Atuagagdliutit - 26.10.1967, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .............. kr. 37,50
Løssalgspris................ kr. 1,50
pissartagaKarneK uk.........kr. 37,50
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYK: SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Nungme sinerlssap
kujatdliup naxiteriviane
nauitigkat
En uklar minelov
J. F. „Jeg ser med bekymring på mu-
lighederne for en erhvervsmæssig ud-
vikling i Grønland baseret på even-
tuelle naturrigdomme, fordi mineloven
ikke giver sikkerhed for, at en kon-
cessionshaver får dækning for sit ar-
bejde og sine risici. Det er iøvrigt for-
bavsende, at grønlænderne ikke for
længe siden har forlangt, at der sker
noget i denne sag, som kan få så stor
betydning for Grønlands fremtid".
Denne udtalelse fremsatte skibsre-
der Ole Lauritzen i det sidste nummer
af tidsskriftet „Grønland". Skibsrede-
ren har i 11 år søgt om koncession på
olieboringer i Grønland, men han er
ikke tilfreds med de vilkår, som mine-
loven giver. En koncessionssøger kan
ikke få garanteret tilladelse til udnyt-
telse af eventuelle forekomster, sam-
tidig med at han får tilladelsen til at
efterforske dem. Efter skibsrederens
mening er der alt for mange uklare
punkter i mineloven. Alt for meget
henvises til beslutning i ministerierne.
Det gælder bl. a. fastsættelse af en
koncessionsafgift.
Undersøgelserne af mineralforekom-
ster følges i dag med den største inte-
resse i Grønland. Det går tilbage med
landsdelens hovederhverv, fiskeriet.
Udnyttelse af mineraler kunne blive
redningen for Grønlands økonomi. Det
fremgik også af en udtalelse, som
landsrådet under den sidste samling
enstemmigt vedtog. Landsrådet gik ind
for, at det geologiske arbejde i Grøn-
land burde have så gode arbejdsvil-
kår som muligt.
Der er forlydender om, at statens
krav om afgiftens størrelse har været
årsag til mineselskabernes tilbagehol-
denhed. Det siges, at der er konstate-
ret mineforekomster, hvis lødighed og
mængde er af en sådan art, at en
brydning vil kunne betale sig. Men in-
gen af selskaberne er interesseret i at
investere de mange millioner, der skal
til, fordi staten forlanger en konces-
sionsafgift på op til 70 pct. af udbyttet.
Det siges også, at koncessionsafgiften
andre steder normalt sættes til 40 pct.
Det er kedeligt, hvis dette skulle re-
sultere i, at mineselskaberne mister in-
teressen for Grønland. Med de sorte
udsigter for fiskerierhvervet har vi
ikke råd til, at Grønlands naturrig-
domme skal ligge uudnyttet hen. Hvis
en uklar minelov skal være en hin-
dring for mineselskabernes foretag-
somhed, må grønlænderne, d. v. s.
landsrådet, reagere og forlange, at sel-
skaberne får acceptable vilkår ved ud-
nyttelse af rigdomme i Grønlands un-
dergrund.
augtitagssanik inatsit
J. F. „pisussutit nunap issertarisinau-
ssai tungavigalugit Kalåtdlit-nunåta
inutigssarsiornikut ineriartornigssa-
mut periarfigssaKarnigsså isumaku-
lungnartoKartipara, augtitagssarsior-
nermik inatsisit nåpertusagåine ilua-
KuteKarniarnigssamut akuerineicartug-
ssat isumangnaitdlisaivfigineKarsinåu-
ngingmata suliamik ajunårutiginångi-
nigssånut. tupingnarportaoK kalåtdlit
Kangale piumassarisimångingmåssuk,
tamatuma Kalåtdlit-nunåta sujunig-
ssånut taima pingåruteKartigissup tu-
ngåtigut KanoK pissoKarnigsså."
taima onauseKarpoK umiarssuauti-
lik Ole Lauritzen atuagagssiame
„Grønland“-ime normorume sarKU-
mersume kingugdlerme. umiarssuau-
tilik tåuna ukiune 11-ne norKaisima-
galuarpoK nunavtine uliamik Kivdle-
rinigssamut akuerineKarnigssamik,
nåmaginartisimanagule augtitagssanik
inatsisit pisinautitsinerat. augtitagssa-
nik iluaKuteKarnigssamik akuerine-
Karnigssamut norkåissuteKartoK ta-
matuminga akuerineKarsinausimångi-
laK, ujardlernigssamut akuerineicarneK
peKatigalugo. umiarssuautilik isuma-
KarnerarpoK augtitagssat pivdlugit i-
natsime ingmikortut erssericaringitsut
amerdlavatdlårtut, tåssa sorpagssuit
ministereicarfingnut aulajangigagsså-
ngortitagssautitauvdlutik, åma nåla-
gauvfingmut akilerårutigssap angner-
tussusigssånik aperimt.
