Atuagagdliutit - 10.04.1968, Blaðsíða 23

teknik
ilisimatu-
sarnerdlo
Hele verden i kamp
mod A-influenzaen
De store influenzaepidemier kan være voldsomme, men jo senere på vin-
teren epidemien kommer, des mildere bliver den. Og takket være et inter-
nationalt samarbejde kan influenzaforskere verden over fremstille vaccine.
Af INGA MØRCK
København (RB-special)
Influenza er et misbrugt ord. Næsten enhver sygdom, der medfører feber,
hoste og ondt i halsen kaldes i daglig tale influenza, men kun et fåtal af disse
tilfælde skyldes i almindelighed influenza-virus, fortæller overlæge C. H. Mord-
horst, Statens Seruminstitut.
— En række andre virussygdomme,
deriblandt forkølelsesvirus, kan give
influenzalignende symptomer, men det
er sjældent, at disse virus giver anled-
ning til egentlige epidemier, måske
dog med undtagelse af „lukkede" sam-
fund som kaserner, børnehaver o. 1.,
siger dr. Mordhorst. Influenza kan nok
optræde i enkeltstående tilfælde, men
sådanne tilfælde er langt færre, end
man tror, og uden for epidemier er det
ingen almindelig sygdom.
DEN ASIATISKE INFLUENZA
— Hvad ved lægevidenskaben i dag
om influenza og årsagen til de store
epidemier?
—■ De senere års forskning har givet
os en ret detaljeret viden om, hvordan
den optræder, men vi ved endnu ikke,
hvad der fremkalder de store epide-
mier. For vi ved ikke, hvad der sker
med virus uden for epidemierne —
hvor bliver den af? Nogle forskere
mener, at den til stadighed findes i
den menneskelige organisme, andre
mener, det er husdyrene, som opbeva-
rer den. Vi kender smitstoffet, men
vi kender ikke dets spredningsmetode.
De stamtyper, vi kender, er A, B
og C, og inden for dem findes atter
undertyper eller varianter. Både B-
og C-virus er ret milde, de giver hel-
ler ikke anledning til store epidemier
og har derfor ikke samme alvorlige
konsekvenser for samfundet som in-
fluenza A-virus, der ikke blot er den
mest udbredte, men også den farligste.
Det er dette virus, som skaber de
store influenza-epidemier og er skyld
i alvorlige følgesygdomme. Desuden
er det inden for virus A, der optræder
flest varianter, hvilket gør det endnu
vanskeligere at bekæmpe epidemierne.
Da man i 1933 første gang isolerede
A-virus, d. v. s. at man ved labora-
torieundersøgelser bestemte dette nye
virus, drejede det sig om en stamme,
som blev kaldt A eller A 0 (A nul).
Men med den store epidemi i 1947 kom
der en ny variant, nemlig A 1, og i de
følgende ti år var det den, der gav
anledning til epidemier rundt om i ver-
den. Så skete der atter et skifte og en
ny variant, A 2, også kaldt den asia-
tiske influenza, var skyld i de store
epidemier, der bredte sig over hele
verden i 1957, og denne virus-type
har holdt sig lige siden.
INGEN STORE EPIDEMIER I 1967
Hvert tiende år er der altså i denne
periode sket et skifte i influenza A-
virus, og hvert tiende år har store
influenza-epidemier hærget verden og
bredt sig med næsten eksplosiv hast.
Da der ved juletid udbrød epidemi,
frygtede vi derfor en ny variant af
influenza A-virus, men det var stadig
den asiatiske influenza. Og i 1967 gav
den ikke anledning til store epidemier
noget sted i verden, heller ikke her
hjemme. Måske er den onde cirkel
brudt — med mindre vi da får to epi-
demier inden for samme år. Erfarin-
gen viser dog, at jo senere på vinteren,
en influenza-epidemi kommer, des mil-
dere bliver den. Om efteråret sætter
den ind med de største og voldsomste
angreb, men hen på foråret synes epi-
demien at blive mindre og optræde
mindre alvorligt.
