Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.04.1968, Blaðsíða 33

Atuagagdliutit - 10.04.1968, Blaðsíða 33
„avdlåungitdluinarpøK, tåunaviu- vok. orningniarpara, avdlamik Abu en NudseKarnaviångilaK. oKaloKatigi- ssariaKarpara!" Ibn es Sirr uisavdlune nuånårdlu- nilo oKaluleriarmat inuit erKånitut tukumalerput. negerit ituata ama o- Kausé tusåsimavdlugit ornigpå: „Abu en Nudsimik orearpit? suna piviuk?" „ivdlit pivavkit, nålagaK,“ Ibn es Sirr ånilångamik ilavdlugo OKamiau- ssårpoK. „taima taissångilatit?" „ukiorparujugssuit sujornatigut tai- rnailisimavunga. nukagpiarångup nå- Parsimavdlunga uningassunga uvav- nik tugpatdlersaissartup nuånårtitsi- lersartuvdlo Abu en Nuhsimik tai- ssarpånga." „Kilak pivdlugo OKarfiginga sume?“ uko nipitumik OKalutilermata Schwartzip Pfotenhauerivdlo tusar- nåriarpait. »Dar Rungame, Kenademime." »Kenadem! Kenadem!" Ibn es Sirr nuånångålerpoK. „Kenadem nalungiliuk?" negerit I- tuata uivssumitdlune aperå. »åp åma någga, kisiåne Allah piv- dlugo isumåkérfiginga uvanga taima inusugtigalunga ivdlit taima utoncau- nerutigissutit aperisagavkit. KanoK-i- livdlutit Kenademut pivit?" »neriorssuisimavunga Tundzursip i- liviata ungassorssuå takusarniardlu- go. angalaneK tåuna sivisorujugssu- vok, kisiåne Kujanartumik namagsi- yara Tundzursivdlo tusåmassap Ka- suersårfiata saniane Kinuvdlunga. a- jortika OKiliatdlagtitdlugit autdlarKig- Punga, kisiåne tatsip Rahat Gerarip Kenademivdlo akornåne ilorfiaKati- kalo piaissunit såssuneKarpugut. ig- dlersorniaraluarpugut, kisiåne ajor- ssartitauvugut. uvanga niarKuvkut PanameKarpunga kinama igdlua ka- tagtitdlugo. Allahp tamera tiguvå å- niauterpagssuarnut sipårniardlunga. kisiåne angalassumit nanineicarpunga umarsarneKardlungalo. Kenademimut ilagånga, téssanilo aitsåt ilisimarpu- n§a portorsimavdlunga nalavdlunga PåssutarineKardlungalo." »angut tåuna ilingnik ånåussissoK nalungiliuk?" »åp, Kenademip emiria, Barak el Kasi.“ »nulia åma takussarpiuk?" »ilaunarujugssuaK. Kenademime ar- nat sågOKarKussåungitdlat. amaK tåu- na saimassuvoK ajungitsuvdlunilo, i- nuitdlo tamarmik asavåt. emire isu- nialugtuvoK perKarnitsuvdlunilo, ki- siåne uvaguvtitut tameicarpoK. tåu- ssuma umartipånga, auvtinigdlo Ka- tångutigilerpugut. tåussuma inunera uvanga inunivtut ipoK, uvangalo inu- nera tåussuma inuneratut. ingmivti- nut asavugut sordlo nangmineK nu- iianilo mérKanilo taimatut asagai." „mérardlo tåuna åma nalungilat?" »nukagpiaraK? åp, tåuna Allahmit tunissutauvoK, anånåta nuånårutå a- tåtåtalo neriutå." »åma — neriungneK tåuna nåmag- sineKarpa?" »naluvara. tamatuma kingorna Ke- nademimlsimångilanga." »emirilume imaKa åma kingorna ta- kungisåinardlugo? “ »åp. kisiåne Kåumatip atautsip su- jornagut uvanga peKångitsunga ta- kornartamik igdloKarfivtinut pisso- KarsimavoK. Barak el Kasimik, Kena- demip emirianik, ingminut taisima- v°k OKaloKatigiumavdlungalo. anger- dlarsimånginama uvdloK tåuna inger- dlarKinarsimavoK. uvanga pårdlåussi- nerusangatipara, sorssugtartutikame ardlagdlit takungnigtut angut tåuna tåssaunerarpåt Sejad ifjal, navguait- sorniaK, tusåmassaK." »Sejad ifjal åma Barak el Kasi å- ssigigput, inuk tåunarpiauvoK." »Allah! nalungerugtoragko?