Atuagagdliutit - 24.11.1966, Qupperneq 16

FORJÆTTENDE FREMTIDSVISION:

Stålindustri i Grønland

Nyt kulfund ved SarKaK åbner mulighed for grønlandsk sfålprodukfion
på grundlag af canadisk jernmalm og chrom fra Fiskenæsset.
En grønlandsk stålindustri — det er mere end blot en forjættende drøm,
mener den dansk-canadiske prospector Niels Ægidius Andersen, der de sidste
fire år har undersøgt mineralforekomster i Nordgrønland. Hvis nyopdagede
kulforekomster ved SarKaK på NugssuaKhalvøen holder, hvad de foreløbig
lover, vil man med jernmalm fra Baffin Island og chrom-vanadium fra Fiske-
neessei kunne opbygge en stålindustri ved SarKaK.
Hvis — — „Man må altid tage for- Det springende punkt er kulfore-
behold i min profession", erklærer komsterne ved SarKaK. Disse fore-
Ægidius Andersen, der udvandrede
fra Vestjylland som 19-årig for godt
35 år siden og nu ejer firmaet New
Quebec Mining and Exploration Limi-
ted. „Hvad jeg kan sige med sikker-
hed, er: Der er jernmalm på Baffin
Island — ovenikøbet verdens fineste,
renere end den svenske — men vi kan
ikke udnytte den, fordi transporten
over land til kulforekomsterne i Ark-
tisk Canada er for kostbar, og Baffin
Island kun kan besejles to måneder
om året. — Ved jernudvinding efter
reduktionsmetoden kræves der dob-
belt så meget kul som jernmalm, der-
for fragtes malmen til kullet og ikke
omvendt.
KULLET DET SPRINGENDE
PUNKT
Chrom-vanadium-forekomsterne ved
Fiskenæsset er tilsyneladende rige
nok. Kvantiteten skulle være tilstræk-
kelig, kvaliteten kender jeg endnu
ikke nøjagtig. Men Grønlands Geolo-
giske Undersøgelser har givet mig lov
til at tage en halv ton chrommineral
med til Canada for at lade den under-
søge i laboratorier dér.
FLEISCHMANN
INTERNATIONAL
EN RIGTIG MODELJERNBANE
MED MASSER AF TILBEHØR
komster har vist ikke været kendt —
undtagen vel af den lokale befolk-
ning — før jeg opdagede dem i som-
mer. Foreløbig ser det ud til, at kul-
let er godt nok, og at det vil kunne
udvindes ved overfladebrydning, alt-
så uden kostbare minegange og kom-
pliceret maskineri.
hård forretning — netop stålmarke-
det er et af de hårdeste markeder
overhovedet. Det er koncerner med
milliard-kapital, der dominerer, og
ved siden af de traditionelle stålpro-
ducenter i Europa og Nordamerika er
australierne nu stærkt på vej med
malmressourcer på 10-15 milliarder
tons. Man er nødt til at kalkulere kniv-
skarpt, hvis man vil konkurrere. Der-
for er det nødvendigt, at kullet ved
SarKaK er godt og billigt, og at trans-
portvejen over land er så kort som
muligt.
Selv om SarKaK-kulforekomsterne
skulle opfylde alle betingelser, er der
dog endnu en usikkerhedsfaktor:
Hvem får koncession til udvinding af
chrom-mineraliseringerne ved Fiske-
næsset? Uden chrom kan man ikke
skabe en stålindustri.
I disse år benyttes helikoptere til
geologiske undersøgelser i Grøn-
land.
NugssuaK-halvøen, hvor der findes store kulforekomster,
er et interessant geologisk område. Her ses en „vulkan"
på Nugssuax.
Nugssup nunå aumarutigssarpagssualik ujaragsiunut soku-
tiginartorujugssuvoK. tåssa „PujortoK" NugssuarmitoK.
Hvis der er kul nok, hvis kullet er
godt nok til direkte reduktion, og hvis
det kan udvindes let og billigt — så
begynder de store muligheder at kom-
me inden for rækkevidde.
Besejlingsforholdene ved SarKaK er
gode nok, og den eksisterende nød-
havn kunne med ret enkle midler ud-
bygges med en atlantkaj. Der synes
også at være mulighed for en kort —
og dermed billig — transportvej mel-
lem et eventuelt kulbrud og havnen.
EN HÅRD FORRETNING
Som sagt er der mange forbehold",
fortsætter Ægidius Andersen. „Man
må kunne se mulighederne i fremti-
den, men samtidig er det nødvendigt
at være meget skeptisk. Det er en
I så fald skulle der dog være til-
strækkelig basis for en jernindustri.
— Molybdæn-forekomsterne ved Me-
stersvig vil ikke spille ind her. Molyb-
dæn anvendes næsten udelukkende
af en højt udviklet specialgren inden
for stålforædlings-industrien.
DET GÆLDER KUN PENGE
Mit selskab har nu arbejdet i Nord-
grønland i fire år i træk, og vi bliver
her stadig længere tid ad gangen. Jeg
har ikke spor imod at arbejde i Grøn-
land også om vinteren, for vore resul-
tater bliver stadig bedre og kræver
stadig nye undersøgelser. Samtidig
bliver muligheden for, at undersøgel-
serne kan betale sig, stadig bedre.
Skal De bo
på hotel i
København
Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking,
det moderne hotel i den gamle ramme,
billige vinterpriser, særpris for lang-