SAMFUNDSLIVET LAMMES
For at man kan tale om en egentlig
epidemi, skal der ske en fordobling af
sygdomstilfældene fra uge til uge, og
det fremgår af de praktiserende lægers
indberetning til stadslægen. Diagnosen
bekræftes her på Seruminstituttet,
hvor vi ved at undersøge blodprøver
fra patienterne kan se, om der er en
stigning i de beskyttende antistoffer.
Hvor gamle kan mennesker blive?
7. april var Verdenssundhedsdag, og
følgende artikel:
den anledning har FN offentliggjort
Hvor gammel kan vi mennesker blive? 70-80 dr er allerede almindeligt i de
højst udviklede lande, og der er eksempler på 120-årige og endda 150 årige. Det
sandsynligste er, at 100 år vil blive en normal levealder. Men det er også muligt,
at lægevidenskaben kan foretage sådanne ændringer i den menneskelige orga-
nisme, at vi holder os raske og vitale længere — man kan måske udvirke en
forlængelse af ungdomsårene — uden at vi derfor lever så mange flere år. En
sådan udvikling ville være mere revolutionerende end blot en forlængelse af den
Qennemsnitlige levetid.
Disse konklusioner stammer fra en
skribent i Verdenssundhedsorganisa-
tionen, WHO, Jean-Michel van Gin-
dertael, i en orientering om menne-
skets livslængde i dag og i morgen.
Verdenssundhedsdagen, den 7. april,
her samtidig var 20 års jubilæum for
WHO, var viet fremtidens sundheds-
pris.
Den såkaldte beregnede livslængde
er steget betydeligt — det drejer sig
nærmest om en fordobling på halv-
andet århundrede — og er i industri-
landene over 70 år for mænd og over
75 for kvinder. Men hvis man i løbet
af de kommende årtier vil sætte denne
beregnede livslængde op, må man re-
ducere alle dødelighedsfaktorer, såvel
spædbørnsdødelighed som dødelighed
l°r hjertesygdomme blandt voksne.
forskel fra før?
Hvad det gælder om, er altså at
Hytte den grænse, vi i dag plejer at
trække for et normalt liv. Er menne-
sket af i dag biologisk forskelligt fra
dets forfædre? Både ja og nej. Det er
Sandt, at de første mennesker havde en
kort levetid, 20-40 eller undtagelsesvis
50 år.
Bibelen angiver den normale livs-
længde til 70 år, og vi har nøjagtige
oplysninger om, hvor gamle antikkens
mennesker blev: Virgil døde i 51 års
alderen, men Pythagoras levede, ind-
til han blev 82, Platon til 80, Cicero til
64 og Ovid til 60.
Disse tal adskiller sig ikke ret meget
Ha dem, der gælder i dag for de fleste
mennesker i industrilandene. Men na-
turligvis var deres tilværelse, deres
ernæring etc. i mange henseender helt
lorskellig fra vor. Og selv om vi sta-
dig følger de principper for lægekun-
sten, vi har fået fra Hippokrates,
havde antikkens mennesker intet i
sammenligning med moderne lægevi-
denskab og dens helbredelsesmidler.
FRA FANTASI TIL
KENDSGERNINGER
I dag ved vi — og det er måske her,
menneskets fremtid for første gang
kan ændres radikalt — at joniserende
stråling (den, der anvendes inden for
industrien og lægevidenskaben, sna-
rere end den, der stammer fra radio-
aktivt nedfald) ligesom visse kemiske
substanser kan forårsage mutationer,
for det meste af skadelig art, i ge-
nerne, d. v. s. arveanlæggene.
