Atuagagdliutit - 30.06.1967, Page 11

GRØN LAN DS POSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 685 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ................ kr. 37,50
, , Nångme sinerfssap
Løssalgspris ................. kr. 1,50
kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk........... kr. 37,50
... . naKitigkat
pisiarineKarnerane ........... kr. 1,50
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
En lufthavn til Godthåb
F. Godthåb-bladet „Nuk“ rejste
for nylig spørgsmålet om anlæggelse
af en flyveplads ved Godthåb, nær-
mere betegnet på Nordlandet. Tanken
er ikke ny. Den har man været inde
På, da man i sin tid skulle tage stil-
linS til, hvilke flytyper man skulle
anvende i fremtidens Grønland. Man
udpegede endog SårdloK-sletten på
Nordlandet som et veleget sted for an-
l*ggelse af en flyveplads.
De uhyre summer, der skulle bruges
til oprettelse af en sådan flyveplads
gjorde imidlertid, at man fandt frem
til en anden løsning. Man gik over til
helikoptertrafikken, men beholdt Søn-
dre Strøm som det egentlige centrum
tor flytrafikken i Grønland.
Det har imidlertid vist sig, at den
løsning vil være utilfredsstillende på
længere sigt. Med overgangen af lang-
distance jet-fly har Søndre Strøm så
godt som mistet sin betydning som
international flyveplads. — Søndre
Strøms dage som militær base synes
nu også talte. I raketalderen har ba-
sen ikke længere den militære værdi,
som den har haft. Om få år bliver
Søndre Strøm uden tvivl reduceret til
en ren lokal flyveplads.
Som lokal flyveplads, der samtidig
skal tjene som centrum for flytrafik-
ken mellem Danmark og Grønland,
har Søndre Strøm en meget uheldig
placering. Trods de store tekniske
fremskridt i flytrafikken, må man sta-
dig regne med de vanskelige vejrfor-
hold i de arktiske lande. Hvis man
bibeholder Søndre Strøm som trafik-
knudepunkt for den lokale flyvning,
vil vanskeligheder med afviklingen af
transport ad luftvejen blive større og
større efterhånden som Godthåb vok-
ser.
Om 15-20 år vil der være 35.000 ind-
byggere i Godthåb. Den nuværende
form for passagerbetjening vil være
fuldstændig forældet til den tid. Det
kommende Stor-Godthåb, fremtidens
trafikknudepunkt i Grønland, kan
ikke undvære en flyveplads i byens
umiddelbare nærhed.
En gnidningsfri forbindelse med
Danmark er hovednerven i udviklin-
gen i Grønland. Løsningen af dette
problem må Grønlandsrådet have for
øje. Rådet er jo som bekendt den øver-
ste instans i planlægningsarbejdet.
Nuk imtarfigtårdle
■ .rcj
J• i- aviséraK „Nuk“ Kanigtukut sar-
KumiussivoK igdloKarfiup Nup Kanig-
tuane, tåssa Akiane, tingmissartunu,t
mitarfeKalernigssamik. erKarsaut nu-
tåjungilaic, sangmineKarsimavdlunile
aulajangerneicartugssångormat ting-
•nissartut KanoK itut nunavtine suju-
ni_gssame atorneKåsanersut. agdlåme
Sårdlup narssarssua tingmissartunut
PdtarfiliorfigssarKigsutut torKarneKa-
reraluarsimavoK.
aningaussarpagssuitdle taimåitumik
Paitarfiliusagåine pissariaKartut aking-
PhvfigineKarsimåput avdlatutdlo år-
RigssussineKarsimavdlune. helikopte-
rit atornenalerput, Kangerdlugssuar-
hle tigumineKåinardlune nunavtine
hngmissartortitsinerme autdlakåviu-
ssutut.
