Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 10

meget farlig
før lig, og lader den omfatte isbjørne
og hvalrosser.
Dette kan gennemføres effektivt i
byerne og lejlighedsvis på udstederne.
HVAD MAN SKAL OVERHOLDE
Man undgår sygdommen ved at
overholde følgende:
1. Ved så vidt muligt at lade kød
fra isbjørne og hvalrosser undersøge.
2. Dersom en undersøgelse ikke kan
foretages, da bør man altid sikre sig,
at kødet er gennemkogt (til det har
grå farve).
3. Kød fra dyr med trikiner bør
enten kasseres, eller det bør indskær-
pes alle, som spiser deraf, at kødet
skal gennemkoges eller opbevares ned-
frosset ved -=- 15 grader C i mindst
20 dage før fortæring finder sted.
Ved en tvungen trikinkontrol i byer-
ne, er der ikke nogen garanti for, at
der ikke slippes et svagt inficeret dyr
igennem kontrollen, men et sådant
svagt inficeret dyr vil aldrig forår-
sage de alvorlige sygdomsangreb, som
de massivt inficerede.
TRIKINKONTROL
Alle isbjørne og hvalrosser, som ind-
bringes til grønlandske byer, skal,
forinden salg finder sted, underkastes
en undersøgelse for trikinose på det
lokale sygehus.
Den, der bringer kød af isbjørn og
hvalros til byerne, er forpligtiget til
at sørge for, at der bliver bragt kød-
prøver til undersøgelse, og han er
ligeledes forpligtiget til ikke at sælge
kødet eller dele det ud, før det er
undersøgt.
Kassation af kød er kun nødvendigt
ved massiv udbredelse. Ved mindre
forekomst af trikiner skal det ind-
skærpes alle, der køber af dyret, at
der er fundet trikiner i kødet, og at
det skal gennemkoges eller nedfryses
til -1- 15 grader C i mindst 20 dage.
Sælgeren skal altid oplyse overfor
køberne, at dyret er undersøgt, samt
resultatet af undersøgelsen.
Til brug for undersøgelsen skal der
udtages et fingerstort stykke af den
ene mellemgulvspille med påsiddende
sener. Mellemgulvspillerne er de
muskler, der holder mellemgulvet op
mod ryggen på dyret.
Hvis mellemgulvspillerne mangler,
skal der udtages 4 fingerstore kød-
prøver fra følgende steder: fra mel-
lemgulvet, fra luftrørshovedet, fra
bugmusklerne, fra musklerne imellem
ribbenene.
trikinit ulorianaicaut
sigssorneKartarnigssåt, tåssa aorfit
nånutdlo neKait ilångutdlugit.
igdloKarfingne ajornauteicångitsu-
mik taimailiortoKarsinauvoK åmale
ilåtigut niuvertoruseKarfingne.
måko maleruarneKåsåput
nåpaut pingitsortineKarsmauvoK
måko maligtariniaråine:
1. ajornartinago sapingisamik nå-
nut aorfitdlo neKait misigssortitardlu-
git.
2. misigssuisitsineK ajornarångat
neKe utdluartardlugo Kalipautå Ka-
ssertungorserdlugo.
3. neKe trikinilik igitariaKarpoK, i-
malunit nerisagåine utdluarsimåsaoK
KeritineKarsimåsaordlunit 15-inik i-
ssigtume uvdlune 20-ne ikingnerpå-
mik. tauva aitsåt nerineKarsinauli-
saoK.
igdloKarfingne pingitsailissutaussu-
mik trikininut misigssuissartoKarfiu-
ssune ilånikut åma neKit trikineKalå-
raluartut susupagineKarsinaussarput,
angnikitsumigdle trikinigdlit angner-
tOKissumik trikiniligtut ulorianartigi-
ngitdlat.
trikininik nåkutigdlineK
nånut aorfitdlo igdloKarfingnut pi-
ssuneKartut tuniniarneKalersinagit ne-
nait misigssorneKåsdput nåp arsima-
vingne.