“ »tamaisa tusarumårpatit, kisiåne sule atausinavik. emirip ernera Ka- noK ateicartoK erKaimaviuk? “ »åp, isigkamigut igdlugtut eKenco- KangiiaK, taimåitumigdlo atsersima- yj*t Mesuf et Tmeni Sawabi Ilidsjr, Mesuf arfineK-pingasunik inualik.“ »tåssame, hå, takukit —,“ Ibn es Sirrivdlo aloKutine isgkaminit pérpai. „Allah Kilangmio! tupingnåssusia! ivdlit åma arfineK-pingasuinarnik inuvaKarputit! ivdliuner-----?“ nipangerpoK Ibn es Sirrilo — nalu- nartup ernera — umerulerdlugo. tau- valo OKalorKilerpoK: „ilisarisinaimavi- ångilavkit taimånimitdle ukiorpagssu- ångorérmata, ivdlitdlo taimane nu- kagpiararalånguvutit. kisiåne iluvne nipip OKarfigånga ivdlit tåunarpiau- ssutit auvnik Katångutigiligkama er- nera. akinga oKardlutitdlo taimåiner- SOK?“ „nålagaK, tåssa uvanga. uvanga tåunauvunga nukagpiaraK ilingnik pi- nguaKateKartartOK Abu en Nuhsimig- dlo taissardlutit. kinarpiaussunga si- visumik påsisimångilara, kisiåne uv- dlut kingugdlerpåt påsissaKarfigeKå- ka, månalo kingumut nåpikavkit ku- larungnaerdluinarpunga, sordlume profetip nangmineK nalunartuvnik o- Kalugtukånga. uvangarpiauvoK emirip ernera. “. „umativnut Kaigit, auvnik Katångu- ma ernera! '■— ivdlit ikingutitit uva- nga ikmgutigåka, agssagalo akerKang- nuL tamanut akerauvoK." Ibn es Sirr lgdlugtorutdlugo tiguva ingminutdlo nusugaiugo. tauva sanilerigdlutik i- ngiput avdlatdlo piungnaerdlugit OKa- loKatigilerdlutik. oenwartzip tunuinarpai kisiminiå- sangmata aitsåtdlo erKailerdlugo usi- namå siovakip imermiutarssuaK toKU- ngassoK pångå Kularnångitsumigdlo sule najortuardlugo ikiortigssaminik utarKivdiune. nipigtutdlugo OKautigå imermiutarssuaK pissarisimagigtik, så- kututdlo Kernertut nuånårtorssuå- ngorput. Hadji Ali såkutunik ilaler- diugo pissaKarfiånut autdlartineKar- POK. slovakeK tikipåt autdlåine erssiut- dlugo nikorfassoK, kamagsimavdluni- lo suaorpai: „Kanoruna isumaliorpise? nukingisulårsinåungivigpise? una u- massorussarssuaK najortuardlugo kisa uvdlorssuaK imailivoK. imaKa nama- ginginavsiuk sujatagssamik taima mamarunartigissumik pissaKåukavse? utarKigaluanpisiuna uvanga kisima nangmagdlugo majutisagiga?" „KanoK-å? ivdlit autdlaissat?" Hedji Alip aperå. „imaKa isumaKaravit nangminér- dlune tOKusimassoK, ait?“ „taima isumaKångikaluarpimga, ki- siånime åfha inup avdlap autdlaisi- masinauvå. ivdlime aKerdlutit angi- galuaKaut, kisiåne taima agtigissor- ssuaK Kaertitsisinåungitdlat. aKerdlup Kaertartup kisime taimailisinauvå, i- larputdlo atausinaK taimåitunik pe- KarpoK, tåssa Abu laklak.