Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 10
meget farlig før lig, og lader den omfatte isbjørne og hvalrosser. Dette kan gennemføres effektivt i byerne og lejlighedsvis på udstederne. HVAD MAN SKAL OVERHOLDE Man undgår sygdommen ved at overholde følgende: 1. Ved så vidt muligt at lade kød fra isbjørne og hvalrosser undersøge. 2. Dersom en undersøgelse ikke kan foretages, da bør man altid sikre sig, at kødet er gennemkogt (til det har grå farve). 3. Kød fra dyr med trikiner bør enten kasseres, eller det bør indskær- pes alle, som spiser deraf, at kødet skal gennemkoges eller opbevares ned- frosset ved -=- 15 grader C i mindst 20 dage før fortæring finder sted. Ved en tvungen trikinkontrol i byer- ne, er der ikke nogen garanti for, at der ikke slippes et svagt inficeret dyr igennem kontrollen, men et sådant svagt inficeret dyr vil aldrig forår- sage de alvorlige sygdomsangreb, som de massivt inficerede. TRIKINKONTROL Alle isbjørne og hvalrosser, som ind- bringes til grønlandske byer, skal, forinden salg finder sted, underkastes en undersøgelse for trikinose på det lokale sygehus. Den, der bringer kød af isbjørn og hvalros til byerne, er forpligtiget til at sørge for, at der bliver bragt kød- prøver til undersøgelse, og han er ligeledes forpligtiget til ikke at sælge kødet eller dele det ud, før det er undersøgt. Kassation af kød er kun nødvendigt ved massiv udbredelse. Ved mindre forekomst af trikiner skal det ind- skærpes alle, der køber af dyret, at der er fundet trikiner i kødet, og at det skal gennemkoges eller nedfryses til -1- 15 grader C i mindst 20 dage. Sælgeren skal altid oplyse overfor køberne, at dyret er undersøgt, samt resultatet af undersøgelsen. Til brug for undersøgelsen skal der udtages et fingerstort stykke af den ene mellemgulvspille med påsiddende sener. Mellemgulvspillerne er de muskler, der holder mellemgulvet op mod ryggen på dyret. Hvis mellemgulvspillerne mangler, skal der udtages 4 fingerstore kød- prøver fra følgende steder: fra mel- lemgulvet, fra luftrørshovedet, fra bugmusklerne, fra musklerne imellem ribbenene. trikinit ulorianaicaut sigssorneKartarnigssåt, tåssa aorfit nånutdlo neKait ilångutdlugit. igdloKarfingne ajornauteicångitsu- mik taimailiortoKarsinauvoK åmale ilåtigut niuvertoruseKarfingne. måko maleruarneKåsåput nåpaut pingitsortineKarsmauvoK måko maligtariniaråine: 1. ajornartinago sapingisamik nå- nut aorfitdlo neKait misigssortitardlu- git. 2. misigssuisitsineK ajornarångat neKe utdluartardlugo Kalipautå Ka- ssertungorserdlugo. 3. neKe trikinilik igitariaKarpoK, i- malunit nerisagåine utdluarsimåsaoK KeritineKarsimåsaordlunit 15-inik i- ssigtume uvdlune 20-ne ikingnerpå- mik. tauva aitsåt nerineKarsinauli- saoK. igdloKarfingne pingitsailissutaussu- mik trikininut misigssuissartoKarfiu- ssune ilånikut åma neKit trikineKalå- raluartut susupagineKarsinaussarput, angnikitsumigdle trikinigdlit angner- tOKissumik trikiniligtut ulorianartigi- ngitdlat. trikininik nåkutigdlineK nånut aorfitdlo igdloKarfingnut pi- ssuneKartut tuniniarneKalersinagit ne- nait misigssorneKåsdput nåp arsima- vingne. nånut aorfitdlunit neKåinik igdlo- Karfingnut pissussissoK pissugssauvoK neKiminermik misigssugagssamik nd- parsimaviliautitsisitsisisavdlune, åmå- taordle pissugssauvoK neKe tuniniå- sånginamiuk misigssorneKarértinago. neKip igineKamigsså aitsåt pissaria- KartarpoK påsineKarångat angnertoKi- ssumik trikineKartoK. angnikitsumik trikineKarsimagångat kikut pisissut tamarmik perKuneKarput neKit Keriti- sagåt 15-inik issigtigissume mingner- påmik uvdlune 20-ne uneKalinginerå- ne. tuniniaissup pisissut tamatigut na- lunaerfigissåsavai neKe misigssorne- KarsimanersoK Kanordlo påsissaKarfi- gineKarsimanersoK. misigssugagssamik pérsissoKartåsaoK kanajautip Kimerdlungnut åtavinik i- nussatut agtigissumik ujalue ilångut- dlugit. taimåitoKarsimångikångat inussat sisamat angerKatåinik pérsissoKartå- saoK kanajåumit, tordlup angmaloKi- sårtånit, akuaminermit