Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 11
GRØN LANDSPOSTEN akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fieischer Københavns-redakfion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 84 58 94 Annonceekspedition: Bladforiagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnemenf ............. kr. 37,50 Nungme stnenssap Løssalgspris .............. kr. 1,50 . . kujatdliup naKiteriviane pissartagaKarneK uk........kr. 37,50 naKitigkat pisiarineKarnerane ........ kr. 1,50 TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB OFFICIELLE MEDDELELSER . NALUNAERUTIT Kinersinerup sujornagut J. F. nunavtine KinersineKancajåler- poK. KularnarungnaivigpoK Avangnå- ne KinersineK taissinertaKångitsumik inerneKarumårtOK, Kujatånile Kini- gagssångortitut pingasut akiutug- ssauvdlutik. politikikut ingerdlatsine- rup nålagkersuissut akuerssågåta isu- maKatai mardluk tåukunungalo aker- dliussoK atauseK KinerKusasåput. nunavta Danmarkip ilåtut sujunig- ssamut pingåruteKartorujugssuvoK po- litikikut erKortumik ingerdlatsinig- ssaK. taimaingmat nikatdlornarpoK u- kiune kingugdlerpåne politikimut so- KutigingningneK nunavtine migdliar- torsimangmat. Kinersivik uvdloK nag- dliukångat, pissariaKardluinalerångat- dlo OKausinåungitsumik suniuteKarsi- naunigssaK Kinersiartortutut ikigta- Kaut. ukiut mardluk Kångiutut folke- tingimut Kinersinerme taisissut aitsåt taima ikigtigisimåput. nutåmik åririg- ssussinerup kingornagut KinersineKar- Kårmat Kinersisinaussut 80 pct-é tai- siput. kingorna taisissut ikiliartuinar- simåput, sujornåk Kinersinerme taisi- sinautitaussut 47 pct-é taimågdlåt Ki- nersiartorsimavdlutik, tamånalo iluå- ngilaK. taisissukitarnera ilåtigut pissute- KarsinauvoK nunavtine ardlalingnik partéKångingmat åssigingitsunik isu- maKartunik. uvdluvtine inuk taine- KartarpoK nangmineK. inungmut nangminermut tungassut nunavtine Kinersissunut pingåruteKartorujugssu- put, Kinigagssångortitup politikikut i- sumå mingnerutineKartardlune. nu- navtine KinigagssångortitOK taine- KartarpoK iluarinartungmat, ikingu- taungmat imalunit erKardliungmat. kalåtdlisut erKarsartarneK maligdlugo inuk politikikut isumaKatigingisaK i- kingutigineKarsinåungilaK. taimaing- mat akerdlerit Kinigagssångortitut a- kerarigsorineKartarput. mana pivfigssångorsimavoK taima erKarsartarneK avdlångortisavdlugo, naKisimaneicångitsumingme pisinauti- taunermut nalerKUtingingmat. Kiner- sissut påsissariaKarpåt inuk nangmi- neK angnerutinago Kinigagssångorti- tuvdle politikikut isumå sagdliutitag- ssaungmat. KinersiartortukitarneK ama ilåtigut pissuteKarpoK nunavtine månamut a- jornarsimangmat KinersivigssaK su- jorKutdlugo taisinigssaK. kalålerpag- ssuit Kinersiartungitsortarput inutig- ssarsiutertik pissutigalugo. aulisartut piniartutdlo silarKik anaiumassångilåt KinersiartornigssaK pinardlugo. måna- le Kinersivik sujorKutdlugo taisinig- ssamut periarfigssaKalersimavoK, Ki- nersinerme årnigssussineK nutåK pi- ngårtoK avKutigalugo. inusugtut imåne inutigssarsiortut taimatut periarfigssaKalerput taisi- nermikut suniuteKaKataulernigssamut. månamut nunavtine imåisimavoK u- torKait angnerussumik Kinersiartor- tardlutik inusugtutdle soKutigivatdlår- tarsimanago Kinersiartornigssartik, nalivtiniliuna pingårdluinartOK inu- sugtut påsisavdlugo tamatumunåku- taoK akissugssaoKataunertik. tamatumunåkut KinersinigssaK pe- Katauvfigivdluarniartigo decemberip arfernane Kinersiartukåvdluarniarise. Før valget i Grønland. J F. Valget i Grønland stunder til. Det er så godt som givet, at valget i nordkredsen bliver afgjort uden af- stemning, mens der bliver kamp mel- lem tre kandidater i sydkredsen. To tilhængere af den officielle politik og en oppositionsmand skal nu bejle til vælgernes gunst. Den rette politiske kurs er af afgø- rende betydning for Grønlands frem- tid som en del af Danmark. Det er derfor forstemmende at konstatere