Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.04.1968, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 10.04.1968, Blaðsíða 23
teknik ilisimatu- sarnerdlo Hele verden i kamp mod A-influenzaen De store influenzaepidemier kan være voldsomme, men jo senere på vin- teren epidemien kommer, des mildere bliver den. Og takket være et inter- nationalt samarbejde kan influenzaforskere verden over fremstille vaccine. Af INGA MØRCK København (RB-special) Influenza er et misbrugt ord. Næsten enhver sygdom, der medfører feber, hoste og ondt i halsen kaldes i daglig tale influenza, men kun et fåtal af disse tilfælde skyldes i almindelighed influenza-virus, fortæller overlæge C. H. Mord- horst, Statens Seruminstitut. — En række andre virussygdomme, deriblandt forkølelsesvirus, kan give influenzalignende symptomer, men det er sjældent, at disse virus giver anled- ning til egentlige epidemier, måske dog med undtagelse af „lukkede" sam- fund som kaserner, børnehaver o. 1., siger dr. Mordhorst. Influenza kan nok optræde i enkeltstående tilfælde, men sådanne tilfælde er langt færre, end man tror, og uden for epidemier er det ingen almindelig sygdom. DEN ASIATISKE INFLUENZA — Hvad ved lægevidenskaben i dag om influenza og årsagen til de store epidemier? —■ De senere års forskning har givet os en ret detaljeret viden om, hvordan den optræder, men vi ved endnu ikke, hvad der fremkalder de store epide- mier. For vi ved ikke, hvad der sker med virus uden for epidemierne — hvor bliver den af? Nogle forskere mener, at den til stadighed findes i den menneskelige organisme, andre mener, det er husdyrene, som opbeva- rer den. Vi kender smitstoffet, men vi kender ikke dets spredningsmetode. De stamtyper, vi kender, er A, B og C, og inden for dem findes atter undertyper eller varianter. Både B- og C-virus er ret milde, de giver hel- ler ikke anledning til store epidemier og har derfor ikke samme alvorlige konsekvenser for samfundet som in- fluenza A-virus, der ikke blot er den mest udbredte, men også den farligste. Det er dette virus, som skaber de store influenza-epidemier og er skyld i alvorlige følgesygdomme. Desuden er det inden for virus A, der optræder flest varianter, hvilket gør det endnu vanskeligere at bekæmpe epidemierne. Da man i 1933 første gang isolerede A-virus, d. v. s. at man ved labora- torieundersøgelser bestemte dette nye virus, drejede det sig om en stamme, som blev kaldt A eller A 0 (A nul). Men med den store epidemi i 1947 kom der en ny variant, nemlig A 1, og i de følgende ti år var det den, der gav anledning til epidemier rundt om i ver- den. Så skete der atter et skifte og en ny variant, A 2, også kaldt den asia- tiske influenza, var skyld i de store epidemier, der bredte sig over hele verden i 1957, og denne virus-type har holdt sig lige siden. INGEN STORE EPIDEMIER I 1967 Hvert tiende år er der altså i denne periode sket et skifte i influenza A- virus, og hvert tiende år har store influenza-epidemier hærget verden og bredt sig med næsten eksplosiv hast. Da der ved juletid udbrød epidemi, frygtede vi derfor en ny variant af influenza A-virus, men det var stadig den asiatiske influenza. Og i 1967 gav den ikke anledning til store epidemier noget sted i verden, heller ikke her hjemme. Måske er den onde cirkel brudt — med mindre vi da får to epi- demier inden for samme år. Erfarin- gen viser dog, at jo senere på vinteren, en influenza-epidemi kommer, des mil- dere bliver den. Om efteråret sætter den ind med de største og voldsomste angreb, men hen på foråret synes epi- demien at blive mindre og optræde mindre alvorligt. SAMFUNDSLIVET LAMMES For at man kan tale om en egentlig epidemi, skal der ske en fordobling af sygdomstilfældene fra uge til uge, og det fremgår af de praktiserende lægers indberetning til stadslægen. Diagnosen bekræftes her på Seruminstituttet, hvor vi ved at undersøge blodprøver fra patienterne kan se, om der er en stigning i de beskyttende antistoffer. Hvor gamle kan mennesker blive? 7. april var Verdenssundhedsdag, og følgende artikel: den anledning har FN offentliggjort Hvor gammel kan vi mennesker blive? 