Atuagagdliutit - 10.04.1968, Blaðsíða 28

REJSE I ET U-LAND
Inderne i Tanzania
bliver alrikaniseret
Også europæerne burde blive afrikanere, siger en hvid tanzanianer, David
Ricardo.
Af Jens Jørgen Kjærgaard
Tanzania (RB-special)
Mens indere flygtede fra Kenya, syntes alt roligt i Tanzanias hovedstad Dar es
Salaam. Livet gik sin vante gang. De indiske forretningsfolk passede deres dont.
Og hver aften, når solen farvede himlen rød, kunne man som vanligt se „den
indiske parade", det vil sige den lange kø af bilende indere, der kørte strand-
promenade. Var der i denne idyl spor af nervøsitet og frygt for fremtiden? Ja,
måske. Men forholdet mellem afrikanere og asiater synes at være i stadig bed-
ring i Tanzania, der også på dette område må siges at være et foregangsland
blandt u-landene.
Inderne prøver af al deres magt at
aflægge gamle vaner og at vise ven-
lighed. Og med det faste greb, den
nuværende regering har om tingene,
synes det helt udelukket, at det kan
komme til alvorligere episoder. Men
om ti eller tyve år kan billedet være
ændret. Måske er der til den tid en
mindre handlekraftig regering, og så
kan det meget vel tænkes, at der er
mennesker, som kunne have lyst til at
iværksætte plyndringer mod de rige
forretningsfolk, kort sagt inderne.
NÆPPE GRUND TIL FRYGT
— Jeg tror dog ikke, at inderne be-
høver at frygte fremtiden, siger Da-
vid Ricardo, en af de hvide farmere,
der er blevet afrikanisereit. De indere,
der nu er bange, er formentlig dem,
der har grund til at frygte fortidens
gerninger. En hel del af de indere,
der nu er rejst, tilhører den kategori.
Vi beholder selv de bedste, på samme
måde, som vi har udskilt en stor
mængde ret ubrugelige europæere. Der
var en masse hvide setrtlere og forret-
ningsmænd, som rejste, da Tanzania
blev uafhængigt. Og nu er der kun få
europæiske landmænd tilbage. I mit
distrikt omkring Iringa, var der tid-
ligere 36 familier. Nu er vi kun tre
tilbage, og jeg er den eneste, som er
blevet afrikaniseret. Jeg har tanza-
niansk statsborgerskab og prøver i alt
at være afrikansk, både med hensyn
til politik og mit valg af omgangs-
kreds.
Det er en stor skam, at så få euro-
pæere ønsker at blive afrikanere. De
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag-
tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtdrnigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtornigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama-
tuminga oKaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK
sidste, der rejste, tog af sted, fordi de
følte sig ensomme. Deres venner havde
jo forladt landet. Det var dog helt
unødvendigt. Jeg indså selv, at afri-
kanerne gerne ville i kontakt med os,
og at der også består en rig afrikansk
kultur. Her er aldrig kedeligt, tvært-
imod.
Den europæiske befolkning i Tan-
zania er imidlertid nu større end tid-
ligere. For nogle år siden var der om-
kring 10.000, i dag er tallet steget til
omkring 15.000. Men de fleste bor i
hovedstaden Dar es Salaam, og en stor
del af dem tilhører fredskorpsene eller
er udsendte eksperter.
HELST DEN RIGTIGE HEST
I Tanzania dækker ordet asiat alle
indere, parkistanere og tildels også
arabere. De fleste asiater er handels-
folk. Nogle af dem er nu ved at gå ind
i industrien. De kom hertil som meget
fattige mennesker for to-tre genera-
tioner tilbage, men har nu samlet sig
stor velstand. For år tilbage, da man
begyndte at tale om uafhængighed, gik
de fleste asiater ind i det nystiftede
parti, The New United African Party,
der var i opposition til det nuværende
enhedsparti, TANU. Det betragtes som
en offentlig hemmelighed, at partiet
blev stiftet på initiativ af den davæ-
rende guvernør, Sir Edward Twining.