svigtende politisk interesse blandt vælgerne heroppe. Ved sidste valg til Folketinget for to år siden var stem- meprocenten lavere end nogen sinde. Det første folketingsvalg efter ny- ordningen gav en stemmeprocent på 80. Siden gik det ned ad bakke med valgdeltagelsen. Ved valget for to år siden var stemmeprocenten knap 47. Dette er en uheldig udvikling. Den ringe valgdeltagelse kan til dels skyldes, at man i Grønland ikke har forskellige partier med afvigende synspunkter. Det er personen, man stemmer på i Grønland. Det person- lige spiller en overordentlig stor rolle for vælgerne i Grønland. Kandida- tens politiske overbevisning kommer derimod i anden række. Heroppe stemmer man på en kandidat, fordi vedkommende er flink, en ven eller en slægtning. Efter grønlandsk tan- kegang kan man ikke være venner med en person, hvis man ikke deler vedkommendes politiske synspunkter. Modkandidater må selvsagt være fjender. Det er på tide, at man heroppe re- viderer denne opfattelse, der ikke harmonerer med demokratiets prin- cipper. Vælgerne må forstå, at det ikke er personen selv, men vedkom- mendes politiske overbevisning, man stemmer på. Svigtende stemmetal skyldes også den omstændighed, at man i Grøn- land hidtil har været afskåret fra at afgive sin stemme forud for valget. Mange grønlændere har gjort sig selv til „sofavælgere" af erhvervsmæssige grunde. Fiskere og fangere vil nødig miste en god fangstdag, bare fordi de skal afgive deres stemme. Nu har man imidlertid fået mulighed for at afgive sin stemme før valget, gennem Ved kgl. anordning af 26. oktober 1966 sættes lov for Grønland om ægteskabets indgåelse og opløsning i kraft i Nord- og Østgrønland fra 1. januar 1967 at regne. LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND Godthåb, den 17. november 1966. N. O. Christensen. Anda Holm fyldte 60 En fremtrædende grønlænder, lede- ren af Sydgrønlands Bogtrykkeri i Godthåb, Anda Holm, fyldte 60 år, den 23. november. Han startede sin løbebane inden for bogtrykkerifaget i 1922. Han har således været i statens tjeneste i 44 år. Efter to års supple- rende uddannelse i Danmark kom han tilbage til Grønland som svend i 1930. Anda Holm har i mange år været førstemand på trykkeriet, hvor han blandt andet har stået for tryk- ningen af Atuagagdliutit/Grønlands- posten. I 1948—49 og 1955—56 var han i Danmark, hvor han arbejdede som svend og for at studere nyt inden for sit fag. Deuden havde han i flere perioder afløst redaktør Kr. Lynge, der var leder af trykkeriet, når denne var på permission. For fire år siden overtog Anda Holm ledelsen af Sydgrønlands Bogtrykkeri, hvor han siden har været en pligttro og skattet chef. På Ataugagdliutit/ Grønlandsposten 100 års dag i 1961 modtog han fortjenstmedaljen for sin indsats gennem de mange år. Anda Holm 60-ilivoK en vigtig nyskabelse i valgordningen. De unge udøvere af det frie erhverv på havet har herved fået mulighed for at gøre deres stemme gældende. Hidtil har det været sådan, at det er de gamle vælgere, der afgiver deres stemme, mens de unge vælgere er mere eller mindre ligeglade med, om de gør deres borgerpligt eller ej. I nutidens Grønland er det meget vig- tigt, at også de unge vælgere kender deres medansvar. Lad os få en stor valgdeltagelse denne gang. Vel mødt i valglokalerne den 6. december. kalåleK nuimassoK, Kujatåta naKi- teriviane pissortaK Anda Holm, 60- inik ukioKalerdlune inuvigsiorpoK no- vemberip 23-åne. naKiterissutut suli- lerpoK 1922-me, taimalo ukiut 44 nå- lagauvfingme atorfeKarsimavdlune. ukiut mardluk Danmarkime iliniar- Kigsinardlune 1930-me Nungmut uter- poK, ukiorpagssuit naKiterivingme sagdlersausimavdlune åma Atuagag- dliutit naKiterneKartarnerat nåkuti- galugo. 