70-80 dr er allerede almindeligt i de højst udviklede lande, og der er eksempler på 120-årige og endda 150 årige. Det sandsynligste er, at 100 år vil blive en normal levealder. Men det er også muligt, at lægevidenskaben kan foretage sådanne ændringer i den menneskelige orga- nisme, at vi holder os raske og vitale længere — man kan måske udvirke en forlængelse af ungdomsårene — uden at vi derfor lever så mange flere år. En sådan udvikling ville være mere revolutionerende end blot en forlængelse af den Qennemsnitlige levetid. Disse konklusioner stammer fra en skribent i Verdenssundhedsorganisa- tionen, WHO, Jean-Michel van Gin- dertael, i en orientering om menne- skets livslængde i dag og i morgen. Verdenssundhedsdagen, den 7. april, her samtidig var 20 års jubilæum for WHO, var viet fremtidens sundheds- pris. Den såkaldte beregnede livslængde er steget betydeligt — det drejer sig nærmest om en fordobling på halv- andet århundrede — og er i industri- landene over 70 år for mænd og over 75 for kvinder. Men hvis man i løbet af de kommende årtier vil sætte denne beregnede livslængde op, må man re- ducere alle dødelighedsfaktorer, såvel spædbørnsdødelighed som dødelighed l°r hjertesygdomme blandt voksne. forskel fra før? Hvad det gælder om, er altså at Hytte den grænse, vi i dag plejer at trække for et normalt liv. Er menne- sket af i dag biologisk forskelligt fra dets forfædre? Både ja og nej. Det er Sandt, at de første mennesker havde en kort levetid, 20-40 eller undtagelsesvis 50 år. Bibelen angiver den normale livs- længde til 70 år, og vi har nøjagtige oplysninger om, hvor gamle antikkens mennesker blev: Virgil døde i 51 års alderen, men Pythagoras levede, ind- til han blev 82, Platon til 80, Cicero til 64 og Ovid til 60. Disse tal adskiller sig ikke ret meget Ha dem, der gælder i dag for de fleste mennesker i industrilandene. Men na- turligvis var deres tilværelse, deres ernæring etc. i mange henseender helt lorskellig fra vor. Og selv om vi sta- dig følger de principper for lægekun- sten, vi har fået fra Hippokrates, havde antikkens mennesker intet i sammenligning med moderne lægevi- denskab og dens helbredelsesmidler. FRA FANTASI TIL KENDSGERNINGER I dag ved vi — og det er måske her, menneskets fremtid for første gang kan ændres radikalt — at joniserende stråling (den, der anvendes inden for industrien og lægevidenskaben, sna- rere end den, der stammer fra radio- aktivt nedfald) ligesom visse kemiske substanser kan forårsage mutationer, for det meste af skadelig art, i ge- nerne, d. v. s. arveanlæggene. Vi har allerede lært at undgå en del alvorlige sygdomme af genetisk op- rindelse, og til slut vil vi også ved hjælp af biokemiske processer kunne holde visse geners skadelige virknin- ger nede. Men problemerne kan ikke altid udryddes, men flytter til et andet område. Hidtil er de, der har lidt af den slags sygdomme, enten døde me- get tidligt eller har ikke haft evne til at formere sig. Når videnskaber nu har grebet ind, kan de sætte børn i verden og føre deres handicap videre. Der er videnskabsmænd, der mener, at vi bør gå videre og benytte kun- stig insemination eller manipulering med menneskeslægten, således at vi får overmennesker eller individer, der bedre kan klare livet i fremtidens komplicerede samfund. Andre mener, at vi står på tærskelen til en ny tid, hvor kunstigt fremstillede hjerter og nyrer masseproduceres, og hormoner, enzymer og modstoffer kan fremstilles syntetisk. Foreløbig er det „science fiction", skriver van Gindertael, men man kan ikke blot trække på skuldrene, for vi- denskaben nærmer sig præstationer, der kan forvandle fantasierne fra da- gen i dag til kendsgerninger i morgen. Sandsynligvis vil sådanne ting som Hvis det er tilfældet, betyder det, at patienten lige har haft influenza. — Hvilke symptomer har den asia- tiske influenza? — Den har et ret afklaret sygdoms- billede og en meget kort inkubations- tid. Der går kun få timer, fra man er blevet smittet og til symptomerne vi- ser sig. Pludselig får man høj feber, kulderystelser, hoste, ondt i hovedet og smerter i musklerne. Normalt varer sygdommen en ugestid. Men det, som i samfundsmæssig henseende gør influenzaen til så al- vorlig en sygdom, er den voldsomme hast, hvormed en epidemi kan udvikle sig. I løbet af et par uger kan den affolke arbejdspladser og lamme hele samfundslivet. Men også i lægelig for- stand kan influenzaen være alvorlig nok — tænk blot på den spanske syge i 1918-20, der formentlig skyldtes en variant af influenza A-virus, og epi- demien i 1957, da den asiatiske in- fluenza første gang hærgede. MEST UDSAT ER SKOLEBØRN Sygdommen er farligst for patienter, der i forvejen lider af kroniske hjerte- og blodkarsygdomme, i reglen ældre mennesker, og det er blandt dem, de fleste dødsfald forekommer under en epidemi. Det største antal ofre for epidemien er derimod børn mellem 5 og 