Atuagagdliutit - 24.11.1966, Síða 13

Det ny forvaringshjem, der er under
opførelse ved Entreprenørpladsen i
Godthåb, får plads fil 12 domfældte
i en åben afdeling og seks i en luk-
ket afdeling.
isertitsivigssaK nutåK Nungme sanane-
KartoK erKartussanut 12-inuf inigssa-
KartugssauvoK, ingmikortuane angma-
ssume maforKassumilo arfinilingnuf
inigssaKåsavdlune.
eller mindre besværlige enkelttilfælde,
således at den samlede kriminalitet
rundt regnet må henføres til halvdelen
af befolkningen, ca. 16.000 personer,
især i byerne i midt- og syddistrikter-
ne.
Sammenfattende kan man sige,
at kriminalitetsproblemet især er
presserende i de midt- og sydgrøn-
landske byer,
at kriminaliteten i bysamfundene
er ret betydelig,
at kriminaliteten af en eller flere
grunde i nogle byer er stærkt stigen-
de, i andre mere eller mindre stagne-
rende,
at stigningen i kriminaliteten især
gør sig gældende inden for grupperne
„berigelsesforbrydelser" og „voldsfor-
brydelser",
at der er en stærk tendens i retning
af alvorligere og grovere forbrydelser,
at en betydelig andel i de begåede
forbrydelser formentlig må tilskrives
et stærkt stigende antal recidivister
(tidligere straffede, der påny bliver
kriminelle),
at lovovertræderne ofte er børn og
ganske unge mænd,
at en meget stor procentdel af for-
brydelserne begås i stærkt spiritus-
påvirket tilstand, og endelig
at kriminallovens foranstaltningssy-
stem i hvert fald i visse byer synes
ganske virkningsløst og utilstrække-
ligt, især over for de mange recidivi-
ster.
Videre anfører Niels Therbild, at
børneforsorgsudvalgene i følge egne
udsagn er ganske magtesløse og ude
af stand til at stille noget op over for
det store antal tilpasningsvanskelige
og kriminelle børn.
BØDER ER DET ENKLESTE
Et meget stort antal sager afgøres
uden for retten med bødepålæg, op-
lyses det i rapporten. Det skyldes dels
kriminallovens tanke om bødeafgørel-
ser også i alvorligere sager, der i Dan-
mark ville medføre korte fængsels-
straffe, dels, at det er en hurtig af-
gørelse, der giver præg af effektivitet,
samtidig med at man sparer både tid
og arbejde. Politiet har nu erhvervet
kendskab til rettens praksis, og poli-
tiets bødeafgørelser er ofte i overens-
stemmelse med, hvad retten ville have
bestemt.
Endelig må det store antal bøder
betragtes som et bevis på, at de be-
handlingsmæssige foranstaltninger
faktisk kun eksisterer „på papiret" og
ikke i virkeligheden, ligesom man i
ikke ringe grad har mistet troen på
sådanne foranstaltningers positive be-
tydning og hensigtsmæssighed.
Problemet og diskussionen om, hvad
der sker, når sanktionerne ikke har
noget straf-indhold, men udelukkende
består i resocialiserende behandling,
får her en meget fremtrædende plads",
skriver Niels Therbild. „Tilhængere af
straft vil naturligvis have megen
„vind i sejlene" i et samfund, som ikke
foreløbig har mulighed for at etablere
en blot nogenlunde effektiv behand-
ling.
TILFÆLDIGE DOMME
Det er meget ofte et tilfælde, når
en sag bliver afgjort med f. eks. an-
bringelse og arbejde hos en fisker i
indtil 2 år og ikke med en bøde. Det
skyldes kun den sigtedes uheld, at han
netop får sin sag for retten den dag,
hvor man rent undtagelsesvis har en
ledig plads hos en fisker.
Dette er beklageligt, da sagernes
udvalg herved ikke blot bliver meget
uensartede, men i mange tilfælde og-
så ganske uretfærdige og forkerte,
idet alle vistnok må være enige om,
at der i de fleste sager er behov for et
endog særdeles effektivt forsorgsar-
bejde, skriver forsorgslederen.
Bortset fra de allergroveste forbry-
delser, som f. eks. drab, er der eksem-
pler på bødeafgørelser i næsten alle
arter af sager. Mange tyverisager af-
gøres med bøde, og det kan give an-
ledning til eftertanke, når man, som
det undertiden er tilfældet, må kon-
statere, at motivet til tyveriet må
antages at være nød og fattigdom.
Der er ingen tvivl om, at der netop
i Grønland er et stort behov for til-
synsforanstaltninger — i hvert fald er
næsten alle kriminelle sager præget
af store sociale og menneskelige pro-
blemer — og jeg vil tro, at en tilsyns-
virksomhed i lighed med den, som ud-
øves af Dansk Forsorgsselskab, vil
kunne nå langt. Men det må erkendes,
at tilsynsforanstaltninger hidtil har
været ret ineffektive, hvorfor der ikke
er noget at sige til, at man ofte und-
lader tilsyn og i stedet idømmer bøder.
STORT BEHOV FOR FORSORG
Forsorgsleder Niels Therbild drager
følgende konklusion af sine erfaringer
i arbejdet med at tilrettelægge og ud-
bygge tilsyns- og forsorgsvirksomhe-
den:
„Der er et stort behov for en egent-
lig forsorgsvirksomhed, som principielt
bør være ledet af grønlændere og be-
stå af rent grønlandsk personale. Af-
hængigt af, hvornår uddannelsen af et
tilstrækkeligt antal grønlændere vil
være tilendebragt, bør forsorgsvirk-
somheden så tidligt som muligt ud-
skilles fra politiet.