nånut aorfitdlunit neKåinik igdlo-
Karfingnut pissussissoK pissugssauvoK
neKiminermik misigssugagssamik nd-
parsimaviliautitsisitsisisavdlune, åmå-
taordle pissugssauvoK neKe tuniniå-
sånginamiuk misigssorneKarértinago.
neKip igineKamigsså aitsåt pissaria-
KartarpoK påsineKarångat angnertoKi-
ssumik trikineKartoK. angnikitsumik
trikineKarsimagångat kikut pisissut
tamarmik perKuneKarput neKit Keriti-
sagåt 15-inik issigtigissume mingner-
påmik uvdlune 20-ne uneKalinginerå-
ne.
tuniniaissup pisissut tamatigut na-
lunaerfigissåsavai neKe misigssorne-
KarsimanersoK Kanordlo påsissaKarfi-
gineKarsimanersoK.
misigssugagssamik pérsissoKartåsaoK
kanajautip Kimerdlungnut åtavinik i-
nussatut agtigissumik ujalue ilångut-
dlugit.
taimåitoKarsimångikångat inussat
sisamat angerKatåinik pérsissoKartå-
saoK kanajåumit, tordlup angmaloKi-
sårtånit, akuaminermit imalunit na-
jungassut akornånit.

FOSKA — GULD VÆRD FOR
SUNDHEDEN ..
FOSKA — PERK’IGDLUARUMAGAINE
Ja, FOSKA hver morgen gi’r
jern, kalk, fosfor, protein og
Bi-vitaminer! Og så smager
FOSKA godt!
uvdlåt tamaisa FOSKAtortar-
niarta, tauva pissåsavavut sa-
vimineK, kalk, fosfor, protein
åma Bi-vitaminit!
FOSKA åma mamaxaoK
trikineKalernigssaK pingitsortmiardlugo pissarianarpoK aorfit,
nånut, Kingmit, puissit teriangniatdlo neuaisa utdluarsimanig-
ssåt imalunit uvdlut 20 KeritineKarnigssåt 15-inik issigtigissume
agdl.: nerssutit nakorsåt
Bjørn Fredebo Thomsen
nåpaut trikinose (KugdlugiaussaKa-
lerne k) Kalåtdlit-nunåne naluneuå-
ngitdluarpoK, Danmarkime takugssau-
jungnaersimavdlune, tåssa nåpaut ne-
Kinik iluamérsumik misigssuissarni-
kut nungutineKarsimangmat.
Kalåtdlit-nunåne akugtungitsunik
trikineKartoKalersarpoK, ilåtigut tor-
KutigineKartartumik. inuit taimatut
nåpauteKalersarput neKinik utdluar-
neKarsimångitsunik nerinermikut, pi-
ngårtumik aorfit nånutdlo neKåinik
trikinilingnik.
åmåtaordle nåpaut pineKarsinauvoK
Kingmit neKåinik, ugssuit neKåinik i-
maKalo åma Kilalugkat neKåinik ne-
rinikut.
nåpaut .imåinåungeKingmat ajoralu-
artumigdlo nakorsautigssaKångingmat
nåpautip pingitsortiniarnigsså kisime
såkugssauvoK. tamåna pisinauvoK pi-
ngitsailissutaussumik misigssuissarni-
kut umassut trikineKartartut neKåi-
nik.
sujornatigut misigssuissarnerne på-
sineKarsimavoK umassut måko ima
angnertutigissumik trikineKartartut:
Kingmit ..
nånut ....
teriangniat
aorfit ....
ugssuit
natserssuit
åmåtaordle Kilalugkanik atausiåkå-
nik trikinilingnik sujumuissoKartarsi-
mavoK.
påsineKarsimavoK nåpaut tamati-
gordluinangajak pissuteKartOK nånut
aorfitdlo neKåinit trikinilingnit, tåssa
tåuko neKait oKångitsut utdluarsimå-
ngitsutdlunit nerineKartarmata.
