Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 3

jutdlip åssiliårå
penatigigfik „Kalåtdlit Kussanartu-
liait“ jutdlimut tungatitdlugo åssiliår-
Kamik sanatitsisimavoK, mauna taku-
tineKartumik.
åssiliåraK kussanavigsunik Kalipau-
teKaraluartOK ajoraluartumik Kalipau-
serdlugo naKisinausimångilaK. isuma-
Karpugut penatigigfik åssiliåragssa-
mik KinerdlerdluarsimassoK. åssiliå-
raK mardloKiussauvoK åipå agdlagfig-
ssiauvdlune, atorneKarsinauvordlo
jutdlime agdlagkanut åma agdlagåi-
narnut, tåssame jutdlimut tungassu-
nik OKausertagdlit OKausertaKångit-
sutdlo pineKarsinaungmata.
peKatigigfiup sujuligtaissua fru
Birte Christensen nalunaerpoK erKU-
mitsuliortup Hans Lyngep Kalipagå
åssiliåraliarineKarsimassoK Køben-
havnime naKiterivit ilåne.
KalipagaK tåuna Hans Lyngep pe-
Katigigfingmut ingmikut suliarisima-
vå, Kalipagkame pitsaunerpåt ilåt „si-
latangiaissut" åssilivdlugo. KalipagaK
tåuna ardlaleriardlune sarKumersine-
KartarsimavoK Københavnime måni-
lo. Hans Lyngep sule pigå tuniumå-
nginamiuk.
peKatigigfiup erKarsautigå KGH
nunavtinilo privatimik niuvertut såg-
figiumavdlugit åssiliårKanik niorKU-
teKarKuvdlugit.
tuniniarneKarnerane sivnerussut,
naKiterneranut, erKumitsuliortumut
avdlanutdlo aningaussartutigssat ma-
tuneKarérpata, peKatigigfiup tamaisa
pissugssauvai.
KularnångilaK åssiliåraK tunineKar-
dluåsaKissoK.
akilerårutit...
(kup. sujugdl. nangitaK)
tåuko sivnissoKalerneratigut KGH-ip
ama GTO-p nåkutigdlissoKarfine.
G-60-ip akerdle neriunartut
Kulåne taineKartut erKåisångikåine
Kinigagssångortitut tamarmik isuma-
Katigigput iliniartitauneK sapingisa-
mik sujuarsartariaKartoK, aulisartut
atugait pitsångorsaivfigissariaKartut
åmalo igdluliortiterneK angnertusarta-
riaKartoK.
atautsiminerme erssencigsumik på-
sinarsingilaK Kinigagssångortitut ar-
dlåt kina Kinigaunigssamut neriunau-
teKarnerunersoK. Nikolaj Rosing åma
Erling Høegh atautsimik tungaveKar-
put G-60-ime ilaussortausimanermi-
kut Kinersissutdlume tåukussut åma
sågfigalugit. Kinigagssångortitut ima
tigorKåutigisinåuput, Ulrik Rosing Ki-
nigausinåusavdlune, sårdlo årKigssui-
ssok Jørgen Felbo agdlagtoK.
angalassut amataoK
taisismaulerput
måna folketingimut Kinersinigssame
nunavtine pernautaussumik taisisso-
KarsinaulerpoK, nauk uvcLIok kiner-
sivfingme decemberip 6-iåne kinersi-
vigssamut ornigutingikaluaråinilunit,
taisiartorfigssap nalåne uvdlåkut ku-
lingiluanit unukut arfinex pingasut
tungånut.
uvdloK KinersivigssaK angerdlarsi-
måsångikåine imalunit aulisariardlu-
ne piniariardlunilo autdlarsimåsagåi-
ne, ajomångilaK KinersivigssaK sujor-
Kutdlugo taisiartornigssaK. taimailio-
rumagåine kæmnereKarfingmukåinar-
tariaKarpoK KinersiartorneK nalunae-
rutigalugo. kommuneKarfik najugari-
ssaK Kimåsimagåine, tauva kæmne-
reKarfik KaningneK imalunit Kinersi-
nermik sujulerssuissoK KaningneK
sågfigissariaKarpoK.
taimatut agdlagkatigut Kinersisagåi-
ne taisivfigssaK Kinerniagkap anta-
nik agdlagfigineKåsaoK avdlanik issi-
gissoKartinago, tauvalo taisivfik ag-
dlagkap pugssånut ikineKåsavdlune.
Kinersinermik sujulerssuissup tauva
agdlagdlune ugpernarsausisavå taisi-
neK pisimassoK Kinersinerme inatsisit
maligdlugit. tauva agdlagkap pua Ki-
nersivfingmik imalik ugpernarsautå-
lo agdlagkap puanut avdlamut ikine-
Kåsåput, tåunalo Kinersissup kommu-
nimut najugkaminut Kåtiguliusavå
nangmineK, taimatutdlo nangmineK
frimærkilisavdlugo.
