådets enstemmige indstilling af Maldiverne, en øgruppe med en befolkning på 97.000. Den franske delegerede — Roger Seydoux — bemærkede dengang for- sigtigt, at det måske ville være klogt at overveje en ændring af medlems- betingelserne, hvis organisationen ikke skulle miste sin effektivitet. Han anbefalede, at rådets komité om medlemsskab, som ikke har været samlet siden 1949, skulle udarbejde en betænkning. Dette forslag ventes gentaget af flere medlemsstater. STAT PÅ KNAP 100 INDBYGGERE Fiji-øgruppen i Stillehavet er på vej til uafhængighed, men det er sandsynligt, at en anmodning om med- lemsskab vil blive forsøgt forhindret eller i hvert fald udsat så længe, at der kan skabes grundlag for en revi- dering af optagelsesreglerne. Fijis uaf- hængighed kan komme på det strate- gisk vigtige tidspunkt, så man kan statuere det eksempel, der skal gøres til reglen. Fiji-øerne har en befolk- ning på noget under en halv million. Begynder man at optage de små Stillehavs-øer, bliver det hele næsten uoverskueligt, idet der da vil være 68 nye medlemmer i sigte. Flere af disse vil blive stater på nogle få tusinde indbyggere, og en, Pitcaim i Stille- havet, vil da kunne forlange med- lemsskab med færre end 100 indbyg- gere. Storbritannien har fomylig foreslået nye regler for optagelse af de nye ø- stater gruppevis, dog uden at kunne give nogen idé om, hvordan dette skulle foregå. Siden 1945 har kun ét territorium, Vest Samoa, besluttet ikke at søge medlemsskab i De forenedede Nationer, og det var af økonomiske grunde. Grønlandske maskinarbejdere Den kongelige grønlandske Handel søger et antal grønlandske maskin- arbejdere til ansættelse i atlantskibene som maskinassistenter. Der fordres, at de pågældende er i besiddelse af svendebrev. Lønnen som ueksamineret maskinassistent udgør for tiden ca. kr. 1600,— pr. måned. Ansøgning bilagt referencer, bedes via lokal handelschef tilsendt handels- inspektøren, Godthåb. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL. kalåtdlit maskinalerissartut Den kongelige grønlandske Handel kalåtdlinik maskinalerissartunik pig- ssarsiorpoK umiarssuame imarpikortautine maskinassistentitut ivertitug- ssanik. piumassarineKarpoK ivertitugssat svendebrev-inik pigissaKåsassut. ma- skinassistentitut soraerumérsimångitsunut akigssarsiat månåkut Kåumå- mut kr. 1600,— migssiliorpait. KinuteKarnerit påsissutigssisinaussunik ilagdlit nunaxarfingme niuvertoK avKutigalugo Nungme handelsinspektørimut nagsiuterKuneicarput. DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL. DAN-NORMO semi DIESEL leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som ftinltineKarsinauvoK moforiful 80-nik, 120-nlk, 140-nlk, 2, 3 eller 4- cylinder motorer. 210-nlk 280-nlgdlo hk-xartitdlugo, 2-nik, 3-nik ImalOnlt 4-nlk cyllnderlligfut. DAN-NORMO Større KRAFT på mindre PLADS DAN-NORMO nukik angnerussoK lnigssame mlng- nerussume DAN-NORMO Lettere BETJENING bedre ØKONOMI DAN-NORMO suliarinerat oninerussoK siparnarne- russox DAN-NORMO har hydraulisk omstyring og kobling DAN-NORMO hydrauliskimik nikitauteuarpoK kob- lingeKardlunllo DAN-NORMO har fuldautomatisk regulering af indsprøjtningsspidserne. DAN-NORMO Kitserartue automatiskimik aitserar- tarput. Vælg DAN-NORMO Hl den nye båd. tcineruk DAN NORMO pujortulérxamut nuiåmui. A/$ Motorfabriken DAN Adgangsvejen Esbjerg , Telegramadresse: DANMOTOR U Thant bliver U Thant aiåinésassoK Burmeseren U Thant skulle den 3. november være trådt tilbage som De (orenede Nationers general- sekretær, men på Sikkerhedsrå- dets anbetaling besluttede FNs generalforsamling den 1. novem- ber at forlænge hans mandat til slutningen at den nuværende møderække. U Thant havde først efter lang betænkningstid erklæ- ret sig rede til at forblive gene- ralsekretær. Han efterfulgte sven- skeren Dag Hammerskjold, der omkom ved et flystyrt i Congo i oktober 1961. novemberip 3-åne burmamio U Thant Nålagauvfit Pexatigit ge- neralsekretæriåtui