Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 26.10.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 26.10.1967, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamångorneK 26. oktober 1967 Havnepigerne er ikke et problem for politiet Men havnepigernes adfærd fører på længere sigt ud i kriminalitet, der so- cialt kan være særdeles belastende for de pågældende selv og deres om- givelser, udtaler politiassistent Rosendahl Nielsen. Problemet havnepiger er ikke nyt i Grønland. Under den sidste landsråds- samling blev spørgsmålet rejst, om havnepigeproblemet er noget excep- tionelt, der direkte skyldes disse års rivende udvikling. I denne anledning har politiet i Godthåb foretaget en nærmere undersøgelse af havnepiger- nes forhold i byen. Undersøgelsen konkluderer i, at havnepigerne i øje- blikket ikke skaber direkte problemer for politiet. Den langt overvejende del af havnepigerne holder sig inden for lovens rammer. Imidlertid må det antages, at hav- nepigerne indirekte volder en del problemer. Havnepigernes adfærd fø- rer på længere sigt ud i kriminalitet. Det drejer sig hovedsagelig om små- tyverier, der socialt kan være sær- deles belastende for de pågældende selv og deres omgivelser. INTET FAST ARBEJDE Politiassistent Rosendahl Nielsen, der har taget initiativet til undersø- gelsen, udtaler til „Grønlandsposten", at man ikke er helt klar over antallet af havnepiger i Godthåb. Det er van- skeligt at foretage en samlet registre- ring. Politiet kommer først i kontakt med disse piger, når de begynder at blive kriminelle. — Det er mit ind- tryk, at den overvejende del af de kriminelle kvinder i aldersgruppen 15—30 er „aktive" havnepiger. Des- værre er det ikke ualmindeligt at træffe havnepiger, der endnu ikke er fyldt 15 år. — Det må vel nok erkendes, at der i en by som Godthåb med de mange fremmede skibsanløb er et vist natur- ligt behov for havnepiger, men havne- pigernes antal her i byen ligger efter mit skøn langt over det naturlige be- hov, fortsætter Rosendahl Nielsen. Ved hver skibs anløb er der altid masser af piger på kajen, og næppe er et skib fortøjet, før pigerne strømmer om bord. Disse piger er ikke egentlige prosti- tuerede. Kun sjældent forlanger de penge for deres „indsats". Men kun få af dem har fast arbejde. De møder i hvert fald ikke på arbejde, så længe „deres" skib ligger i havn. De lader sig forpleje — hovedsageligt med spi- ritus — og hengiver sig ofte til sek- suelle udskejelser, der i uhumskhed trodser enhver beskrivelse. Jeg har selv adskille gange været ombord på fremmede skibe og har haft rigelig lejlighed til at iagttage, under hvilke forhold pigerne driver deres virksomhed. Jeg tror næppe, man kan sige, at et naturligt behov står bag dette ubeskrivelige griseri. BØRNENE OVERLADES TIL SIG SELV Adskillige gange har jeg hørt frem- mede søfolk udtale, at pigerne her er mere end villige. De kaster sig gan- ske kritikløst i favnen på den første, den bedste sømand. En kaptajn på et tysk fiskeriskib fortalte engang, at han — efter at have fisket på ban- kerne i ca. 3 måneder — simpelthen var nødt til at søge til havn for at mandskabet kunne få lejlighed til at muntre sig lidt. Ellers ville han slet ikke kunne styre dem. Dette tror jeg, gør sig gældende for mange af de fremmede skibe, der anløber havnen. De benytter sig ofte af et eller andet påskud som mindre maskinskade, på- fyldning af vand eller lignende for at få tilladelse til at søge havn. Er skibene først kommet ind, bliver de ofte liggende ganske unødvendigt længe. Pigerne bliver som regel om- bord indtil afsejlingen finder sted og mange af dem går faktisk fra skib til skib. Det er typisk for flertallet af pigerne: De lever kun i nuet, tilsyne- ladende komplet uvidende og ligegyl- dige over for de eventuelle følger. Flere af pigerne har i forvejen børn, men dette bekymrer de sig ikke sær- ligt om. Det er ikke ualmindeligt, at politiet har måttet skride ind og hente pigerne hjem til deres børn, der i læn- gere tid har været alene uden tilsyn af nogen