Atuagagdliutit - 01.08.1968, Blaðsíða 8

FINANSMINISTER POUL MØLLER:
Jeg synes, at det er en meget
hård regning, der er udskrevet
Med kildeskatten kommer automatisk regulering af loftet over den jævne
mands skatteprocent, siger finansministeren.
Af Torben Østerby.
København (RB-special)
Finansminister Poul Møller er den første til at indrømme, at det er en meget
hård regning, der er udskrevet til skatteborgerne. Han gør det i en samtale
med Ritzaus Bureaus politiske medarbejder, umiddelbart inden sommerferien
fra ministeriet.
— Jeg mener ikke, at jeg kan trøste
de mennesker, der er blevet forskræk-
ket over skattebilletten, siger finans-
ministeren. Pengene skal jo betales,
og jeg synes også, at det er en meget
hård regning. Jeg ser ikke, hvordan
jeg ellers skulle have båret mig ad
fra den 2. februar, da regeringen til-
trådte, til den 31. marts, da finans-
loven skulle være vedtaget i Folke-
tinget.
600 mili. kr. blev taget ud som be-
sparelser, og skatteregningen ville ha-
ve været disse 600 miil. kr. større, hvis
det ikke var sket. Derfor håber jeg
dog, at nogen sender mig en venlig
tanke.
BUDGETPLANEN, EN NYSKABELSE
— Skattetrykket er hårdt i år, siger
Poul Møller videre, men vi håber, at
det vil hjælpe, når vi får mere has på
statsfinanserne. Straks efter besparel-
sesplanen for de 600 mili. kr. gik vi i
Finansministeriet i gang med at lægge
en budgetplan for de næste fire år,
så vi her fra ministeriet styrer stats-
finanserne. Vi skal undgå en stig-
ningstakt i udgifterne, som vi har set
stige vulkanagtigt i de senere år.
Budgetplanen er forudsætningen for,
at vi kan komme ubehagelighederne
for skatteborgerne i forkøbet.
— Er der ikke en risiko ved den
hårde beskatning i år. Forbruget må
indskrænkes, fordi der er mindre i
lønningsposen, og det kan komme til
at gå ud over beskæftigelsen?
— Vi har to hensyn at tage i dansk
økonomi. Det ene er til betalingsba-
lancen over for udlandet. Hidtil har
vi betragtet betalingsbalancevanske-
ligheder som noget forholdsvis lige-
gyldigt noget. Det rammer os blot ko-
lossalt hårdt, hvis vi ikke kan komme
det underskud til livs, vi har overta-
get. I fjor var underskuddet over 2
milliarder kroner.
Det andet hensyn i vor økonomi er,
at vi har fuld aktivitet og kan øge vor
eksport og dermed vor velstand.
For at bruge et udtryk fra den græ-
ske mytologi — vi skal fare mellem
Schylla og Charybdis. Skærene skal
vi undgå.
Den stramme økonomi har givet
visse resultater over for betalingsba-
lancen, uden at beskæftigelsen er
kommet i alt for store vanskeligheder.
En stramning af det omfang, vi har
i dag, kan vi ikke have i det lange
løb, og der kan opstå situationer, hvor
vi af hensyn til beskæftigelsen må
tage mindre hensyn til betalingsba-
lancen.
En sådan situation har vi ikke for
tiden, selv om arbejdsløshedstallene
er for store. Arbejdsløsheden har haft
en nedgang, der viser, at vi er på rette
vej.
Forbrugerbegrænsningen, borgerne
er pålagt gennem skattetrykket, an-
vendes til lettelse af renteniveauet
og kreditmulighederne for erhvervs-
livet, så man ad den vej kan sikre
arbejde.
UDGIFTSEKSPLOSIONEN
— Det har længe været et ønskemål
at flytte skatten fra arbejde til for-
brug?
— Det er ikke nået, i al fald ikke
tilstrækkeligt, fordi de statslige ud-
gifter er røget op. Her har refusions-
ordningerne over for kommunerne en
væsentlig skyld. Der har været et
større og større træk fra kommuner-
ne. Hver gang man har forsøgt at
ville nedsætte de direkte skatter ved
forøgede afgifter på forbruget, har
det vist sig, at der alligevel ikke var
penge til overs til det. Når så staten
gerne vil gøre tingene bedre op tage
flere opgaver op, og inflationen pisker
de allerede eksisterende udgiftsposter
op, bliver det ikke bedre.
— Der har i Deres parti været talt
om at øge momsprocenten betydeligt
FLYTNING
Vi tilbyder pakning og forsendelse af bohave etc. fra hele landet til
Grønland og forestår Deres udpakning og indflytning ved hjem-
rejse. — Spar Dem selv for ærgrelser — benyt Dem af vor mange-
årige erfaring.
Flyttefirmaet AALBORG, Grl. 1936, Hovedkontor Lygten 2-4,
2400 København NV — Telex 9228 — Telefon (01) 72 Ta 6300,
Telegramadresse: Intertransport.