Vi har allerede lært at undgå en del
alvorlige sygdomme af genetisk op-
rindelse, og til slut vil vi også ved
hjælp af biokemiske processer kunne
holde visse geners skadelige virknin-
ger nede. Men problemerne kan ikke
altid udryddes, men flytter til et andet
område. Hidtil er de, der har lidt af
den slags sygdomme, enten døde me-
get tidligt eller har ikke haft evne til
at formere sig. Når videnskaber nu
har grebet ind, kan de sætte børn i
verden og føre deres handicap videre.
Der er videnskabsmænd, der mener,
at vi bør gå videre og benytte kun-
stig insemination eller manipulering
med menneskeslægten, således at vi
får overmennesker eller individer, der
bedre kan klare livet i fremtidens
komplicerede samfund. Andre mener,
at vi står på tærskelen til en ny tid,
hvor kunstigt fremstillede hjerter og
nyrer masseproduceres, og hormoner,
enzymer og modstoffer kan fremstilles
syntetisk.
Foreløbig er det „science fiction",
skriver van Gindertael, men man kan
ikke blot trække på skuldrene, for vi-
denskaben nærmer sig præstationer,
der kan forvandle fantasierne fra da-
gen i dag til kendsgerninger i morgen.
Sandsynligvis vil sådanne ting som
Hvis det er tilfældet, betyder det, at
patienten lige har haft influenza.
— Hvilke symptomer har den asia-
tiske influenza?
— Den har et ret afklaret sygdoms-
billede og en meget kort inkubations-
tid. Der går kun få timer, fra man er
blevet smittet og til symptomerne vi-
ser sig. Pludselig får man høj feber,
kulderystelser, hoste, ondt i hovedet
og smerter i musklerne. Normalt varer
sygdommen en ugestid.
Men det, som i samfundsmæssig
henseende gør influenzaen til så al-
vorlig en sygdom, er den voldsomme
hast, hvormed en epidemi kan udvikle
sig. I løbet af et par uger kan den
affolke arbejdspladser og lamme hele
samfundslivet. Men også i lægelig for-
stand kan influenzaen være alvorlig
nok — tænk blot på den spanske syge
i 1918-20, der formentlig skyldtes en
variant af influenza A-virus, og epi-
demien i 1957, da den asiatiske in-
fluenza første gang hærgede.
MEST UDSAT ER SKOLEBØRN
Sygdommen er farligst for patienter,
der i forvejen lider af kroniske hjerte-
og blodkarsygdomme, i reglen ældre
mennesker, og det er blandt dem, de
fleste dødsfald forekommer under en
epidemi. Det største antal ofre for
epidemien er derimod børn mellem 5
og 14 år, men til gengæld optræder
influenzaen ret mildt i disse tilfælde.
Den kommer hurtigt og forsvinder
hurtigt.
I de ældre aldersgrupper er det først
og fremmest familier med skolesø-
gende børn, der udsættes for smitte.
Folk over fyrre år er mindst modtage-
lige, og det skyldes utvivlsomt, at de
tidligere har haft influenza. Jo oftere
man har haft sygdommen, des større
beskyttelse får man mod den. Hvor
stor den beskyttelse er, og hvor længe
den varer, ved vi ikke, da det kan
variere fra person til person.
— Har man en effektiv vaccine mod
influenza i dag?
— Den vaccine, vi bruger i dag, har
vi brugt siden 1957, og den indeholder
alle de komponenter, som vi mener er
vigtige. Men den giver ikke 100 pct.
beskyttelse, sædvanligvis kun 50-75
pct.
Alle, som ønsker det, kan blive vac-
cineret mod influenza, men vi anbe-
faler kun vaccination i forbindelse
med en truende epidemi og i så fald
kun til særligt udsatte befolknings-
grupper, blandt dem de mennesker,
som man må frygte dårligt kan stå
influenzaen igennem på grund af an-
dre sygdomme.
HVORFOR IKKE FOLKE-
VACCINATION
Når vi ikke iværksætter en folke-
vaccination, skyldes det flere ting.