imalunit na- jungassut akornånit. FOSKA — GULD VÆRD FOR SUNDHEDEN .. FOSKA — PERK’IGDLUARUMAGAINE Ja, FOSKA hver morgen gi’r jern, kalk, fosfor, protein og Bi-vitaminer! Og så smager FOSKA godt! uvdlåt tamaisa FOSKAtortar- niarta, tauva pissåsavavut sa- vimineK, kalk, fosfor, protein åma Bi-vitaminit! FOSKA åma mamaxaoK trikineKalernigssaK pingitsortmiardlugo pissarianarpoK aorfit, nånut, Kingmit, puissit teriangniatdlo neuaisa utdluarsimanig- ssåt imalunit uvdlut 20 KeritineKarnigssåt 15-inik issigtigissume agdl.: nerssutit nakorsåt Bjørn Fredebo Thomsen nåpaut trikinose (KugdlugiaussaKa- lerne k) Kalåtdlit-nunåne naluneuå- ngitdluarpoK, Danmarkime takugssau- jungnaersimavdlune, tåssa nåpaut ne- Kinik iluamérsumik misigssuissarni- kut nungutineKarsimangmat. Kalåtdlit-nunåne akugtungitsunik trikineKartoKalersarpoK, ilåtigut tor- KutigineKartartumik. inuit taimatut nåpauteKalersarput neKinik utdluar- neKarsimångitsunik nerinermikut, pi- ngårtumik aorfit nånutdlo neKåinik trikinilingnik. åmåtaordle nåpaut pineKarsinauvoK Kingmit neKåinik, ugssuit neKåinik i- maKalo åma Kilalugkat neKåinik ne- rinikut. nåpaut .imåinåungeKingmat ajoralu- artumigdlo nakorsautigssaKångingmat nåpautip pingitsortiniarnigsså kisime såkugssauvoK. tamåna pisinauvoK pi- ngitsailissutaussumik misigssuissarni- kut umassut trikineKartartut neKåi- nik. sujornatigut misigssuissarnerne på- sineKarsimavoK umassut måko ima angnertutigissumik trikineKartartut: Kingmit .. nånut .... teriangniat aorfit .... ugssuit natserssuit åmåtaordle Kilalugkanik atausiåkå- nik trikinilingnik sujumuissoKartarsi- mavoK. påsineKarsimavoK nåpaut tamati- gordluinangajak pissuteKartOK nånut aorfitdlo neKåinit trikinilingnit, tåssa tåuko neKait oKångitsut utdluarsimå- ngitsutdlunit nerineKartarmata. KUgdlugiårånguaK, kisiånile ... trikinose pissutenarpoK Kugdlugiå- rånguamik issåinarnik takugssåungit- 67 pct. migss. 28 „ „ 1 » ii tt »> tt tt ti ti 1 2 2 sumik. KugdlugiaK mikigaluaKalune navianartorujugssuvoK. taimåitoKaler- sut akornåne tOKUssoKartåinarpoK, i- malunit sivisumik sulisinaujungnaer- toKartardlune, ilåtigutdlo iloKiångor- toKartardlune umatdlugtoKalersardlu- nilo. umassut neKitortut ardlagdlit triki- neKartarput nåpautdlo umassumit u- massumut pissarpoK imalunit umassu- mit inungmut, tåssa neKe trikinilik nerineKarsimagångat. trikinit neKip i- paussånitarput imusimavdlutik ukior- pagssuit umasinaussardlutik. neKe tai- måitulik nerineKarsimagångat Kugdlu- giårKat aKajanoime siårtarput amer- dliartulertortaKalutigdlo. trikiniarKat inalugkat putortarpait aungmitdlo i- ngerdlåneKardlutik timimut siaruar- dlutik neKip ipaussainut pissardlutik. tamåna malungniutarpoK kissarneKa- lernikut, kinap putdlangneratigut såu- nerinikutdlo. neKe trikineKarnerusi- magångat såruname siaruåutut amer- dlanerussarput, neKilo tamåkuninga ulivkårsimagpat nåpaut ulorianarta- nartaKaoK. sujuline taineKartut maligdlugit Ka- låtdlit-nunåne Kingmit %-é trikine- Karput, taimåikaluartordle inuit King- mit neKitoraluardlutik nåparajunging- mata, pissutauvoK Kingmit neKait ut- dluarsimagångamik mamarnerussar- mata. tåssame sivisumik uneKarner- mingne trikinit ajoKusisinaujungnaer- sineKartarput. nåpaut pissarunarpoK Kingminit, nå- nunit, auvernit imalunit puissinit. tai- måitumik pingårtuvoK Kingmit måni- naK toKussut KimåinarneKartånginig- ssåt. ajornångikångat ujarKanik ma- tortariaKarput umassunit avdlanit ne- rineKamavérdlugit. aorfit, nånut, Kingmit, puissit teri- angniatdlo neKait utdluartariaKarput såtunguångordlugitdlo utdlissariaKar- dlutik utdluarniåsangmata. nivkutorneK åma ulorianauteKar- poK. neKe sivisumik Kerisimagångat trikinit toKUSsarput, taimaingmat neKe 15 anguvdlugo issigtume uv- dlune 20-ne KerisimassoK nerisav- dlugo ulorianauteKångilaK. tupingnångilaK perKussutigineKar- mat ajornartinago tamane neKit mi- Trikinose er For al undgå trikinose er det nødvendigt, at kød af hvalros, isbjørn, hund, sæl og ræv koges