Atuagagdliutit - 10.04.1968, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
Ansvarlig for dette nr. — normumut Qnga akiss.: Hans Janussen
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .............. kr. 37,50
Nungme sinenssap
Løssalgspris ............... kr. 1,50
kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk......... kr. 37,50
naKitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Det svigtende fiskeri
H. J. Ganske vist kan man ikke be-
gynde at snakke om en katastrofe ef-
ter at have set resultaterne af fiske-
riet i årets første tre måneder, for fi-
skeriet kan rette sig op i løbet af årets
resterende måneder. Men kræver man,
at fiskeriet skal drives året rundt, må
man også forvente, at det bliver no-
genlunde rentabelt også i årets vær-
ste måneder. Ellers må man standse
fiskeriet i et par måneder og benytte
Pausen til istandsættelse af produk-
tionsstederne.
Det kan måske være en trøst at hø-
re, at fiskeriet i andre og varmere
lande som Norge og Danmark også
har store problemer at kæmpe med.
I Norge skal man helt tilbage til 1889
for at finde et dårligere resultat af
vintersildefiskeriet — og vårsildefi-
skeriet har også slået fejl. I Danmark
har fiskerne store betalingsvanskelig-
heder, fordi deres førstehåndsindtæg-
ter i 1967 faldt med næsten 43,8 miil.
kr. i begge lande søger fiskerne om
statssubsidier.
En sådan trøst hjælper dog ikke de
grønlandske fiskere ud af deres øko-
nomiske vanskeligheder. Som bekendt
var den forrige vinter også så streng,
at bundgarnsfiskeriet mange steder
fuldstændigt svigtede. Mange af de
grønlandske fiskere, der i forvejen
kæmper med alt „holde skruen i van-
det", fik i vinter endnu en „streg" i
regningen. De kunne ikke fiske i flere
måneder på grund af is og storm.
Selv om det ser sort ud for vort ho-
vederhverv, må vi ikke tabe modet.
Lad os benytte den korte sommer lige
så godt og intensivt som f. eks. de
færøske fiskere, der fisker fra deres
landstationer heroppe. Lad fiskernes
anstrengelser ikke blive fejet til side
på grund af manglende og ustabil ar-
bejdskraft på fabrikerne. De to sidste
vintre har lært os, at vore fiskere kun
må regne med at kunne drive renta-
belt fiskeri i ca. 3/4 af året. Lad os
udnytte de „fede" måneder fuldt ud.
Så kan vi med sindsro gå i dvale, når
vinterens storme og islæg melder sig
og umuliggør fiskeriet.
Samarbejdsudvalget vedrørende fi-
skerierhvervet i Grønland har i øv-
rigt fundet frem til et af de bedste
forslag, siden udvalget kom i gang
for år tilbage. Oprettelsen af konsu-
lentvirksomhed for Grønlands hoved-
erhverv må ske hurtigst muligt. Når
verdens førende fiskerinationer har fun
fundet det nødvendigt at ansætte så-
danne konsulenter og endda laver kor-
te, oplysende film om fiskeri for fi-
skerne, har vi hundrede gange mere
brug for konsulenttjeneste. Man må
blot håbe, at man finder frem til folk,
der har indsigt i det grønlandske sin-
delag og har kendskab til det grøn-
landske sprog.
aulisarnerdliorneK
H. J. ukiup Kåumataine sujugdlerne
Pingasune aulisarnikut angussat taku-
nerine ajunårnerssuaKartumik OKar-
neK ajornaraluarpoK, aulisarnerme a-
Pgussat ukiup Kåumataisa sivnerutut
mgerdlanerine pitsångoriardluarsi-
Paungmata. piumassarigåinile auli-
sarneK ukioK kaujatdlagdlugo inger-
dlåneKåsassoK åma ilimagissariaKar-
P°k ukiup Kåumataine ajornerpåni-
saoK ingminut akilersinaukånersumik
ingerdlåtariaKartoK. taimåingigpat
Kåumatine mardlugsungne aulisarneK
PPigtitariaKarpoK, aulisartoKånginera-
ne niorKutigssiorfit iluarsartariaKar-
dlutik.