art. BLIVER GROFT UDNYTTET Udbredelsen af veneriske sygdom- me er formentlig også et problem. K'érnoK kirke på 50-års fødselsdagen. K'ornup oKalugfia ukiunik 50-tngortor- siuinermine. Kirke jubilæum i K'ornoK Tekst og foto: Tyge Nielsen. Lørdag den 21. okt. havde K'6rnoK kirke 50-års fødselsdag. Begivenheden blev fejret med en stor fest, som ind- ledtes med festgudstjeneste om efter- middagen ved provst Sv. E. Rasmus- sen, med deltagelse af radiofonichef Pr. Nielsen og borgmester Rasmus Berthelsen, som begge er opvokset i K'ornoK, samt mange andre gæster fra Godthåb. Kirken var fyldt til sid- ste plads, hvilket efterhånden er et særsyn i K'ornoK, hvis befolkning i disse år aftager med rivende hast. Derefter var der fælles kaffebord med taler, sang og overrækkelse af gaver. Dagen sluttede med en sving- om i forsamlingshuset. T. N. Ganske vist ser det ud til, at antallet af kriminelle forhold i denne forbin- delse er noget faldende for Godthåbs vedkommende, men jeg tror ikke, at dette skal søges i nogen indskrænk- ning af havnepigernes virksomhed, men snarere tilbageholdenhed hos læ- gerne med hensyn til at foretage poli- tianmeldelse, måske i erkendelse af, at kriminallovens faktiske foranstalt- ningsmuligheder næppe i øjeblikket har nogen særlig præventiv virkning. Politiets kendskab til havnepige- problemet er af mere indirekte art, men problemet er nok mere kompli- ceret, end man umiddelbart forestil- ler sig. Der er mange forskellige fak- torer, der griber ind i hinanden. Pi- gerne har ingen ambitioner med hen- syn til stabilitet og fast arbejde. De har kun begrænsede mulighed for at finde sund beskæftigelse i fritiden. De er ofte henvist til gaden, uden at kunne se noget nedværdigende i deres ud- svævende levevis. De bliver groft udnyttet af søfol- kene. De bliver lokket med gyldne løfter, der i realiteten ikke er andet end tom snak. Når skibet er sejlet står de alene tilbage med smerten. Nogen patentløsning på problemet kan næppe gives, men på længere sigt vil jeg tro, at en virkelig effektiv op- lysning — ikke alene over for pigerne selv, men i lige så høj grad også over for deres forældre — vil være værdi- fuld. Samtidig må man søge at skaffe bedre fritidsmuligheder for de unge piger, så de ikke mere behøver at væ- re henvist til sig selv og til havnen, slutter politiassistent Rosendahl Niel- Radiofonichef Fr. Nielsen, borgmester Rasmus Berthelsen og repræsentanter for menigheden i Godthåb ankommer med den flagsmykkede „Nauja". radiop pissortå Fr. Nielsen, borgmester Rasmus Berthelsen NQngmilo ilagit siv- ntssue nagdliutorsioriardlutik K'ornu- mut tikitut, „Nauja" erfalassulersorsi- massoK angatdlatigalugo. K'ornup OKalugfia nagdliutorsiortoK agdl. åss.: Tyge Nielsen arfiningornerme oktoberip 21-åne K'ornume OKalugfik ukiunik 50-ingui- vok. tamåna angnertumik nagdliussi- neKarpoK uvalikut nålagiaitatiging- nermik autdlarnerneKartumik, peKa- tauvdlutik radiup pissortå Fr. Nielsen åma borgmester Rasmus Berthelsen, tamarmik K'ornume pingorsarsima- ssut. avdlarpagssuitaoK penatåuput o- Kahlssivordlo provst Sv. E. Rasmus- sen. OKalugfik ulivkårdluinarsimavoK, taimailissoKartarneralo KaKutigulersi- mavoK ukiune måkunane K'ornoK i- nuenikiartoKingmat. nålagiarnerup kingorna kavfisoKa- ti gingneKarpoK, OKalugiar tOKardlune erinarssortoKardlune tunissuteKarto- Kardlunilo. nagdliiitorsiorneK nagga- tårdlugo katerssortarfingme Kitåne- KarpoK. umiarssualivit arnait politit aj ornar torsiutigingilait umiarssualivitdle arnait ilåtigut ajornartorsiortitsissarput sivit- sorangat tigdlingniakujulersaramik, inoKatigit tungånit issiga- lugo tåukununga nåkarsautaussumik, politiassistent Rosendahl Nielsen oicarpoic umiarssualivit arnait pivdlugit a- jornartorsiut nunavtine nutåjungilaK. xanigtukut landsrådip atautsimlnera- ne samumiuneKarpoK umiarssualivit pivdlugit- ajornartorsiut ingmikut it- dluinarnersoK ukiune måkunane ine- riartupilornerssuarmut tungåssuteicar- toK. tamatumunga atatitdlugo Nung- me politit misigssuisitsisimåput, tama- tumanilo