Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 05.01.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 05.01.1967, Blaðsíða 1
ukiut 107-iat GRØNLANDSPOSTEN sisamångorneK 5. januar 1967 Nr. 1 Lover godt tor fremtiden •y^mmii ri Det er glædeligt, at man i Grønland kan spore en øget forståelse for, at den helt afgørende forudsætning for stadig fremgang, vil være befolk- ningens mere aktive medleven i udviklingen, udtaler statsminister Jens Otto Krag i sin nytårshilsen. Redaktionen af „Grønlandsposten" har anmodet mig om at sende en nyt- årshilsen til bladets læsere. Det gør jeg meget gerne. Når jeg tænker til- bage på året 1966 står min grønlands- rejse i juni måned nemlig for mig som en af mine store og uforglemme- lige oplevelser. Jeg fik på denne tur —¦ trods det hurtige tempo, hvori rej- sen måtte afvikles — et personligt og Den nye landsrådslov er nu trådt i kraft Valgene til landsrådet og til kom- munalbestyrelser skal i år afhol- des den 28. april. I sin traditionelle nytårstale be- kendtgjorde landshøvding N. O. Chri- stensen, at den nye landsrådslov, hvor- efter landsrådet for fremtiden vælger sin formand blandt medlemmerne og får sit eget sekretariat, trådte i kraft den 1. januar 1967. Ifølge loven skal valgene til landsrådet og til kommu- nalbestyrelser samt til menighedsre- præsentationer afholdes hvert 4. år i april måned på en dato, der fast- sættes af landshovdingen. Valgdagen skal bekendtgøres den 1. januar. I år vil valgene blive afholdt fredag den 28. april, og fristen for kandidat- anmeldelser er fastsat til torsdag den 14. marts kl. 18,00. Valgperioden for det nye landsråd og de nye kommunal- bestyrelser vil blive regnet fra den 1. maj 1967, og de nyvalgte råd træ- der sammen senest den første mandag i juni måned. „Med den nye landsrådslov er Grønland bragt et godt stykke vi- dere frem ad demokratiets vej"- ud- talte landshøvding N. O. Christen- sen. Landshøvdingens tale bringes på side 18. stærkt indtryk af Grønlands natur og af de vilkår, som befolkningen må leve under. Mødet med den grøn- landske befolkning og den hjertelige modtagelse, som over alt var beredt os, er noget, som vi ofte med glæde tænker tilbage på. Den udvikling, der har fundet sted i Grønland i de sidste 15 år forekom- mer mig imponerende. På alle områ- der er der gjort en stor indsats, som jeg tror, at vi alle — både grønlæn- dere og andre danskere — kan glæde os ved og måske også være lidt stolte af. Jeg behøver her blot at nævne den forbedring, der er sket inden for det sundhedsmæssige område, inden for skolen og uddannelsen samt de for- bedrede boligforhold. Jeg er imidlertid helt klar over, at vi kun er nået et stykke hen ad vejen, og at nye opgaver melder sig hver dag, men jeg tvivler ikke om, at det ved en fælles indsats og ved et sam- arbejde mellem Grønland og Dan- mark nok skal lykkes os at komme videre. Det glædede mig virkelig, at der overalt blev givet udtryk for den grønlandske befolknings følelse af samhørighed med Danmark, og jeg kan forsikre Dem for, at vi her- nede er og fortsat vil være os vores ansvar over for Grønlands bevidst. STØRRE BESTEMMELSESRET Glædeligt er det også, at man i Grønland kan spore en øget forståelse for, at den helt afgørende forudsæt- ning for stadig fremgang vil være den grønlandske befolknings mere aktive medleven i udviklingen. Det lover godt for fremtiden. Jeg tror derfor, at det er et stort og historisk skridt i retning af større grønlandsk medbestemmelsesret og medansvar, når det grønlandske landsråd fremover selv skal vælge formand. Trods folketingsvalget lyk- kedes det i den nye folketingssamling meget hurtigt at få gennemført den nødvendige ændring i landsrådsloven. Når dette var muligt skyldes det, at der i Folketinget frar alle sider var tilslutning til lovforslaget. Vi vil med spænding og interesse