tugpatdlersautausinaugunaraluarpoK
tusåsavdlugo nunane avdlane kiang-
Perussune sordlo Norgeme Danmark-
Wiilo aulisartut åma ajornartorsior-
torujugssussut. sordlo Norgeme 1889-
ip kingorna aitsåt taimak ukiunerane
atuarfeKarneK
sipårniarnerdlo
atuarfeKarnikut Kutdlersat martsip
27-åne nalunaerutigåt atuarfewarner-
me sanågssaugaluit sut aningaussat
Punavtinut atortitagssat ikilineKarne-
risa kingorna kinguartineKarsimaner-
sut — Nungme seminarisme sanåg-
ssat kinguartineKångitsomigssånik
aulajangernerup kingorna.
•Angmagssalingme atuartut inigsså-
ta sananeKamigsså ukiumik atautsi-
PPk kinguartineKarpoK. åma K’aKor-
turne atuarfiup agdlineKarnigssåne a-
P'Pgaussat ilait avdlanut nungneKar-
Pat, sanaortugkatdle inernigssåt ki-
PguartineKångilaK.
Angmagssalingme atuartut inigssåt
radio-avisime nalunaerutigineKartut
Paaligdlugit atuartunit 48-nit, iliniar-
titsissunit ilaKutaringnit sisamanit,
Økonomamit ikiortainitdlo tatdlima-
nit najorneKartugssåusaoK. sanaortu-
gagssat mardluvingordlugit ingmx-
kortineKarsimåput, pilerssårutit su-
Jugdlit maligdlugit init atdlit 1968—
69-ime suliarineKartugssaugaluarput
1968- ime sanågssaugaluit katitdlutik
1-700.000 kr-nik akeKartugssauvdlutik
1969- imilo sanågssat 600.000 kr-nik
ingmikdrtup åipåne sanågssat 1970—
7l-ime sananeKartugssåusåput.
angmagssagssuarniarneK pissaKancar-
fiutigisimavoK — upernarneranilo
angmagssagssuarniarneK åma pig-
ssarsi viungingaj agpoK. Danmarkime
aulisartut akiligagssamingnik akili-
neK sapilersut amerdlaKaut 1967-ime
aulisagartaisa tunineKarKårnerine a-
kigssarsiat 43,8 mili. kr-ngajangnik
migdleriarsimangmata. nunane tåuku-
nane mardlungne aulisartut Kinute-
Karput nålagauvfingmit ikiorneKaru-
mavdlutik.
tugpatdlersautivdle taimåitup ka-
låtdlit aulisartut aningaussarsiomikut
ajornartorsiutåinit aniguisineK saper-
pai. ilisimaneKartutut sujorna åma u-
kiordlorujugssuarpoK bundgamer-
ssordlune aulisarneK ardlaKaKissune
pigssarsivfiungivigdlune. kalåtdlit au-
lisartuisa ilarpagssue ajornartorsioré-
Kissut ukioK måna någdliungnartunik
nåpitaKarKigput. sikut anorerssuitdlo
pissutigalugit Kåumatine mardlug-
sungne aulisarneK saperput.
inutigssarsiutivta pingårnersså tai-
mak isumavdluarnångitsigigaluarmat
nikatdlortariaKångilagut. aussaK nait-
sok sordlo savalingmiormiut aulisar-
tuisut måne tulåussuivfeKardlutik
aulisartutut pitsautigissumik ilunger-
sortigissumigdlo atorniartigo. aulisar-
tut ilungersuanere sulivfigssuarne su-
lissugssaileKinernit sulissutdlo suliar-
tungitsukulanerinit maungåinartine-
KarniaKinatik. ukiordluit mardluk
tugdlerit iliniartipåtigut aulisartor-
tavta nautsorssutigissariaKaråt ukiup
Kåumataine Kulingiluat migssiliortune
ingminut akilersinaussumik aulisarsi-
naussutik. Kåumatit „pualasut" ator-
dluarniartigik. tauva erKigsivdluta
toKussartåsaugut ukiunerane anorer-
ssuit sikutdlo akornusersuilerdlutik
aulisarnermik unigtitsigångata.