Partiet tabte stort, og straks begyndte
inderne at flytte teltpælene over i
TANU. Det er en af de ting, man læg-
ger inderne til last. De har travlt med
at holde på den rigtige hest, mens ara-
berne gerne ville lade sig kaste i fæng-
sel for en overbevisning.
EN ANSTØDSSTEN
— Vi har meget at takke inderne
for, siger David Ricardo videre. Det er
måske ikke alle, der i dag erindrer,
at det er dem, der har åbnet landet.
Hvis det ikke havde været for inderne,
havde der nok ikke været butikker
med tøj, transistorradioer og cykler i
de små byer i busklandet. De indiske
forretningsmænd arbejder som myrer,
tid betyder intet for dem, og alt i alt
har dette gavnet landet.
Man kan bebrejde inderne, al deres
forretningsmoral er lav. De er ven-
ligere mod den rige kunde, de har ud-
nyttet deres monopol ved at træffe
prisaftaler, deres vægt vejer ikke altid
lige nøjagtigt. Men nu, da de har fået
David Ricardo er
en ætling af den
berømte engelske
økonom David Ri-
cardo, der i 1800-
tallets begyndelse
hævdede, at arbej-
derstandens løn
ikke burde være
hojere end om-
kring et eksistens-
minimum. Den teo-
ri Hyldes bestemt
ikke af tanzanieren
David Ricardo.
David Ricardop su-
juaissarå tuluk Da-
vid Ricardo ani-
ngaussarsiorner-
mut tungassunik
ilisimatusarsima-
ssok tusåmassaK
ukiut 1800-t aut-
dlartisimalerneråne
oKartoK sulissartut
naparKalårutigssåi-
narmingnik akig-
ssarsiaKartitaria-
Kartut. isuma tamå-
na tanzaniamiumit
David Ricardomit
ilalerneKångitdlui-
narpoK.
klar besked om, at de må integreres i
samfundet, er de blevet meget mere
venligtsindede. Deres skoler, som før
var lukkede for afrikanske børn, er nu
åbne for alle, og de unge indere taler
ofte afrikansk (swahili) indbyrdes, selv
når der ikke er afrikanere tilstede. Det
betragtes som et godt tegn. Ellers taler
inderne her på stedet gujerati, et
sprog, som kun få afrikanere forstår.
Dette, og den kendsgerning, ait de in-
diske kvinder lever som i et glasbur,
har været en stor anstødssted. Men de
bedre uddannede afrikanere har nu
indset, at dette blot er indernes skik.
Inderne giver også mange penge til
velgørenhed, de har ydet store beløb
til bygning af hospitaler. Enhver, der
kommer med en raslebøsse for at samle
penge til afrikansk organiseret vel-
gørenhed, kan være sikker på at få
en ganske pæn sum penge fra hver
eneste indisk familie.
KUN FÅ ER REJST
På trods heraf er det kun meget få,
der har forladt landet. Nogle har dog
sendt deres børn til Europa og Indien,
de fleste får en uddannelse i euro-
pæiske lande, og disse unge vender
ikke tilbage. En stor del af inderne har
også i tidligere tid sendt penge ud af
landet, flere af dem driver hoteller og
butikker i London, og ligeledes har de
investeret i aktier. Denne trafik er
imidlertid blevet standset af Tanza-
nias valutakontrol. Hver person kan
nu kun føre 5000 shillings ud af landet
årligt. Nogle vil hævde, at den sted-
findende valutaeksport var en af år-
sagerne til, at regeringen besluttede at
nationalisere bankvæsenet.