nunavtine augtitagssanik ujardler-
neK soKutigineKaKalune maligtarine-
KarpoK. inutigssarsiutit pingårnerssåt
aulisarneK, kinguariartorpoK, augti-
tagssanigdlo iluaKuteKarsinaunigssaK
nunavta aningaussarsiornikut suju-
nigssåne isumavdlutigssångorsimagu-
narpoK. tamånåtaoK påsinarpoK lands-
Udstilling af moderne
grønlandsk folkekunst
Foreningen „Grønlandsk Folkekunst"
har taget initiativet til udstilling af
foreningens samling på moderne grøn-
landsk folkekunst. Udstillingen, der
er arrangeret i samarbejde med muse-
umsinspektør Jørgen Melgaard, åbner
på Nationalmuseet den 7. november.
Samlingen af moderne grønlandsk
folkekunst vises også på en vandre-
udstilling, som foreningen „Norden"
arrangerer på skoler og biblioteker i
Danmark.

S- .
»Mrmr‘-
i4’’timi
Hhri; t ■Atm
mTr/Tt
<x«røMb*8. tit, ■ 5-:sthå s« . i , .. „i-s .... , y
Godthåb-hallen, som efter planen skal tages i brug i 1969. NQngme igdlorssuaK timerssortarfigssaK pilerssårut malig-
dlugo atulersugssaK 1969-ime.
—x '
Snart slut med de afgiftsfrie biler
rådip atautsiminermine kingugdlerne
isumaKatigigdlune OKauserissånit.
landsrådip akuerssorpå nunavtine u-
jaragsiornikut sulineK sapingisamik
ajungitsumik periarfigssaKartitåusa-
SSOK.
tusarKajangneKarsimavoic nålagauv-
fiup angnertuvatdlåmik akilerårusi-
niarnera pissutaussoK augtitagssarsio-
Katigit tunuarsimårnerénut. OKautigi-
neKarpoK augtitagssanik navssårto-
KarsimassoK akuissusé angnertussusi-
lo nautsorssutigisagåine piarneKarnig-
ssåt ingmingnut akilersinaussugssa-
nik. augtitagssarsioKatigitdle ardlåi-
nåtalunit soKutiginartisimångilå mil-
liuniligpagssuarnik pissariaKartine-
Kartunik aningaussalinigssaK, nåla-
gauvfiup piumassarerpalungmago 70
pct. anguvdlugo akileråruteKartitsi-
nigssaK. taineKarportaoK avdlane aki-
lerårusissoKartartoK 40 pct-imik.
ajusaKaoK tamatuma kingunerisag-
pago augtitagssarsioKatigit nunavtinik
autdlarninigssamut kajumigkungnaer-
nigssåt. aulisarneK måna nalorninar-
toKaleKingmat nunavta augtitagssati-
gut pisussutai uningatinarneKarsinau-
jungnaerput iluaKutigineKaratik. aug-
titagssanik inatsit ersserKaringitsoK
akornutåusagpat augtitagssarsioKatigit
suliniarnigssamik takutitsinigssånut,
tauva kalåtdlit, tåssa imåipoK lands-
råde, KanoK iliuseKartariaKarpoK piu-
massaralugulo augtitagssarsioKatigit
nunavta pisussutåinik iluaKuteKarni-
arnermingne sapingisamik artorssl-
ngitsumik periarfigssaKartitaunigssåt.
Landskassen og kommunerne skal
til anlægs- og driftsomkostninger,
gifter og afgitsforhøjelser.
Det er snart slut med de afgiftsfrie
biler i Grønland. Landsrådet har fore-
slået indførelse af afgift på personbi-
ler og motorcykler. Afgiften skal ud-
gøre 50 pct. af værdien i indskibnings-
havnen. For brugte vogne foreslås en
afgift på 100 pct. af samme køretøjs
pris som ny. Samtidig foreslog lands-
rådet afgiftsforhøjelser på cigaretter,
cerutter, tobak og øl. Tobakspriserne
heroppe vil efter det foreslåede blive
det samme som i Danmark. Forslagene
om nye afgifter og afgiftsforhøjelser
skal dog først vedtages af Folketinget,
inden de kan træde i kraft.
De nye afgifter skyldes først og
fremmest, at landskassen og kommu-
nerne i de kommende tre år skal bru-
ge 222 miil. kr. i anlægs- og drifts-
omkostninger. Men forslagene har og-
så andre formål. Man har ønsket at
begrænse bilimporten, fordi samfun-
det heroppe ikke er modent til en
fortsat kraftig forøgelse af bilparken.