Kalåtdlit-nunåne aulisarnikut inu-
tigssarsiornermut udvalge suleKati-
gigfik ukiorpåluit matuma sujoma-
gut autdlartinerminit aitsåt taimak
pitsautigissumik sujunersuteKarpoK.
nunavtine inutigssarsiutit pingårner-
ssåta sujunersuissartoKalernigsså pi-
årnerpåmik pissariaKarpoK. silarssu-
arme aulisarnikut sujuarsimanerpåt
taimåitunik sujunersuissartoKarnig-
ssaK pissariaKartingmåssuk agdlåtdlo
naitsunik aulisartunut Kåumarsautau-
ssunik filmiliortarmata uvagut suju-
nersuissoKarnigssarput untritileriar-
dluta pissariaKartineruvarput. neriu-
tiginartariaKarpoK inuit uvagut ka-
låtdlit erKarsartautsivtinik OKautsiv-
tinigdlo påsisimassagdlit taimatut a-
torfinigtineKarumårtut.
Kritik over landsrådets
studierejse til Island
Landsrådets formand afviser kritikken.
Det grønlandske landsråds beslut-
ning om at tage på en studierejse til
Island via København har vakt pinlig
opmærksomhed i den sparsommelige
danske regering, hvor man har fået
oplysning om, at syv mand fra lands-
rådet med landsrådsformand Erling
Høegh i spidsen i begyndelsen af april
vil studere den islandske cooperation.
Ifølge „Ekstrabladet" vil rejsen
komme til at koste mindst 10.000 kr.
pr. deltager. Bladet skriver: Grøn-
lands Landsråds iver efter at få brugt
nogle af landskassens midler er også
besynderlig set på den baggrund, at
det grønlandske fiskeri er inde i en
alvorlig krise. Der ligger lidt af en
skæbnens ironi i, at Grønlands Lands-
råd har valgt netop Island som mål
for en studierejse. Island har på grund
af økonomiske vanskeligheder sat en
stopper for alle tjenesterejser ud af
landet. På denne baggrund vil det og-
så vække opsigt i Island, at man her
får besøg af en delegation på syv
mand fra det grønlandske landsråd.
Deltagere i den planlagte rejse er
foruden landsrådsformanden, Karl
Skou, Lars Chemnitz, Jørgen Olsen,
Marius Abeisen, Kaj Narup og sekre-
tariatschef J. Karup Petersen.
☆
Landsrådsformanden afviste under
delegationens ankomst til Danmark
kritikken med en henvisning til, at
Island er det eneste sted under vore
himmelstrøg, hvor kooperations-virk-
somhed kan studeres med udbytte for
Grønland. Erling Høegh afviste sam-
tidig, at der var tale om andres penge
— underforstået statens penge. De
penge, der bruges, er landsrådets egne,
sagde landsrådsformanden.
To pressefolk, redaktør Jørgen Ben-
zon fra Radio-avisen og redaktør Jør-
gen Fleischer, Grønlandsposten, del-
tager i rejsen.
Islandimut angalaorneK
issornartor siorneKartoK
issornartorsiorneK landsrådip sujuligtaissuata pissutigssaKångi-
nerarå
Kalåtdlit-nunåta Landsrådiata Kø-
benhavn avKusårdlugo takussagssar-
siordlune Islandimut angalaorniar-
nerminik aulajangemera danskit nå-
lagkersuissuinit sipårniaKissunit nuå-
narineKarpatdlårsimångilaK. nålag-
kersuissut tusarsimavåt landsrådimut
ilaussortat arfineK-mardluk lands-
rådip sujuligtaissuanit Erling Høeghi-
mit sujulerssorneKartut aprilip aut-
dlartilårnerane Islandime pigingne-
Katigigdlune ingerdlatsinermik påsi-
ssagssarsiorniartut.