Vaccinationens virkning er ret kort-
varig, mest effektiv er den de første
3-6 måneder, men man regner dog
med, at den giver en vis beskyttelse i
et år. Og som sagt, fuld beskyttelse
yder den ikke. Desuden ved vi aldrig,
hvornår der kommer et mindre skifte.
Inden for influenza A-virus kan der
være små varianter fra år til år, og
hvad disse ændringer består i, ved
man ikke helt. Først når vi kan frem-
stille en vaccine, der dækker alle va-
rianter — og det arbejdes der på —
kan vi starte en folkevaccination.
Influenzaforskere fra hele verden
samarbejder på at forbedre vaccinen.
Gennem World Influenza Center, som
er tilknyttet verdenssundhedsorgani-
sationen under FN, udveksler virus, og
så snart der udbryder en epidemi et
eller andet sted i verden, indgår der
melding til det internationale influen-
za-centers hovedkvarter i England og
USA. På den måde kan vi følge epide-
mien uge for uge og nå at lave den
fornødne vaccine.
kunstig insemination, kunstigt frem-
stillede legemsdele og en smertefri død
stille menneskeheden over for vanske-
ligere problemer end dem, man har
haft at slås med de sidste 25 år, f. eks.
kernevåben.
ALDERSPROCESSENS MYSTERIER
En af de mest fremragende eks-
perter i aldersprocessens problemer,
dr. Alezc Comfort, har peget på, at en
fremtidig forlængelse af levetiden af-
hænger af vore kundskaber om den
elementære proces ved at blive gam-
mel. Hvis lægevidenskaben ikke gør
større fremskridt på dette område,
sker der blot det, at vi i almindelighed
dør omkring 85 år i stedet for 75.
Men hvis det bliver muligt at fore-
tage fundamentale ændringer i den
menneskelige organisme, kan man en-
ten forlænge den tid, da den voksne
lever i fuld vigør, eller udskyde alder-
dommens indtræden. En anden mu-
lighed ville være at give en „ekstra
tildeling" af liv på f. eks. fem år i
20-30 års alderen, hvorefter den på-
gældende gik tilbage til sit normale
livsløb.
Den slags fremskridt, der naturlig-
vis er langt mere radikale end blot
nogle få års forlængelse af den gen-
nemsnitlige levetid, ville forandre
menneskets forestillinger om døden.
Døden ville indtræffe uden de sæd-
vanlige varsler i en alder, som vi ikke
kan fastslå, men som meget vel kan
ligge langt efter de „grænser", vi reg-
ner med i dag.
POIYF/UA
*vmm -mm mi - m
Verdens bedste spartelmiddel
det ved enhver)
POLYFILLA hører (il i selv den mindste værktøjskasse • POLYFILLA er enestå-
ende til reparationer overalt i huset • POLYFILLA revner ikke. Der kan sættes
skruer og slås søm i • POLYFILLA falder ikke ud. Til småreparationer fås
POLYFILLA i tube klar til brug • POLYFILLA bruges over hele verden, fordi det
er bedst • POLYFILLA fås i pakker å 1/2 kg og 2 kg •
Fjerner huller
i væggene
Udfylder sprækker Tætner revner
i gulve ved køkkenvask
Tætner'ved
fodpaneler etc.
i
Fjerner revner
i loftet
Udfylder omkring
rør o. lign.
Reparerer beton
og murværk
Usynliggør knast-
huller m. m.
POIYF/U
Fås hos Deres
forhandler af malervarer.
Generalagent: ROBERT FISCH EFTF. A/S, København
til småreparationer.
15 fods speedbåd kompl. med kalescFie,
rat og styrewirer.
OBS! Enkelte båds til FØR
DEVALUERINGSPRIS kr.: 8.650,—
passende motorstyrrelse 18—55 Fik.
— Rekvirer specialbrocFiure —
import og forhandling:
TRANS-ARCTIC MARINE
K’UTDLIGSSAT
Telegr.adr.: TRANSARCO
23