helt igennem eller skal ligge nedfrosset i 20 dage ved minus 15 grader. Af dyrlæge Bjørn Fredebo Thomsen. Sygdommen trikinose er velkendt i Grønland, hvorimod den ikke mere forekommer i det øvrige Danmark, idet sygdommen på grund af en effek- tiv og gennemført kontrol er udryd- det. Der forekommer jævnligt tilfælde af trikinose i Grønland, heraf nogle med dødelig udgang. — Sygdommen overføres oftest til mennesker efter spisning af utilstrækkelig kogt kød fra hvalrosser og isbjørne, der har været inficerede. Desuden er der mulighed for at få overført sygdommen med kød fra hunde, remmesæler og evt. hvidfisk. På grund af sygdommens alvorlige karakter og den ubehagelige kends- gerning, at der ikke findes noget me- dikament, der kan anvendes mod syg- dommen, er man stadig i den situation, at man må bekæmpe sygdommen ved at forebygge den. Dette kan kun ske ved en tvungen trikinkontrol af kød fra dyr, der erfaringsmæssigt vides at kunne give anledning til udbrud af trikinose. Man ved fra tidligere systematiske undersøgelser, at trikinose forekom- mer blandt følgende dyr: Hunde ................... ca. 67 pct. Isbjørne ................ ca. 28 pct. Polarræve................ ca. 1 pct. Hvalrosser .............. ca. 1 pct Remmesæler .............. ca. 2 pct. Ringsæler ............... ca. 2 pct. og den er en enkelt gang konstateret hos hvidfisk. Erfaringsmæssigt ved man, at syg- dommen næsten altid forårsages af kød fra inficerede isbjørne og hval- rosser, idet dette kød ofte spises råt eller kun let kogt. EN GANSKE LILLE ORM, MEN .. Trikinose forårsages af en ganske lille orm, der ikke kan ses med det blotte øje. Til trods for ormens ringe Foto -T- 10 % Omsfri til Grønland og Færøerne. Farve- og sorthvid-film frem- kaldes. Fotohusel, Box 210, Esbjerg størrelse er den meget farlig. Der forekommer dødsfald blandt de an- grebne og jævnligt længere tids uar- bejdsdygtighed, eventuelt invaliditet og herunder dårligt hjerte. Trikinerne findes blandt adskillige kødædende dyr og kan overføres fra et dyr til et andet — eller til et men- neske — når kødet fra et dyr med trikinose fortæres. Trikinerne ligger sammenkrøbne i musklerne og kan leve der i mange år. Når kødet fra et sådant dyr fortæres, frigøres ormene i maven, og de formerer sig stærkt. Disse små trikiner borer sig ind i tarmvæggen og føres med blodet rundt i kroppen, indtil de sætter sig fast i musklerne. Dette efterfølges af feber, opsvulmen af ansigtet og stærke smer- ter i musklerne. Jo flere trikiner der har været i kødet, desto flere trikin- larver vil nå frem til musklerne, og dersom de findes i stort antal, bliver sygdommen meget alvorlig. I oversigten ses at trikinose fore- kommer hos % af alle Grønlands hunde, men på trods af dette, er det sjældent, at mennesker får sygdom- men ved at spise hundekød, da det er almindeligt kendt, at hundekød smager bedst, når det er godt gennemkogt. Under en langvarig kogning uskade- liggøres trikinerne. Sygdommen overføres antagelig ofte fra hunde til andre hunde eller til is- bjørne, hvalrosser eller sæler. Det er derfor af betydning at hunde som dør, hvad enten det sker hjemme eller på slæderejse ikke efterlades, således at ligene kan blive ædt af andre dyr, men i stedet, hvor det er muligt, dæk- kes med sten. Kød af hvalros, isbjørn, hund, sæl og ræv må koges helt igennem, og altid skæres ud i små stykker, så det kogende vand virkelig kan trænge ind og uskadeliggøre alle trikinerne. Spisning af tørret kød indebærer samme risiko. Under påvirkning af stærk kulde dør trikinerne og kød, der har lig- get nedfrosset i 20 dage ved — 15 grader C er ufarligt at spise. Det er derfor naturligt, at man har påbudt en tvungen trikinkontrol på alle de steder, hvor den er gennem- Jern- og metalaffald er penge værd... VI er køber til alle arter jern- og metalaffald til højeste dagspriser. NORDISK JERN & METAL Hvissingevej 116, Glostrup, Danmark. 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.