KinersissuvtaoK nangmineK isuma-
gisavå agdlagkat kommunimut najug-
kaminut ångusinaunigssåt decemberip
6-iéne uvdlåkut nal. 9 sujorKutdlugo.
tamåna kingorKutdlugo agdlagkat a-
pusimagpata atungitsutineKåsåput.
taimaingmat måna piårdluinartumik
agdlagkatigut KinersinigssaK isumagi-
ssariaKalerpoK.
agdlagkatigut Kinersisagåine KanoK
iliornigssaic nalornigåine igdlouarfing-
ne inuit aruinik agdlagtuivfik kæm-
nereKarfingmitOK sågfigissariaKarpoK,
niuvertoruseKarfingnile asimioKarfing-
nilo sågfigissariaKardlune inuit arm-
nik agdlagtuivfingme suleKataussoK.

Arets
julekort

i——------------------------—
Også rejsende
har stemmeret
Ved det forestående folketings-
valg kan man for første gang i
Grønland afgive sin stemme, selv
om man ikke kan møde op i stem-
melokalet på valgtidspunktet, dvs.
den 6. december mellem kl. 9 og
mmm ki. 20.
Hvis man er klar over, at man
ikke kan være hjemme på valgda-
gen — måske fordi man skal ud på
fisketur eller fangstrejse — bør
man afgive sin stemme ved forud
for valget at møde op til folkere-
gistret. d. v. s. kæmnerkortoret, i
sin hjemkommune. Befinder man
sig uden for sin hjemkommune, bør
man henvende sig til det nærmeste
folkeregister eller den nærmeste
valgleder.
Ved afgivelse af brevstemme ud-
fylder vælgeren stemmesedlen —
uden vidner — og lægger den i en
konvolut, hvorefter valglederen i
en følgeskrivelse dokumenterer, at
stemmeafgivningen er sket i over-
ensstemmelse med valgloven. Stem-
meseddel og følgeskrivelse lægges i
en konvolut, som vælgeren selv
skal adressere til sin hjemkommune
og selv skal frankere.
Vælgeren bærer ligeledes selv
ansvaret for, at brevet når frem til
hjemkommunen inden den almin-
delige stemmeafgivning begynder,
d. v. s. inden kl. 9 den 6. december
Ankommer stemmebrevet efter
denne frist, er stemmen ugyldig. I
betragtning af årstidens trafikfor-
hold haster det derfor, hvis man
vil afgive sin stemme pr. brev.
Hvis man er i tvivl om, hvor,
hvordan og hvornår man skal af-
give sin stemme, bør man henvende
sig til det nærmeste folkeregister,
eller — på udsteder og bopladser
— til folkeregistrets medhjælper
på stedet.
selv
det er
lettere
end De
tror...
Vi har alle populære musikinstrumenter i
største udvalg — også brugte. */t års garanti
på alle Instrumenter. Forlang vort store,
gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
ilimagissangnit ajornénglnasavat
nipilerssfltlt tamalårpagssult. nuånarineKar-
tut plgåvut — åma atomlkut. nlpilerssOtit
tamarmik uklup Keraanut Kularnavårjcu-
slgåuput — tåssa uklup KerKa Kångtngitsok
aseroraluarpata akekångltsumlk iluarsar-
tlneKarsInåuput. agdlagtitsivigssauterput
angnertdK, akekångitsoK åssillartaKaKissor-
dlo dnga plniamiaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
Fra foreningen „Det Grønlandske
Landsmuseums Venner og Grønlandsk
Folkekunst", har vi modtaget et
eksemplar af årets julekort, som vi
gengiver her ovenfor.
Desvære er vi af tekniske grunde
afskåret fra at bringe det i de fine
farver som det egentligt fremtræder i.
Vi synes at foreningen har været sær-
deles heldig i sit valg af årets jule-
kort, idet det dobbelte kort er et lille
kunstværk i sig selv, foruden at det
er meget velegnet motiv, der både
kan anvendes som julekort og alm.
postkort, idet kortene kan fåes såvel
med som uden tekst.
Foreningens formand, fru Birte
Christensen oplyser at kortet er blevet
til på den måde, at et offsettrykkeri i
København har ladet reproducere en
miniatureakvarel af kunstneren Hans
Lynge, Godthåb.
Hans Lynge har lavet akvarellen
specielt til foreningen, som en kopi
af et af hans allerbedste billeder, nem-
lig det der hedder „Julesang". Male-
riet er kendt af mange, fra flere ud-
stillinger, såvel her som i København,
det befinder sig stadig i Hans Lynges
eje, idet det simpelthen ikke er til
salg.
Det er foreningens tanke, at tilbyde
både de private handlende og KGH
forhandlingen af kortene i Grønland.
Overskuddet fra salget, efter fra-
drag af trykkeriomkostninger, der
iøvrigt er ret høje, fragt, porto og
kunstnerhonorar, kommer helt og
holdent „Grønlandsk Folkekunst", til
gode.
Vi spår at kortet bliver en stor
salgsucces.
KGH s udflytning
„I snart flere år har en udflytning
af KGH fra København til f. eks.
