Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 3
jutdlip åssiliårå penatigigfik „Kalåtdlit Kussanartu- liait“ jutdlimut tungatitdlugo åssiliår- Kamik sanatitsisimavoK, mauna taku- tineKartumik. åssiliåraK kussanavigsunik Kalipau- teKaraluartOK ajoraluartumik Kalipau- serdlugo naKisinausimångilaK. isuma- Karpugut penatigigfik åssiliåragssa- mik KinerdlerdluarsimassoK. åssiliå- raK mardloKiussauvoK åipå agdlagfig- ssiauvdlune, atorneKarsinauvordlo jutdlime agdlagkanut åma agdlagåi- narnut, tåssame jutdlimut tungassu- nik OKausertagdlit OKausertaKångit- sutdlo pineKarsinaungmata. peKatigigfiup sujuligtaissua fru Birte Christensen nalunaerpoK erKU- mitsuliortup Hans Lyngep Kalipagå åssiliåraliarineKarsimassoK Køben- havnime naKiterivit ilåne. KalipagaK tåuna Hans Lyngep pe- Katigigfingmut ingmikut suliarisima- vå, Kalipagkame pitsaunerpåt ilåt „si- latangiaissut" åssilivdlugo. KalipagaK tåuna ardlaleriardlune sarKumersine- KartarsimavoK Københavnime måni- lo. Hans Lyngep sule pigå tuniumå- nginamiuk. peKatigigfiup erKarsautigå KGH nunavtinilo privatimik niuvertut såg- figiumavdlugit åssiliårKanik niorKU- teKarKuvdlugit. tuniniarneKarnerane sivnerussut, naKiterneranut, erKumitsuliortumut avdlanutdlo aningaussartutigssat ma- tuneKarérpata, peKatigigfiup tamaisa pissugssauvai. KularnångilaK åssiliåraK tunineKar- dluåsaKissoK. akilerårutit... (kup. sujugdl. nangitaK) tåuko sivnissoKalerneratigut KGH-ip ama GTO-p nåkutigdlissoKarfine. G-60-ip akerdle neriunartut Kulåne taineKartut erKåisångikåine Kinigagssångortitut tamarmik isuma- Katigigput iliniartitauneK sapingisa- mik sujuarsartariaKartoK, aulisartut atugait pitsångorsaivfigissariaKartut åmalo igdluliortiterneK angnertusarta- riaKartoK. atautsiminerme erssencigsumik på- sinarsingilaK Kinigagssångortitut ar- dlåt kina Kinigaunigssamut neriunau- teKarnerunersoK. Nikolaj Rosing åma Erling Høegh atautsimik tungaveKar- put G-60-ime ilaussortausimanermi- kut Kinersissutdlume tåukussut åma sågfigalugit. Kinigagssångortitut ima tigorKåutigisinåuput, Ulrik Rosing Ki- nigausinåusavdlune, sårdlo årKigssui- ssok Jørgen Felbo agdlagtoK. angalassut amataoK taisismaulerput måna folketingimut Kinersinigssame nunavtine pernautaussumik taisisso- KarsinaulerpoK, nauk uvcLIok kiner- sivfingme decemberip 6-iåne kinersi- vigssamut ornigutingikaluaråinilunit, taisiartorfigssap nalåne uvdlåkut ku- lingiluanit unukut arfinex pingasut tungånut. uvdloK KinersivigssaK angerdlarsi- måsångikåine imalunit aulisariardlu- ne piniariardlunilo autdlarsimåsagåi- ne, ajomångilaK KinersivigssaK sujor- Kutdlugo taisiartornigssaK. taimailio- rumagåine kæmnereKarfingmukåinar- tariaKarpoK KinersiartorneK nalunae- rutigalugo. kommuneKarfik najugari- ssaK Kimåsimagåine, tauva kæmne- reKarfik KaningneK imalunit Kinersi- nermik sujulerssuissoK KaningneK sågfigissariaKarpoK. taimatut agdlagkatigut Kinersisagåi- ne taisivfigssaK Kinerniagkap anta- nik agdlagfigineKåsaoK avdlanik issi- gissoKartinago, tauvalo taisivfik ag- dlagkap pugssånut ikineKåsavdlune. Kinersinermik sujulerssuissup tauva agdlagdlune ugpernarsausisavå taisi- neK pisimassoK Kinersinerme inatsisit maligdlugit. tauva agdlagkap pua Ki- nersivfingmik imalik ugpernarsautå- lo agdlagkap puanut avdlamut ikine- Kåsåput, tåunalo Kinersissup kommu- nimut najugkaminut Kåtiguliusavå nangmineK, taimatutdlo nangmineK frimærkilisavdlugo. KinersissuvtaoK nangmineK isuma- gisavå agdlagkat kommunimut najug- kaminut ångusinaunigssåt decemberip 6-iéne uvdlåkut nal. 9 sujorKutdlugo. tamåna kingorKutdlugo agdlagkat a- pusimagpata atungitsutineKåsåput. taimaingmat måna piårdluinartumik agdlagkatigut KinersinigssaK isumagi- ssariaKalerpoK. agdlagkatigut Kinersisagåine KanoK iliornigssaic nalornigåine igdlouarfing- ne inuit aruinik agdlagtuivfik kæm- nereKarfingmitOK sågfigissariaKarpoK, niuvertoruseKarfingnile asimioKarfing- nilo