Atuagagdliutit - 10.04.1968, Blaðsíða 10

Større hjælp til de
grønlandske kunstnere
■—~— -----—
Fra
LÆSERNE
Det må vel efterhånden være myn-
dighederne bekendt, at de grønland-
ske fåreholdere i den strenge vinter
sidste år mistede to tredjedele af deres
avlsfår, fordi der overalt manglede
både foder og staldplads. Det store tab
af avlsdyr i forbindelse med, at kun
få lam var levedygtige, satte fårehol-
deme i en overordentlig vanskelig
økonomisk situation, som kun få var
i stand til at bjerge sig igennem uden
hjælp.
For at løse de mest påtrængende
problemer, trådte landskassen hjæl-
pende til med en række foranstaltnin-
ger. Man kan naturligvis bebrejde få-
reholderne, at de ikke havde sørget
for tilstrækkeligt foder og staldplads
til fårene, men for dem, der har et lidt
bedre kendskab til fåreavl, er det ind-
lysende, at det ikke er fåreholdernes
ugidelighed, der er grunden til at det
gik galt.
Stald- og ladebyggeri, opdyrkning,
anskaffelse af redskaber, både, så-
j
sæd og lignende er en kostbar historie.
Til en del af disse ting kan der gives
erhvervslån, hvis ansøgeren selv kan
præstere et indskud på 10 pct., og hvis
man skønner ham i stand til at klare
afdrag og renter, når første termin
falder et år efter, at lånet er bevilget.
Det er her, problemet ligger. For at
skaffe disse penge, tvinges fårehol-
derne til at holde endnu flere får, end
de har stald og foder til, og da det vil
tage mindst tre til fem år at fordoble
bestanden af avlsfår og dermed at op-
nå et driftoverskud, der kan klare eget
indskud og afdrag på erhvervslån, er
der en forbandet stor risiko for, at en
streng vinter høster den avlsbesæt-
ning, som fåreholdeme ved slid og
slæb og sparsommelighed har opar-
bejdet.
Når denne vinter er gået, står fåre-
holderen kun med en tredjedel af sine
avlsfår og ingen lam at sælge. Den
smule kapital, som det ved flere års
afsavn er lykkedes ham at spare op,
er brugt til indkøb af foder, foruden
at han har oparbejdet en gældspost
på flere eller mange tusinde kroner.
Så står han med gælden uden far og
uden en krone tir at betale gælden
med ener til at leve tor. Sa kan han
begynde forfra med at holde flere far
end han har stald og roder til.
Man nar længe inden for de respek-
tive og faglige myndigneoer været
klar over proolemet og nar søgt at
imødegå strenge vintre ved oprettel-
sen af fodemøodepoter.
Det viste sig ved sidste katastrofe-
vinter at være en dundrende fiasko,
som der nverken var hoved, hale eller
hø i.
Forholdet er rettet på den made, at
foderet nu deponeres ude nos den en-
kelte larenolder, sa han nøjagtigt veu,
hvad nan rader over og ikke gar og
regner med et nøddepot, som kun eksi-
sterer pa papiret.
Det er imidlertid kun en nødløsning,
som pa længere sigt er alt for kostbar.
Problemet er ikke løst, før fårehol-
derne selv kan avle det nødvendige
foder.
Derfor ruster man sig på landbrugs-
stationen i Uperniviarssuk med ma-
skiner og mandskab til et omfattende
opdyrkningsarbejde ude hos de en-
kelte fåreholdere.
Det er en prisværdig indsats fra
landbrugsstationens side. Den kan kun
hilses med anerkendelse fra fårehol-
derne, men hvis det skal være prak-
tisk gennemførligt, må der skabes øko-
nomisk rygdækning.
Dette kan kun ske ved at give fåre-
holderne adgang til rente- og afdrags-
fri erhvervslån for en periode af tre
til fem år, uden at fåreholdeme be-
høver at præstere et indskud på 10
pct.
Ansvaret ligger hos det katastrofe-
udvalg, som blev nedsat til afklaring
af fåreholdernes problemer — i sidste
ende hos de bevilgende myndigheder,
altså Landsrådet, Ministeriet for Grøn-
land og Folketinget.
Det ville være af stor betydning, om
fåreholdeme blev holdt ordentligt
orienteret om, hvad der sker desan-
gående, og om der overhovedet sker
noget.
Jeg forventer, at de respektive myn-
digheder vil svare på dette lille ind-
læg, og så til slut: Det haster! En ny
katastrofe er allerede på vej!
Fåreholder Egon Jensen,
Saputit, Tasiussaic, Nanortalik.
Grønlændernes åndelige problemer
er diskuteret oftere og oftere i de se-
nere år. Desværre er der noget om,
ait vi åndeligt er sakket bagud.
Nye tider med mammon bliver ind-
ført. Folk har flere penge mellem
hænderne, har bedre tøj, bedre boli-
ger. Derfor indtræder alderdommen på
et senere tidspunkt end tidligere. Vi
skal være taknemmelige for alt dette
og for, at man stadig arbejder hårdt
på at hæve levestandarden endnu
mere.
