Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 13
Det ny forvaringshjem, der er under opførelse ved Entreprenørpladsen i Godthåb, får plads fil 12 domfældte i en åben afdeling og seks i en luk- ket afdeling. isertitsivigssaK nutåK Nungme sanane- KartoK erKartussanut 12-inuf inigssa- KartugssauvoK, ingmikortuane angma- ssume maforKassumilo arfinilingnuf inigssaKåsavdlune. eller mindre besværlige enkelttilfælde, således at den samlede kriminalitet rundt regnet må henføres til halvdelen af befolkningen, ca. 16.000 personer, især i byerne i midt- og syddistrikter- ne. Sammenfattende kan man sige, at kriminalitetsproblemet især er presserende i de midt- og sydgrøn- landske byer, at kriminaliteten i bysamfundene er ret betydelig, at kriminaliteten af en eller flere grunde i nogle byer er stærkt stigen- de, i andre mere eller mindre stagne- rende, at stigningen i kriminaliteten især gør sig gældende inden for grupperne „berigelsesforbrydelser" og „voldsfor- brydelser", at der er en stærk tendens i retning af alvorligere og grovere forbrydelser, at en betydelig andel i de begåede forbrydelser formentlig må tilskrives et stærkt stigende antal recidivister (tidligere straffede, der påny bliver kriminelle), at lovovertræderne ofte er børn og ganske unge mænd, at en meget stor procentdel af for- brydelserne begås i stærkt spiritus- påvirket tilstand, og endelig at kriminallovens foranstaltningssy- stem i hvert fald i visse byer synes ganske virkningsløst og utilstrække- ligt, især over for de mange recidivi- ster. Videre anfører Niels Therbild, at børneforsorgsudvalgene i følge egne udsagn er ganske magtesløse og ude af stand til at stille noget op over for det store antal tilpasningsvanskelige og kriminelle børn. BØDER ER DET ENKLESTE Et meget stort antal sager afgøres uden for retten med bødepålæg, op- lyses det i rapporten. Det skyldes dels kriminallovens tanke om bødeafgørel- ser også i alvorligere sager, der i Dan- mark ville medføre korte fængsels- straffe, dels, at det er en hurtig af- gørelse, der giver præg af effektivitet, samtidig med at man sparer både tid og arbejde. Politiet har nu erhvervet kendskab til rettens praksis, og poli- tiets bødeafgørelser er ofte i overens- stemmelse med, hvad retten ville have bestemt. Endelig må det store antal bøder betragtes som et bevis på, at de be- handlingsmæssige foranstaltninger faktisk kun eksisterer „på papiret" og ikke i virkeligheden, ligesom man i ikke ringe grad har mistet troen på sådanne foranstaltningers positive be- tydning og hensigtsmæssighed. Problemet og diskussionen om, hvad der sker, når sanktionerne ikke har noget straf-indhold, men udelukkende består i resocialiserende behandling, får her en meget fremtrædende plads", skriver Niels Therbild. „Tilhængere af straft vil naturligvis have megen „vind i sejlene" i et samfund, som ikke foreløbig har mulighed for at etablere en blot nogenlunde effektiv behand- ling. TILFÆLDIGE DOMME Det er meget ofte et tilfælde, når en sag bliver afgjort med f. eks. an- bringelse og arbejde hos en fisker i indtil 2 år og ikke med en bøde. Det skyldes kun den sigtedes uheld, at han netop får sin sag for retten den dag, hvor man rent undtagelsesvis har en ledig plads hos en fisker. Dette er beklageligt, da sagernes udvalg herved ikke blot bliver meget uensartede, men i mange tilfælde og- så ganske uretfærdige og forkerte, idet alle vistnok må være enige om, at der i de fleste sager er behov for et endog særdeles effektivt forsorgsar- bejde, skriver forsorgslederen. Bortset fra de allergroveste forbry- delser, som f. eks. drab, er der eksem- pler på bødeafgørelser i næsten alle arter af sager. Mange tyverisager af- gøres med bøde, og det kan give an- ledning til eftertanke, når man, som det undertiden er tilfældet, må kon- statere, at motivet til tyveriet må antages at være nød og fattigdom. Der er ingen tvivl om, at der netop i Grønland er et stort behov for til- synsforanstaltninger — i hvert fald er næsten alle kriminelle sager præget af store sociale og menneskelige pro- blemer — og jeg vil tro, at en tilsyns- virksomhed i lighed med den, som ud- øves af Dansk Forsorgsselskab, vil kunne nå langt. Men det må erkendes, at tilsynsforanstaltninger hidtil har været ret ineffektive, hvorfor der ikke er noget at sige til, at man ofte und- lader tilsyn og i stedet idømmer bøder. STORT BEHOV FOR FORSORG Forsorgsleder Niels Therbild drager følgende konklusion af sine erfaringer i arbejdet med at tilrettelægge og ud- bygge tilsyns- og forsorgsvirksomhe- den: „Der er et stort behov for en egent- lig forsorgsvirksomhed, som principielt bør være ledet af grønlændere og be- stå af rent grønlandsk