Atuagagdliutit - 05.01.1967, Blaðsíða 18

Større ansvar og medleven
Med den nye landsrådslov, som trådte i kraft den 1. januar og med den
nye valgordning, er Grønland bragt et godt stykke videre frem ad demo-
kratiets vej, udtaler landshøvding N. O. Christensen i sin nytårstale.
I sin traditionelle nytårstale be-
kendtgjorde landshøvding N. O. Chri-
stensen, at den nye landsrådslov, hvor
efter landsrådet for fremtiden vælger
sin formand blandt medlemmerne og
får sit eget sekretariat, trådte i kraft
den 1. januar 19G7. Lovforslaget var
vedtaget af Folketinget den 17. de-
cember, og loven blev underskrevet af
kongen den 22. december.
I følge loven skal valgene til lands-
rådet og til kommunalbestyrelserne
samt til menighedsrepræsentationer
afholdes hvert 4. år i april måned på
en dato, der fastsættes af landshøv-
dingen. Valgdagen skal bekendtgøres
den 1. januar.
I år vil valgene blive afholdt fredag
den 28. april og fristen for kandidat-
anmeldelser er fastsat til torsdag den
14. marts, kl. 18,00. Valgperioden for
det nye landsråd og de nye kommu-
nalbestyrelser vil blive regnet fra den
1. maj 1967, og de nyvalgte råd træder
sammen senest den første mandag i
juni måned.
Den nye lov får ingen øjeblikkelige
konsekvenser. Det siddende landsråd
og dets formand forbliver, indtil det
nye valg har fundet sted.
I sin nytårstale kom landshøvdin-
gen ind på mange ulykker, der er
sket heroppe i 1966, og som har kostet
adskillige menneskeliv:
De hårde vilkår i Grønland tager
hvert år mange menneskeliv ved ulyk-
ker, navnlig i forbindelse med er-
hvervsudøvelsen på havet. Også i det
forløbne år har mange mennesker
mistet livet. Særlig dybt indtryk gjor-
det på os alle, da NapassoK-kutteren
„A. G. Platou" forsvandt sporløst
umiddelbart før jul og nu må anses
for forlist med tab af 7 menneskeliv.
Vore tanker går til de pårørende til
de 7 og til andre, som i årets løb er
blevet ramt og som nu savner deres
forsørgere eller slægtninge.
Det er en sørgelig kendsgerning, at
flere mennesker dør i dette land som
følge af ulykker end af nogen anden
årsag. Det er ikke noget enestående
— det er for eksempel også tilfældet
i Alaska, som vi på mange måder kan
sammenligne os med. Vi må måske
acceptere, at det er prisen for at leve
på disse barske kyster og skaffe sig
sit udkomme af havet. Men stadig
må vi søge at gøre vor færden sikrere.
De mange ulykker fører så megen
sorg og så store sociale skader med
sig, at der bør sættes meget ind på
al bringe ulykkestallet ned.
ULYKKER OG SPIRITUS
I den forbindelse bør jeg nævne
den sørgelige kendsgerning, at mange
ulykker skyldes overdrevet spiritus-
forbrug. Landsrådet vedtog på sin
sidste samling i efteråret en række
llllliPlll'LÆGMÆRKÉ
Wmm Vil TILNAVNET-
HAMMRtHOR
HAMM<ktHOfc undertøj
niorKutigssap mærkea malugeria-
ruk. pitsåussusia erKaimagunarpat.
JACOB JENSEN & CO.
HAMMERUM.
indskrænkninger i den frie adgang til
handel med og forbrug af spiritus,
dels nedsatte en ædruelighedskommis-
sion under forsæde af politimester
Jørgen Hertling.
Kommissionen, som i det kommende
år vil begynde sit arbejde, består af 4
medlemmer udpeget af Landsrådet og
3 sagkyndige medlemmer, som man
har anmodet Ministeren for Grønland
om at udpege.
Landsrådet har med denne sam-
mensætning af kommissionen un-
derstreget at spiritusproblemet i
Grønland er grønlændernes eget
ansvar, og at det er deres egen for-
pligtelse at søge det løst bedst mu-
ligt.