Hanstholm eller Frederikshavn været
livligt debatteret, ikke mindst i poli-
tiske kredse, og det er klart, at en af
vore første opgaver bliver at under-
søge KGHs forhold", erklærer forman-
den for det nye udflytningsudvalg, fol-
ketingsmand, borgmester Aage Hau-
skov, til tidskriftet „Ingeniør- og Byg-
ningsvæsen".
Udflytningsudvalget, der er nedsat
af Administrationsrådet, har til op-
gave at undersøge mulighederne for
udflytning af statsinstitutioner fra ho-
vedstadsområdet til provinsen.
„Spørgsmålet om udflytning må be-
handles ud fra et rationaliseringssyns-
punkt", erklærer Aage Hauskov. —
„Principielt mener jeg, at en udflyt-
ning til provinsen bør ske i højere
grad, end tilfældet hidtil har været,
Vi må undersøge, i hvilke tilfælde det
samfundsøkonomisk bedst kan betale
sig at flytte en institution ud i provin-
sen eller foretage en udbygning på
stedet. Det skal gøres klart, at en ud-
flytning koster mange penge, og i sid-
ste instans bliver det folketinget, der
må afgøre, om det vil yde de fornødne
bevillinger".
Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
/ og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
\
/ -------------------------------------------------------
| OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
^ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
^ åssigingmik piukunarpoKl oxautigiuk alen:
. O M A margarine!
sårugdlérutil jan. 1-iånit nov. 15-iånut
sårugdlit KGH-p tunissagssiorfinut
tunissat novemberip 15-iat tikitdlugo
katitdlutik 18.090 tonsiuput, sujorna
taimailinerane tunissanit 3302 tonsinik
amerdlanerussut.
igdloKarfingne pigissåinilo angussat
imåiput: Sisimiune: 3736 tons (+ 1538)
Manitsume: 3533 ( + 311), Ausiangne:
3087 ( + 1173), K’aKortume: 2236
(4- 101), Påmiune: 1823 (+ 35), Nar-
ssame: 916 (—r- 19), Angmagssalingme:
622 (+ 67), Ilulissane: 272 (+ 120), K’a-
sigiånguane: 176 (+ 134) K’eKertar-
ssuarmilo: 152 (+ 45).
tåuko saniatigut Nungme sulivfig-
ssuarmut K’eKertarssuatsiait ilångut-
dlugit) nov. 15-iat tikitdlugo sårugdli-
git 4672 tonsit tunineKarput, sujorna
uvdlune taimak amerdlatigissune 3148
tonsit tunineKaramik.
Nungme sulivfigssuarmut tunissat
ilångutdlugit angussat 1965-ime, 1964-
ime 1963-imilo angussanut nalendut-
dlugit 26,9, 76,8 åma 17,1 pct-imik su-
juariarsimåput, 1962-imutdle naler-
Kiutdlugit 22,5 pct-imik kinguariar-
dlutik (Nnugme sulivfigssuarmut tu-
nissat ilångutdlugit). pissarineKartut
tamarmiussut (sårugdligtut niaKulig-
tut erdlavigkatutdle nautsorssugkat)
ilait: 2227 tonsit imalt. 9,8 pcté ningi-
tagarssutinit pissarineKarput.
Torskefiskeriet 1. jan.—15. nov.
Totalindhandlingen af torsk til KGHs
anlæg var på 18.090 tons pr. 15. nov.,
en fremgang på 3302 tons i forhold til
indhandlingen på samme tidspunkt i
fjor.
Fiskeriets udvikling i de enkelte di-
strikter: Holsteinsborg: 3736 tons (+
1538), Sukkertoppen: 3533 ( + 311), Ege-
desminde: 3087 (+1173), Julianehåb:
2236 (-7-101), Frederikshåb: 1823 (+35),
NarssaK: 916 (-f-54), Godthåb: 868 (+
53), Nanortalik: 669 (-P19), Angmag-
ssalik: 622 (+67), Jakobshavn: 272
( + 120), Christianshåb: 176 (+134) og
Godhavn: 152 (+ 45).
Derudover var der til Godthåb Fi-
skeindustri A/S (inkl. Fiskenæsset)
indhandlet 4672 tons torsk pr. 15. nov.
mod 3148 tons på samme tidspunkt
året før.
I forhold til 1965, 1964 og 1963 er der
tale om en fremgang på henholdsvis
26,9 76,8 og 17,1 pct., og i forhold til
1962 en tilbagegang på 22,5 pct. (Godt-
håb Fiskeindustri medregnet). Line-
bådenes andel af totalfangsten, der er
udtrykt i tons torsk med hoved, uden
indvolde): 2227 tons eller 9,8 pct.
GUMMIREDNINGSFLADER
ANANGNIUTIT
KUMIUSSUT
Gummiflåde-råd
NR. 7
Hav nødsignaler parat til brug. Men
brug dem kun, når De ved, at de kan
ses. Brug ikke alle på én gang.
énangnlut gumiussoK • ilitsersussut
NR. 7
ajunålernerme kalerrisårutit piarérsi-
matikit. takuneKarsinåusangatikukitdle
taimågdlåt atukif. ataufsikut tamaisa
afoKinagit.
ALFRED RAFFEL A-S
FABRIKSPARKEN 56 . GLOSTRUP
3