Påsinarsivordle taimatut ånrineK
PamaginångitsoK sujunigssaK erKar-
sautigalugo. tingmissartut sarpeitå-
Pgitsut ungasiliartautit atulerneratigut
KangerdlugssuaK pingårutaerutilerér-
Pok nunat tamalåt tingmissartuisa a-
kiinitarfiétut. Kangerdlugssup såku-
tøKarfigtut uvdlugssane ama nåli-
Pguatsiarpai. raketit atulerneråne ma-
na KangerdlugssuaK såkutoKarfigtut
Kangatut pingårutaerusimavoK. ukiut
amerdlångitsut Kångiugpata Kanger-
hlugssuaK nunavtine tingmissartor-
Perme taimågdlåt mitarfigtut atugau-
jetumårsimavoK.
nunavtinut tungassuinarmik mitar-
figtut, peKatigalugule Danmarkip nu-
Pavtalo akornåne tingmissartortitsi-
Perme Kitiussugssatut atusavdlugo,
KangerdlugssuaK nalerKutingitdlui-
ParpoK. måssa tingmissartornikut su-
Færøske fiskere
Omkring 100 færøske fiskerbåde
y°ed ca. 1500 mand om bord deltager
i de kommende måneder i fiskeriet ved
Vestgrønland. 33 færøske linebåde, ni
store trawlere og mellem 50 og 60 mo-
torbåde er i år indsat i Grønlands-
’iskeriet, oplyser det norske blad „Fi-
råren".
nandut
Kirkesidenime KuleKutaK ming-
nerutitaunerup puvfagsimårnera?
duarsineKåsaoK ima: mingneruti-
taussutut misigisimauarneK? (aju-,
klineK) agdlautigissamilo OKauseK
tåuna tikineKarångat tamarmik
lluarsineratut atuarneKåsåput, tai-:
PaatiltaoK Knud Hertlingip agdla-
gata naggatåne.
juariartorneKaraluaKissoK, nunavta i-
ssigtunisut silå ajornakusortoK naut-
sorssutigingitsugagssåungilaK. tingmi-
ssartornerme pårdlakauvfigtut Ka-
ngerdlugssuaK atorneKåinåsagpat, a-
ngatdlåssiniarneK ajornakusuleriartui-
nartugssauvoK, Nuk agdliartortitdlu-
go.
ukiut 15—20 Kångiugpata Nuk
35.000-nik inoKalersimassugssauvoK,
taimanikugssamutdlo pisoKalivdlui-
narsimassugssauvoK månåkutut ting-
missartumik ilaussunik angatdlåssi-
ssarneK. Nuk igdloKarfigssuångortug-
ssaK, sujunigssame nunavtine angat-
dlånerup Kiterissagsså, Kanigtumine
tingmissartunut mitarfeKångitsorsi-
nåungilaK.
kångisåruteKångitsumik Danmarki-
mut atåssuteKarsinauneK nunavtine
ineriartomerme pingåKaoK. tamatuma
årKingneKarnigsså Grønlandsrådip a-
ra j utsisimassariaKångilå. sordlume
naluneKångitsoK råde tåuna pilersså-
rusiornerme periarfigssat Kutdlersa-
råt.
savalingmiormiut
savalingmiormiut aulisariutait 100
migssiliortut 1500 migssiliordlugit i-
nugtagdlit Kåumatine tugdlerne nu-
navta kitåne aulisåsåput. ningitagar-
ssutit 33, kilisautit angisut Kulingiluat
pujortulérKatdlo 50-t 60-itdlo akornå-
ne amerdlåssusigdlit nunavtine erKå-
nilo aulisartineKartut norgemiut atua-
gagssiåt „Fiskaren" agdlagpoK.
niuvertoruseKarf it,
asimioKarfit: nunaicarfit
nunavtine niuvertoruseKarfit asimi-
oKarfitdlo tamarmik taimatut taine-
KarKUSsaujungnaerput. tamanut tusa-
gagssamik nalunaerume kaujatdlaisi-
tåkut OKautigineKarpoK niuvertoruse-
Karfit asimioKarfitdlo matuma ki-
ngorna nunaKarfingnik taineKarta-
lisassut.
matuma kingorna nunavtine ino-
Karfit tåssatuaulerput igdloKarfit —
katitdlutik 19-iussut — nunaKarfitdlo,
kisiåne radioKarfit silasiorfitdlo atitik
— Kavdlunåtut radio- og vejrstatio-
ner — piginarpait.