Der stilles stærke krav om, at der
skal ske en afrikanisering i forret-
ningslivet, og dat har givet mange
indere hovedpine. Hidtil har de indiske
butiksindehavere stort set forladt sig
på deres egen familie, ofte fattige
slægtninge, der gerne arbejdede for en
meget lav løn. De afrikanske lærlinge
og handelsassistenter skal have mere
i løn, de arbejder heller ikke så hårdt
som inderne, der gerne pukler til langt
ud på natten. Men der er jo også dyg-
tige afrikanere, og de er deres løn
værd, siger David Ricardo.
Hjælp ønskes -
men uden-Betingelser
— Jeg tror, at der er kommet færre
penge til Tanzania siden nationalise-
ringen af bankvæsenet i fjor, siger
præsident Julius K. Nyerere. Men det
havde vi egentlig også ventet. Vi vid-
ste jo, at vor handling ville chokere
den udenlandske finansverden. Men så
vidt vi kan se, er man ved at gen-
TK 120
Moderne båndoptager i attraktivt formgivet kabinet - 2 spor 9,5
cm/sek. - Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle til-
slutninger.
Imitisslssut nutåliaussoK kajumingnartumik iluserigsumigdlo karser-
....................... ............................KTC------
VERDENS
STØRSTE
FABRIK
FOR
BÅNDOPTAGERE
silarssuarme fabrikit
imiussissutiliorfit
angnerssåt
TK 120
talik - mardlungnik ImiOssivigssalik 9,5 cm/sek. - mono - SELEKTOMAT åta-
taussamik atauslnarmik nikftautilik - tamanut atåssuserneKarsfnaussoK.
►
TK 145
Elegant båndoptager i moderne kabinet - 4 spor 9,5 cm/sek. -
Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle tilslutninger
- Båndtæller - Særlig egnet til trickindspilninger. - Desuden med
GRUNDIGS verdensberømte automatik, der sikrer en ensartet ind-
spilningskvalitet.
TK 145 - fmiiJ88f88ut kussanartoK nutåliaussumik karsertalik - sisamanik fmitissivig-
ssalik 9,5 cm/sek. - mono — SELEKTOMAT åtataussamik atausTnarmik nikftautilik -
tamanut atåssuserneKarsInaussoK - Imifissap takfssusianut nalunaerssOtilik - åssi-
glngitsunik periuseKatdlune ImitissIssutigssandgsoK. ktsalo GRUNDIG-ip silar-
ssuarme tamarme tusåniHAsaussumik automatlkianik pilik, tåussumalo åssi-
gtngnerussumik fmiussinigisamik erKanaerutfsavåtit. '^Pr>
vinde tilliden til vort land, og der
kommer atter investeringer og ny ka-
pital ....
Netop i disse dage er det et år siden,
Nyerere fremsatte den berømmelige
Arusha-erklæring, hvor han bekendt-
gjorde, at regeringen som indledning
til sit program for afrikansk socia-
lisme havde nationaliseret samtlige
banker i landet. I den følgende uge
blev adskillige store udenlandske fir-
maer nationaliseret, hvorefter regerin-
gen nu ejer eller kontrollerer al jord,
skove og vandressourcer, elektricitet,
olieforsyning, radio, banker og forsik-
ringsselskaber og store dele af for-
brugsvare- og landbrugsproduktindu-
strien. Handelen med kaffe og bom-
uld varetages af andelsselskaber un-
der en vis regeringskontrol, og jern-
baner og luftfartsselskabet ejes i fæl-
lesskab med Uganda og Kenya. Man
har kaldt nationaliseringerne for de
mest betydningsfulde begivenheder i
Tanzania siden uafhængighedsdagen i
1961.
Nyerere kunne imidlertid allerede en
uge efter Arusha-erklæringen holde en
ny, beroligende tale til forretnings-
verdenen. Han erklærede da, at na-
V. H, PRINS . SYDVESTVEJ 129. GLOSTRUP
KØBENHAVN . TELF. (01) 96 88 44
TELEGRAMADR.: »NORDCOMMERCE«
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniarneKarsinåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjcrregaard,
Frydenstrand,
Frederikshavn
28