hernede fra følge det nye landsråd, og jeg er sikker på, at landsrådet vil vælge en formand, som vil kunne bestride dette vigtige og svære hverv. Lad mig slutte med at rette en tak til alle, der bidrog til at gøre vort besøg i Grønland til en enestående oplevelse og udtrykker ønsket om et godt nytår og en lykkelig fremtid for Grønland. J. O. Krag. Statsminister J. O. Krag isumavdluarsårivoK nuånerpoK malungnarmat Kalåtdlit-nunåne påsineKariartuinar- toK sujumukåinarnigssamut aperKutauvdluinartoK ineriartor- nerme inuit peKataujartornigssåt, statsminister Jens Otto Krag OKarpoK ukiortame inuvdluaiKussumine Atuagagdliutit ånrigssuissoKarfiata Kinuvigisimavånga atuartartut ukior- tame inuvdluarKussuteKarfigerKUV- dlugit, agsutdlume taimailiorusugpu- nga. tåssame ukioK 1966 ericarsauti- Et begivenhedsrigt år for Grønland Den hidtidige landsrådsordning fik en værdig afslutning, og der knytter sig store forventninger til det kommende valg, hvor det nye landsråd udpeger formand i sin midte, udtaler Grønlandsminister Carl P. Jensen i anledning af årsskiftet. Landshøvding N. O. Christensen, der netop er udnævnt til ridder af Danne- brog af første grad. landshøvding N. O. Christensen måna sarKarmiulerneKartoK ridder af Danne- brogimik 1. gradimik. Det år vi nu har bag os, var et be- givenhedsrigt år for Grønland. Her tænker jeg ikke så meget på stats- ministerparrets besøg, der for stats- ministeren personlig, var den største rejseoplevelse han har haft. Det siger dog noget. Men i Grønland skrev man histo- rie. Landsrådets ordinære samling var den sidste med en embedsmand i for- mandssædet, et hverv der har været pålagt landshøvdingen gennem 15 år. Indtil den såkaldte nyordning i 1951, havde denne opgave gennem et halvt hundrede år, påhvilet de skiftende inspektører og landsfogeder. På samme måde, som jeg i 1952 overværede mit første møde med landsrådet, oplevede jeg det sidste, ved at sidde blandt tilhørerne, men gigångavko juni Kåumat Kalåtdlit- nunånut tikerårnera misigissama a- ngisut puigunaitsutdlo ilagisimavåt. angalanivne tamatumane — måssa tuaviortumik ingerdlåneKaraluartoK — påsissaKardluarsimavunga Kalat- dlit-nunåne pingortitarssup imåinåu- ngissusianik inuisalo napaniarner- mingne atugåinik. kalåtdlinik nåpitsi- nerput tamanilo ilagsineKardluartar- nerput nuånårdluta erKaissåinarpar- put. ukiune kingugdlerne 35-ine Kalåt- dlit-nunåne ineriartorsimaneK aja- sornartoKartipara. tamatigut angner- torujugssuarmik suliniartOKarsima- vok, kalåtdlinut xavdlunånutdlo nuå- vårutigssausorissavnik imaKalo åma tugdlusimårutigineKarsinaussumik. taiginarsinauvåka pitsångoriarnerit landsrådimik inatsisitåK måna atortulersitauvoK ukioK måna landsrådimut kommunalbestyrelsimutdlo Kinersi- neicåsaoK aprilip 28-åne UerKussoK maligdlugo ukiortame o- Kilugiarnermine landshøvding N. O. christensenip nalunaerutigå lands- ro.dimik inatsisigssaK nutåu rådip Ki- niQkamik sujuligtaissoKalernigssånik nangminerissaminigdlo agdlagtoKarje- Kalernigssånik imaKartoK, atortulersi- naussoK januarip 1-iåne 1967. ukiut si- *aTnåkutårdlugit landsrådimut, kom- ^unalbestyrelsinut ilagitdlo sivni- fuinut Kinersissarnigssat inatsit ma- Odlugo pissåsåput aprile Kåumat, uv- l°rme landshøvdingip aulajangigåne. vdloK ninersivigssaK nalunaerutigi- eKartåsaoK januarip 1-iåne. UkioK måna KinersineicåsaoK tatdli- "^ångornerme aprilip 28-åne, Kini- gagssångortikumassutdlo nalunaerfig- ssåt kigdlilerneKarpoK sisamångorner- mut martsip 14-iånut nal. 18,00. lands- rådertågssap kommunalbestyrelser- tågssatdlo Kinigauvfigssåt autdlarti- saoK majip 1-iåne 1967, KinigaorKåt- dlo atautsimisåput kingusingnerpåmik atausingornerme sujugdlerme juni Kåumat. „landsråde pivdlugo nutåmik i- natsisitårnikut Kalåtdlit-nunåt su- juariåtdlagpoK naKisimaneKångit- sumik inuit Kinigainik nålagker- suissoKarnerup