tidsophold indtil 1. maj 1967.
Bestil venligst pr. brev eller telegram.
Telegram adr.: Vikinghotel. Telex 9590.
HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - MI 4550
Jeg er ikke videnskabsmand", er-
klærer Ægidius Andersen. „Det ene-
ste, der interesserer mig, er penge.
Vore undersøgelser går derfor ikke ud
på at katalogisere, hvad der findes i
undergrunden — som GGU gør det —,
men på at finde ud af, om det kan
betale sig at udvinde det, der findes.
Jeg gransker GGUs rapporter, gamle
rejsebeskrivelser og taler med gamle
mennesker på stedet. De fleste mine-
ralforekomster har jo været kendt på
et eller andet tidspunkt og kendes
ofte endnu af enkelte mennesker.
GRUNDLAG FOR MINEDRIFT
Det gælder således forekomsterne
af bly, zink og sølv-cadmiun ved fjel-
det Den sorte Engel i Umanak-fjor-
den. De har været kendt længe, men
man har ikke ment, at minedrift kun-
ne betale sig. Vi har nu undersøgt for-
'■'SiffOTOKOPI
\ /uA//n ^
m,. %% v,4/q
lis. O
ATELIER
ELEKTRAA/s
Kompagnistræde 22 Ml 4222
KØBENHAVN
ukiune måkunane nunavta ujaragsiu-
fut misigssuivfigineKarnerane heli-
kopterit aiorneKarpuf.
holdene nærmere, er gået 2-3 mil ind
forbi fjeldet og har boret 5-600 meter
ned.
Vi har fundet, at mineraliseringerne
er af god kvalitet, at udvindingsmulig-
hederne er gode, og at det drejer sig
om betydeligt større mængder, end
hidtil antaget.
Tilbage står nu at undersøge, hvor
mange millioner tons det drejer sig
om. Det vil måske koste os endnu 3-5
års undersøgelser og 1-2 millioner dol-
lars at konstatere, om en investering
på 20-40 eller måske 100 millioner dol-
lars vil kunne betale sig.
DE FØRSTE PAR MILLIONER
ER SVÆREST AT SKAFFE
vT finder forekomsterne og under-
søger mulighederne for udvinding. Det
betaler jeg ud af min egen lomme, og
det kan tage lang tid, før jeg får
pengene ind igen.
I Canada kræver det i gennemsnit
15 års undersøgelser at finde malm-
og mineralforekomster af så stor lødig-
hed og under så gunstige betingelser,
at der kan etableres en minedrift. Mit
eget gennemsnit er 5 år. Har man fun-
det en sådan forekomst, står de store
koncerner som regel parate til at over-
tage den, og så får man sine penge
igen med gode renter.
Men så længe undersøgelserne står
på, er man alene om at skaffe den
nødvendige kapital. De første par
millioner er sværest at skaffe. I Ark-
tisk Canada er et selskab svarende til
mit således i gang med at lede efter
olie og har foreløbig ofret 4 miil. dol-
lars på to 12.000 fod dybe borehuller.
Måske kan man kalde det en slags
hasard, og det kræver i hvert fald
gode nerver. Men der ligger ganske
nøgterne beregninger til grund for en
sådan risiko. En prospector sætter hver
gang alt på ét brædt og kan simpelt-
hen ikke tillade sig uforsigtighed.
RIGDOMME NOK I GRUNDEN
Der er rigdomme nok i Grønlands
undergrund, det gælder blot om at
finde dem og gøre et stykke arbejde
med at undersøge mulighederne for
udvinding", fortsætter Ægidius Ander-
sen. „I år har vi foruden de fortsatte
undersøgelser ved Den sorte Engel
gennemført nogle boringer på Disko
og skabt grundlaget for undersøgelser
fra luften næste sommer. På Disko
findes kobber og nikkel. Derudover
har vi som nævnt rekognosceret ved
SarxaK — og endvidere har vi gen-
nemført nogle overfladiske undersø-
gelser langs den nordlige Vestkyst og
bl. a. fundet jern ved Melville-bugten.
Denne jernmalm vil muligvis kunne
glide ind i et eventuelt SarxaK-pro-
jekt.
FOR STORE KONCESSIONER
Vort koncessions-område er meget
stort, alt for stort for et enkelt sel-
skab til, at hele området kan under-
kastes grundige undersøgelser.
Men der var ingen andre, der ville
have koncessionerne, derfor tog jeg
dem.
Når så enorme områder skal under-
søges, undrer det mig forresten, at der
enkelte steder i Danmark er utilfreds-
hed med, at udenlandske selskaber
som mit eget får koncession til at finde
givtige mineraliseringer. Danmark er
for lille et land til at kunne klare de
store investeringer alene, og jo før der
etableres minedrift i Grønland, jo
bedre for landet. Canada er både større
og rigere end Danmark, men vi har
langtfra penge nok til at kunne klare
investeringsbehovet uden fremmed
kapital.
Som sagt har jeg nu arbejdet i Nord-
grønland i fire år, og jeg er glad for
at arbejde her. Jeg vil gerne takke
befolkningen for den store hjælp, den
har ydet mig og mit selskab. Uden be-
folkningens hjælp havde vi ikke kun-
net opnå de resultater, vi har opnået
hidtil" slutter Ægidius Andersen.
co.
16