mana angussarineKartut
tamanit iluarineKarput
sulinerme akigssarsiat sulivfiuvdlo sivisussusianut il. il. pivdlugit isumaicati-
gissut nutåK ukiaro septemberip autdlarKautånit atulersugssaK ungasingitsukut
Nungme nåmagsineKarpoK. isumaKatigingniarnerne GAS-ip sujulerssuissunere
Dannwrkime sulissartut atautsimut kdtuvfidnérsumit sekretær Knud Christen-
senimit, GAS-ip ingmikortortaKarfine sujuligtaissunit ikiorneKartardlutik nu-
navta ministerenarfianit, nålagauvfiuvdlo aningaussatigut ingerdlatsinerme mi-
nistereKarfianit autdlartitanik OKaloKatenarput GAS-ip ministereKarfivtalo
atautsimut sujunersuissartuat Jørgen Hansen peuatigalugo.
GAS-imik isumaKatiglssut nutåK:
— isumaKatiglssut nutåK ajungit-
dluartunik angussaKarfigårput, tai-
mangme pitsautigissunik angussaaar-
nigssarput neriugisimångikaluaravti-
go, GAS-ip sujuligtaissua OdåK Olsen
Atuagagdliutinut OKarpoK nangigdlu-
nilo: — isumaKatiglssutigssatut suju-
nersutit KagfariautigssaKångerérdlu-
tik ministereKarfingmit tåkuput.
KGH-p sulivfigssuitdlo niorKutigssi-
ornerine angussat najorKutaralugit ki-
sitsisinik nalunaerssusiatigut takuti-
neKarpugut akigssarsiat Kagfariartine-
Karnigssånut periarfigssaKångerérsoK.
— isumaKatiglssutigssaK pivdlugo
uvagut piarérsardluarérsimavugut, tu-
nissagssiornikut angussat Kagfariarsi-
måsångigpata sutigut angussaaarniar-
sinaunersugut piarérsakånerérsimav-
dlugo. påsigavtigo akigssarsiat tunga-
vigissåtigut (grundløn) Kagfainiarnig-
ssarput akinut navianauteKartoK tau-
va tamatuma saniatigut Kagfangne-
Karsinaussut tamaviårusimavavut. ta-
pisiatigut Kagfariautausinaussut mi-
sigssorpavut, iluagtitsivdlutalo.
såkutinik atuinerme tapisiaK
— sujomågdle 1965-ime septembe-
rime malugisimassarput manåkut sep-
temberip autdlarKautånit pigssarsia-
risinångorparput nal. ak. 1 kr-ussoK.
tåuna tuniuneKartåsaoK nålagauvfiup
sulivfiutåine agssagssordlutik inger-
dlatsissunut tamanut iliniagaKarsima-
ssunut sulissartuinarnutdlo ingmikut
piginåussuseKartutut taineKarsinau-
ssunut.
— Kavdlunåtut stabilitetstillægimik
taineKartartup virksomhedstillægimik
taorserneKarneranut pissutauvoK o-
Kautsip ajuatdlangnartutut nipeKarne-
ra. sulissoK kinaugaluartordlunit nu-
tåmik sulivfeKalersoK aulajaitsungit-
sutut issigineKalersinaungmat sapåtit
akunere ima imalo amerdlatigissut
Kångiukångata aitsåt aulajåissutsine
pissutigalugo tapisiaKalertarnine pi-
ssutigalugo; nauk pineKartoK suliv-
fingme Kimatamine aulajåisimagalu-
artoK nutåmik sulivfeKalernermigut
iluardluångitsumik misigissaKarsi-
naungmat.
sulivfiup sivisussusia
— månamut atortut najorKutaralu-
git sulivfiussartut tåssa nal. ak. uv-
dlåkut arfineK-mardlunit unukut tat-
dlimanut. isumaKatigissume nutåme
aulajangerneKarpoK sulivfik uvdlakut
arfernup umikutdlo tatdlimat akornå-
nisassoK. imåipoK pivfigssap taineKar-
tup iluane sulisitsissup sulissartutdlo
sivnissuata (tillidsmandip) nal. ak. sut
sulivf iusassut aula j anger tarsinau vait.
ukiamitdlo isumaKatigigsinaussut arfi-
ningornikut sulingitsortalersinåuput.
sapåtip akunerane atautsime nal. ak.
sulivfiussugssat 44-uput, åipågo sep-
temberip autdlarKautånit 42 Vz-ingu-
savdlutik.