Desværre kan det ikke siges, at man
anstrenger sig tilsvarende for at højne
folks åndelige stade.
Vi kan blot tage grønlandske dig-
tere og forfattere og efter en iagtta-
gelse fastslå, at der ikke gøres noget
for dem. Der kan ofte gå seks til otte
år fra en bog sendes til trykning, og
til den foreligger på tryk.
Grønlændernes kunsneriske frem-
bringelser roses i høje toner i frem-
mede lande, og det skorter ikke få
støtte. Dette er kun naturligt. Som
bekendt er det kunstneriske frembrin-
gelser, der vejleder folk åndeligt og
viser vejen frem.
Som sagt er vi taknemmelige for,
at man gør sig så store anstrengelser
for at hæve levestandarden, og disse
anstrengelser har resulteret i, at leve-
vilkårene for grønlændere er blevet
forbedret, så hurtigt som tilfældet er.
Frysebarakker ved
Vi hørte i radioen engang i vinter et
citat fra KGH’s orientering gående ud
på, at planerne om at forsyne Uperni-
viks distrikt med frysebarakker ikke
var nemme at realisere. En sådan fry-
sebarak har været benyttet i tre-fire
år, men det er næsten umuligt at for-
syne fryseriet med produkter fra fan-
gerdistrikterne. Vi kan endda sige, at
at fangerne, der bor i mindre pladser
ved Upernivik, ikke har haft glæde
af fryseriet. Man har kun kunnet sælge
meget begrænsede mængder varer til
prøveproduktion, og vi kan kun komme
af med fangsterne, når vi får besked
om, at en indhandling er sat igang. Da
Upernivik ligger et godt stykke fra
bygderne med fangerbefolkning, til-
bageholder fangerne deres fangster,
idet kun helt friske varer må indhand-
les. Den lange vej til byen kan tit be-
tyde, at fangsterne ikke længere er
friske, når de skal sælges.
Da frysebarakken er opstillet for
fangernes skyld, må den placeres ude
i distriktet, hvor fangerne bor. Det er
vanskeligt at komme til Upernivik en
stor del af året, og da fangernes antal
i Upernivik by bliver mindre og min-
dre, må frysebarakkerne placeres i
større centrale bygder. Produktionen
kan så videretransporteres til byens
fryseri. Sker dette, får fangerne mu-
lighed for at tjene store penge. Den
eneste indtjeningsmulighed, man har
i Upernivik-distrikt i dag, er salg af
sælskind.
KGH har haft planer om at opstille
to frysebarakker, den ene i Kraulshavn
og den anden i Kuvdlorssuaic. Men
Grønlandsrådet har besluttet, at pla-
nerne ikke skal føres ud i livet i år,
da sælfangsten gik stærkt ned i 1967.
Jeg vil dog gerne opfordre KGH og
Grønlandsrådet til at støtte tanken om
at opstille en frysebarak i Tasiussaic.
Fangerne har udtrykt ønsker herom,
og fra følgende bygder, der ikke lig-
ger ret langt væk fra Tasiussaic, kan
man levere fangster: Kuk, Nutårmiut,
Ivnårssuit, Naujat og Tugssåic. Disse
bygder har tilsammen 65-75 fangere.
• • «.j». .t.i ur uduii
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
Hvis man ikke havde ignoreret igang-
sættelsen af de åndeligt udviklende
begreber, havde man vist vejen frem
og løst grønlændernes stavnsbånd på
det åndelige område.
Tilstedeværelsen af de grønlandske,
åndelige problemer skyldes først og
fremmest, at der så at sig ikke er no-
gen, der gør noget for at overvinde
vanskelighederne. Det er på tide at
rette det skæve forhold.
V. Villadsen,
Christianshåb.
Diæt uden dyrtidstillæg?
Jeg vil gerne tillade mig at frem-
komme med et spørgsmål, som jeg
ikke har kunnet få besvaret på en
tilfredsstillende måde. Diæt for tolk
og gekretær under kommunalbesty-
relses-møder, var 10 kr. i 1951.
Det er den stadigvæk. Lønninger og
honorarer er steget igennem årene.
Kun den nævnte diæt er forblevet
uforandret. Hvorfor?
Som eksempel kan nævnes, at ho-
noraret for domsmænd og tolke i
kredsretten var 10 kr. i 1951. Nu er
det forhøjet til 15 kr. i midten af
50-erne. Hvorfor?
Kristine Donadussen,
Sukkertoppen.
fangerdistrikterne
Fangerne mangler hverken fartøjer
eller hundeslæder.
Jeg har undret mig over, at vort
folketingsmedlem, der også er medlem
af Grønlandsrådet, har så lidt kontakt
med sin valgkreds og fangerne, når
der skal ske afgørelse i sager an-
gående fangererhvervet.
Hvis man kan starte et forsøg med
at anbringe frysebarakker i bygder i
fangerdistrikterne, og hvis forsøget
lykkes, ville det være muligt, at fan-
gerforeningerne i Nordgrønland an-
skaffer sådanne frysebarakker i frem-
tiden — og de kan også overtage de
allerede eksisterende i fællesskab.