“ såkutut imermiutarssuaK saveru- jugssuarmingnik pitdlaserérpåt angu- terujuit ukua oraanerat sugssaringi- vigdlugo. slovakeK kamagtukasiuvdlu- ne suaorpoK: „ivdlit suna sianigaiuk? imaKa ivdlit ilagigavtigut? imermiu- tarssup Kaniatut agtigissumik Kane- Karpuut, kisiåne Karatsat mikingår- mat uniailuvdlunit Kårsitdlautigisi- naungilå. imaKalunit navguaitsunut toKoråussuara Kångutdlarmat tusångi- lat. tusångiliuk?" „igerpatdlangnerit mardluk tusar- pavut itissutigalugitdlo. nålagkavut mardiuk peKångingmata erninaK ku- lanungnaerparput tåukusassut iger- patdiagtut. ugpertiniaraluarungmalu- nit ivaliusorinaviångivigpavkit. nege- rit hottentotit tamatuminga sagdloiri- tarniarsmauvatit uvanga pinanga, u- vangame silarssuarme nunat, igdlo- Kartit inuiaitdlo tamaisa nalungilåka.“ „Kimånga nunatit, inuiautitit igdlo- Karfiutititdlo nagsardlugit. takuvat, uvanga silarssuarmiut OKausé tamaisa latineritdlo ilisimatussutait tamaisa sapingilåka, niaKora atuagarssuartut ipoK, piumagumalo silaKåssuseK pavu- ngarssuaK pisinauvoK sordlo seKemup inuiait tamaisa Kulangertarai Kåumar- sardlugit iliniartitdlugitdlo.“ „usorssitsåmerujugssuaK! kinaussu- nga ivdlit sule ilikånginavko, Kanor- dlo ateaartunga? Ali Ben Hadji Ibn Hadji Otaiba Ben Marwan Omar et Gandesi Abd Allah el Sandjaki. ivdli- me, ivdlit ateKarputit Uszkar Istvan. Kå, KanoK igaiuk?" „atit kilometeritut takitigissoK av- dlåungilaK Kuartap niaKua, timå pa- miualo piginarissat. uvangale atera tusarnersuvoK erinaKardlunilo. Kå- nguilitdlarångavit pingortitsissoK ka- magtitdlugo uvanga eKérdlunga suna tamåt erKarsautigilersarpara. umassu- palåp uma atdleruanitoK takuinariå- sagit. ikeK una takuviuk? tåssa uva- nga ikera, såkortungårmatdlo tåunar- ssuaK agdlorame ipumerneK ajulerdlu- ne nikitugssaujungnaerdlunilo. sumig- dlunit nivdleraluångilaK! uvangalo a- Kerdluvnik aKerdlortaKardlune suju- aissaminut inarpoK. aperisavavkitdlo: uvavtut pisinauvit?" „taimalo sapingitsigalugo!“ Hadji Alip akivå. „imermiutarssuarmik KaerKussit, takusavat, ersisåtdlåsava- ra.“ „suname KularnartoK! takuinaruni- sit ersinermik KimåsaoK tatamigdlu- ne.“ „mitatigisångilarma," Hadji Ali ka- mavigdlune suaorpoK. „taimame kina- Kamivnut kina pissusoraiuk?“ „nalusasoraiuk? “ „oKarumångikuvit tauva oKalugtu- tisavavkit. tåssauna ivdlit pissussutit! kinara manigdluinarsimagaluarpoK sapångatutdlo pinertigalune. kinama peKusersutai akimarpalugtuput nalu- naitsuvdlutigdlo, sordlo koranip OKau- sé. issika nakussusermik saimåssuser- migdlo KingorneKarput, ulussåka Kau- lernertut augpalugput. kisiåne ivdlit nåpipagit, tåssalo umikasitit igdlauti- gissamermik uvdlumimut agdlåt ig- diarungnaerneK sapivigpunga. årKing- naviångilangalo takorKigtugssaujung- naerdlutit Kimångikuvkit." „pikasigit, kingorna takonusångit- dluinarpavkit!" siovakip suaorpå. månale tåuna kamagtugssångorpoK. „ivdlit iliverma Kissugsså, ivdlit to- Kugssavnut KanigdlisaissoK. nåpikav- kitdle aliasungnermik kamagtarner- migdlo arritsumik nungujartorpunga, tamatuma mangiarpånga, iluvnit. inu- sungnerma nuké ivdlit toKiipatit, u- torKaup uvdlue uvavnut angulertor- tipatit. KanortOK nåpertuivdluarnerup ingiliata merKutinik kapordlisit King- mip merKuisut akulikitsigissunik.