avisime „Ekstrabladet-me agdlau-
tigissaK maligdlugo angalaKataussoK
atauseK mingnerpåmik 10.000 kr-nik
aningaussartutåusangatineKarpoK. a-
visime agdlautigissaK ima ilaKarpoK:
Kalåtdlit-nunåta Landsrådiata lands-
kassip aningaussautaisa ilåinik atui-
niarnera erKumiportaoK encarsautigi-
gåine kalåtdlit aulisarnikut taima a-
jornartorsiortiginerat. pissutsit erKar-
sautigalugit tupingnakulugpoK Kalåt-
dlit-nunåta Landsrådiata Island på-
sissagssarsiorfiginiardlugo Kinersi-
mangmago. Island aningaussarsiomi-
kut ajornartorsiuteKaKigame atorfi-
ligtame nunanut avdlanut tikerårtar-
nerinik tamanik unigtitsinikuvoK. ta-
måna tungavigalugo IslandimisaoK
tupåtdlautigineKåsagunarpoK kalåt-
dlit landsrådimut ilaussortåinik arfi-
neK-mardlungnik tikerårteKameK.
landsrådip sujuligtaissuata saniati-
gut angalaKataussut ukuput: Karl
Skou, Lars Chemnitz, Jørgen Olsen,
Marius Abeisen, Kaj Narup lands-
rådivdlo agdlagteKarfiane pissortaK J.
Karup Pedersen.
•
landsrådip sujuligtaissuata angala-
ssut Danmarkimut tikineråne issor-
nartorsiorneK pissutigssaKånginerar-
på OKautigalugo Island nunavta er-
Kåne tåssatuaussoK pigingneKatigig-
dlune ingerdlatsinermik kisivingme
pigssarsiviussumik påsissagssarsiorfi-
usinaussoK. Erling Høeghip erKungi-
nerarpåtaoK OKartoKarmat avdlat a-
ningaussautait atorneKartut — tama-
tumane nålagauvfiup aningaussautai
erKarsautigineKarput. aningaussat a-
torneKartut landsrådip nangmineK
pigai, landsrådip sujuligtaissua OKar-
poK.
angalaortut avisiliortunik mar-
dlungnik ilaKarput: åncigssuissoK
Jørgen Benzon Radio-avisimérsoK
årKigssuissordlo Jørgen Fleischer A-
tuagagdliutinérsoK.
Kongeparret besøger
Vest- og Østgrønland
Grønland får kongebesøg i år. Kon-
geparret har ifølge „Politiken" plan-
lagt sommerens store, officielle rejse,
og ligesom for otte år siden går den
til Vestgrønland og kommer til også
at omfatte Østgrønland, der aldrig
tidligere har haft kongebesøg.
Rejsen er endnu ikke fastlagt i alle
detaljer, men det er meningen, at
kongeparret skal overvære landsrå-
dets åbningsmøde i Godthåb den 9.
august.
Landsrådet holder normalt sit ordi-
nære møde i midten af august, men
af hensyn til kongebesøget vil det bli-
ve lagt en uge tidligere. Kongeparret
skal flyve til Sdr. Strømfjord og her
gå ombord i kongeskibet „Dannebrog".
Man vil på vejen til Godthåb sand-
synligvis aflægge besøg i Sukkertop-
pen.
For otte år siden, da kongeparret
var på den lange rejse langs Grøn-
lands vestkyst, fik norddistrikterne
også kongebesøg, og det eneste di-
strikt, man ikke nåede frem til, var
Nanortalik. Her var end ikke et kon-
geskib i stand til at overvinde stor-
isen.
Befolkningen blev meget skuffet, og
derfor har et besøg i Nanortalik i år
fået en fremtrædende plads på pro-
grammet. Efter rejsen til de sydgrøn-
landske byer anløber kongeskibet
NarssarssuaK, og herfra går rejsen vi-
dere med fly til Kulusuk i Østgrøn-
land. Kongeparret fortsætter herfra
rejsen ombord på inspektionsskibet
„Ingolf", som bl. a. skal til Angmag-
ssalik og distriktets bygder.