KUgdlugiårånguaK, kisiånile ...
trikinose pissutenarpoK Kugdlugiå-
rånguamik issåinarnik takugssåungit-
67 pct. migss.
28 „ „
1 » ii
tt »>
tt tt
ti ti
1
2
2
sumik. KugdlugiaK mikigaluaKalune
navianartorujugssuvoK. taimåitoKaler-
sut akornåne tOKUssoKartåinarpoK, i-
malunit sivisumik sulisinaujungnaer-
toKartardlune, ilåtigutdlo iloKiångor-
toKartardlune umatdlugtoKalersardlu-
nilo.
umassut neKitortut ardlagdlit triki-
neKartarput nåpautdlo umassumit u-
massumut pissarpoK imalunit umassu-
mit inungmut, tåssa neKe trikinilik
nerineKarsimagångat. trikinit neKip i-
paussånitarput imusimavdlutik ukior-
pagssuit umasinaussardlutik. neKe tai-
måitulik nerineKarsimagångat Kugdlu-
giårKat aKajanoime siårtarput amer-
dliartulertortaKalutigdlo. trikiniarKat
inalugkat putortarpait aungmitdlo i-
ngerdlåneKardlutik timimut siaruar-
dlutik neKip ipaussainut pissardlutik.
tamåna malungniutarpoK kissarneKa-
lernikut, kinap putdlangneratigut såu-
nerinikutdlo. neKe trikineKarnerusi-
magångat såruname siaruåutut amer-
dlanerussarput, neKilo tamåkuninga
ulivkårsimagpat nåpaut ulorianarta-
nartaKaoK.
sujuline taineKartut maligdlugit Ka-
låtdlit-nunåne Kingmit %-é trikine-
Karput, taimåikaluartordle inuit King-
mit neKitoraluardlutik nåparajunging-
mata, pissutauvoK Kingmit neKait ut-
dluarsimagångamik mamarnerussar-
mata. tåssame sivisumik uneKarner-
mingne trikinit ajoKusisinaujungnaer-
sineKartarput.
nåpaut pissarunarpoK Kingminit, nå-
nunit, auvernit imalunit puissinit. tai-
måitumik pingårtuvoK Kingmit måni-
naK toKussut KimåinarneKartånginig-
ssåt. ajornångikångat ujarKanik ma-
tortariaKarput umassunit avdlanit ne-
rineKamavérdlugit.
aorfit, nånut, Kingmit, puissit teri-
angniatdlo neKait utdluartariaKarput
såtunguångordlugitdlo utdlissariaKar-
dlutik utdluarniåsangmata.
nivkutorneK åma ulorianauteKar-
poK.
neKe sivisumik Kerisimagångat
trikinit toKUSsarput, taimaingmat
neKe 15 anguvdlugo issigtume uv-
dlune 20-ne KerisimassoK nerisav-
dlugo ulorianauteKångilaK.
tupingnångilaK perKussutigineKar-
mat ajornartinago tamane neKit mi-
Trikinose er
For al undgå trikinose er det nødvendigt, at kød af hvalros, isbjørn,
hund, sæl og ræv koges helt igennem eller skal ligge nedfrosset i 20
dage ved minus 15 grader.
Af dyrlæge Bjørn Fredebo Thomsen.
Sygdommen trikinose er velkendt i
Grønland, hvorimod den ikke mere
forekommer i det øvrige Danmark,
idet sygdommen på grund af en effek-
tiv og gennemført kontrol er udryd-
det.
Der forekommer jævnligt tilfælde
af trikinose i Grønland, heraf nogle
med dødelig udgang. — Sygdommen
overføres oftest til mennesker efter
spisning af utilstrækkelig kogt kød
fra hvalrosser og isbjørne, der har
været inficerede.