Der mangler endnu veje, parkerings-
pladser og autoværksteder i byerne.
Forslaget om afgiftsforhøjelse på øl
må også ses i sammenhæng med be-
stræbelserne på at mindske alkohol-
forbruget.
20 MILL. KR. TIL NYANLÆG
Man må regne med, at forslagene
om de nye afgifter vil blive realiseret
i nær fremtid. I landskassens budget
for 1968 kalkuleres der med et under-
skud på 5,6 mili kr., og det skulle
dækkes ind ved de forskellige afgifts-
forhøjelser.
Landskassens samlede udgifter for
1968 er budgetteret til 56 miil. kr.,
mens indtægterne ved afgifter vil be-
løbe sig til 49 mili. kr. Det er tale om
en stigning på 10 miil. kr. i forhold til
indtægterne i 1967. Landskassen kal-
kulerer med anlægsudgifter på godt
20 miil. kr. næste år. En del af de 20
miil. kr. kan ventes refunderet af
stastkassen, hvis landsrådets ansøg-
ning om statsrefusion på 30 pct. til en
række institutionsbyggerier går igen-
nem til næste finansår.
Den største post på anlægsbudgettet
er bevillinger til ialt fem vuggestuer,
tre børnehaver og et børnehjem på til-
sammen 8,6 miil. kr.
i de kommende tre år bruge 222 mili. kr.
Dette beløb skal skaffes gennem nye af-
Vuggestuerne skal opføres i NarssaK,
Frederikhåb, Godthåb, Sukkertoppen
og Holsteinsborg. Børnehaverne vil
blive opført i Frederikshåb, Godthåb
og Holsteinsborg og børnehjemmet i
Upernavik.
26,5 MILL. KR. TIL KOMMUNER
Derudover er der bevilget ialt 2,1
mili. kr. til lærlingehjem i Frederiks-
håb, Holsteinsborg og Jakobshavn. Til
opførelse af alderdomshjem i Godthåb,
KangåtsiaK og Christianshåb er der
bevilget ialt 4,7 mili. kr., deraf 3,1
mili. kr. til det ny alderdomshjem i
Godthåb.
Godthåb fik også tildelt en bevil-
ling på 3,5 mili. kr. til opførelse af
Godthåb-hallen. Heraf refunderer sta-
ten ifølge ungdomsloven 50 pct. Det
samme gælder bevillingerne til idræts-
pladser i Holsteinsborg, Julianehåb og
Egedesminde, der tilsammen er på 1,6
mili. kr.
Til et elevhjem i Godthåb er der
bevilget 265.000 kr. og 2 miil. kr. til
projektering af en ny administrations-
bygning, landsrådssal og indkvartering
for landsrådet. Til udvidelser på bå-
deværftet i Egedesminde er der af-
sat 200.000 kr. og 1,2 mili. kr. til imø-
degåelse af prisstigninger.
Landskassens tilskud til kommuner-
ne for 1968 udgør 26,5 miil. kr. Til op-
lysningsarbejdet giver landskassen til-
skud på 198.000 kr. og 307.000 kr. til
ungdomsklubber. De forskellige for-
eninger får et samlet tilskud på
250.000 kr. Som tilskud til drift af
børnesanatorier og børnehjem er der
afsat 920.000 kr. Grønlandsposten får
145.000 kr. i tilskud.
Endelig skal det nævnes, at lønnin-
ger og honorarer er budgetteret med
708.000 kr. Heri medregnes udgifter
til den kommende informationsafde-
ling og ansættelse af en ædrueligheds-
konsulent. Landsrådsformandens løn
inklusive repræsentation er beregnet
til 85.000 kr., og sekretariatschefens
løn til 75.000 kr.
VZSX
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUN AE RUTIT
„Ved offentliggørelse i A/G nr. 20 af 28.
september 1967 af A/S Grønlandsbankens
registrering har det været fejlagtigt op-
lyst, at Grønlandsbanken er et aktiesel-
skab, hvis formål er at drive handelsvirk-
somhed i Grønland.
Således foranlediget meddeles at den
rigtige tekst er sålydende: „Grønlandsban-
ken, Aktieselskab, hvis formål er at drive
bankvirksomhed i Grønland.**
Politimesteren i Grønland,
Godthåb, den 12. oktober 1967.“
Handelsministeriets bekendtgørelse af
26. juli 1967 om særlige signaler for
fiskeskibe.
(Bek. nr. 340).
I medfør af § 5, stk. 1, i lov om skibs-
fartens betryggelse, jfr. lovbekendtgørelse
nr. 309 af 3. august 1965 (Nalunaerutit A,
1965, pag. 199) fastsættes herved følgende:
§ 1.
