Atuagagdliutit - 10.04.1968, Blaðsíða 16

Dårlige erfaringer med
altangange i byggeriet
GTOs rapport om boligundersøgelsen i Godthåb: Støj, vinduskiggeri, tyveri,
småt disponeret.
I GTOs rapport om boligundersøgelse i Godthåb i sommeren 1967 fremhæves
såvel ulemper som fordele ved det ny etagebyggeri. De første få boliger til den
grønlandske befolkning blev bygget i 1961/62 og var indflytningsklar i begyndelsen
af 1962. Siden er denne boligform år for år blevet almindeligere, og det fremgår af
G-60 betænkningen, at det koncentrerede boligbyggeris andel i det samlede bolig-
byggeri skal være fortsat stigende, så det med tiden vil udgøre ca. to trediedele
af det samlede boligbyggeri.
Hidtil er der ikke foretaget større
boligundersøgelser i Grønland — ud-
over et beskedent antal udtalelser. I
rapporten nævnes, at undersøgelsens
formål primært er at beskrive, hvor-
ledes et antal grønlandske familier
anvender og indretter deres bolig, spe-
cielt det ny etagebyggeri. Desuden har
man forsøgt, hedder det, at få en for-
nemmelse af, hvorledes etageboligen
og dens klientel indgår i den samlede
boligstruktur.
Undersøgelsen omfatter 40 boliger.
I rapportens afsnit om altangange
nævnes hovedsageligt beboernes er-
faringer med ulemper.
Altangangene er fremkommet som
følge af tekniske og økonomiske over-
vejelser. Hvordan altangangshuse stil-
ler sig brugsmæssigt i forhold til huse
med andre adgangssystemer belyses
ikke af undersøgelsen.
STØJ OG VINDUSKIGGERI
Et flertal af undersøgelsens inter-
view’ede har udtalt sig samstemmende
om en lang række besværligheder og
Tredobling af
alkoholimporten
„Berlingske Tidende" skriver: Me-
dens forbruget i Danmark af spiritus,
vin og øl omregnet i ren alkohol er
vokset med en fjerdedel i perioden
fra 1960 til 1966, foreligger der for
Grønlands vedkommende en tredob-
ling af importen. Sagt på en anden
måde: medens man i Grønland i 1960
importerede 4,5 liter alkohol pr. ind-
bygger, er tallet i 1966 13,3. De til-
svarende tal for Danmarks vedkom-
mende er 5,6 og 7,2 liter.
Den udbredte hjemmebrygning i
Grønland er ikke medregnet i stati-
stikken. Den menes at være lidt fal-
dende, men den var dog i 1960 bereg-
net til 2,7 liter pr. voksen.
betænkeligheder med altangangene.
Beboerne har været generet af støj på
gangene og af, at forbipasserende kig-
ger ind gennem vinduerne. Derfor har
næsten alle tætte gardiner ud mod
altangangen. Gardinerne er trukket
for dag og nat. Mange ældre er gene-
rede af støj fra legende børn på altan-
gangene. De fleste forældre har fundet
værelset ud mod altangangen for
utryg for børn, bl. a. fordi man for at
få frisk luft nødvendigvis må lade det
indadgående vindue stå på klem. Men
det er nemt at afhaspe udefra, og især
berusede personer omkring lønudbeta-
lingsdagene er årsag til gener af den
art.
I ældre etagehuse anvendes altan-
gangene i øvrigt som tørreplads for
klatvask. Vasketøjet hænges op på
søjlerne og optager ofte det meste af
den samlede altanlængde. Rækværket
ved altangangene benyttes i udstrakt
grad til opbevaring af brugsgenstande
som baljer, legetøj, cykler, barnevogne,
klapvogne, ski, kælke, m. m. Endelig
anvendes altangangene til opbevaring
af grønlandsk proviant, der hænges
uden for døren.
Altanerne har i de nyere byggerier
overtaget en del af altangangenes
funktioner, bl. a. tørring efter klat-
vask.
ANGST FOR TYVERI
I nogle tilfælde bruges altanen som
pulterum, idet man er bange for tyveri
fra pulterummet i underetagen. Alta-
nerne er i øvrigt ifølge undersøgelserne
ganske populære, idet det værdsættes
at kunne gå ud i det fri lige fra stuen.
Ved studier af opholdsstuer viste det
sig, at de var indrettet nøjagtigt som
tilsvarende danske hjem.
Det almindeligste er, at kamrene er
domineret af en kompakt sengeopstil-
ling, og ofte forekommer der ikke an-
dre møbler i værelserne. Køjesenge ses
kun sjældent. Udover det faste køje-
arrangement i fiskerbyen havde tre af
36 familier i etagelejlighederne køje-
senge.
Undersøgelsen har registreret 180
sengesteder incl. ottomaner og sove-
sofaer til de 241 personer, undersøgel-
sen omfattede. Det er det samme som
tre sengesteder til fire personer.