Indtil videre bør arbejdet fortsæt-
tes ved udlån af en forsorgsmedarbej-
der fra Dansk Forsorgsselskab. Hans
opgave må være at finde frem til og
uddanne egnede grønlænder i forsorgs-
arbejdet samt fortsat udbygge og til-
rettelægge tilsyns- og forsorgsarbej-
det. Der er på nuværende tidspunkt
intet, der taler for at engarere Dansk
Forsorgsselskab yderligere i kriminal-
forsorgsarbejdet i Grønland, f. eks. ved
at oprette en lokalafdeling her, hedder
det i rapporten, der som nævnt danner
grundlag for overvejelser med henblik
på en revision af kriminalloven.
ORUnDIG
VERDENS
STISTE
FABRIK
FOR
BÅNDOPTAGERE
silarssuarme
imiussissutiliorflt
angnerssåt
Østgrønlandsmissionæren Chr. Rosing
Den 20. december er det 100-års-
dagen for Grønlandsmissionæren Chr.
Rosings fødsel.
Hans Christian Theodor Rosing blev
født i København som søn af assistent
under Grønlandsk Handel Peter Frede-
rik Rosing og kom som ganske lille
med sin moder Haldora Helene Mar-
grethe Caroline Petrussen, der var i
Danmark for at blive uddannet til
fødselshjælperske, hjem til Grønland.
Da han viste sig opvakt og velbe-
gavet, blev han efter sin konfirmation
optaget på Godthåbs Seminarium,
hvorfra han efter 6 års forløb dimit-
teredes i 1888, og samme år ansattes
han som kateket — skolelærer og præ-
dikant — ved udstedet Atangmik i
Sukkertoppen distrikt, hvor han snart
viste sig som en meget dygtig skole-
mand, hvilket havde til følge, at han
allerede det efterfølgende år forflyt-
tedes til Godthåb, hvor han foruden
ved børneskolen også virkede som læ-
rer på seminariet, og i 1901 tillige ud-
nævntes til overkateket for Godthåbs
distrikt.
Han havde lige fra dens begyndelse
med stor interesse fulgt den østgrøn-
landske mission, og da det rygtedes,
at den daværende missionær i Ang-
magssalik havde til hensigt at trække
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Aufohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
Esbjerg Tovip agdlunaussautal
altsåt tåssa
sig tilbage, ansøgte Rosing straks om
at blive hans efterfølger.
I 1903 kaldtes han da til Danmark
og ordineredes efter et års videre ud-
dannelse til missionspræst, hvorpå
han det efterfølgende år rejste til
Angmagssalik, hvor han meget hur-
tigt kom i kontakt med befolkningen
og blev nøje indlevet i dens tanke-
gang, forhold og traditioner, af hvilke
han i sin i 1906 udkomne bog „Tunua-
miut", d. v. s. Østgrønlænderne, har
givet et levende og fortrinlig skildring.
Som præst og folkeopdrager udfol-
dede han en meget energisk virksom-
hed, hvilket bl. a. havde til følge, at
han på 200-årsdagen for Hans Egedes
landing i Grønland — den 3. juli 1921
— kunne døbe de sidste hedenske øst-
grønlændere.
Hermed betragtede han sin mission
som endt og vendte tilbage til Vest-
grønland, hvor han, efter et års for-
udgående ophold i Danmark, ansæt-
tes som præst i Ritenbenk, fra hvilket
embede han tog sin afsked i 1936; året
efter dekoreredes han for sin for-
tjenstfulde gerning med ridderkorset
af Dannebrogsordenen.
I. O.
RINSO ROULET
agdlineKåsaoK
-inik nu tå nik erKuiniuserdlugo
Rinso roulettime erkuiniutit Kulit åssigit åssigTngnik nor-
mugdlit erKuiniutdlo nutåK atauseK erKuissutaussarput.
erKugagssat
60.000
sivnerdlugit
niviarsiarKanut nukagpiarKanutdlo tamanut
Hamlet cyklit - Kreuzer-agdlautit
Arnold Rapido KimugtuitsuarKat
avKutigdlit
Barbie- åma Ken-inussat
OKalugtartup nutai
Rinso roulettime erKuiniarnivik nangitdlune
sékukitdllngivigdlunilo ingerdiavoK.
Rinso nutåmik akugax - xaugdloringne-
russumik errorsissartoK - nangminårdlutit
takusinauvatl
Sunlight Fabrikkerne A/S R. 7 P-2252
TK41
Den ideelle 2 spors monobåndoptager med 3 hastigheder og 18 cm
spoler. Den store 7 watt’s forstærker gør TK 41 meget velegnet til
grammofon- og mikrofonforstænker.
imiusslssut naleKdngltsoK mardlungnlk avKutllik pingasunlk dsslglnglt-
sunlk sukdssusillk IS cm-lnlgdlo irnussivllik. sdkortusdussuata 7 watt-
lussup TK 41 agsut pltikiinarslsipd OKalugtartumut mikrofonimutdlo
sdkortusautitut. j.
TK 23 L
4 spors monobåndoptager i moderne elegant formgivning. Automa-
tikken sikrer Dem et perfekt resultat. Og med TK 23 L kan De opnå
de forskellige trickmuligheder.
imitississut sisamanlk auxuttliJc kussanartumlk moderneussumik tlusilik.
isumaminerdlulnartumlk ingerdlaslnaunera ilingnut KularnaitdUsalssd-
vok. TK 23 L, atordlugo dssiglngltsunik periusigssaKarsinauvutit.
<zy
13