Desuden er der mulighed for at få
overført sygdommen med kød fra
hunde, remmesæler og evt. hvidfisk.
På grund af sygdommens alvorlige
karakter og den ubehagelige kends-
gerning, at der ikke findes noget me-
dikament, der kan anvendes mod syg-
dommen, er man stadig i den situation,
at man må bekæmpe sygdommen ved
at forebygge den. Dette kan kun ske
ved en tvungen trikinkontrol af kød
fra dyr, der erfaringsmæssigt vides at
kunne give anledning til udbrud af
trikinose.
Man ved fra tidligere systematiske
undersøgelser, at trikinose forekom-
mer blandt følgende dyr:
Hunde ................... ca. 67 pct.
Isbjørne ................ ca. 28 pct.
Polarræve................ ca. 1 pct.
Hvalrosser .............. ca. 1 pct
Remmesæler .............. ca. 2 pct.
Ringsæler ............... ca. 2 pct.
og den er en enkelt gang konstateret
hos hvidfisk.
Erfaringsmæssigt ved man, at syg-
dommen næsten altid forårsages af
kød fra inficerede isbjørne og hval-
rosser, idet dette kød ofte spises råt
eller kun let kogt.
EN GANSKE LILLE ORM, MEN ..
Trikinose forårsages af en ganske
lille orm, der ikke kan ses med det
blotte øje. Til trods for ormens ringe
Foto -T- 10 %
Omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve- og sorthvid-film frem-
kaldes.
Fotohusel, Box 210, Esbjerg
størrelse er den meget farlig. Der
forekommer dødsfald blandt de an-
grebne og jævnligt længere tids uar-
bejdsdygtighed, eventuelt invaliditet
og herunder dårligt hjerte.
Trikinerne findes blandt adskillige
kødædende dyr og kan overføres fra
et dyr til et andet — eller til et men-
neske — når kødet fra et dyr med
trikinose fortæres. Trikinerne ligger
sammenkrøbne i musklerne og kan
leve der i mange år. Når kødet fra et
sådant dyr fortæres, frigøres ormene i
maven, og de formerer sig stærkt.
Disse små trikiner borer sig ind i
tarmvæggen og føres med blodet rundt
i kroppen, indtil de sætter sig fast i
musklerne. Dette efterfølges af feber,
opsvulmen af ansigtet og stærke smer-
ter i musklerne. Jo flere trikiner der
har været i kødet, desto flere trikin-
larver vil nå frem til musklerne, og
dersom de findes i stort antal, bliver
sygdommen meget alvorlig.
I oversigten ses at trikinose fore-
kommer hos % af alle Grønlands
hunde, men på trods af dette, er det
sjældent, at mennesker får sygdom-
men ved at spise hundekød, da det er
almindeligt kendt, at hundekød smager
bedst, når det er godt gennemkogt.
Under en langvarig kogning uskade-
liggøres trikinerne.
Sygdommen overføres antagelig ofte
fra hunde til andre hunde eller til is-
bjørne, hvalrosser eller sæler. Det er
derfor af betydning at hunde som dør,
hvad enten det sker hjemme eller på
slæderejse ikke efterlades, således at
ligene kan blive ædt af andre dyr,
men i stedet, hvor det er muligt, dæk-
kes med sten.
Kød af hvalros, isbjørn, hund, sæl
og ræv må koges helt igennem, og
altid skæres ud i små stykker, så det
kogende vand virkelig kan trænge ind
og uskadeliggøre alle trikinerne.
Spisning af tørret kød indebærer
samme risiko.
Under påvirkning af stærk kulde
dør trikinerne og kød, der har lig-
get nedfrosset i 20 dage ved —
15 grader C er ufarligt at spise.
Det er derfor naturligt, at man har
påbudt en tvungen trikinkontrol på
alle de steder, hvor den er gennem-
Jern- og metalaffald
er penge værd...
VI er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingevej 116, Glostrup, Danmark.
10