BESØGENE I 1966
En af det forløbne års store begi-
venheder var statsminister Jens Otto
Krags besøg i juni måned. Det var
længe siden, en regeringschef havde
været i Grønland, og overalt var der
stor glæde over, at besøget kunne
gennemføres. Jeg ved, at statsmi-
nisteren var glad for rejsen og for at
møde kommunalbestyrelsesformænd
og andre repræsentanter for befolk-
ningen. Flere af de taler, som blev
holdt af de folkevalgte repræsentan-
ter, gjorde et stort indtryk på ham.
Et andet besøg, som bør nævnes her
i dag, var FAOs generaldirektør, dok-
tor B. R. Sen. Grønland er jo et føde-
vareproducerende land, og det er tan-
kevækkende, at direktøren for den
internationale landbrugs- og fødevare-
organisation har fundet det rigtigt at
afse tid til personligt at sætte sig ind
i forholdene i vort land.
Nævnes bør også, at justitsministe-
ren og kirkeministeren har aflagt be-
søg i Grønland. Kirkeminister, fru
Bodil Koch har nu overtaget kultur-
ministeriet. Vi kan glæde os over, at
hun har overtaget et ministerium, som
også har vigtige opgaver i Grønland.
GRØNLANDSRÅDETS ARBEJDE
Grønlandsrådet har i det forløbne
år holdt en række møder og foretaget
en rejse i Sydgrønland. Grønlandsrå-
det fremlagde i november sin ind-
stilling til Ministeren for Grønland.
Det drejer sig om K’utdligssats frem-
tid, som Grønlandsrådet har drøftet
ved flere lejligheder, og hvor der ind
imellem har været ført drøftelser både
i Landsrådet og i og med kommunal-
bestyrelsen i K’utdligssat.
Grønlandsrådet siger i sin indstil-
ling til ministeren, at man må vurdere
minen som en virksomhed, der ikke
kan fortsætte på økonomisk måde,
hvorfor man må tilstræbe at nedlægge
kulbruddet, når de fornødne forudsæt-
ninger er til stede. Grønlandsrådet
har herved navnlig lagt vægt på, at
kulforbruget i Grønland er stærkt
faldende; det faldt således med 30
pct. i årene 1961—65, og samtidig har
underskuddet været stærkt stigende.
Grønlandsrådet siger imidlertid
samtidig, at forudsætningerne for at
nedlægge kulbruddet næppe vil være
til stede før i begyndelsen af 1970-
erne. Det vil næppe være muligt for
K’utdligssats ca. 1300 indbyggere at
flytte andre steder hen før tidligst i
begyndelsen af 1970-erne, fordi der
ikke endnu findes de nødvendige bo-
liger andre steder, og det sociale ad-
ministrationsapparat er ej heller til-
strækkelig udbygget til at bistå ved
en så omfattende flytning på forsvar-
lig måde.
Grønlandsrådet har i øvrigt anbe-
falet, at der snarest etableres en flyt-
teadministration i selve K’utdligssat,
og at uddannelsesmyndighederne sna-
rest iværksætter foranstaltninger til
omskoling af arbejderne og tilrette-
lægger uddannelsen af de unge i K’ut-
dligssat med henblik på bosættelse
andre steder i Grønland. Grønlands-
rådet har også anbefalet, at der gen-
nemføres en rationalisering af kul-
bruddets drift i den kommende over-
gangsperiode.
Jeg understreger, at dette er Grøn-
landsrådets indstilling til ministeren,
og at de endelige beslutninger, så vidt
det er os bekendt her, endnu ikke er
truffet.
SOCIALREFORMEN
Landsrådet vedtog i 1964 at gen-
nemføre en socialreform i Grønland.
Herved tilkendegav Landsrådet, at so-
cialpolitikken bør tildeles en rolle i
det grønlandske samfund, som den
har i andre moderne samfund.
I årene 1965 og 1966 er der foruden
en revision af aldersrentebestemmel-
serne og planlægning af et betydeligt
socialt institutionsbyggeri taget fat på
planerne for et udbygget socialvæsen.
