Atuagagdliutit - 05.01.1967, Blaðsíða 26

Til Mars om 15 år
Chefen for USAs raketforskning, tyskeren Wernher von Braun, har fuldt
udarbejdede planer om at sende et bemandet rumskib til Mars den 28.
december 1981.
AF BJØRN MALMGREN
Mens raket- og rumforskerne på USA’s største raket-station, Marshall Space
Flight Center i Huntsville, glæder sig over den sidste tids fremskridt i bestræ-
belserne på at sende en amerikansk rumpilot til Månen, har den tyskfødte raket-
ekspert, dr. Wernher von Braun, der er en af hovedmændene bag Måne-profek-
tet, tankerne rettet mod Jordens nærmeste nabo-planet, Mars. Om alt går efter
von Brauns hoved, skal den første amerikaner sendes til Mars i 1981. Alle be-
regninger over en Mars-færd er fuldt udarbejdet — men først er det Månen,
der skal „koloniseres".
30 år gammel Mars-fartplan gæl-
— Jeg er optimist og tror, at den
første amerikanske astronaut vil sætte
sine ben på Månen om ca. tre år, siger
von Braun. Trods russernes ubestri-
delige rum-sejre mener von Braun, at
USA har en virkelig chance for at
komme før Sovjetunionen. Det kan
dog også blive dødt løb, da de to su-
permagter ligger næsten side om side
i kapløbet om at komme først til
månen.
Von Braun, en solbrændt og ung-
dommeligt udseende mand på 53 år,
regner med, at russernes næste store
rum-bedrift bliver at sende et be-
mandet rumfartøj rundt om Månen i
år. Russerne har allerede de kraftige
raketter, der skal anvendes til en så-
dan flyvning.
FÆLLES RUM-LABORATORIER
Der ofres milliarder af dollars og
rubler på „rum-kapløbet“. Ville det
ikke være billigere og bedre, om USA
og Sovjetunionen samarbejdede?
Wernher von Braun svarer jo. Både
afdøde præsident Kennedy og hans
efterfølger har foreslået russerne at
udvidet samarbejde på rumforsknin-
gens område, og et vist samarbejde
er også kommet i stand, men hvad
Måne-færden angår, regner Sovjet-
unionen tilsyneladende med at kunne
høste fordele af at gennemføre den
alene.
Fremtidens bemandede ekspeditio-
ner inden for vort solsystem vil blive
så kostbare, at de må foretages gen-
nem et samarbejde mellem flere sta-
ter, måske endda ved en verdensom-
spændende indsats.
Von Braun har med Sovjetunionens
„raketchef", professor Leonid Sedov,
drøftet mulighederne for at opsende
et internationalt rum-laboratorium.
Det er ikke usandsynligt, at USA
og Sovjetunionen sammen med en
række andre lande vil bygge dette
internationale, bemandede rum-labo-
ratorium, der skal kredse omkring
Jorden som led i videnskabelige og
tekniske eksperimenter.
30 ÅR GAMLE MARS-PLANER
Den første bemandede, amerikanske
Måne-færd skal foretages med Saturn-
5 raketten, der i 1968 skal afprøves
på sin første tur rundt om Jorden.
Om alt går efter planerne, skal Måne-
det svenske og det engelske fyrvæsen.
Isotopgeneratoren arbejder med det
radioaktive affaldsstof strontium 90,
der ved nedbrydning frembringer ind-
til 350 graders varme. To termoelek-
triske elementer omdanner varmen til
elektricitet. De atomdrevne fyr kan
lyse i mellem fem og 10 år på samme
generator.
De atomdrevne fyr vil næppe blive
anvendt i Danmark, da prisen for en
generator — omkring 40.000 kr. — er
for høj i forhold til effekten på nogle
få watt. Men atomdrevne fyr kan be-
tyde en lettelse i Grønland, hvor en
stor del af de 60 ubemandede blink-
fyr er placeret på meget utilgængelige
steder med store driftsomkostninger,
udtaler fyringeniør A. Skov Knudsen,
Hollandimiut kavfiliåt
aicrorterdluariimasioi
kavfc akåscrncKangitioK
pikunardluinartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
piuutut mainartigisioK
der stadig — Wernher von Braun
følger en Saturn-raket gennem
periskopet.
turen kunne udføres i slutningen af
1969 eller begyndelsen af 1970.
Hvad Mars angår, har von Braun
allerede i 30’erne udarbejdet fuld-
stændige beregninger over, hvordan
denne rejse skal forløbe. I princippet
gælder disse beregninger stadig.
— Jeg har nøjagtige udregninger
vedrørende en bemandet færd til Mars
om 15 år, siger von Braun. Otte mand
skal starte fra Jorden den 28. decem-
ber 1981, et tidspunkt, hvor Mars er i
en fordelagtig stilling i forhold til Jor-
den. Vælges ikke et sådant tidspunkt,
vil Mars-færden ikke kunne gennem-
føres, da den vil kræve for meget
brændstof.