I overensstemmelse med regel 13, litra a,
i de som bilag til anordning af 11. februar
1965 om søvejsregler og andre sejladsfor-
skrifter (Nalunaerutit A, 1965, pag 27) op-
trykte internationale søvejsregler kan
fiskeskibe, der i umiddelbar nærhed af an-
dre fiskeskib fisker med ringnot og kraft-
blok, foruden de lys eller signalfigurer, som
de i henhold til regel 9 i de internationale
søvejsregler er forpligtet til at føre, på det
sted hvor de bedst kan ses, vise to ravgule
lys det ene lodret over det andet og mindst
0,91 m fra hinanden.
Stk. 2. De to lys skal blinke skiftevis om-
trent en gang hvert sekund på en sådan
måde, at det øverste lys er tændt, når det
underste er slukket, og omvendt. De skal
være synlige i en afstand af ikke over 2
sømil og skal være anbragt lavere end de
i søvejsreglernes regel 9. litra d, omhand-
lede lys, og således, at de så vidt muligt
er synlige hele horisonten rundt.
Stk. 3. Lysene må kun vises, når skibets
bevægelsesfrihed er hæmmet af de udlagte
fiskeredskaber, og de skal af andre skibe
betragtes som en opfordring til at holde
godt klar af det skib, der viser lysene.
§ 2.
Denne bekendtgørelse træder i kraft den
1. september 1967.
Handelsministeriet, den 26. juli 1967.
Tyge Dahlgaard.
/Tage Madsen.
umiarssuit aulisariutit kalerrisårutait
ingmikut ftut pivdlugit
handelsministeriap Nalunaerutå
26. juli 1967-imérsoK
(Nal. nr. 340)
umiartornerup isumangnaitdlisagaunig-
ssånik inatsime § 5, ingm. 1 nåpertordlugo,
tak. inatsimik Nalunaerut 3. august 1965-
imérsoK nr. 309, (Nalunaerutit A, 1965, Kup.
199) matumflna måkua aulajangersarneKar-
put:
§ I-
umiartornermut maleruagagssiat imarsi-
ornerdlo pivdlugo maleruagagssiat avdlat
(Nalunaerutit A, 1965, Kup. 27) pivdlugit 11.
februar 1965-imit perKussumut ilångussatut
imarsiornermut maleruagagssiat inuiangnut
tamanut atutut naKiterKingneKardlutik ilå-
nguneKarsimassut maleruagagssiåt 13, na-
KineK a nåpertordlugo umiarssuit aulisa-
riutit umiarssuit aulisariutit avdlat Kanitå-
ne ringnot kraftblokilo atordlugit aulisar-
tut pisinåuput KåumarKutit kalerrisårusiat-
dlunit takugssaussut avdlat umiartortunut
nålagauvfingmit tamanit pissunut malerua-
gagssiame 9-me pingitsoratik atugagssamik
saniatigut ersserKaringnerpauvfine atusav-
dlugit KåumarKutit kutsussatut sungårtut
mardluk, åipå åiparme Kulerpiånisavdlune
mingnerpåmigdlo 0,91 m-inik ingmingnut
ungasissuseKardlutik.
ingm. 2. KåumarKutit tåukua mardluk
sivnerserautdlutik Kåumåtdlagtåsåput se-
kuntip atautsip migssåne atausiardlutik
ima, KåumarKut KutdleK atdliup Kaminga-
nerane ikisimassardlune, pårdlagtuanigdlo.
takuneKarsinåusåput ungasissutsime sømil-
inik mardlungnik akimuisimångitsume,
ivertisimåsåputdlo umiartortunut malerua-
gagssiane maleruagagssiame 9-me naKiner-
me d-me KåumarKutigssautitaussumit at-
dliuvdlutik imalo kigdlingussåK tamåt kau-
jatdlagdlugo takuneKarsinåusavdlutik ajor-
nartinago.
ingm. 3. KåumarKutit aitsåt takutineKåså-
put aulisarnermut atortut imånititat pissu-
tigalugit umiarssQp nikerarsinaunera kig-
dleKarpat, åmalo umiarssuarnit avdlanit
issigineKåsåput kajumigsårutitut umiarssu-
armit KåumarKutinik tåukuninga atuissui-
mit KimagusimavdluarniarKuvdlugit.
§ 2.
Nalunaerut måna atulerpoK 1. september
1967.
handelsministeriame, 26. juli 1967
Tyge Dahlgaard.
/Tage Madsen.
Skolen i KangåtsiaK, der ellers var
dømt til nedlæggelse. Nu skal der
bygges et alderdomshjem på stedet.
Kangåtsåme taimaitlneKartugssångor-
simagaluartume atuarfik. måna tåssane
utorKait igdlugssånik sanassoKåsaoK.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER # ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11