Forberedelserne bygger på det
grundlæggende synspunkt, at de socia-
le opgaver her i landet kun kan løses
af grønlænderne selv, fordi de væ-
sentligste sociale problemer skyldes de
enkelte menneskers omstillingsvan-
skeligheder ved ændringerne i sam-
fundsstrukturen, særlig flytningerne
fra de små steder til udviklings-
byerne.
Man planlægger ud fra det hoved-
princip, at de sociale bestemmelser i
videst muligt omfang bør koordineres
i ét system, der dækker hele social-
forsorgens område.
For at socialvæsenet skal kunne få
den ønskede fremtrædende plads, må
der nødvendigvis opbygges en effek-
tiv administration.
De grønlandske kommuner har hid-
til måttet varetage administrationen
af socialvæsenet, uden at der fra cen-
tralt hold har kunnet ydes dem til-
strækkelig støtte ved skriftlig instruk-
tion og personlig vejledning og råd-
givning.
Det forslag til en ny socialadmini-
stration i Grønlande der nu er udar-
bejdet og i sine hovedtræk tiltrådt
af landsrådet, lægger afgørende vægt
på, at socialvæsenet fortsat skal byg-
ge på kommunernes egen indsats.
Kommunerne skal bistås af en central
enhedsadministration i Godthåb, der
kan forestå opbygningen og koordi-
neringen af det lokale arbejde. En
gradvis opbygning af den centrale ad-
ministration vil begynde i den nær-
meste fremtid.
Blandt de kommende års sociale
institutioner indtager det planlagte
mødre-, svangre- og spædbørnehjem
en særstilling derved, at opførelsen
er sikret udelukkende gennem private
midler, stillet til rådighed af Egmont
H. Petersens Fond. Det er en over-
ordentlig stor gave, der herved ydes
det grønlandske samfund.
Institutionen, som skal være en selv-
ejende institution, skal kunne modtage
40 gravide kvinder eller mødre med
spædbørn, og derudover indrettes en
spædbørnsafdeling til 32 børn.
Hjemmet, som opføres i 1967 og 1968,
skal ligge i Godthåb, men skal i sin
virksomhed dække hele Grønland. Det
forventes, at det vil blive et betyd-
ningsfuldt led i disse års stærkt på-
krævede hjælpeforanstaltninger for
børn og enlige mødre i Grønland.
Også private kredse her i Grønland
arbejder med børneinstitutioner. En
privat børnehave er snart en kends-
gerning i Sukkertoppen, og der ar-
bejdes energisk med samme formål i
Godthåb.
PRODUKTIONEN
Den samlede indhandling af torsk
til de offentlige anlæg samt til Godt-
håb Fiskeindustri var pr. 15. december
1966 23.400 tons. Indhandlingen på
samme tidspunkt i 1965 var 19.260
tons, og der er således tale om en
glædelig stigning på 21,5 pct.
Indhandlingen af det andet hoved-
produkt, rejerne, er uændret i for-
hold til 1965. Der er i år pr. 15. de-
cember indhandlet 4.600 tons. heraf
knap 3.000 tons til statens fabrik i
Christianshåb.
Indhandlingen af skællaks til de
offentlige anlæg er fra 1965 til 1966
steget med godt 27 pct. til 604 tons.
Laksefiskeriet har i år været bedst
i distrikterne fra Nanortalik til Hol-
steinsborg, medens indhandlingen i
Diskobugten er gået noget tilbage. Det
nævnte tal giver dog langtfra udtryk
for det samlede laksefiskeris størrelse.
Særlig i forbindelse med laksefiskeriet
foregår der en stor privat handel,
som ikke lader sig opgøre.
Lammeslagtningerne i NarssaK satte
rekord i 1966, idet der blev slagtet
over 24.000 dyr mod ca. 17.000 i 1965.
Bestanden af rensdyr i Godthåbs-
fjorden er nu på ca. 6.000 dyr; heraf
tilhører 2.000 en privat renavler. Det
var planlagt at slagte 2.000 dyr i efter-
året 1966, men på grund af de usæd-
vanlig dårlige vejrforhold lykkedes
det kun at slagte ca. 1.000 dyr.