— KångiutortarneK pivdlugo malig-
tarissagssame agdlagsimavoK Kångiu-
tortugssat uvdlorme Kångiutorfigssa-
mingne uvdlo’KerKa sujorKutdlugo na-
lunaerfigineKartåsassut; tamåna pisi-
nåungikångat Kångiutortut Kångiutor-
nere nal. ak. atautsimik ilaneKartåsa-
ssut. tamåna atornerdlungneKartarsi-
mangmat maligtarissagssat avdlångor-
tingikaluardlugit såkortumik piuma-
ssarineKartugssångorpoK sulivf ingme
pissortaussut KångiutornigssaK uvdlo’-
KerKa sujorKutdlugo ilisimatitsissuti-
gissåsagåt.
tapisiat agdlissut
— pårdlakåutumik sulineK måna
atortoruj ugssuångornikuvoK. månamut
tapissutaussut uvalikortunut (nal. tat-
dlimanit unukut arKanermortunut)
nal. ak.-nut 29 øriussoK 75 øringusaoK,
unukutdlo arKanermit uvdlakut arfi-
nermut sulissunut tapissut nal. ak-nut
45 øriugaluartoK 90 øringusaoK.
— sulissartuinait inungnik sisa-
manik-tatdlimanik sulisitaKartut
(sujulerssugaKartut) isumaicatigi-
ssut maligdlugo nal. ak.-nut 50 øri-
mik tapisianartugssåuput. tåunale
underformandinut formandinut-
dlunit tapiliuneKarKajåssarmat isu-
maKatigissume ouauseK sulissar-
tuinarnut ilånguparput, sulissunik
sujulerssugaKartut aningaussat
tåuko pissagssaringmatigik.
— sulissartuinait kursuseKarsima-
ssut aulajangersimassumik suliaKar-
nigssaK sujunertaralugo iliniagkatig-
dlo tungavigalugit suliaKartut måna-
mut nal. ak.-nut 10 ørimik tapisissara-
luartut 20 ørisissalisåput. oKautsinik
mardluviussunik atuisinauneK pivdlu-
go tapisiaK hovedbestyrelsimit avdlå-
ngortiniagssamårneKarpoK. angussini-
arnerme månamut periausiussartut i-
luarsartuterKuneKarput inuit uvdlui-
narne OKautsinik ardlaringnik atui-
ngikaluardlutik sulivfingmingne suli-
amingnut tungassunik danskisut på-
sivdluarsinaussut tåukuningalo atui-
ssartut tapisissalernigssåt anguniar-
dlugo.
— nunaKarfingme tapisiaK nal. ak.-
nut 10 øriussoK isumaKatigissutine er-
ssikungnåisaoK, åipågulo septemberip
autdlarKautånit nal. ak.-nut 12 øringu-
saoK akigssarsiat tungavigissånut ilå-
nguneKåsavdlune.
— kalåtdlit ingmikut nagdliutune:
jutdliaraK ukiutoKardlo uvdloK nåv-
dlugo inatsisitårfigdlo uvdlup agfå su-
livfiuneK ajortut taimaiginåsassut isu-
maKatigissutigineKarpoK. uvdlune tåu-
kunane sulissoKarpat nagdliutunisut
akigssarsissoKåsaoK.