SPISEKØKKEN
Der har været stor tilfredshed med
spisekøkkenet i ældre etagehuse i Fi-
skerbyen. I de nyere elementhuse er
der ikke indrettet noget tilsvarende,
og i den forbindelse har mange unge
familier udtalt, at de hellere ville und-
være spisepladsen i stuen, hvis de i
stedet havde spisekøkken.
De fleste familier foretrækker af
såvel smagsmæssige som økonomiske
grunde grønlandsk proviant, men
mange har givet udtryk for, at det i
perioder har været vanskeligt at skaffe
tilstrækkeligt, og at opbevaring af
grønlandsk proviant er et problem i
moderne lejligheder. Fryseren har der-
for stor betydning i den grønlandske
husholdning.
SMÅT DISPONERET
Med hensyn til badeværelser frem-
går det af rapporten, at disse benyttes
efter hensigten, men det tilføjes, at
der i mange badeværelser står en stor
balje til badning af småbørn og til
hjælp til klatvasken. Badeværelset og
lejligheden i øvrigt er så småt dispo-
neret, at denne balje står permanent
i brusenichen.
Behovet for skabsplads er stærkt
afhængig af familiens størrelse og af,
hvor velforsynet, familien er med tøj.
En del større familier har givet ud-
tryk for, at de manglede skabsplads.
For de børnerige familiers vedkom-
mende er det navnlig hyldeplads der
er brug for, idet kun lidt børnetøj
hænges på bøjle.
igdlut pivdlugit Kalåtdlit-nunåne
månamut angnertåmik misigssuisso-
KarsimångilaK — OKauserineKartartut
ikigtuinauvdlutik. nalunaerume tai-
neKarpoK misigssuinlkut sujugdler-
mik påsiniarneKartoK kalåtdlit ilaKu-
tarit ardlagdlit inigissatik KanoK ator-
nerait Kanordlo peKusersortamerait
— pingårtumik etagehusine inigissa-
tik. tamatuma saniatigut påsiniame-
KarsimavoK etagehusine inigissat tåu-
kunanilo najuganartut igdluliortiter-
nermut tamarmut nalerKutunersut.
ilaKutarit 40 inigissait misigssome-
Karsimåput.
igdlorssualiat angmåinartunik „tor-
ssussag“dlit nalunaerutip ingmikor-
tortåne erKartorneKameråne igdlume
najugagdlit misiligtagait pitsåungitsu-
inangajait taigorneKarput.
„torssussat" taimåitut teknikimut
tungassut igdluliorneruvdlo akisune-
rujugssua pissutigalugit sananeKar-
tarput. igdlut taimåitunik „torssussa"-
gdlit igdlunut avdlatut isertarfiling-
nut sanigdliutdlugit KanoK atorumi-
nartiginerat misigssuinikut erssersi-
neKångilak.
nipiliorneK itsuartornerdlo
misigssuivfigineKartut amerdlaner-
ssait „torssussat" angmåinartut piv-
dlugit ajornartorsiutinik nangfissuti-
nigdlo åssigingnik ardlaKasdssunik o-
KauseKarsimåput. „torssussa“ne nipi-
liorpatdlåmeK, sarssuassutdlo igalå-
tigut itsuartortarnerat ajoråt. tai-
maingmat igdlune taimåitune naju-
gagdlit tamåkingajagdlutik igalåtik
„torssussa“Karfingmtut ivssusunik
sågoKartipait. igalåt uvdloK unuardlo
Altangang i en af de nyeste blokke i
Godthåb. En dejlig tumleplads for de
mange børn i blokken, men desværre
generer støjen fra børnenes leg.
sågusimajuartardlutik. amerdlaKissut
méncat „torssussa“ne pinguartut ni-
piliornerinit erKigsisimatineKameK a-
jorsimåput. angajoncåt amerdlanerit
init „torssussa“mut sangmissut mér-
Kanut najugaritmigssåt ånilångatigåt,
ilåtigut pissutigalugo ine silåinarigti-
kumagåine igalåK ilungmut magper-
tartoK angmatilårtariaKarmat. iga-
låvdle aulajangiutå ajornartorsiutigi-
nago silatånit pémeK ajornångilaic,
pingårtumigdlo aulakortut uvdlut a-
kigssarsivfit nalåne igalåtigut iser-
niartarput.
etagehusine pisoKaunerussune „tor-
ssussat" angmåinartut errortanut pa-
nersiviussarput, „torssussat" tamåki-
ussavigdlutik manioraiviugajugdlu-
tik. atortut sordlo errorsivit, pingu-
ssat, cyklit, mérkat Kamutait, siso-
rautit, il. il. „torssussa“nitineKarajug-
put. åma kalålimernit matup silatå’-
tungåne nivingassut takugssaussarput.
igdluliane nutaunerussune anéra-
sårtarfit „torssussat" angmåinartut
atugaunerisut ilåtigut atorneicartar-
put sordlo errortanik panersivigalu-
git.
tigdlingnianut årdlerissut
anérasårtarfit åma „Kui“tut atorne-
Kartarput, igdlup initaisa atdlit ilåine
inérKat torKorsivit tigdlingniarfigine-
Karnigssåt ånilångatigineKartarmat.
misigssuinerme påsineKarsimavoK a-
nérasårtarfit nuånarineKaKissut, ini-
mit avdlanik avKusågaKancårnane si-
lamut anissarneK iluarineKaKingmat.
inerssuit pivdlugit påsiniainerme
påsineKarsimavoK danskit angerdlar-
simavfisordluinaK peKutsersorneKar-
simassut.