ERHVERVSVIRKSOMHEDEN
Med erhvervsstøttelån er der i 1966
leveret en 45 tons (BRT) kutter, 4 kut-
tere på 28 tons, 8 på 16 tons og 3 på
10 tons. 45 tons kutteren blev købt
af brødrene Heilmann, Sukkertoppen,
og var den første privatejede kutter,
der sejlede til Grønland på egen køl
med ren grønlandsk besætning.
Til levering i 1967 er der bevilget
lån og afgivet bestilling på en 45 tons
kutter, fire 16 tons og fem 10 tons
kuttere.
Herudover vil der i 1967 blive byg-
get to 60 tons kuttere og lagt køl til
en trawler til ca. 8 mili. kr., som bli-
ver færdig i 1968. Kvalificerede grøn-
landske fiskere eller selskabet vil
kunne overtage såvel 60 tons kutter-
ne som trawleren, som indtil da vil
blive drevet af staten.
I 1967 og 1968 forventes i øvrigt be-
vilget 2 V* mili. kr. hvert af årene til
mindre kuttere i og uden for åbent-
vandsområdet.
Privat erhvervsvirksomhed i Grøn-
land har i øvrigt på andre områder
end netop fiskeriet og fåreavlen gjort
vigtige fremstød i Grønland i det for-
løbne år. Flere private foretagender
har set dagens lys, og afgørende skridt
er blevet taget til at -etablere andre
i det kommende år.
Jeg skal her nævne sparekassen Bi-
kuben, som i 1966 har oprettet sin
første grønlandske filial i Godthåb. At
der her er tale om en virksomhed, som
vil blive af stor betydning for vort
samfund, er der næppe tvivl om. Der
er indtil nu allerede indskudt meget
store beløb, og udlånsvirksomheden
er også begyndt. Også bankerne rø-
rer på sig. I danske aviser ser man,
at A/S Grønlandsbanken forventes
etableret inden for kort tid og alle-
rede nu søger en direktør.
Også brugsforeningerne kan nævnes.
Forberedelserne til at etablere en
brugsforening i Godthåb, som even-
tuelt kan overtage en del af KGHs
butikker, er langt fremme, og de alle-
rede oprettede brugsforeninger synes
at gøre gode fremskridt.
Organisationsmæssigt er der sket
en nydannelse. Den tidligere sammen-
slutning af handlende og håndværke-
re, kaldet SHH, har delt sig op i 2
landsomfattende organisationer. Den
ene, Foreningen af Næringsdrivende i
Grønland, har nu etableret sig som
en organisation af arbejdsgivere inden
for handelserhvervet, herunder også
serviceerhverv såsom hoteller, restau-
ranter og lignende.
Den anden, Den grønlandske Ar-
bejdsgiverforening for Håndværk og
Industri, er en arbejdsgiverforening
omfattende håndværk- og industri-
virksomheder.
Landsrådsvedtægt
om ændring af midlertidig landsrådsved-
tægt af 4. september 1962, stadfæstet den
7. december 1962 vedrørende indførelse af
folkeregistre i Grønland.
§ 1.
Vedtægtens § 3 stk. 2 affattes således:
„stk. 2. Flytninger indenfor en kommu-
nes grænser, herunder også flytninger in-
denfor de enkelte beboede områder, an-
meldes på tilsvarende måde til folkeregi-
steret".
§ 2.
Denne vedtægt træder i kraft den 1. ja-
nuar 1967.
Således vedtaget af Grønlands Landsråd
den 8. september 1966.
N. O. Christensen.
Foranstående af Grønlands Landsråd den
8. september 1966 vedtagne landsrådsved-
tægt om ændring af midlertidig landsråds-
vedtægt af 7. december 1962 vedrørende
indførelse af folkeregistre i Grønland stad-
fæstes herved.
MINISTERIET FOR GRØNLAND,
den 5. december 1966.
Carl P. Jensen.
IH. Lassen.
landsrådip ilerKorerKussaliå
inungnut nalunaerssuivfit Kalåtdlit-nunåne
atulersineKarnigssåt pivdlugo landsrådip
ilerKorerKUSsångortikatdlagåta 4. septem-
ber 1962-ime suliarineKardlune 7. december
1962-ime aulajangersarneicartup avdlångu-
tigssånik landsrådip ilerKOrencusså.