sågfigissariaKardlune inuit arm- nik agdlagtuivfingme suleKataussoK. Arets julekort i——------------------------— Også rejsende har stemmeret Ved det forestående folketings- valg kan man for første gang i Grønland afgive sin stemme, selv om man ikke kan møde op i stem- melokalet på valgtidspunktet, dvs. den 6. december mellem kl. 9 og mmm ki. 20. Hvis man er klar over, at man ikke kan være hjemme på valgda- gen — måske fordi man skal ud på fisketur eller fangstrejse — bør man afgive sin stemme ved forud for valget at møde op til folkere- gistret. d. v. s. kæmnerkortoret, i sin hjemkommune. Befinder man sig uden for sin hjemkommune, bør man henvende sig til det nærmeste folkeregister eller den nærmeste valgleder. Ved afgivelse af brevstemme ud- fylder vælgeren stemmesedlen — uden vidner — og lægger den i en konvolut, hvorefter valglederen i en følgeskrivelse dokumenterer, at stemmeafgivningen er sket i over- ensstemmelse med valgloven. Stem- meseddel og følgeskrivelse lægges i en konvolut, som vælgeren selv skal adressere til sin hjemkommune og selv skal frankere. Vælgeren bærer ligeledes selv ansvaret for, at brevet når frem til hjemkommunen inden den almin- delige stemmeafgivning begynder, d. v. s. inden kl. 9 den 6. december Ankommer stemmebrevet efter denne frist, er stemmen ugyldig. I betragtning af årstidens trafikfor- hold haster det derfor, hvis man vil afgive sin stemme pr. brev. Hvis man er i tvivl om, hvor, hvordan og hvornår man skal af- give sin stemme, bør man henvende sig til det nærmeste folkeregister, eller — på udsteder og bopladser — til folkeregistrets medhjælper på stedet. selv det er lettere end De tror... Vi har alle populære musikinstrumenter i største udvalg — også brugte. */t års garanti på alle Instrumenter. Forlang vort store, gratis, billedrige katalog. nangmineK nipilerssorit ilimagissangnit ajornénglnasavat nipilerssfltlt tamalårpagssult. nuånarineKar- tut plgåvut — åma atomlkut. nlpilerssOtit tamarmik uklup Keraanut Kularnavårjcu- slgåuput — tåssa uklup KerKa Kångtngitsok aseroraluarpata akekångltsumlk iluarsar- tlneKarsInåuput. agdlagtitsivigssauterput angnertdK, akekångitsoK åssillartaKaKissor- dlo dnga plniamiaruk: MUSIKHUSET Rådhuspladsen 1 — Århus C Fra foreningen „Det Grønlandske Landsmuseums Venner og Grønlandsk Folkekunst", har vi modtaget et eksemplar af årets julekort, som vi gengiver her ovenfor. Desvære er vi af tekniske grunde afskåret fra at bringe det i de fine farver som det egentligt fremtræder i. Vi synes at foreningen har været sær- deles heldig i sit valg af årets jule- kort, idet det dobbelte kort er et lille kunstværk i sig selv, foruden at det er meget velegnet motiv, der både kan anvendes som julekort og alm. postkort, idet kortene kan fåes såvel med som uden tekst. Foreningens formand, fru Birte Christensen oplyser at kortet er blevet til på den måde, at et offsettrykkeri i København har ladet reproducere en miniatureakvarel af kunstneren Hans Lynge, Godthåb. Hans Lynge har lavet akvarellen specielt til foreningen, som en kopi af et af hans allerbedste billeder, nem- lig det der hedder „Julesang". Male- riet er kendt af mange, fra flere ud- stillinger, såvel her som i København, det befinder sig stadig i Hans Lynges eje, idet det simpelthen ikke er til salg. Det er foreningens tanke, at tilbyde både de private handlende og KGH forhandlingen af kortene i Grønland. Overskuddet fra salget, efter fra- drag af trykkeriomkostninger, der iøvrigt er ret høje, fragt, porto og kunstnerhonorar, kommer helt og holdent „Grønlandsk Folkekunst", til gode. Vi spår at kortet bliver en stor salgsucces. KGH s udflytning „I snart flere år har en udflytning af KGH fra København til f. eks. Hanstholm eller Frederikshavn været livligt debatteret, ikke mindst i poli- tiske kredse, og det er klart, at en af vore første opgaver bliver at under- søge KGHs