personale. Af- hængigt af, hvornår uddannelsen af et tilstrækkeligt antal grønlændere vil være tilendebragt, bør forsorgsvirk- somheden så tidligt som muligt ud- skilles fra politiet. Indtil videre bør arbejdet fortsæt- tes ved udlån af en forsorgsmedarbej- der fra Dansk Forsorgsselskab. Hans opgave må være at finde frem til og uddanne egnede grønlænder i forsorgs- arbejdet samt fortsat udbygge og til- rettelægge tilsyns- og forsorgsarbej- det. Der er på nuværende tidspunkt intet, der taler for at engarere Dansk Forsorgsselskab yderligere i kriminal- forsorgsarbejdet i Grønland, f. eks. ved at oprette en lokalafdeling her, hedder det i rapporten, der som nævnt danner grundlag for overvejelser med henblik på en revision af kriminalloven. ORUnDIG VERDENS STISTE FABRIK FOR BÅNDOPTAGERE silarssuarme imiussissutiliorflt angnerssåt Østgrønlandsmissionæren Chr. Rosing Den 20. december er det 100-års- dagen for Grønlandsmissionæren Chr. Rosings fødsel. Hans Christian Theodor Rosing blev født i København som søn af assistent under Grønlandsk Handel Peter Frede- rik Rosing og kom som ganske lille med sin moder Haldora Helene Mar- grethe Caroline Petrussen, der var i Danmark for at blive uddannet til fødselshjælperske, hjem til Grønland. Da han viste sig opvakt og velbe- gavet, blev han efter sin konfirmation optaget på Godthåbs Seminarium, hvorfra han efter 6 års forløb dimit- teredes i 1888, og samme år ansattes han som kateket — skolelærer og præ- dikant — ved udstedet Atangmik i Sukkertoppen distrikt, hvor han snart viste sig som en meget dygtig skole- mand, hvilket havde til følge, at han allerede det efterfølgende år forflyt- tedes til Godthåb, hvor han foruden ved børneskolen også virkede som læ- rer på seminariet, og i 1901 tillige ud- nævntes til overkateket for Godthåbs distrikt. Han havde lige fra dens begyndelse med stor interesse fulgt den østgrøn- landske mission, og da det rygtedes, at den daværende missionær i Ang- magssalik havde til hensigt at trække 500 MOTORCYKLER OG SCOOTERE nyere og ældre, bortsælges til spot- priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef- ter lagerliste. Aufohuset GI. Kongevej 76 . København V. Esbjerg Tovip agdlunaussautal altsåt tåssa sig tilbage, ansøgte Rosing straks om at blive hans efterfølger. I 1903 kaldtes han da til Danmark og ordineredes efter et års videre ud- dannelse til missionspræst, hvorpå han det efterfølgende år rejste til Angmagssalik, hvor han meget hur- tigt kom i kontakt med befolkningen og blev nøje indlevet i dens tanke- gang, forhold og traditioner, af hvilke han i sin i 1906 udkomne bog „Tunua- miut", d. v. s. Østgrønlænderne, har givet et levende og fortrinlig skildring. Som præst og folkeopdrager udfol- dede han en meget energisk virksom- hed, hvilket bl. a. havde til følge, at han på 200-årsdagen for Hans Egedes landing i Grønland — den 3. juli 1921 — kunne døbe de sidste hedenske øst- grønlændere. Hermed betragtede han sin mission som endt og vendte tilbage til Vest- grønland, hvor han, efter et års for- udgående ophold i Danmark, ansæt- tes som præst i Ritenbenk, fra hvilket embede han tog sin afsked i 1936; året efter dekoreredes han for sin for- tjenstfulde gerning med ridderkorset af Dannebrogsordenen. I. O. RINSO ROULET agdlineKåsaoK -inik nu tå nik erKuiniuserdlugo Rinso roulettime erkuiniutit Kulit åssigit åssigTngnik nor- mugdlit erKuiniutdlo nutåK atauseK erKuissutaussarput. erKugagssat 60.000 sivnerdlugit niviarsiarKanut nukagpiarKanutdlo tamanut Hamlet cyklit - Kreuzer-agdlautit Arnold Rapido KimugtuitsuarKat avKutigdlit Barbie- åma Ken-inussat OKalugtartup nutai Rinso roulettime erKuiniarnivik nangitdlune sékukitdllngivigdlunilo ingerdiavoK. Rinso nutåmik akugax - xaugdloringne- russumik errorsissartoK - nangminårdlutit takusinauvatl Sunlight Fabrikkerne A/S R. 7 P-2252 TK41 Den ideelle 2 spors monobåndoptager med 3 hastigheder og 18 cm spoler. Den store 7 watt’s forstærker gør TK 41 meget velegnet til grammofon- og mikrofonforstænker. imiusslssut naleKdngltsoK mardlungnlk avKutllik pingasunlk dsslglnglt- sunlk sukdssusillk IS cm-lnlgdlo irnussivllik. sdkortusdussuata 7 watt- lussup TK 41 agsut pltikiinarslsipd OKalugtartumut mikrofonimutdlo sdkortusautitut. j. TK 23 L 4 spors monobåndoptager i moderne elegant formgivning. Automa- tikken sikrer Dem et perfekt resultat. Og med TK 23 L kan De opnå de forskellige trickmuligheder. imitississut sisamanlk auxuttliJc kussanartumlk moderneussumik tlusilik. isumaminerdlulnartumlk ingerdlaslnaunera ilingnut KularnaitdUsalssd- vok. TK 23 L, atordlugo dssiglngltsunik periusigssaKarsinauvutit. <zy 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.