§ 1.
ilencorerKUSsame § 3, ingm. 2 ima OKau-
sertaKåsaoK:
„ingm. 2. tamatuma taimaeKatånik kom-
munip iluane nungnerit, nunaKarfiup ilua-
ne nGngnerit ilångutdlugit, inungnut nalu-
naerssuivfingnut nalunaerutigineicartåså-
put".
§ 2.
ilerKorerKiissaK måna atorttillsaoK 1. ja-
nuar 1967.
taimailivdlugo Kalåtdlit-nunåta landsrå-
dianit isumaKatiglssutigineKarpoK 8. sep-
tember 1966.
N. O. Christensen.
Kalåtdlit-nunåne inungnut nalunaerssuiv-
fit atulersineKarnigssåt pivdlugo 7. decem-
ber 1962-imit landsrådip ilerKorerKUSså-
ngortitåta avdlångortlneKarnigssånik Ka-
låtdlit-nunåta landsrådiata 8. september
1966-imit ilerKOrerKUSsagssatut isumaKati-
glssutigisimasså matumflna atutugssångor-
titauvoK.
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik,
den 5. december 1966.
Carl P. Jensen.
IH. Lassen.
Bekendtgørelse om afholdelse af valg
til Grønlands landsråd, kommunalbesty-
relser og menighedsrepræsentationer.
I henhold til lov af 22. december 1966
om valg til Grønlands landsråd og kom-
munalbestyrelser fastsættes afholdelse af
valg til Grønlands landsråd og kommunal-
bestyrelser og menighedsrepræsentationer
til fredag den 28. april 1967.
Fristen for indlevering af kandidatan-
meldelser til valg til landsrådet og kom-
SKOLE- OG SUNDHEDSVÆSEN
Der har i 1966 været gennemført
en vaccinationskampagne mod børne-
lammelse, som har fået god tilslutning
fra befolkningen.
I 1966 er den hidtidige fødselshjæl-
perskeuddannelse ophævet og afløst
af en mere intensiv undervisning til
såkaldt sundhedsmedhjælperske. Med
denne ændring håber man at kunne
holde sundhedsvæsenet tidssvarende
og fortsat støtte på grønlandsk per-
sonale.
I 32 tilfælde har Grønlandsflys heli-
koptere foretaget akutte patienteva-
kueringer, og i nogle tilfælde har man
fået hjælp fra Grønlands Kommando.
Jeg vil på de grønlandske patienters
vegne gerne takke de to nævnte in-
stitutioner for den modtagne hjælp.
Fra skolevæsenets områder bør
nævnes, at antallet af oprettede børne-
haveklasser i skoleåret 1966—67 er
steget med 100 °/o, fra 9 til 18 klasser.
Også antallet af 8.-klasser er steget
i 1966, så at der i dette skoleår er op-
rettet 8.-klasser i byer med i alt ca.
300 elever. Hertil kommer ca. 300 ele-
ver i 9.-klasse, der er optaget på dan-
ske efter- og ungdomsskoler i 1 år.
Fagskolen har fået ansat egen for-
stander, og man har nu afsluttet de
sidste kurser for tillærte. Der er ved
disse opsamlingskurser siden 1962 gen-
nemført teoretisk skoling med afslut-
tende svendeprøver for i alt 40 tøm-
rere, 42 maskinarbejdere og 8 rør-
smede. Man kan herefter koncentrere
sig om den egentlige lærlingeuddan-
nelse.
SAMFUNDSUDVIKLINGEN
De store investeringer i byggeri fra
staten, kommunerne, landskassen og
private vil i stadigt stigende tempo
ændre mange grønlandske byers
struktur. Vi kender allerede nu — og
vil fremover oftere opleve — at f. eks.
egnede byggegrunde med mulighed
for vejltilslutning og eventuelt vand
og kloak ikke kan findes.
