Atuagagdliutit - 10.04.1968, Blaðsíða 12

umiatsialiorfiup amutsivigtå sermimit matuneKavigsimassoK.
Isen dækker sporet ved bådværftet.
aputaiaineK ajornartorsiortitsiva ?
Nungme umiatsialiorfiup pissortå
Herluf Nielsen nalunaerpoK ukiut a-
merdlaKissut ingerdlaneråne aitsåt
taimak ukioK måna KåungoKartoK.
— aitsåt taimak misigissanarpugut,
Herluf Nielsen OKarpoK. — amutsivik
atorsinåungilaK ivssoKissumik Kåu-
ngoKarmat umiatsiait amuneK ajor-
nardluinarmata.
— taimatut KåungoKartigineranut
Nup sånut apumik entainerssuaK pi-
ssutåungila?
— ajornartorsiuteKarnivtinut ta-
måna kisime pissutaunersoK oKauti-
gisinåungilara. Kularutigssåungilardle
aput sermerdlo taimak angnertutigi-
ssut amutsivingmut Kanigtumut kue-
rarneKartuartitdlugit imap ima nig-
dlertitsigissarnera pissutsit ajoréKi-
ssut sule ajornerulertardlutik. aput
imamut nåkåtineKartox sarfamit ano-
rimitdlo kangerdliumaninguamut u-
miatsialiorfiup atånitumut ingerdlå-
neKartarput taimalo Kerrutardlutik si-
kungordlutik ivssusut.
— sermip ajomartorsiortitsinerata
kingunerå suliat kinguartortineKar-
nerat, sermiainerme aningaussartu-
terpagssuit (aningaussartutit amutsi-
vingme akigitineKartunit matuneK a-
jornartut) il. il. angatdlatit angneru-
ssut amuneK saperpavut. mikineru-
NØDSTRØMSANLÆG
benzin- og dieseldrevne
fra 0,5 fil 5,0 KW/KVA
— med luftkølet 2-takts SACHS (også
petroleumsdrift) eller 4-takts BRIGGS &.
STRATTON (også med gasdrift) alterna-
tivt med luftkølet OEUTZ dieselmotor.
Type BV, 1000 watt, 220 volt,
l-faset vekselstrøm med luftkølet
benzinmotor.
DALC
STATIONÆRE,
MOBILE OG
MARINE
DIESELGENERATORSÆT
5-1000 KVA
S&c&tic
specialister i el-aggregaler
VESTERBROGADE 181
1800 KØBENHAVN V
Telegr. adr. ELMOTOR
ssut umiarssualivingme kranimik sig-
ssiugkap Kånut KaKineKarsinåuput.
ukiup ingerdlanerane aputaiainer-
me aningaussartutit amutsivingme a-
kigitineKartunit matuneKarsinåungit-
dluinarput. sujorna amutsivingme a-
putaiainerme aningaussartutit 75.000
kr. migssiliorpait.
— ukioK måna ajornartorsiorneK
KanoK sivisutigå?
— Kåumat kingugdleK agsut ajor-
nartorsiortineKarpugut, nunamile ilu-
arsagagssat angatdlatitdlo angnerit a-
munez ajornartut iluarsarneKarnere
suliaråvut — tåssa angatdlatit ima-
mit nuisassortait maskinatdlo.
— angatdlatinigdle pigissagdlit ar-
dlanaKissut angatdlatimik amune-
Kamigssånik utarKinarput. angatdla-
tit ardlagdlit sarpingmikut aKutimi-
kutdlo ajoKusersimassut erninaK i-
luarsartariaKartut arKartartunit ilu-
arsarneKarput. taimatut iluarsaissar-
neK umiatsiait amuneKardlutik iluar-
sarneKartarnerånit ajornakusorne-
rungmat akisunerungåtsiartarpoK,
Herluf Nielsen naggatågut OKarpoK.
-den.
Er snerydningen skyld i
bådværftets problemer?
Fra bådeværftet i Godthåb medde-
ler værftsleder Herluf Nielsen, at man
i de sidste mange år ikke har haft en
isfod så stor som i år.
— Vi har aldrig oplevet noget lig-
nende, siger Herluf Nielsen. — Bed-
dingen kan ikke arbejde, fordi der
ligger metertyk is oven på sporet fra
bugten ved værftet.
— Skyldes den overvældende mæng-
de is, at snerydningsmandskabet tøm-
mer sneen af i kolonihavnen?
— Jeg kan ikke sige, om det ude-
lukkende er det forhold, vi kan laste
for vore besværligheder. Men der er
ingen tvivl om, at når man til stadig-
hed hælder store mængder sne og is
i vandet så nær ved værftet, nedsæt-
ter det vandets temperatur i en sådan
grad, at den i forvejen så voldsomme
issituation forværres. Endvidere kan
man nævne, at den aflæssede sne dri-
ver med stræmmen hen i bugten ved
værftet, hvor skosserne binder sam-
men med havisen i en kompakt masse
af tyk, vedvarende is.