Efter mit kendskab til foreningernes
formueforhold — deres indestående i
sparekassen vokser støt — tvivler jeg
ikke på, at fangerne kan magte at
drive frysebarakken.
Til slut vil jeg gerne nævne, at man
kan besejle Tasiussaic fra begyndelsen
af juni til engang i november eller
december. Således har Tasiussaic de
bedste besejlingsforhold i Upernivik-
distrikt.
Mathias Kristiansen,
formand for KNAPP i Tasiussaic.
Staten —
det er skam mig
Holsteinsborg Avis „Paortoic" skri-
ver i sin leder 15. marts om den al-
mindelige opfattelse af staten som et
„fjernt uhyre", der ikke kommer den
enkelte ved. Kommentaren er sund
og enkel, og vi finder anledning til
at viderebefordre den uden yderligere
tilføjelser:
„Riget fattes penge! Det hører vi tit
nok i denne tid; og nu skal staten til
at spare. Men hvem er staten?
Når sagen drejer sig om familiens
økonomi, er problemstillingen ganske
enkel. Ingen er i tvivl om, at lille Pe-
ter påfører familien unødige udgifter,
når han knuser et par ruder i huset,
glemmer fars hammer, hugger penge
i mors pung, vanrøgter sin cykle o.s.v.,
o.s.v. —
Det er straks lidt vanskeligere at
overskue, når samme Peter smadrer
en rude på skolen, ødelægger materia-
ler på en byggeplads o.s.v., for da er
det i de fleste tilfælde det fjerne uhy-
re staten, der skal betale.
Enten vi vil indrømme det eller ej,
er vi vist alle lidt mindre følsomme
og påpasselige, når vi bevæger os på
områder, hvor „staten betaler". Man
sløser lidt tid her, man hugger lidt
materialer der, „låner lidt værktøj",
skriver nogle timer på — for i det
store regnskab betyder det altsammen
så lidt.
Og det gør det nemlig, hvis ikke en
million borgere eller flere begik de
samme forsyndelser mod staten, som
De og jeg
Sammen kunne De og jeg og de
andre spare staten og dermed os selv
for en masse penge, hvis vi vil. — Og
det vil vi måske, når vi finder ud af,
at „ham staten" — det er i sidste in-
stans Dem og mig — og de andre".
(Lederen er underskrevet MBj. —
red.).
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil klar til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor
De lander. F. eks. Anglia de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os
leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel i
Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på grænseplader
til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Anglia de Luxe
til 8300,— eller Volvo Amazone fra 12.800,—, vi har også fine sportsvogne.
Skriv og fortæl om Deres kørselsbehov og De får omgående, pr. airmail,
et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
WITH BADE
— for gode søegenskaber
400
WITH 200 glasfiberjolle, 10 fod
Længde: ............................. 306 cm
Bredde: ............................. 149 cm
Maximal motorstørrelse ............... 20 hk.
Pris ......................................... kr. 2.125,-
WITH 200 glasfiberpolle, 10 fod
med dæk, vindspejl og rat.
Længde: ............................. 306 cm
Bredde: ............................. 149 cm
Maximal motorstørrelse .............. 20 hk
Pris ......................................... kr. 3.200,-
WITH 300 glasfiberjolle, 12 fod
Længde: ............................. 365 cm
Bredde: ............................. 165 cm
Maximal motorstørrelse ............... 40 hk.
Pris ......................................... kr. 3.325,-
WITH 300 glasfiberjolle, 12 fod
med dæk, vindspejl og rat.
Længde: ............................. 365 cm
Bredde: ............................. 165 cm
Maximal motorstørrelse ............... 40 hk.
Pris ......................................... kr. 4.375,-
ALLE priser er frit leveret excl.
WITH 400 glasfiberjolle 15 fod
Længde: .................. 442 cm
Bredde: .................. 178 cm
Maximal motorstørrelse ............ 40 hk.
Pris ...................................... kr. 4.825,—
WITH Vitress glasfiberjolle 16 fod
Længde: .................. 472 cm
- Bredde: .................. 167 cm
Maximal motorstørrelse ............ 20 hk.
Pris ...................................... kr. 3.525,—
WITH Vital speedbåd 15 fod, kompl.
med kalesche, rat og styrewirer
Længde: .................. 442 cm
“ Bredde: .................. 178 cm
Maximal motorstørrelse ........... 55 hk.
Pris ...................................... kr. 9.350,—
ALLE BÅDTYPERNE LAGERFØRES!
Sejlbåde WITH „Vito“ og WITH „Vitting" hjemtages
kun mod fast ordre.
Alle opgivne priser er med forbehold for evt. prisstig-
ninger på fragtraten.
Rekvirer GRATIS specialbrochure
forsikring på strækningen NAN — UPV.
import og forhandling:
TRANS-ARCTIC MARINE
Aut. EVINRUDE forhandler K’UTDLIGSSAT
Telegramadresse: TRANSARCO
Ny katastrofe for
fåreholdeme er på vej
10