14 år, men til gengæld optræder influenzaen ret mildt i disse tilfælde. Den kommer hurtigt og forsvinder hurtigt. I de ældre aldersgrupper er det først og fremmest familier med skolesø- gende børn, der udsættes for smitte. Folk over fyrre år er mindst modtage- lige, og det skyldes utvivlsomt, at de tidligere har haft influenza. Jo oftere man har haft sygdommen, des større beskyttelse får man mod den. Hvor stor den beskyttelse er, og hvor længe den varer, ved vi ikke, da det kan variere fra person til person. — Har man en effektiv vaccine mod influenza i dag? — Den vaccine, vi bruger i dag, har vi brugt siden 1957, og den indeholder alle de komponenter, som vi mener er vigtige. Men den giver ikke 100 pct. beskyttelse, sædvanligvis kun 50-75 pct. Alle, som ønsker det, kan blive vac- cineret mod influenza, men vi anbe- faler kun vaccination i forbindelse med en truende epidemi og i så fald kun til særligt udsatte befolknings- grupper, blandt dem de mennesker, som man må frygte dårligt kan stå influenzaen igennem på grund af an- dre sygdomme. HVORFOR IKKE FOLKE- VACCINATION Når vi ikke iværksætter en folke- vaccination, skyldes det flere ting. Vaccinationens virkning er ret kort- varig, mest effektiv er den de første 3-6 måneder, men man regner dog med, at den giver en vis beskyttelse i et år. Og som sagt, fuld beskyttelse yder den ikke. Desuden ved vi aldrig, hvornår der kommer et mindre skifte. Inden for influenza A-virus kan der være små varianter fra år til år, og hvad disse ændringer består i, ved man ikke helt. Først når vi kan frem- stille en vaccine, der dækker alle va- rianter — og det arbejdes der på — kan vi starte en folkevaccination. Influenzaforskere fra hele verden samarbejder på at forbedre vaccinen. Gennem World Influenza Center, som er tilknyttet verdenssundhedsorgani- sationen under FN, udveksler virus, og så snart der udbryder en epidemi et eller andet sted i verden, indgår der melding til det internationale influen- za-centers hovedkvarter i England og USA. På den måde kan vi følge epide- mien uge for uge og nå at lave den fornødne vaccine. kunstig insemination, kunstigt frem- stillede legemsdele og en smertefri død stille menneskeheden over for vanske- ligere problemer end dem, man har haft at slås med de sidste 25 år, f. eks. kernevåben. ALDERSPROCESSENS MYSTERIER En af de mest fremragende eks- perter i aldersprocessens problemer, dr. Alezc Comfort, har peget på, at en fremtidig forlængelse af levetiden af- hænger af vore kundskaber om den elementære proces ved at blive gam- mel. Hvis lægevidenskaben ikke gør større fremskridt på dette område, sker der blot det, at vi i almindelighed dør omkring 85 år i stedet for 75. Men hvis det bliver muligt at fore- tage fundamentale ændringer i den menneskelige organisme, kan man en- ten forlænge den tid, da den voksne lever i fuld vigør, eller udskyde alder- dommens indtræden. En anden mu- lighed ville være at give en „ekstra tildeling" af liv på f. eks. fem år i 20-30 års alderen, hvorefter den på- gældende gik tilbage til sit normale livsløb. Den slags fremskridt, der naturlig- vis er langt mere radikale end blot nogle få års forlængelse af den gen- nemsnitlige levetid, ville forandre menneskets forestillinger om døden. Døden ville indtræffe uden de sæd- vanlige varsler i en alder, som vi ikke kan fastslå, men som meget vel kan ligge langt efter de „grænser", vi reg- ner med i dag. POIYF/UA *vmm -mm mi - m Verdens bedste spartelmiddel det ved enhver) POLYFILLA hører (il i selv den mindste værktøjskasse • POLYFILLA er enestå- ende til reparationer overalt i huset • POLYFILLA revner ikke. Der kan sættes skruer og slås søm i • POLYFILLA falder ikke ud. Til småreparationer fås POLYFILLA i tube klar til brug • POLYFILLA bruges over hele verden, fordi det er bedst • POLYFILLA fås i pakker å 1/2 kg og 2 kg • Fjerner huller i væggene Udfylder sprækker Tætner revner i gulve ved køkkenvask Tætner'ved fodpaneler etc. i Fjerner revner i loftet Udfylder omkring rør o. lign. Reparerer beton og murværk Usynliggør knast- huller m. m. POIYF/U Fås hos Deres forhandler af malervarer. Generalagent: ROBERT FISCH EFTF. A/S, København til småreparationer. 15 fods speedbåd kompl. med kalescFie, rat og styrewirer. OBS! Enkelte båds til FØR DEVALUERINGSPRIS kr.: 8.650,— passende motorstyrrelse 18—55 Fik. — Rekvirer specialbrocFiure — import og forhandling: TRANS-ARCTIC MARINE K’UTDLIGSSAT Telegr.adr.: TRANSARCO 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.