— En direkte følge af isvanskelig-
hederne er forsinkelse i arbejdet, store
omkostninger med at få isen væk (om-
kostninger, som beddingstaksten slet
ikke kan bære), o. s. v. Vi er ude af
stand til at beddingsætrte større både.
De mindre kan evt. tages med kran
i skibshavnen.
De årlige omkostninger med sneryd-
ning står slet ikke i forhold til bed-
dingstaksten. Sidste år kostede sne-
rydningen på beddingspladsen ca. kr.
75.000.
— Hvorlænge har man været gene-
ret i år?
— Den sidste måned har vi i særde-
leshed været generet, men har dog væ-
ret beskæftiget af reparationer på
land samt med større skibe, der allige-
vel ikke kan tages op. Arbejdet har
omfattet ovenbords reparationer og
maskinreparationer.
— Imidlertid venter mange bådejere
på at komme til. Adskillige med skrue-
og rørskader må i øjeblikket repareres
af dykkere, og det er som følge af de
vanskeligere betingelser betydeligt dy-
rere end den gængse metode, slutter
Herluf Nielsen.
— den.
Y±y
Forlang
Kød
Flæsk
Pølser
Leverpostej
fra
Hillerød Andelsslagteri
Leverandør til Den Kongelige Grønlandske Handel
Den kongelige grønlandske Handelimut pilersuissussoK
Leverandør til Grønlands Indkøbsring
Grønlands Indkøbsringimut pilersuissussoK
piniarniåkit
neKit
pulukimernit
pølset
tinguliat
uvånga
Spiritusproblemerne
til offentlig debat
Død og elendighed er følgen af overdreven brug af alkohol — Offentligt
møde i Godthåb i begyndelsen af maj.
01 og spiritus er en belastning for Grønland. Kendsgerningerne taler sit tyde-
lige sprog i tørre tal. Mord, vold, dødsfald, tyveri, hærværk, social elendighed,
menneskeligt forfald, ligegyldig holdning til befolkningens kulturelle baggrund
og stolte oprindelse er direkte følger. På tværs af samfundsskel, oprindelse
og køn lider en alarmerende stor procentdel af befolkningen — danskere som
grønlændere — under denne selvforskyldte belastning.
Næsten alle voldhandlinger sker un-
der indflydelse af spiritus. Næsten
alle tyverier. Og er tyveknægten ikke
I
spirituspåvirket, er hans motiv som
regel enten at stjæle spiritus eller
penge til at købe spiritus for. Endvi-
dere sker hærværk næsten altid i be-
ruselse.
Af de 15 døde, som politiet i Godt-
håb sidste år havde med at gøre, var
spiritus for de ottes vedkommende den
altovervejende dødsårsag. Udover de
otte var en del af de 15 børn. Men der
døde mange, som politiet ikke fik med
at gøre. Og rundt omkring i distrik-
terne døde endnu flere.
DEBAT
Men nu skal der gøres noget. Spiri-
tusproblemet kommer til debat. Det
lægges ud til offentligheden gennem
møder overalt i landet — i Godthåb
først i maj. Og debatten skulle gerne
afføde en stillingtagen.
På baggrund af en undersøgelse,
som lægevæsenet i Godthåb har fore-
taget for at tilvejebringe et statistisk
overblik over omfanget af spiritus-
misbruget, har børneforsorgsudvalget
indstillet til kommunalbestyrelsen at
gøre noget alvorligt ved problemet.
Henvendelsen fra udvalget inde-
holdt tre forslag: begrænsning af ud-
handel af spiritus til to dage om ugen,
nemlig tirsdag og onsdag, forlængelse
af restaurationernes åbningstider med
to timer til kl. 00,30 og udskænkning
af spiritus kun i forbindelse med spis-
ning.
Kommunalbestyrelsen behandlede
forslaget på sit første kvartalsmøde,
og resultatet blev, at man vil anbe-
fale forslaget om forlængede åbnings-
tider til landsrådets afgørelse. Forsla-
get om begrænset udskænkning i for-
bindelse med spisning blev afvist, og
spørgsmålet om begrænset udhandling
mente kommunalbestyrelsen ikke at
kunne tage stilling til, før man havde
hørt offentlighedens mening. Derfor
indkaldes der til møde i Godthåb først
i maj.
Forslaget fra børneforsorgsudvalget
kom, efter at det på et ekstraordinært
møde fik forelagt en redegørelse fra
distriktslæge Bent Jørgensen, der har
ledet lægevæsenets undersøgelse i
Godthåb.
UNDERSØGELSEN
Der er undersøgt to områder i
Godthåb, siger Bent Jørgensen. —
Man har taget 1000 personer fra én
bydel og andre 1000 fra en anden. I
det ene område er der ca. 400 børn
og 600 voksne. Her er 65 personer
hårdt spiritusbelastede. Eengangstil-
fælde er naturligvis ikke medregnet.
Grundlaget i undersøgelsen kommer
først og fremmest fra hustruer, der
beklager sig over ægtemænds over-
drevne forbrug af alkohol.