— feriaKartarnerme inatsit encuni-
aravtigo pissutauvoK sulisitsissut
nangminerssortut feriepengit akig-
ssarsianut ilåssutiginartarmatigik, i-
natsisine piumassat akigssarsiat 7 7<
%-é ferialersunut tuniutisanagit. må-
na feriebogimik taineKartartoK atuli-
saoK feriemærkinik ikussuissarfigssaK.
umiartortunut, agdlagfingmiunut,
ernisugsiortunut il. il. tungassut å-
malume måne erKartugkavta ilait
OdåK Olsenip nangmineK normume
tugdlerme ersserKingnerussunik nav-
suiauteKarfigiumavai. inigssaK pissu-
tigalugo måna angnertunerussumik
agdlautigisinåunginavtigik.
OdåK Olsen naggatågut ima OKar-
poK: — sulissartut GAS-imut ilau-
ssortat måna 2000 migssiliorpait. su-
junersutit sinerissamit tamanérsut ar-
dlagdlit OKausertaisa ilagåt GAS i-
laussortane kisisa sivnerdlugit isuma-
Katigissutinik atuissariaKartOK, ilau-
ssortatdlo kisisa isumaKatigissuteKar-
figerKuvdlugit.
— sornguname ilaussortat sivner-
dlugit savssarpugut. avdlatutdle ajor-
nartumik isumaKatigissuttt nunavtine
sulissussut tamaisa sivnerdlugit ator-
tariaKarput måko pissutigalugit: taku-
neKarsinaungmat ilaussortaussut ilau-
ssortåungitsunmgarnit amerdlanero-
rérsut. peKatigigtutdle ingerdlatsiniar-
nivtine ajornartorsiuteKarpugut ilåti-
gut pissutigalugit ukiup ilåinåne su-
lissartut ilait suliumåssuseKardluinar-
dlutik sulissarmata, kisalo åma suliv-
feKarfit ardlagdlit navianartorsiorti-
sinaugavtigik sulissut tamarmik ilau-
ssortaunigssåt piumassarisagaluaruvti-
go. imdisinaungmat sulisitsissut su-
lissugssat akikinerussut Kinertåsagait.
— hovedbestyrelsip aulajangiupå
kingugdlermik atautsimérssuarnerme
isumaKatigissutigineKartoK: nålagauv-
fiup sulivfeKarfiutaisa Kutdlersait ta-
måkerdlutik agdlagfigineKåsassut sa-
pingisamik ilaussortéinarnik sulisso-
KarniartarKuvdlugit. tamåna peKati-
gititdlugo sulivfingne tillidsmandit ta-
matuminga ilisimatineKåsassut isuma-
KatigissutigineKarpoK.
— silarssuarme sumilunit ilisima-
ssaKångilagut pingitsailinikut peKati-
gigfingnut ilaussortautitsissunik. suli-
ssartut tamardluinarmik ilaussortau-
nigssåt pissariaKartikaluaKårput pi-
ngitsailinerdle saperpugut. erKarsau-
tigissavut piviussungortisinauguvtigik
isumaKarpunga nunane avdlane pi-
ssutsit maligdlugit sulissunit kikunit-
dlunit tapersersordluarneKalerumår-
dluta.
angussat imarineKartut
kontorchef P. Bryld, nunavta mini-
stereKarfianérsoK, isumaKatiglssut
pivdlugo ilåtigut ima OKarpoK: — isu-
maKarpunga angussarineKartut isu-
maKatigingniartunit mardluviussunit
tamanit iluarineKartut. GAS-ip Ka-
låtdlit-nunåtalo ministereKarfiata isu-
maKatigingniartarnere tamatigut nå-
pertuivdluartumik ingerdlåneKartar-
tut ukioK måna aitsåt taimak pitsau-
tigissumik ingerdlåneKarput.
— isumaKatigissutit nutåt Dan-
markime isumaKatigissutaussartut
årKigssuneKarnerat malikdnerdlu-
git piput. isumaKatigissutigineKar-
tutigut angnermik KGH-p rviorKU-
tigssiorfine sulissut nåmagsissaKar-
nerussarnigssåt anguniardlugo na-
lunaerKutap akunermusiat akkor-
dernermilo aningaussarsiat år Kig-
ssuneKarput.