tungåtigut," lands- høvdinge OKauseKarpoK. landshøvdingip OKausé ilångupavut KuperneK 19-ime. jeg havde gerne overværet den sidste mødedag. Jeg har imidlertid haft den store glæde at læse landsrådsforhand- lingerne gennem årene, men det var med særlig glæde, at jeg læste de taler, der blev holdt den 7. oktober 1966, da landsrådet afsluttede den se- neste samling under landshøvding N. O. Christensens ledelse, jeg tænker her på landshøvdingens afskedstale og den tale, der blev holdt af rådets talsmand, viceskoleinspektør Peter Heilmann. DEN NYE LANDSRÅDSLOV Det var en værdig afslutning, rådet her fik under den hidtidige ordning. En gensidig tillidserklæring, der må aftvinge den største respekt for det hidtidige samarbejde mellem det høje embede og rådets folkevalgte med- lemmer. Netop i dag, da disse linier skrives, har kongen stadfæstet den nye lands- rådslov, der blev bekræftet i folke- tinget, således at loven kan træde i kraft som forudsat, den 1. januar 1967. Tilbage står så det kommende landsrådsvalg og derefter valget af formand. Der knytter sig store forventninger til dette valg, hvor det nye landsråd ud af sin midte skal vælge den kom- mende formand, men vi har tillid til, at dette meget betydningsfulde valg vil udpege den rette mand til denne betroede tillidspost, den højeste man kan vælges til i Grønland. Jeg ønsker den grønlandske befolk- ning held og lykke med den fore- stående nyordning i håbet om, at det -gerusugsimagaluaicara. nuånarutig! i må blive til gavn og glæde for den maKårale landsrådip atautsmussuta* , . , . s 6 ukiut ingerdlaneråne atuarsinaussar- gerning, der skal øves. simagavkit, angnermigdle nuånåruti- Dertil føjer jeg ønsket om et godt 0ktoberip 7-iåne 1966 oKauseri- og glædeligt nytår for alle i Grøn- neKarsimassut atuaravkit, landshøv- land. Carl P. Jensen. (Kup. 3-me nangisaoK) malungniusimassut pericingnigssamut tungassutigut, atuarfeKarnikut iliniar- titaunikutdlo kisalo igdloKarnerup tu- ngåtigut. taimåikaluartordle arajutsisimångit- dluinarpara aitsåt autdlartilårtugut suliagssatdlo nutåt uvdlut tamaisa nagdliutarumårtut, Kularingilarale a- tautsimut suliniarnikut åmalo Kalåt- dlit-nunåta Danmarkivdlo suleKati- gingneratigut sujumut ingerdlancigsi- naujumartugut. nuånårutigivdluinarpara tamane erssersineicarmat kalåtdlit Dan- markimut atanermingnik misigisi- manerat, ilisimatikumavavsilo u- vagut Danmarkimitugut Kalåtdlit- nunanut akissugssaunerput misigi- simåtuinåsagavtigo. aulajangisinauneK angneit nudnerportaoK malungnarmat Ka- låtdlit-nunåne påsineicariartuinartOK. suiumukåinamigssamut apericutauv- (Kup. 3-me nangisaoK) ukioK Kalåtdlit-nunanut pisimassoKardluartoK landsrådime åriugssussineK manamut atortusimassoK naleritu- tuniik naggatarneKarpoK, Kinersinigssardlo angnertumik isu- mavdluarfigineKarpoK, tamatumane landsrådip sujuligtaissug- sse akunerminit toricåsavdlugo, nunavtinut ministere Carl P. Jensen OKarpoK ukiortårncrane ukioK KångiutOK Kalåtdlit-nunanut pisimassoKarfiuvdluarsimavoK. tama- tumane erKarsautigåra statsministeri- kut tikerårnerat, statsministerip ma- namut angalassarnermine angnerpå- mik misigissaKarjigisimasså, tamåna- lume angnikigissagssåungilaK. Kalåtdlit-nunåtale oKalugtuarissau- nerane pingårtumik pissoKarpoK. landsrådip pissusigssamisut katerssu- nerane naggatarneKarpoK atorfiling- mik angnermik sujuligtaissoKardlune atautsimineK, suliaK ukiune 15-ine landshøvdingimut isumagissagssautisi- massoK. 1951-ime nutåmik åridgssu- ssinerup tungånut suliaK tamåna isu- magissagssautineKarsimavoK nålagka- nut nikitautunut. sordlo 1952-ime landsrådip atautsi- mlnera najuvfigisimagiga, taimatutaoK atautsimineK kingugdleK najuvfigåra tusarnårtut akornånitdlunga, uvdlor- dlo atautsimivfik kingugdleK najuvfi- Grønlandsminister Carl P. Jensen

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.