Under rejsen i Vestgrønland i 1960
udtalte kongen ønsket om at se dele
af Østgrønland på den næste Grøn-
lands-rejse. Det sker til sommer.
Tronfølgeren og hendes gemal del-
tager ikke i rejsen.
RECORD
SKRAA
holder smagen
længerel
3-delt
y&ggssasal
Yimmmm
sukulugasaK pltaaoKatenångittok
Kivdlalugtumik pulik
ti diu.nl. iivaesVE'neruvon
f>ivi9ureruj”g3subrmik
>: im rcr€f,f*,-ta»dl'ire
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorfit angnersat
kungikut aussaro
tikerårniarnerat
kungikut ukioK måna Kalåtdlit-nu-
nånut tikeråsdput. avisime Politike-
nime agdlautigissaK maligdlugo ku-
ngikut aussaro angalaornigssartik pi-
lerssårusiorsimavåt, ukiut arfineu-pi-
ngasut matuma sujornatut Kitåliå-
savdlutik amalo Tunuliarniardlutik
— Tuno aitsåt kungimit tikerårneKå-
savdlune.
angalaornigssaK tamåkerdlugo sule
pilerssårusiorneKarsimångilaK, encar-
sautigineKarpordle landsrådip ataut-
siminerata Nungme augustip Kulingi-
luåne angmagaunigsså kungikut pe-
Katauvfigisagåt.
landsråde augustip KerKata migsså-
ne aitsåt ilerKussumik atautsimiler-
taraluarpoK, kungikutdle tikerårnig-
ssåt pissutigalugo atautsimlnigssaK
sapåtip akuneranik atautsimik piår-
nerussugssauvoK. kungikut tingmi-
ssartordlutik Kangerdlugssualiåsåput
tåssane umiarssuarmingnut „Danne-
brog“imut ikisavdlutik. Nungmut i-
ngerdlaornerme ManitsoK tikerårne-
KåsagunarpoK.
ukiut arfineK-pingasut matuma su-
jornagut kungikut Kalåtdlit-nunåta
Kitåne tikerårmata nunaKarfit avang-
nardliunerussut åma tikineKarput Na-
nortalik kisime tikineKarane sikoKar-
patdlårnera pissutigalugo.
taimanikut nanortalingmiut pakat-
seKingmata ukioK måna tikerårnig-
ssame Nanortalik sapingisamik tiki-
niarneKåsaoK. igdloKarfit kujatdliu-
nerussut tikerårneKarérpata kungip
umiarssuåta NarssarssuaK avKusåsa-
vå, tikeråtdlo tåssångånit tingmissar-
tumik Kulusungmut ingerdlåsåput.
kungikut Kulusungmit umiarssuar-
mut nåkutigdlissumut „Ingolf“imut
ilauvdlutik Angmagssalingmut tåu-
ssumalo erKåne nunaKarfingnut anga-
låusåput.
1960-ime Kitåne angalaornermine
kungip kigsautigå tugdliane Kalåt-
dlit-nunåliarnermingne Tunup ilå ta-
kujumavdlugo. tamåna aussaro pi-
saoK.
kungigssaK uvialo angalaKatåuså-
ngitdlat.
GUMMIREDNINGSFLÅDER
ANANGNIUTIT
KUMIUSSUT
Gummiflåde-råd
NR. 3
Kast drivankeret ud, så snart De er
kommet om bord i flåden.
ånangniuf gumiussoK - ilitsersussut
NR. 3
ånangniumut ikiniariardlufit kisaK tig-
sukartauf avémut naluguk.
Forhandlere og servicestationer:
tunlnlalssartut lluaKusersåteKarfiussutdlo:
R. F. D. Flådestation Flådeservice
v/ N. J. Redlng v/ J. Gadegaard
Holsteinsborg Frederlkshåb
Forhandlere:
tunlnlalssartut:
Magasin Nord
v/ Hans Schonnlng Jensen
Jullanehåb
ALFRED RAFFEL A-S
FABRIKSPARKEN 56 . GLOSTRUP
11