påsineKarsimavoK umiarssu- alivit arnait måna politinut ajornar- torsiutivigtut otcautigineKarsinåungit- sut, tamåko arnerdlanerpårtait inatsi- sinik uniorKutitsissunatik. kisiånile taineKarpoK, umiarssuali- vit arnait ilåtigut ajornartorsiortitsi- ssartut, tåssa sivitsorångat piner- dlungniakujulersaramik angnertungi- kaluartunik tigdligtardlutik, taimåi- tordle inoKatigit tungånit issigalugo ingmingnut nåkarsautaoKissumik. aulajangersumik suliaitångitsut politiassistent Rosendal Nielsen mi- sigssuinermik sulissutigingnigsima- ssok Atuagagdliutinut OKarpoK, ilua- mik ilisimaneKångitsoK umiarssuali- viup arnai Nungme Kavsiunersut, ta- måko atautsimut nalunaerssorneKar- nigssåt ajornakusormat. umiarssuali- vit arnait politinit alapernaiserneKa- lersarput inatsisinik uniorKutitsissale- rångata aitsåt. — påsisoråra arnat i- natsisinik uniorKUtitsissartut 15—30- nik ukiugdlit amerdlanerpårtait tå- ssaussut umiarssualivit arnait, Rosen- dal Nielsen OKarpoK. ajoraluartumig- dle åma umiarssualivit arnåinik suju- mugagssaKartarpoK sule 15-inik ukio- Kalersimångitsumik. — KularnangilaK OKartoKarsinau- ssok igdloKarfingme Nugtut itume ta- komartat umiarssuarpagssuinit avKu- sårneKartartume, umiarssualivit ar- nait pissariaKartineKartut, isumagale maligdlugo måne umiarssualivit ar- nait pissariaKartitsinermit amerdlane- roKaut, Rosendal Nielsen nangigpoK. umiarssuarnik tikitOKarnere tamaisa arnarpagssuit talitarfingmitarput, u- miarssuvdlo pitugtornera inerdluinå- ngitsordlunit arnat ikåralersarput. arnat tåuko akilersitdlutik ingming- nut atortitartuvigtut taineKarsinåu- ngitdlat, KaKutiguinarme aningaussa- nik akilersiniartarput. amerdlångitsui- naitdle aulajangersumik sulivfeicar- put, imalunit umiarssuarmik tikisima- ssoKartitdlugo sulivfingmingnut tåku- tisanatik. nerissagssanik —• pingårtu- migdlo imigagssamik — avågssorne- Kartarput kinguågssixLtitdlo tungaisi- gut nalinginatorajugtaKalutik mau- jungnavigsumik agdlautiginerdlunit ajornartumik. atausiarnanga takornartat umiar- ssuåinut ikårtarsimavunga takussarsi- mavdlugitdlo umiarssuarme pissutsit sanoK itussut. isumaKångilanga angu- tigssaileKineK pissutaussoK issigissat taima maujungnartigissut arnat umi- a rssuarmiuleriartortarmata. f meritat isumåkiginagkat ardlaleriardlunga umiartortut nu- name avdlamiut OKartut tusartarsima- våka måne arnat ingmingnut tunile- riinerardlugit. umiartortoK Kanordlii- nit nakernaitsigigaluarpat nåpitartik sujugdleK eiunåråt. tyskit aulisariu- tåta nålagåta oKalugtupånga Kåumatit pingasut ikånerssuarne aulisarsinar- dlutik avdlatut ajornartumik umiar- ssualivigssitariaicarsimavdlune, umi- arssuvngoK inue nuånårsalårniåsang- mata, taimåingigpåmigoK nålagker- sorneK sapilersugssaugamigit. isuma- Karpunga takornartat umiarssuaisa a- merdlaKissut maungnartarnerånut ta- måna pissutaussoK. tåssa umiarssua- livigssinigssamut akuerineKarnigssa- mut pissutigssarsiortarput, maskinap inardlilårsimanera, imertarnigssaK av- dlatdlo taimåitut neKitsiutdlugit. umiarssuit tikhikångamik ilane pi- ssariaKångivigsumik sivisoKissumik u- ningassarput. amerdlanertigut arnat umiarssuarmiginartarput autdlarnig- ssaisa tungånut, ilarpagssuilo umiar- ssuarmut ikåicåtårtardlutik. arnat a- merdlanerssait imåiput, månåkorpiaK pissut kisisa encarsautigalugit, tama- tuma Kanon kinguneKarsinaunigsså utersigingitdluinartarunardlugo. arnat ikingeKissut méraKartarput, tamånale isumakulutigingitdluinartarpåt. tusar- ngartåungilaK politit akuliutariaKar- tardlutik arnatdlo aeriardlugit méråi- nut angerdlåutardlugit, ilane sivisu- mik sumigdlunit nåkutigineKarsinåu- ngitsunut. agsut atornerdlugaussut kinguågssiutit nåpautåinik arnat si- aruarterissarnerat ama ajornartorsiu- taugunarpoK. imåikunaraluarpoK ta- matumuna inatsisinik uniorKutitsi- ssarnerit Nungmut tungatitdlugo, iki- liartortut, isumaKångilangale tamåna pissutetcartOK arnat „suliamingnik" angnikitdlisitsisimanerånik. pissutau- gunartordle tåssa nakorsat tamåkuni- (kup. 3-me nangisaoK)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.