I det andet område er der 450 børn
og 550 voksne. Her er der tale om 110
hårdt belastede personer. Det er be-
mærkelsesværdigt at nævne, at ingen
af disse er mellem 15 og 18 år. Tallene
bygger udelukkende på, hvad læge-
væsenet helt sikkert er bekendt med
og er således minimumstal.
BEDRE DRIKKEVANER
Distriktslæge Bent Jørgensen oply-
ser, at der på mødet i børneforsorgs-
udvalget udspandt sig en interesseret
og frugtbar diskussion. Man fandt, at
hovedformålet med en aktion fra myn-
dighedernes side ikke må være at op-
stille kategoriske forbudsskilte, men
at give visse restriktioner til at lede
udviklingen i den rigtige retning. Må-
let må være at skabe bedre drikke-
vaner, at lære folk at omgås spiritus
på en fornuftig måde, uden at det fø-
rer til beruselse, grovheder, kriminel-
le handlinger, ødelagt familieliv, so-
cial elendighed, o.s.v.
I sine bestræbelser på at få spiri-
tusproblemet belyst så meget som mu-
ligt har Bent Jørgensen ført en om-
fattende korrespondance med sine
kolleger rundt om i landet, dels for
at høre, hvad de mente, der kunne
gøres i forebyggende retning, dels for
at få noget at vide om de steder, hvor
der i øjeblikket er restriktioner af
forskellig art.
— Nogle af kollegerne var interesse-
rede i en Færø-ordning, siger Bent
Jørgensen, andre mente, at en fredag-
lørdag lukning af spiritussalget ville
være tilstrækkeligt.
ANDRE BYER
Kort redegørelse for korrespondan-
cens resultater:
Scoresbysund: Dårlige erfaringer
med den gældende ordning, der om-
fatter én månedlig mulighed for at
købe et bestemt kvantum spiritus.
Den månedlige foreteelse har skabt så
voldsomme episoder, at lægen mener
at totalforbud bør overvejes.
Thule: Ordningen er den samme som
i Scoresbysund. Ikke større spiritus-
problemer. Befolkningen synes at væ-
re tilfreds med ordningen.
Upernivik: Forholdene som i Godt-
håb. Korrespondancen mellem læger-
ne har udløst en større aktivitet i
Upernivik. Man påtænker offentlige
møder om spiritusproblemerne.
OmånaK. Forholdene som i Godt-
håb. Dog bemærkes, at situationen er
helt anderledes på udstederne, fordi
KGHs forsyning er så dårlig, at det
også rammer spiritussalget. På udste-
derne i distriktet har det forhold væ-
ret restriktioner nok. Det er sjældent,
man på udstederne ser berusede men-
nesker. Fra udstederne har man ikke
rejst krav om bedre spiritusforsynin-
ger.
K’utdligssat. Lægen meddeler, at det
må være naturligt gradvist at søge at
vænne folk til at nedsætte spiritus-
forbruget fremfor at indføre totalfor-
bud mod udhandling. Han er indfor-
stået med restriktioner.
Jakobshavn. Tilfredshed med den
nugældende ordning, efter hvilken der
er lukket for salg af spiritus fredag
og lørdag. Man mener dog, at en yder-
ligere stramning vil være på sin plads.
Sukkertoppen. Lægen indstillet på
at anbefale restriktioner. Problemerne
synes lige så store som i Godthåb. På
udstederne kan man altid købe spiri-
tus, mens det øjensynligt kniber noget
med forbrugsvarerne.
Narssau, Julianehåb og Nanortalik.
Problemerne stort set de samme som
i Godthåb, selv om forholdene er
knapt så grelle. Der er alle tre steder
enighed om det nyttige i restriktioner.
Christianshåb. Mener, at restriktio-
nerne må strammes bl. a. ved må-
nedslønudbetaling samt omkring 1.
maj, når der udbetales feriepenge.
Man fraråder hårde regler og for lang
tid mellem udhandling af spiritus.
-den.
Kursus om
samarbejdsproblemer
I ugen fra 1. april blev afholdt et
kursus i samarbejdsprobleme og ar-
bejdsstudier på arbejdsmarkedet. I
kurset, der var henlagt til Godthåb
Ungdomsklub, deltog så godt som hele
hovedbestyrelsen for Grønlands Ar-
bejdersammenslutning (GAS) samt tre
tillidsmænd — i alt ti repræsentanter
fra arbejderside — samt fem medlem-
mer fra den grønlandske arbejdsgiver-
forening og tre arbejdsgivere fra sta-
ten, nemlig lederen af skibsværftet i
Holsteinsborg og fiskeindustriledeme
fra Sukkertoppen og Holsteinsborg.
Kurset holdtes som tidligere kurser
af arbejdsmarkedsmæssig karakter for
midler stillet til rådighed af Danmarks
Erhvervsfond.
Kurset fandt sted på tærsklen af
den endelige udarbejdelse af et regu-
lativ om samarbejdsspørgsmål om en
rammeaftale om tidsstudier. Undervi-
serne på kurset var konsulent Bent
Aakjær fra LO og konsulent Ole Dahl
fra Dansk Arbejdsgiverforening samt
overenskomstkonsulent Jørgen Han-
sen.
12