Glasfiberjoller umiatsiat glasfiberit
Glasfiber er det Ideelle materiale til både - det kræver næsten ingen
vedligeholdelse, men holder sig nyt og smukt. Alicraft glasfiber-
joller er samtidig så lette, at de kan trækkes på land og sættes
i vandet af kun en mand. De er godkendt af Lloyd’s som stabile,
sikre og synkefri, og den specielle bundkonstruktion yder mindst
mulig vandmodstand og giver fremragende roegenskaber. Beregnet
til Mercury motorer fra 3,9 HK. Priser: 11’ Alicraft: 1996,—, 13' Ali-
craft: 2632,—, 16* Alicraft: 3541,-. Forlang brochure.
Forhandlere på Grønland: Kalåtdlit-nunåne niorKutoKartut:
glasfiber umiatsialiagssatut nalerxutdluInartOvox — aserfatdlagtaili-
nexarnigssamik pissariaKartitsfngingajagtoK, taimåikaluartordle nutar-
pasigtuartarpoK kussanartuartardlunilo. Alicraftip umiatsiårautai glas-
fiberit oxexigamigtaox angtimit atausTnarmit amunexarslnåuput singl-
neKarsInauvdlutigdlo. Lloydimit orrajaitsutut, isumangnaitsutut kivi-
sfnåungitsututdlo akuerinexarsimåput, sananexarnerisalo ingmlkut pe-
riausexardlune isumaginexarsimassut mingnerpåmik imfine kinissuse-
xartftarpait ipugkuminardluinartdtitdlugitdlo. nautsorssOssåuput MER-
CURY-nik 3,9 HK-lingnfngånTt motdriligagssatut. akit: 11’ Alicraft:
kr. 1996,—, 13’ Alicraft: kr. 2632,—, 15’ Alicraft: kr. 3541,—. brochure
xfnutigiuk.
Arsuk: Brøns Magasin.
Christianshåb: K. G. Lauritsen.
Egedesminde: Møllers Varehus v/ Lars Møller.
Frederikshåb: J. Gadegaard.
Godthåb: Ane Holms Butik.
Godthåb: Godthåb Motor Compagni,
v/ Knud Jensen.
Godhavn: Hans Møller, Handelsaktieselskab.
Holsteinsborg: Polarmagasinet.
Jakobshavn: Birger Hansen, købmand.
Julianehåb: C. H. Schultz.
Nanortalik: Brugsen Nanortalik.
Narssax: Victors Magasin v/ Victor Petersen.
K'utdiigssat: Trans-Arctic Marine.
Sukkertoppen: P. E. Andersen.
Sydprøven: Mina Magasin.
GENERALAGENT: v av
MARINE AFD. ff
AARHUS MOTOR
COMPAGNI AIS
Sølystgaarden, Egaa • Telefon (06) 220833
netop til fordel for nedsættelse af de
direkte skatter. Kan det mål forføl-
ges, når man allerede er gået fra 10
til 12,5 pct.?
— Det er vist en operation, der må
vente. Udgiftssiden må bringes i or-
den gennem de ny budgetter, og vi
må have anerkendt en ti-års plan for
statsudgifterne, så omkostningerne
ikke hober sig op. Når det er sket,
har vi forudsætningerne for at lade
foretage en omlægning af beskatnin-
gen.
— Det kollegium, De før Deres mi-
nistertid har været formand for, stats-
revisorerne, har udtalt meget stor be-
tænkelighed ved, at en stigende del
af budgettet bindes til refusionerne.
—■ Jeg er meget glad for, at stats-
revisorerne har tilkendegivet dette
enstemmigt. Derved håber jeg, at der
er skabt politisk baggrund for at få
gennemført den ændrede byrdeforde-
ling og finansiering af de kommunale
opgaver.
Regeringen regner med at fremsæt-
te forslag til vinter i forbindelse med
de ventende forslag om de kommunale
reformer. Vi vil gerne have fikseret
tilskuddene til kommunerne i stedet
for den eksisterende refusionsordning,
som indebærer, at staten dækker ind-
til 85 pct. af visse kommunale udgif-
ter. Kommunerne bør kunne dispo-
nere uden at skæve til refusionspro-
centerne.
— Bliver kommuneskatterne ikke
dyrere, hvis refusionsprocenterne skal
trappes ned eller refusionen erstattes
af andre tilskudsformer?
— Denne udvikling kan ske, men
det er jo meningen, at vi med kom-
munereformerne skal nå frem til me-
re bæredygtige kommuner og en rig-
tigere byrdefordeling stat og kommu-
ner imellem.
Der er ingen der siger, at kommu-
nerne vil disponere, som de gør, hvis
refusionerne ikke fandtes. De kan
spare på visse vejarbejder og i ste-
det bruge flere penge på børneinsti-
tutioner — for at nævne et enkelt ek-
sempel. De velstillede kommuner vil
nok få noget større udgifter, for i dag
gives der lige meget til rige og fattige
kommuner, og det kommer der ikke
noget godt ud af.