NOngme ilaKutaringnut ardlaligssuarnut
inigssiat nutaunerit Håne „torssQssaK"
angmåinartoK, mérKanut igdlume naju-
galingnut pinguarfigalugo nuåneKissoK.
nipiliorneratdle pivdlugo igdlume naju-
gagdlit iluamik erKigsisimaneK saper-
tarput.
amerdlanertigut init sinigtarfiussut
angingitsut narKe tamåkingajagdlutik
sinigfingnit Kagdligaussarput, mine
avdlanik peKUteKarajungnane. sinig-
fit Kulerit KaKutiguinaK nåmagtugag-
ssåuput. aulisartut igdloKarfiåne si-
nigfit atavigsut saniatigut ilaKutarit
etagehusine najugagdlit 36-ussut ilait
pingasut kisimik Kuleringnik sinigfe-
Karput.
misigssuinerme påsineKarsimavoK
inuit 241-t 180-inik sinigfigssaKartut,
nalaussårfit nalaussårfitdlo sinigfiu-
ssartugssatut sanåt ilångutdlugit. i-
måipoK sinigfigssat pingasut inung-
nit sisamanit sinigfigineKartarput.
igavfik nerissarfiutigissoK
aulisartut igdloKarfiåne igdlune pi-
soKaunerussune igavfiup nerissarfig-
taKarnera agsut iluarineKarpoK. ig-
dlune nutaunerussune nerissarfik i-
nerssuarmitineKarpoK, ilaKutaritdle i-
nusungnerussut piumanerusimagalu-
arpåt nerissarfiup igavfingminigsså.
ilaKutarit amerdlanerit kalålimer-
nit neriumaneruvait, mamarineruga-
mikik akikinerungmatalo, amerdlaKi-
ssutdle oKarsimåput ilånériardlune
kalålimernit sapernarsissarmata å-
malo kalålimernit ilaKutaringnut inig-
ssiane nutåliane iluamik inigssaKarti-
neKarneK ajormata KerititsiveKameK
pingårtoruj ugssussoK.
init mikivatdlartut
nalunaerume taineKarpoK uvfarfit
sujunertarineKartutut atorneKartut,
uvfarfitdle ilarpagssuine errorsivig-
ssuaK itineKartoK méncat mikissut
uvfarfigissartagåt errortagssatdlo i-
kigtitdlugit errorsinerme atomeKar-
tartoK. uvfarfik ilaKutaringnutdlo i-
nigssiane init avdlat mikivatdlårma-
ta errorsivik uvfarfiup kugtartuata
atånitineKartuarpoK.
skåvingnik KanoK atorfigssaKartit-
sitiginermut aperKutaussarpoK ilaKu-
tarit Kavsiunerat Kanordlo atissaaar-
tiginerat. ilaKutarit inuit amerdlajår-
tut ardlagdlit OKautigisimavåt skåvi-
tik amigartut. mérarKortunerit ilissi-
vigssaileKigajungnerusimåput, mér-
Kat atissait ikigtuinait bøjlimut ni-
vingarneKarsinaussarmata.
GRUNDLAGT 1S4t
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bøjer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — vdjarit —
agdlunaussat — kitsat — kaluvnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut —
angatdlatinut kagdlussåunavérKutit — pugtaKutitdio — angatdlåmut agdlu-
naussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF* A/S
Skibsinveniar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
igdlorssuit angmainartunik
»torssussagdlit« ajorineKartut
Nungme igdlunik misigssuinen pivdlugo GTO-p nalunaerutåne
taineKartoK nipiliorpatdlartarneK, igalåtigut itsuartortarneK,
tigdlingniartarnerit initdlo mikivatdlårnerat issorineKartut
1967-ip aussaunerane Nungme igdlunik misigssuinex pivdlugo GTO-p nalu-
naerutåne igdlut ilaKutaringnut ardlaligpagssuarnut inigssiat ajoKutait pitsao-
Kutaitdlo ersserKigsarneKarput. etagehusit kalåtdlit najugagssait sujugdlit
1961/62-ime sananeuarput 1962-ip autdlar tiner ane iserterfigeriåinångordlutik.
igdluliat taimåitut tamatuma kingorna amerdliartuinarput, G-60-ivdlo isuma-
liutigssissutåne OKautigineuarpoK ilauutaringnit ardlaligssuarnit najugagssanik
igdluliortarneK angnertusiartuinardlune igdluliat tamarmiussut pingasungor-
dlugit avigkåine avgornere mardlulerumårtut.
16