Raketten når Mars-banen den 4.
august 1982. Fire mand af besætnin-
gen landsættes på Mars, hvor de bli-
ver i 20 dage. Den 24. august vender
de tilbage til moderskibet, der her-
efter sætter kursen mod Jorden, som
Fyrdirektoratet, til „Jyllands-Posten".
De ubemandede fyr drives med fla-
skegas og skal forsynes med gas en
gang om året, hvilket koster adskil-
lige tusinde kroner pr. fyr.
Isotopgeneratoren vil sandsynligvis
efterhånden også blive anvendt til
ubemandede vejrstationer. En række
forsøg i USA har vist, at de fuldauto-
matiske vejrstationers automatiske de-
le endnu ikke er tilfredsstillende
driftssikre, mens isotopgeneratoren
virker upåklageligt.
ATOMBATTERI I HJERTET
Man regner med, at isotopgenerato-
rer efterhånden vil finde meget ud-
bredt anvendelse. Om nogle år vil de
kunne gøres mindre end en kubik-
centimeter, og kraftceller af denne
størrelse har stor interesse bl. a. for
elektroteknikken og medicinen. Ved
visse hjertesygdomme indopreres nu
små elektriske impulsgivere, der re-
gulerer hjerteslaget. Elementerne i
disse impulsgivere holder imidlertid
kun et år, hvilket betyder, at en pa-
tient må gennemgå en hjerteoperation
hvert år. Med et atombatteri i hjertet
kan han klare sig i indtil 10 år uden
operation.
Mars pivdlugo pilerssårusiat ukiut
30 matuma sujornagut suliarine-
Kartut sule — Wernher von
Braunip Saturn-raket Klngutlkut
issigingnårå åssllineKarsimassoK.
nås den 29. marts 1983. De otte mand
har da været borte i 456 dage.
Der kræves uhyre mængder brænd-
stof, og Mars-raketten bliver sikkert
så stor som en Atlanterhavs-damper.
Tredie rakettrin bliver sikkert atom-
drevet.
Men der er mange hindringer på
vejen til Mars, og nogle rumforskere
mener, at det — alene af medicinske
grunde — overhovedet ikke er muligt
at trænge så langt ud i rummet. Turen
til Månen vil give et fingerpeg om
mulighederne.
BYGGEDE RAKETTER SOM 20-ÅRIG
Wernher von Braun har haft en
usædvanlig karriere, der altid har
haft noget med raketter at gøre. Alle-
rede som 20-årig, mens han studerede
til civilingeniør, eksperimenterede han
med raketter, og endnu før han var
fyldt 30, blev han teknisk direktør for
Hitlers raket-forsøgsstation i Peene-
mtinde.
Det første skridt mod Månen tog
han den 3. oktober 1942, da den første
V-2 raket affyredes fra Peenemiinde.
Raketten nåede en højde af 90 kilo-
meter og faldt ned i Østersøen. Men
von Brauns samtykke var der på ra-
ketspidsen malet en „pin-up“-pige, der
sad overskrævs på en nymåne.
På det tidspunkt havde von Braun
længe puslet med tanken om at bygge
raketter, der kunne sendes til Månen
og Mars. Slige mål havde Hitler ikke
for sine raketter. De skulle blot sen-
des ned over London. Efterhånden
faldt von Braun i unåde, og i marts
1944 blev han anholdt, men blev løs-
ladt nogle uger senere.
VIL SELV UD I RUMMET
Den 2. maj 1945 havnede von Braun
og mange af hans medarbejdere i
amerikansk fangenskab og blev ført
til USA. Von Braun blev hurtigt en
af de ledende mænd inden for ameri-
kansk raket- og rumforskning. Det
var ham, der reddede USA’s ansigt
ved at forestå opsendelsen af den før-
ste amerikanske drabant — kort efter
at Sovjetunionen havde sendt sputnik
1 og 2 op — og det er også ham, der
har tegnet måneraketten Saturn.
Regner han selv med at tage med
til Månen eller Mars?
— Naturligvis har jeg lyst, svarer
han. Måske gør jeg det også. Det er
ikke længe siden, at jetflyet var for-
beholdt unge og veltrænede piloter,
men nu kan almindelige mennesker
rejse med jetfly over Atlanterhavet.
Mon ikke det vil gå på samme måde
med rumfartøjerne? Hvis jeg ikke får
mulighed for at rejse til Månen eller
Mars, tror jeg i hvert fald, at jeg en
dag vil følge med op til en af de be-
mandede rumstationer, der i næste
årti vil kredse omkring Jorden. Jeg
tvivler ikke på, at mine børn kommer
med i et „turistfly" til Mars.