DEN KOMMUNALE FRADRAGSRET
— Hvornår vil disse reformer være
gennemført?
— Forslagene bliver så vidtgående,
at vi faktisk får tegnet et helt ny
Danmarks-kort. De vil næppe i deres
helhed kunne være vedtaget før i
1969—70, men de forelægges altså i
1968—69.
— En genindførelse af den kommu-
nale fradragsret vil vel også bidrage
til større lighed mellem kommunerne.
— Efter min mening var det en god
fradragsregel, fordi den virkede ud-
jævnende kommunerne imellem. Jeg
håber, at der stadig vil være mulig-
hed for at få den genindført. Den må
ses i forbindelse med byrdefordelings-
skitsen. Kan man ad anden vej finde
ud af, hvordan byrderne fordeles stat
og kommuner imellem og mellem
kommunerne, er jeg ikke halstarrig.
— Nogen kan tyde Deres ord som
uenighed i regeringen.
— Regeringen består af tre partier,
der hver fremlægger deres synspunk-
ter om løsning af de store problemer.
Man kan blot være sikker på, at rege-
ringen nok skal finde løsningen.
DET DYRE STRÆK
— Rentenedgang har vel forbindelse
med større opsparing. Den sker tradi-
tionelt i en gruppe med aktuelle ind-
tægter fra 40.000 til 80.000 kr., og det
er netop den gruppe, der føler sig som
nye fattige efter udsendelsen af skat-
tebilletterne?
— Jeg håber, at vi kan få en ud-
skrivningslov, der ikke mindst tager
hensyn til denne gruppe, når kilde-
skatten indføres den 1. januar 1970.
I den nuværende udskrivningslov er
et meget stærkt spring ved 27.000 kr.s
skattepligtig indkomst. Fra en beskat-
ning på 18 pct. når man op på 30
pct., og over 40.000 kr. tages der 40
pct. Vi skulle gerne nå lidt længere
stræk.
— De har tidligere gjort Dem til
talsmand for netop at løfte progres-
sionsgrænsen og få den gjort pristals-
reguleret.
— Det indgår i høj grad i regerin-
gens bestræbelser. Den ny udskriv-
ningsskala ved kildeskatten suppleres
med en regel, så procenterne ændres
automatisk. Om denne regel betyder
en egentlig pristalsregulering eller
bliver en klausul i forhold til ind-
komstdannelsen i samfundet, som de
radikale foreslog i sin tid, tør jeg ikke
sige.
— Det indgår i høj grad i progres-
sionsgrænsen til et gennemsnit af en
faglært arbejders årsindkomst.
— Kan grænsen løftes med tilbage-
virkende kraft, så den får samme vær-
di som da den sattes i 1962?
— Det der er betalt, må man ikke
vente at få tilbage. Nu må man kun
skue fremad. Det, der ligger tilbage,
er sørgeligt.
Tørfisk til Biafra
Grønlandsminister A. C. Normann
har givet Den kgl. grønlandske Han-
del besked om at stille et lager på
150 tons tørfisk til rådighed for Folke-
kirkens Nødhjælp, der vil sørge for,
at en del af fiskene blive transpor-
teret til Biafra med en norsk skibs-
forbindelse, mens man håber at sende
yderligere 20 tons med et chartret
fly i forsøg på at nedkaste dem til den
sultende befolkning.
I alt skal der sendes 170 tons tør-
fisk til de nødlidende i Biafra.
Kontorchef Thyge Troelsø, Folke-
kirkens Nødhjælp, har til „Kristeligt
Dagblad" sagt, at forsøget med at fly-
ve tørfisk til Bjafra ikke blot er et
vovestykke, men nærmest det dristig-
ste, man kan foretage sig i en krise-
situation.
Både regeringens medlemmer og de
politiske partiers ordførere i Folke-
tinget tilsluttede sig tanken om, at de
170 tons tørfisk til en værdi af 940.000
kr. skulle foræres til Biafra-hjælpen.
Tørfisken har ikke kunnet eksporte-
res til tilfredsstillende priser, og den
ligger nu i grønlandske handels pak-
hus i København, hvor man er gået
i gang med at pakke den i portioner
på 45 kg. Portionerne forsynes med
jernbånd, så de kan nedkastes fra
fly i meget lav højde uden at gå i
stykker.
Indpakningen er i fredstid leveret
til befolkningen gennem årtier, og
man er derfor sikker på at modtager-
ne tør spise den uden frygt for, at den
er forgiftet.
Til transport og pakning af fisken
har regeringen stillet 150.000 kr. til
rådighed. Pengene tages fra den be-
villing på i alt 250.000 kr., som uden-
rigsministeren forleden gav til
Biafx-ahjælpen.
8