forhold", erklærer forman- den for det nye udflytningsudvalg, fol- ketingsmand, borgmester Aage Hau- skov, til tidskriftet „Ingeniør- og Byg- ningsvæsen". Udflytningsudvalget, der er nedsat af Administrationsrådet, har til op- gave at undersøge mulighederne for udflytning af statsinstitutioner fra ho- vedstadsområdet til provinsen. „Spørgsmålet om udflytning må be- handles ud fra et rationaliseringssyns- punkt", erklærer Aage Hauskov. — „Principielt mener jeg, at en udflyt- ning til provinsen bør ske i højere grad, end tilfældet hidtil har været, Vi må undersøge, i hvilke tilfælde det samfundsøkonomisk bedst kan betale sig at flytte en institution ud i provin- sen eller foretage en udbygning på stedet. Det skal gøres klart, at en ud- flytning koster mange penge, og i sid- ste instans bliver det folketinget, der må afgøre, om det vil yde de fornødne bevillinger". Den gyldne, smidige OMA margarine er lige velegnet til bordbrug / og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! \ / ------------------------------------------------------- | OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo ^ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo ^ åssigingmik piukunarpoKl oxautigiuk alen: . O M A margarine! sårugdlérutil jan. 1-iånit nov. 15-iånut sårugdlit KGH-p tunissagssiorfinut tunissat novemberip 15-iat tikitdlugo katitdlutik 18.090 tonsiuput, sujorna taimailinerane tunissanit 3302 tonsinik amerdlanerussut. igdloKarfingne pigissåinilo angussat imåiput: Sisimiune: 3736 tons (+ 1538) Manitsume: 3533 ( + 311), Ausiangne: 3087 ( + 1173), K’aKortume: 2236 (4- 101), Påmiune: 1823 (+ 35), Nar- ssame: 916 (—r- 19), Angmagssalingme: 622 (+ 67), Ilulissane: 272 (+ 120), K’a- sigiånguane: 176 (+ 134) K’eKertar- ssuarmilo: 152 (+ 45). tåuko saniatigut Nungme sulivfig- ssuarmut K’eKertarssuatsiait ilångut- dlugit) nov. 15-iat tikitdlugo sårugdli- git 4672 tonsit tunineKarput, sujorna uvdlune taimak amerdlatigissune 3148 tonsit tunineKaramik. Nungme sulivfigssuarmut tunissat ilångutdlugit angussat 1965-ime, 1964- ime 1963-imilo angussanut nalendut- dlugit 26,9, 76,8 åma 17,1 pct-imik su- juariarsimåput, 1962-imutdle naler- Kiutdlugit 22,5 pct-imik kinguariar- dlutik (Nnugme sulivfigssuarmut tu- nissat ilångutdlugit). pissarineKartut tamarmiussut (sårugdligtut niaKulig- tut erdlavigkatutdle nautsorssugkat) ilait: 2227 tonsit imalt. 9,8 pcté ningi- tagarssutinit pissarineKarput. Torskefiskeriet 1. jan.—15. nov. Totalindhandlingen af torsk til KGHs anlæg var på 18.090 tons pr. 15. nov., en fremgang på 3302 tons i forhold til indhandlingen på samme tidspunkt i fjor. Fiskeriets udvikling i de enkelte di- strikter: Holsteinsborg: 3736 tons (+ 1538), Sukkertoppen: 3533 ( + 311), Ege- desminde: 3087 (+1173), Julianehåb: 2236 (-7-101), Frederikshåb: 1823 (+35), NarssaK: 916 (-f-54), Godthåb: 868 (+ 53), Nanortalik: 669 (-P19), Angmag- ssalik: 622 (+67), Jakobshavn: 272 ( + 120), Christianshåb: 176 (+134) og Godhavn: 152 (+ 45). Derudover var der til Godthåb Fi- skeindustri A/S (inkl. Fiskenæsset) indhandlet 4672 tons torsk pr. 15. nov. mod 3148 tons på samme tidspunkt året før. I forhold til 1965, 1964 og 1963 er der tale om en fremgang på henholdsvis 26,9 76,8 og 17,1 pct., og i forhold til 1962 en tilbagegang på 22,5 pct. (Godt- håb Fiskeindustri medregnet). Line- bådenes andel af totalfangsten, der er udtrykt i tons torsk med hoved, uden indvolde): 2227 tons eller 9,8 pct. GUMMIREDNINGSFLADER ANANGNIUTIT KUMIUSSUT Gummiflåde-råd NR. 7 Hav nødsignaler parat til brug. Men brug dem kun, når De ved, at de kan ses. Brug ikke alle på én gang. énangnlut gumiussoK • ilitsersussut NR. 7 ajunålernerme kalerrisårutit piarérsi- matikit. takuneKarsinåusangatikukitdle taimågdlåt atukif. ataufsikut tamaisa afoKinagit. ALFRED RAFFEL A-S FABRIKSPARKEN 56 . GLOSTRUP 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.