Mars-raketter så store som Atlant-
linere — En Titan-raket går til
vejrs med et Gemini-rumskib.
raketit Marsimut autdlartitagssat
umiarssuarssuartut imarplkbrtauti-
tut angitigissut — Titan-raket pa-
vungarssualiartåumik Geminimik
nagsataKardlune KutdlartineKartoK.
såkutut atissait
tingmlssartortartut Jåkerssue, nu-
tat ........................... 225,00
jåklt våtlnlk ikiagdllt, sigtartug-
dlit, talimikut kaussarfigdlit, nu-
tat ............................125,00
ånorat nylonit nutat ............. 58,00
sialugsiutit uliguaussat nasagdlit
nerutflt, atorsimassut ......... 25,00
jåkit tlupaKUtigdllt, tapertarlt nu-
tat ........................... 88,00
såkutflt jåké llupaicutlgdlit ator-
simassut ...................... 25,00
såkutflt tulfljue nuerssagkat atu-
lårsimassut .................... 12,00
alersit sutdlisit nylonertagdlit,
nutåt ........................... 4,00
sisorardlune alersit, Kassertut, nu-
tat ............................ 5,00
ilugdlit khakit, kaussarfigdlit, nu-
tat ........................... 12,50
ilugdlit khakit kussanardluinartut,
nutat .......................... 22,00
såkutflt Kardlé merKuluagdlit, nu-
tat ........................... 26,00
ilugdlit tungujortut nutat ...... 20,00
uvineKUtit pitsavit Kardligtarit .. 14,00
skfit nutflnik mångertunik alugdlit 24,00
taskit ajflngitsut atorsimassut .... 10,00
OKorutinut poK, tigumiarfilik .... 10,00
issaruarssuit nutat .............. 1,00
tungigssiaK nutåK pitsagssuaK, sl-
liss. 142 cm, meterimut ........ 4,00
koreamiut nasait,nutåt .......... 16,00
blflslt nuerssagkat nutat ....... 14,00
såkutflt kavdjarssue nasagdlit, ilu-
pauuta pérneKarsinaussoK, nutåt 235,00
iluatigut atissat Kagssutaussat nu-
tat atautsimortut ............... 12,00
ukiflnerane umiarssuartigut agdlagtita-
nik nagsiflssisinåunginavta, 100 kr. siv-
nerdluglt akilingnik pisiniartut tingmi-
ssartflkut saniatigut akilernagit nag-
siflsslsinauvugutC
USip sivneruss. niorKutenarfik
Arhusgade 25, København 0.
Telefon TRia <01 76) 51 08.
tigunerine akiligagssanik tamanul
nagsitsissarpugut.
Army varer
US pilotparcajakke, ny ....... 225,00
US nylon pilot-jakke, vatteret,
med lynlås og ærmelomme, ny 125,00
Anorak, quiltet nylon, ny ..... 58,00
US poncho-regnslag m. hætte, br. 25,00
US NATO-jakker, dobb., nye .. 88,00
US feltjakker, dobb., br........ 25,00
US marinebusseronner, fine til
unge, uldne lidt br.......... 12,00
Arbejdssokker, uld m. nylon, nye 4,00
Skisokker, grå, nye ............ 5,00
Kakiskjorter m. lommer, nye .. 12,50
Kakiskjorter, ekstra fine, nye .. 22,00
US kakibenklæder, uldne, nye .. 26,00
Skjorter blå moderne, nye ..... 20,00
Nclundertøj, fin kval. pr. sæt .... 14,00
Marinesko m. nye -K-såler ..... 24,00
US skuldertasker, gode br...... 10,00
US køjesæk, m. bærerem ........ 10,00
US beskyttelsesbriller, nye .... 1,00
Lagenlærred, fin tæt kvalitet
142 cm bredt nyt pr. m........ 4,00
Korea-huer, nye ............... 16,00
US battlebluser, uld, nye ..... 14,00
US Snowcoat dobb., med hætte
og aftagelig teddyfoer, nye .... 235,00
Netundertøj, nyt pr. sæt ...... 12,00
Da vi i vintertiden ikke kan sende
varerne pr. skib, sender vi ordre på
over 100,— kr. portofrit pr. luftpost.
US Overskudslager
Arhusgade 25, København 0.
Telefon TR4a (01 76) 51 08
Vi sender overalt pr. efterkrav.
Knud Rasmussenip højskolia
junime 1967 Kåumat atauseK KajårKiornermik sårKutérKiornermigdlo kur-
suseKartitsiniarpoK Kåinap puigutsailiornigssånut sulinermut ilångutug-
ssamik. ilaunermut akiliutigssaK 450,00 kr. nålagauvfingmit tapivfigine-
Karnigssamik KinuteKartoKarsinauvoK.
peKataorusugtut kingusingnerpåmik 15. april 1967 nalunaersinåuput
højskolimut agdlagdlutik.
H. C. Petersen — sujuligtaissoK.
Atomfyr til Grønland
Isotopgeneratorer kan drive blinkfyr i indtil 10 år uden nyt brændstof.
Fyrvæsenet i Danmark indleder til foråret et forsøg med et atomdrevet
blinkfyr på Asnæs strand ved Kalundborg. Isotopgeneratoren i blinkfyret er
udviklet af atomforsøgsstationen Harwell i England, og det danske atomfyr
er et af verdens tre første. To andre af forskellige typer er udstationeret hos
26