Sådanne forhold kan ligefrem hin-
dre samfundsudviklingen. Derfor fore-
går der i disse år et intensivt byplan-
munalbestyrelser fastsættes til tirsdag den
14. marts 1967 kl. 18,00. Fristen for indleve-
ring af kandidatanmeldelser til valg til me-
nighedsrepræsentationer fastsættes til ons-
dag den 29. marts 1967 kl. 18,00.
Kandidatanmeldelser til landsrådsvalget
skal indleveres til den af kommunalbe-
styrelsen nedsatte valgbestyrelse i den
kommune, hvor landsrådskredsens valgsted
er beliggende. Anmeldelse af kandidater til
kommunalbestyrelsesvalg skal indleveres
hos valgkredsens afstemningsleder. An-
meldelse af kandidater til menighedsråds-
valg skal indleveres til den af kommunal-
bestyrelsen nedsatte valgbestyrelse.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND,
Godthåb, den 1. januar 1967.
N. O. Christensen
Kalåtdlit-nunåta landsrådianut,
kommunalbestyrelsinut ilagitdlo
sivnissugssåinut KinersissoKar-
nigssånik nalunaerut.
Kalåtdlit-nunåta landsrådianut kommu-
nalbestyrelsinutdlo Kinersissarnermik inat-
sit. 22. december 1966-imérsoK nåpertordlu-
go aulajangerneKarpoK Kalåtdlit-nunåta
landsrådianut kommunalbestyrelsinutdlo
taimatutdlo ilagit sivnissugssåinut Kiner-
sineKarumårtoK tatdlimångornerme 28.
april 1967-ime.
landsrådimut kommunalbestyrelsinutdlo
Kinersinigssamut Kinigagssångortitanik na-
lunaerutit tuniuneKarnigssånut pivfigssaK
kigdlilerneKarpoK mardlungornermut 14.
marts 1967-imut nalunaerKutaK 18,00. ilagit
sivnissugssåinut Kinersinigssamut Kinigag-
ssångortitanik nalunaerutit tuniuneKarnig-
ssånut pivfigssaK kigdlilerneKarpoK pinga-
sungornermut 29. marts 1967-ime nal. 18,00.
landsrådimut Kinersinigssamut Kinigag-
ssångortitanik nalunaerutit tuniuneKåsåput
kommunime landsrådeKarfiup Kinersivig-
taKarfigissåne valgbestyrelsimut kommu-
nalbestyrelsip pilersitarisimassånut. kom-
munalbestyrelsimut Kinersinigssamut Kini-
gagssångortitanik nalunaerutit tuniuneKå-
såput Kinersiviup taiguisitsissuanut. ilagit
sivnissugssåinut Kinersinigssamut Kinigag-
ssångortitanik nalunaerutit tuniuneKåsåput
valgbestyrelsimut kommunalbestyrelsip pi-
lersisimassånut. Kinersinigssamik piarér-
sarnigssånigdlo kaujatdlaisitaK kingusing-
nerussukut nagsiuneKåsaoK.
Kalåtdlit-nunåne landshøvdinge
Nuk, uvdlOK 1. januar 1967.
ats. N. O. Christensen.
„Med udgangen af december måned iår
bortfalder brugen af „telegrafiske medde-
lelser" i Grønland.
Fra 1. januar 1967 kan afsendere af et
antal enslydende telegrammer aflevere een
tekst og underskrift samt en adresseliste,
hvorefter telestationen udfærdiger indi-
viduelle telegrammer.
Godthåb, den 7. december 1966.
Telegraf b estyr er en.“
„Kåumatip decemberip nånerane ukiOK
måna Kalåtdlit-nunåne „telegrafiske med-
delelser" atorneKartarnerat taimaitlsaoK.
1. januar 1967 autdlarnerfigalugo tele-
gramit åssigigsumik OKausertagdlit Kavsit
tuniuneKarsinåuput OKausertallnardlugit
atsiornilerdlugitdlo åmalo sumukarnigssait
nalunaerutigalugit, tauvalo nalunaerasuar-
tauteKarfiup telegramit tåuko ingerdlater-
KingneKarnigssåt isumagisavå.
Godthåb, den 7. december 1966.
Telegraf bestyreren.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
18