“ „Kanortordlo nivingardlisit umika- sigpit merKue arKanigdlit pitutsiut- dlugit, Kanortordlo nivinganiama u- nerivfiup pujorfigssuata pujuane —“ (nangisaoK). FORD - SÅ SCAN I ADAM MESTER I SVÆRVÆGT FORD D-750 er lastvognen, der passer ideelt til grønlandske forhold. Den 6-cyl. 115 HK dieselmotor med 5 trins gearkasse giver den overskud af kraft. Vognen har single-speed bagtøj og servostyring. Specifikationerne er iøvrigt: Totalvægt ...................................... 11.575 kg Chassisbelastning .............................. 8.025 kg Dæk............. 9.00 x 20 - 14 ply; de 5 stk. er terrændæk. Farve: Førerhus og lad er gråt - chassisramme og hjul er sorte. Med tippelad - længde 4100 mm, bredde 2400 mm, forsmæk 700 mm, bagsmæk 600 mm, sider 500 mm - opbygget med 5 mm jernplade i bund samt strækforstærket chassis, forsynet med 2 stk. sidestøtter samt skærme med gummikant og skurtræk ................................... Kr. 45.368.- Med tippelad i samme dimensioner som ovenfor, men helt i jern med 5 mm dørkplade til sider, smække og bund Kr. 46.728.- Priser er incl. levering Grønlandske Handels Plads, men excl. fragt. Til FORD D-750 kan tilbydes følgende udstyr til merpris: Kasket over førerhus............................ Kr. 1.200.- 2-delte sider................................... Kr. 295.- 2 ekstra sidestøtter ............................ Kr. 290.- Aftagelig hjørnepille i baghjørne................ Kr. 295.- Stangåbning af bagsmæk........................... Kr. 250.- Speciel farve efter ønske ....................... Kr. 850.- Forhøjet kofangergitter (som på tegning)........ Kr. 650.- Skriv efter brochure, priser og nærmere oplysninger om de vogne i Fords store program, De er interesseret i. De vil få omgående svar på Deres henvendelse. Referér venligst til hr. Kurt Molge, vor repræsentant, som besøger Grønland 2 gange årligt. Vi sælger gerne med 35% i udbetaling og resten over 18 måneder. ScaKiiadam * DANMARKS STØRSTE F0RD-F0RHANDUNG H. C. ANDERSENS BOULEVARD, KBH. V. - TELEGRAMADR. SCANIADAM FORD 12 M SUPER 2-DØRS FORD 12 M SUPER STATION CAR FORD 17 M SUPER 2-DØRS FORD 17 M SUPER STATION CAR TRANSIT BUS 8-14 PERS. TRANSIT MED STANDARD LAD 1968 MODELLER: 12 M Super 2-dørs kr. 9.482, 12 M Super 4-dørs kr. 10.012, 12 M Super st. car kr. 10.264, 17 M Super 2-dørs kr. 11.773, 17 M Super 4-dørs kr. 12.045, 17 M Super st. car. 3-dørs . kr. 12.725, 17 M Super st. car. 5-dørs . kr. 13.071, Transit bus 8 personers . . kr. 16.050, Transit bus 12 personers . . . kr. 17.200, Transit bus 14 personers . . kr. 21.145, Transit 1100 m. std. lad . . . kr. 13.829, Transit 1750 m. std. lad . . . kr. 19.036, Incl. levering. Excl. fragt. 33

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.