tunuartugssau- galuarpoK, kisiéne Sikkerhedsrå- dip kajumigsårineratigut FN-ip generalforsamlings 1. november aulajangersimavoK atåinartikat- dlarumavdlugo atautsimitarnerit mana ingerdlénexartut nåmagsi- nexarnigssånut. sivisumik isuma- liorfigssaxarxårdlune aitsåt U Thant oxarsimavox generalsekre- tæritut nangmamigssaminut pia- rérsimavdlune. kingorågarå sven- sken Dag Hammerskjold 1961- ime oktobere xåumat Congome tingmissartumik nékardlune aju- nårtox. U-landene får stadig større andel i verdensbefolkningen År 2000 vil 3A af verdens 6.130 millioner mennesker leve i u-lande. Efter kun to års forløb må FN igen revidere sine beregninger af verdens frem- tidige befolkningsmængde. I 1964 forudsagde organisationens befolkningseksper- ter, at der i året 2000 ville være 5.970 millioner mennesker på Jorden. 1 dag har de sat tallet op til 6.130 millioner — en stigning på 160 millioner. Ifølge den nye rapport er tempoet i befolkningstilvæksten i verden ste- get iøjnefaldende på grund af den synkende dødelighed, og den kan komme til at accelerere endnu mere af samme grund. Ganske vist er der ingenting, der vokser evigt, og til- væksttempoet kan komme til at tage af på grund af mindre frugtbarhed, men dette vil ikke ske i de første årtier, selv om nedgangen i fødsels- tallet straks skulle sætte ind. Den første andel i befolkningstil- væksten i resten af dette århundrede kan forventes i udviklingslandene. De beregnes ved århundredskiftet at have 4,6 milliarder mod 2 milliarder i 1960. I næsten alle udviklingslande er der stadig mulighed for en hurtig nedgang i dødeligheden. Tendensen går derfor i retning af et øget tempo i befolk- ningstilvæksten. Befolkningstallet i de fleste u-lande stger nu med mellem 1,0 og 3,5 pct. årligt. I industrilandene bliver forholdstal- let for den ældste aldersgruppe sta- dig større, og befolkningsekspansionen har en tendens til efterhånden at af- tage. Det typiske stigningstempo er 0,5-1,7 pct. om året. Som følge af denne forskel i tem- poet bliver u-landenes andel i ver- densbefolkningen stadig større. I 1960 levede 67 pct. af alle mennesker i u- landene. Ifølge FN-prognosen vil an- delen blive 76 pct. ved næste århun- dredskifte. Sydasiens andel i verdens befolk- ning er i de sidste årtier steget fra sandsynligvis en trediedel til to femte- dele. Denne proportion vil forblive så godt som uforandret i yderligere tre eller fire år, trods den forventede store nedgang i fødselshyppigheden i dette område. Europas andel i befolkningsstignin- gen, der var forholdsvis stor i 1920- erne og 30-erne, beregnes derimod at dale og blive forholdsvis lille. For Afrika spås en stor stigning og for Latinamerika ligeledes en betydelig stigning. Bedømmelserne af Kinas befolkning ved år 2000 er noget usikre, hvilket skyldes, at man i øjeblikket ikke ved så meget om den kinesiske befolk- nings størrelse og tilvæksttempo. FN- rapporten forudser, at landets befolk- ningstal vil stige til mellem 900 og 1400 millioner. Stillinger søges med tiltrædelse i marts-april af ungt ægtepar uden børn. MANDEN: 24 år, p.t. i uopsagt stilling i stort firma i Grønland. Spare- kasseuddannet med all-round viden indenfor kontor og handel. Har vare- taget følgende poster i dette firma: kasserer, indkøbsmand samt i perioder bogholder. Er villig til at varetage et krævende job med lang arbejdstid. KONEN: 22 år,kontorerfaring fra toldkontor samt hotelkontor. Handels- eksamen. Stilling med anvist bolig foretrækkes. Nærmere oplysninger i billet mrk. 237 til „Grønlandsposlen", Godthåb. Smykker forarbejdes efter Kalåtdlit-nunåne niuvertarfingne opgave. pingårnerussune niorxutigssauti- vut navssågssauput. Vore varer findes i Grønlands pfnersautit sananexarslnéuput førende varehuse. kigsautigissat maligdlugit. Cfkn ADRAfiSTED KGL.HOF-JUVELERER OQ HOF-GULDSMED gXSKØBENHAVNfiya) ^(bredgade irjr *• URUNDLAOr 1*54 26

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.