1948—49 åma 1955—56 ukioK atau- seK DanmarkimitarpoK atorfingmine nutårsiagssanik påsiniåissutigalugo naKiterivingme sulivdlune. amataordle Kavsériardlune Kr. Lynge taimane na- Kiterivingme sujulerssuissoK taorser- tarsimavå sulingivfeKartarnerane. ukiut sisamat matuma sujornagut Anda Holm naKiterivingme pissortå- ngorpoK, tamatumalo kingorna suli- agssane nåkutigivdluardlugit sulissu- minitdlo nuånarineKardlune naKiteri- vik sujulerssorsimavdlugo. Atuagag- dliutit 100-lingmata 1961-ime for- tjenstmedaljimik sarKarmiulerneKar- poK ukiorpagssuarne nåmagsissaKar- dluarsimanine pivdlugo. tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit ☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fr -fr derved støtter De tuberkulosebeksmpelsen I Grønland Bekendtgørelse af 14. marts 1966 om tvungen trikinkontrol i Grønland. I mecuør af § 5 b i lov nr. 275 af 27. maj 1950 om sundhedsvæsenet i Grønland, så- ledes som denne lov er ændret ved lov nr. 107 af 26. april 1961 fastsættes følgende: § 1. Enhver, der bringer nedlagte is- bjørne og hvalrosser eller kød af disse dyr til de grønlandske byer skal straks efter ankomsten henvende sig til distriktslægen for at lade dyret eller kødet underkaste en undersøgelse for trikiner. Stk. 2. Oversundhedskommissionen kan bestemme, at undersøgelsen skal omfatte andre dyr, som kan være angrebet af triki- ner. Stk. 3. Såfremt det af undersøgelsen fremgår, at dyret eller kødet er massivt angrebet af trikiner, skal kødet ved sund- hedsvæsenets foranstaltning underkastes særlig behandling eller kasseres. § 2. Forinden resultatet af den i § 1 på- budte undersøgelser foreligger, må kødet ikke sælges eller bortgives til andre. St. 2. Den, der sælger eller bortgiver kødet skal altid oplyse køberne eller mod- tagerne om resultatet af undersøgelsen. Såfremt mindre forekomster af trikiner er konstateret, skal sælgeren eller den, der bortgiver kødet uderrette modtageren om, at kødet skal nedfryses til -i- 15° C eller lavere i mindst 20 dage eller gennemkoges forinden det fortæres. § 3. For overtrædelser af foranstående bestemmelser kan idømmes advarsel, bøde og konfiskation, jfr. § 5 c i lov nr. 275 af 27. maj 1950 om sundhedsvæsenet i Grøn- land, således som den nævnte bestemmelse er formuleret ved lov nr. 107 af 26. april 1961 om ændring i lov om sundhedsvæsenet i Grønland. § 4. Denne bekendtgørelse træder i kraft straks. nalunaerut 14. marts 1966-imér- ssok Kalåtdlit-nunåne trikininik pingitsorane misigssuissarnigssaK pivdlugo Kalåtdlit-nunåne perKingnigssaK pivdlu- go inatsime nr. 275-ime 27. maj 1950-imér- sume § 5b nåpertordlugo, taimailivdlune inatsit tåuna inatsisikut nr. 107-kut 26. april 1961-imérsukut avdlångortineKarsimavdlu- ne, måkua aulajangersarneKarput: § 1. kinalunit nånunik auvernigdlunit pissa- nik imalunit tåukua neKåinik kalåtdlit ig- dioKarfinut tikiussissoK tikiniariardlune nakorsamut sågfigingnisaoK umassoK neKi- lunit trikininut misigssortiniardlugo. stk. 2. oversundhedskommissionip aulaja- ngersinauvå umassut avdlat trikininik tu- nitdlagtisimasinaussut misigssorneKåsassut. stk. 3. misigssuinerme påsinarpat umassoK neKilunit angnertumik trikineKartoK, tauva neKe perKingnigssamik isumagingnigtut KanoK ilidseKarneratigut ingmikut suliari- neKåsavdlunilunit kassilerneKåsaoK. § 2. § 1-me misigssuissugssaunerup inernera påsineKartlnago neKe tuniniarneKaranilu- nit avdlanut tuniuneKåsångilaK. stk. 2. neKimik tuniniaissup tuniussissuv- dlunit pisissut tunineKartutdlunit misig- ssuinerup inerneranik nalunaerfigissåsavai. angnertungitsumik trikinera påsineKarsi- magpat neKimik tuniniaissup tuniussissuv- dlunit tigusissoK ilisimatisavå neKe iking- pitséussusc pissutéuput B & W ALPHAp dieselmotoré totaktigdlit ventileKångitsut Kalåtdlit-nunåne atu- gauleriartuinarput. KVALITETEN TÆLLER B & W ALPHA totakts ven- tilløse dieselmotorer træn- ger mere og mere frem 1 Grønland. ALFHA-DIESEL FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA nerpåmik uvdlune 20-ne -j- 15° C-ime imalunit sule nigdlernerussume Keritine- KåsassoK