— suleKatigingneK pivdlugo ingmi-
kut atautsimitartut — samarbejds-
udvalgit — sulivfingne sapingisamik
amerdlanerpåne autdlartiniarpavut
GAS-imik isumaKateKarneK maligdlu-
go akigssarsiagdlit autdlartitatdlo a-
tautsimordlutik udvalgé. tillidsmande-
KameK avdlångorane ingerdlåinarpoK.
— akkordernerme akigssarsiat piv-
dlugit aulajangersimassunik maligta-
rissagssaKalerpoK GAS-ip ministere-
Karfiuvdlo KanoK ilivdlutik akkordi-
siagssanik aulajanginiartarnigssåt piv-
dlugo. akkordisissarnerme najorKu-
tagssaK isumaKatigissutiginiarneKar-
tåsaoK sulissartup nalinginaussumik
pikorissusigdlip KanoK akigssarsinig-
sså najorKutaussugssaK aulajangerni-
arneKartåsavdlune.
— sulisitsissoK akkordisiamik aki-
liumångitsoK angnertoKissumik akili-
sitdlugo „pitdlarneKartåsassoK" aula-
jangerneKarpoK.
— GAS-ip ministereKarfingmut kig-
sautigå ferieKartarneK aulajangersi-
massumigdlo sulivfigdlit (funktionæ-
rit) inatsisait sapingisamik piårtumik
Kalåtdlit-nunåne atulisassut. tamåna
inatsissartut aulajangigagssaråt, uva-
ngale GAS tamatumuna ilalerniarpa-
ra.
— umiartortut nutåmik isumaKati-
gissuteKarfigineKarput. suj unertarine-
KarpoK taimatut nutåmik isumaKati-
gissuteKarnikut kalåtdlit umiartortut
— umiartortuinait angatdlatinilo a-
Kugtut nålagkatdlo — pitsaussumik i-
liniartineKamigssåt.
— sulissartut ingmikut iliniagagdlit
iliniagaKångitsutdlo atautsimut isu-
maKatigissuteKarfigineKarput. suli-
ssartut ingmikut iliniagaKarsimångit-
sut soraersitåusagunik soraersitauvfig-
ssartik uvdlunik aulajangersimassunik
amerdlåssusilingnik — Kåumatit pi-
ngasut tikitdlugit — sujorKutdlugo i-
lisimatineKartalisavdlutik. soraersitsi-
nerit tamarmik agdlagkatigut pisså-
såput.
— aulajangersimassumik sapåtip a-
kunermusiaKameK tamarme atorung-
naersineKarpoK, nalunaerKutat akune-
re sulivfigisimassåinait måna akig-
ssarsissutaussalisavdlutik.
— niorKutigssat akitsoriartarnerat
pissutigalugo akigssarsianut ilåssutau-
ssartut månamut martsip septembe-
rivdlo autdlarKautåine tuniuneKarta-
raluartut måna aprilip oktoberivdlo
autdlarKautåinit tuniuneKartalisåput.
— isumaKatigissutikut nutåkut su-
livfingne „silåinaup" pitsångoriarnig-
sså neriutigineKarpoK, kontorchef P.
Bryld OKarpoK naggatågutdlo OKardlu-
ne uvdlune tatdlimane isumaKatiging-
niaKataussut — GAS-ip ingmikortor-
tåinit åssigingitsunit ilåtigut ilaKar-
tartut — sulivdluaKissut. nangmineK
angalaKatine fuldmægtig Bent Ras-
mussen, ØkonomiministeriamérsoK,
kisalo sulissartut ministereKarfiuvdlo
atautsimut sujunersuissartuat Jørgen
Hansen suleKatigivdluarsimanerarpai.
— Jørgen Hansen tamavtinut ikiut-
dluarpoK, aulajangerpugutdlo Kanga-
nit angnerussumik sulinera torKåma-
vigilerumavdlugo.
Hans Janussen.
Fofo -f- 10 «/o
Omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve- og sorthvid-film frem-
kaldes.
Folohuset, Box 210, Esbjerg
BYG G E RI
I GRØNLAND
Karmaissut entreprenøritdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER TV ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11