imalunit nerineKartinane Kalate- rujugssuarneKåsassoK. § 3. sujuline agdlagsimassunik uniorKUtitsi- nerit pitdlarneKarsinåuput mianerssorKU- ssumik, akinsitaunermik arsåringningner- migdlunit, tak. Kalåtdlit-nunåne perKing- nigssamut tungassut pivdlugit inatsime nr. 275-ime 27. maj 1950-mérsume § 5 c, taimai- livdlune aulajangersagaK tåuna OKauserta- lerneKarsimavdlune Kalåtdlit-nunåne per- Kingnigssamut tungassut pivdlugit inatsisip avdiångutigssai pivdlugit inatsisikut nr. 107-kut 26. april 1961-mérsukut. § 4. nalunaerut måna erninaK atulerpoK. Ministeriet for Grønland, den 14. marts 1966. Kal.-nunane ministereKarfik, 14. marts 1966. Carl P. Jensen K. Budde-Lund. Forhøjelse af præmier for laksemærker. Ministeriet for Grønland har under 25. oktober 1966 udsendt følgende cirkulære til samtlige kæmnere i Grønland: „Cirkulære angående forhøjelse af præ- mien for laksemærker, samt mærkede laks i hel og frossen tilstand.“ Det meddeles herved, at de i cirkulære af 14. februar 1955 (Kundgørelser vedrø- rende Grønland, afsnit 27, gruppe 1, lb. nr. 1) anførte præmier for indsamling af lakse- mærker fastsættes til kr. 30,00 med virk- ning fra den 1. november 1966. Med virkning fra samme tidspunkt fast- sættes indhandlingsprisen for mærkede laks i hel, frossen tilstand til det dobbelte af den til enhver tid gældende indhand- lingsprise for laks, hvortil kommer præ- mien for mærket. P. M. V. Hvilket herved meddeles. E. B. H. Lassen.“ LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND, Godthåb, den 11. november 1966. P. 1. v. J. Kronborg f g- kapisigdlit nalunaerKutagdlit Kalåtdlit-nunånut ministereKarfiup 25. oktober 1966-ime kaujatdlaisitaK imåitoK Kalåtdlit-nunåne kæmnerinut tamanut nagsiusimavå: „kapisilingnik nalunaerKutalingnerme a- kigssarsiagssat, kapisigdlitdlo nalunaerKu- tagdlit aulångaisa Kerititagssångordlugit tunineråne akisa KagfarneKarnerånik kau- jatdlaisitaK. matumuna nalunaerutigineKarpoK kapi- silingnik nalunaerKutalingnerme akigssar- siagssat kaujatdlaisitame 14. februar 1955- imérsume taineKartut (Kundgørelser ved- rørende Grønland, afsnit 27, gruppe 1, lb. nr. 1) 1. november 1966 autdlarnerfigalugo KagiarneKarmata, atauseK 30,00 kr-ngordlu- go. uvdloK tåuna autdlarnerfigalugo kapi- sigdlit nalunaerKutagdlit aulångaisa Keri- titagssångordlugit tunineKarneråne akiu- ssok kapisigdlit tunissauneråne KanoK ili- ssukutdlunit akiussup mardloriautånik a- ngissuseKartugssångordlugo aulajangerne- KarpoK, tåussumalo saniatigut nalunaer- Kutalingnerme akigssarsiagssaK ilångune- Kåsavdlune. P. M. V. E. B. H. Lassen“ tamåna matumuna nalunaerutigineKarpoK, Kalåtdlit-nunåne landshovdinge, Nuk, den 11. november 1966 p. 1. v. J. Kronborg fg. nu også ti! lands måna åma nunåkut E V! NR UDE sne-scooteren meddemange og vigtige fordele... uundværlig i sne-, is- og bjergrigt terrain... ■ 14 HK motor fra Evinrudes kendte, sikre produktion ■ meget økonomisk, startsikker og pålidelig ■ let at manøvrere, selv i dyb sne, blandt andet p.gr. af blød affjedring af skiene, bærehjulene samt drivhju- lene og drivbælternes store bæreflade. ■ tophastighed 55 km/t. og stor stige- evne ■ 60 års erfaring giver styrke ■ forhandlere over hele Grønland ■ forlang brochure aputisiuf ajungeKuterpagssualik, nuname apuiilingme, sermiling- me KaKarfumilo pmgitsorneK ajornarfoK .. moforia 14 KH Evinrudep niorKufigssiorfianif ilisimaneKardluartumif. sipår- nartoK, autdlartikuminarfoK isu- mangnångitsordlo. aputeKara- luamilunit ingerdlåkuminartoK. Klip her - og indsend til importøren JA, send mig yderligere oplysninger og brochure over EVIN RUDE SKEETER uvgQna Kiordlugo nagsiuguk piniardlutit atuagaussanik. NAVN ___________________________ ADRESSE ________________________ BY _____________________________ ^KETNER MARINE VOR DING BORGGADE 6-8 • KB H. 0 • TR IA 3131 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.